»KONTAKTEN«

Nørgaards Højskole ~ supplerende elevskrift.
 
Nr. 3 — august 1988.

 

»KONTAKTEN«, supplerende elevskrift nummer 3, august 1987.

 


 

     Teksten på forsiden blev citeret af elevforeningens første formand for 31 år siden i håb om, at dette måtte være foreningens slogan.
     Motivet er tegnet af en elev på Øse Efterskole, Jerrik Winther Johannsen.
     Planen er, at der ved udgivelsen af hvert nummer af „Kontakten“ bliver farvelagt et blad på egetræet. Vi håber selvfølgelig, at alle bladene bliver sorte en dag.

Poul Erik Andersen

Dette blad er udarbejdet af:

* Lone de Blanck
* Brita Papsøe Nielsen
* Anne Lise Balling
* Alis Enghardt Christiansen
* Thyge Herthoni Hansen
* Benny Christensen



Indholdsfortegnelse.


  1. Farvel til Kjær
  2. Referat fra bestyrelsesmøderne
  3. Efterlysning
  4. Nybyggeri
  5. Gensyns–weekend
  6. Elevstævnet
  7. Højskoleugen
  8. Et tilbageblik
  9. Med elevforeningen til Færøerne
  10. Hvor er folkeligheden?
  11. Debat og en annonce

 


 




     Det er med sorg, vi har hørt, at Kjær er død.
     Han var altid den glade og rare mand, som man blev hjertelig modtaget af — og fik en god snak og diskussion med.
     Kjær har altid været villig til at støtte elevforeningens arbejde, og Kjær kom tit med nye tanker, som vi sammen prøvede at bearbejde.
     Det føles tomt for os at komme på højskolen, nu hvor Kjær ikke er blandt os mere.
     Vi vil alle i elevforeningen komme til at savne ham og mindes ham som en glad og inspirerende mand.
     Lad os mindes ham sådan.

Elevforeningens bestyrelse.

 






Mindeord.




MINDEORD OM AKSEL KJÆR KIELSEN.

     Aksel Kjær Nielsen døde fredag den 13. maj 1988.
     Han var født på Mors og blev handelsuddannet. Efter endt militærtjeneste blev Kjær forvalter for Kongelige Grønlandske Handel i Jakobshavn, hvor han mødte Sørine. Siden blev det til en årrække som butikschef i Jakobshavn.
     I 1962 vendte han hjem og nedsatte sig som købmand i Vildsund. Men lysten til at drive undervisning var større, og i 1966 blev han ansat på Ikast Handelskostskole, hvor han var med til at opbygge det første undervisningssted for unge grønlændere, som ville gå handelsvejen. I 1976 blev han forstander på Nørgårds Højskole.
     Kjær har i næsten tolv år været forstander på Nørgårds Højskole, hvor han har været en inspirerende og energisk leder. Han har sammen med Sørine været med til at udbygge højskolen, så den i dag indeholder rammer for en række aktivitetsmuligheder for højskoleelever, egnens befolkning og kursister. Han var altid inspirerende og havde nye idéer. Samtidig var han humørfyldt og kunne lide at være sammen med andre mennesker.
     At Nørgårds Højskole i høj grad virker som et kulturcentrum for byen og egnen kan tilskrives ham. Mange aktiviteter har i hans periode fundet sted på højskolen.
     For ham var problemer og uløste spørgsmål en opgave, der skulle løses. Derfor blev der lagt mange arbejdstimer i højskolearbejdet: samarbejdet med medarbejdere, højskolens udadvendte arbejde samt samarbejdet med andre højskoler og højskolepersoner.
     De grundtvigske tanker om vor fælles kulturarv, sprog og historie var vigtige tanker. Han elskede samtalen og diskussionen i dagligdagens undervisning med eleverne. Provokationen var anledning til at samtalen kom igang, hvor mange sider af livet blev! belyst.
     Lad os mindes ham med disse tanker.

BENNY.





 








Referat fra Elevforeningens bestyrelsesmøder.

fra bestyrelsesmøderne i elevforeningen siden sidste generalforsamling.
     Som en ny idé har vi tænkt os at give et kort referat af, hvad der sker på bestyrelsesmøderne i elevforeningen.
     Elevforeningens bestyrelse, der efter generalforsamlingen den 26. september 1967 kom ti! at se således ud:

Poul Erik Andersen, formand
Anne Lise Balling, næstformand
Jøgen Nørgaard, kasserer
Lone de Blanck, sekretær
Bent Jensen, medlem
Brita Papsøe Nielsen, medlem
Martha Pedersen, medlem
Flemming Kristensen, l. suppl.
Thyge Herthoni Hansen, 2. suppl.
Alis Enghardt Christiansen, 3. suppl.


har afholdt møder på NH den 26/9, 27/9 og 21 / 11 1987, 6/2, 9/4 og 22/6 1988.
     På det meget korte møde søndag den 27 september 1987, drøftede vi med Hanne Halkjær cg Aksel Kjær Nielsen, om det ville være muligt at realisere elevforeningens ønske om at låne skolen en uge i sommerferien og lave en højskoleuge for gamle elever. Højskoleugen skulle erstatte de sidste års elev–weekend–kurser i august. En af idéerne med højskoleugen var, at de gamle elever skulle have mulighed for — til en billig pris — at invitere venner eller familie en uge på højskole, så venner/familie kunne se oq opleve med egne øjne, hvordan det er at være på højskole. Kjær mente, at det var muligt at få tilskud, så der var store håb for at det kunne gøres billigt.
     Vi aftalte, at vi skulle tænke lidt over forslaget og så tage højskoleugen med på bestyrelsesmødet lørdag den 21. november 1987.
     På mødet den 21. november 1987 skulle vi bl. a. evaluere elevstævnet 1987. Ved stævnet i 1987 var der mange, der gjorde en stor indsats for at snyde for betalingen af maden ved ikke at købe madbilletter samlet. Der vil fra 1988–stævnet kræves kr. 20,00 ekstra pr. madbillet, der bestilles på skolen, så det kan godt betale sig at tilmelde sig elev–weekenden hjemmefra. Ca. 30% af gæsterne kom i 1987 uden at have tilmeldt sig, og fra elevforeningens side vil vi gerne opfordre til, at man tilmelder sig weekenden, så bl. a. køkkenpersonalet bedre kan beregne menuen.
     Vi diskuterede også det lidt kaotiske festmåltid lørdag, og vi drøftede forskellige muligheder for at spise andre steder end i spisesalen og pejsestuen, men vi ville tage punktet op senere. Vi skulle også bestemme og bestille underholdning til 1988–stævnet.



     Endvidere planlagde vi forårsstævnet lørdag den, 6/2 1988 for de „gamle“ elever, der sluttede til jul 1987.
     Omkring højskoleugen fik vi tilbud om, at Serine og Bo (ny lærer på NH) ville stille sig til rådighed som lærerkræfter. Vi lavede et program, som blev sendt ud med elevskriftet i december 1987.
     Endvidere talte vi om „Kontakten“. Vi var en smule i tvivl om nødvendigheden af „Kontakten“, da der ikke rigtig kommer indlæg fra gamle elever, og det skal ikke kun være bestyrelsesmedlemmerne fra elevforeningen, der bidrager med indlæg i bladet. Men vi ville give bladet endnu en chance, og vi fandt i den anledning på en lille fornyelse af bladet, nemlig forsiden, som skal prydes af en eg, hvor der skal være hvide blade. Hver gang et nummer udgives, tegnes et af de „hvide“ blade sort.
     På bestyrelsesmødet lørdag den 6. februar 1988 talte vi med Hanne Halkjær, der er redaktør på Elevskriftet. Vi talte om at tage forskellige emner/temaer op i bladet fra år til år.
     Endvidere var der en del at arrangere omkring højskoleugen. Vi skulle have fat i nogle lærerkræfter. Vi snakkede om maden, emnerne, indlogering m. m..
     Vi har talt med Merete om til generalforsamlingen at arrangere fællesspisning fremfor tag–selv–bord. Det vil selvfølgelig blive dyrere og mere „besværligt“, men med sikkerhed også mere hyggeligt!!



     Vi ønsker også at ændre afholdelsen af generalforsamlingen, så der serveres kaffe og the under mødet. Der vil kun blive serveret kaffe og the dér.
     Der var forskellige andre punkter vedrørende generalforsamlingen, som skulle diskuteres igennem.
     Elna og Hanne er blevet involveret en del i arbejdet i elevforeningens bestyrelse, fordi Hanne som tidligere nævnt er ansvarlig for elevskriftet, og Elna skal tage sig af EDB–arbejdet i forbindelse med indbetalinger, optagelse af nye medlemmer i elevforeningen m. m..
     På mødet den 9. april 1988 „finpudsede“ vi en del detaljer omkring højskoleugen og omkring foredragsholderen til søndag den 25. september 1988. Vi har bedt John Engelbrecht fortælle om „Det hele menneske“. Vi færdiggjorde et skema over vores arbejdsområder i løbet af elevstævnet.
     Per Pedersen og Steen Desmorais, der begge er medlemmer af repræsentantskabet på NH var til stede under en del af mødet, og vi aftalte, at der skal afholdes et par møder om året mellem bestyrelsesmedlemmerne og
repræsentantskabsmedlemmerne.
     Vi skulle den dag have renskrevet, trykt og udsendt „Kontakten“, men en del uheldige omstændigheder gjorde, at det ikke kunne lade sig gøre. Der var heller ikke kommet så mange indlæg fra gamle elever, så vi besluttede at vente rned udsendelsen af bladet, til vi havde afholdt højskoleugen, så vi kunne bringe et referat af ugen i bladet. Samtidig ville vi så spare en del porto ved at sende „Kontakten“ og indbydelsen til generalforsamling sammen.
     Den 22. juni 1988 afholdt vi igen bestyrelsesmøde, og vi udarbejdede indbydelser til elevstævnet. Desuden skulle der udarbejdes udkast til girokortet.
     Benny Kastrup Hansen kom og fortalte om planerne om en rejse til Færøerne i 1989. Benny og Elna arbejder videre på idéen.

På bestyrelsens vegne
Lone.



Har du betalt kontingent til elevforeningen, ellers kontakt Jørgen Nørgaard

 






Efterlysninger

ELEVER FRA 1977/1978

     Ta' at møde op til elevstævnet i 1988, da vi har 10–års jubilæum.
     Kontakt dem, I har adresse på hver især. Og få så mange med som muligt.
     Vi, der mødte op i 1987, var lidt skuffede over, at der ikke var flere end 4 om fredagen fra efterårssemesteret 1977. Så mød op!

Med venlig hilsen
Hanne K. Kappel,
elev fra 1977/1978.








Hej årgang 1978—1979,

     Vi har 10 års jubilæum i år og jeg synes at det kunne være sjovt at se jer igen.
     Har i kontakt med andre tidligere elever, som ikke er medlem af elevforeningen, så hiv fat i dem. Fredag aften er der komsammen for 5, 10, 15, 20, 25, 30, 35 og 40 års jubilarer, og jeg glæder mig til at se mange af jer der.
     Ring hvis I kunne tænke jer at komme, så kan jeg måske fortælle om andre som kommer.
     Husk tilmelding med girokort, postgiro 2 34 92 72.

På Snarlig Gensyn
Brita Papsøe Nielsen
Østbanegade 161 st. tv.
2100 København Ø.

Tlf.: 01 43 08 45
Tlf. arb.: 01 15 19 25 lokal 190.



 






Nybyggeri.

Nybyggeri.

     Der er endnu engang byggeri i gang på skolen. En ny værelsesfløj med 20 enkeltværelser samt undervisningslokale og opholdsstue.
     Byggeriet opstod pludseligt, da skolen fik tilbudt et billigt lån, der var blevet søgt om i 1970'erne til byggeri af enkeltværelser. Skolen besluttede at tage imod tilbuddet, så Nørgaards Højskole kan tilbyde enkeltværelser til kursister og køre korte kurser i bygningen for pensionister, erhvervsfolk m. v..
     Der kan også laves korte kurser for EDB–, idræts–, medie– og tekstil–interesserede, da skolen i dag er en højskole med det bedste udstyr, bl. a. store EDB–anlæg, medierum, svømmesal og tekstilværkstedet — samt de bedste lærere, man kan finde.
     Bygningen kan også lejes ud, og folk kan selv arrangere kurser. Alle muligheder er åbne for fremtidens folkeoplysning.
     Brochurer over bygningen er under udarbejdelse.
     Byggeriet er fuld gang, og der er rejsegilde den l. juli 1988, og alt går efter planen her i det gode sommervejr, så bygningen forventes færdig i slutningen af 1988.


 






gensyns–weekend

     Hvordan får man sådan en idé? Fordi man gerne vil have besvær med at finde 110—120 unge mennesker, som man tilfældigvis kendte for 3 år siden? Nej!
     For mig var det fordi, jeg husker de 4 måneder, som vi havde sammen på NH (Nørgaards Højskole), som de bedste oplevelser i mit liv.
     Jeg luftede tanken på elevmødet i 1986 og fandt ud af, at mange var med på idéen. Jeg kom nok desværre for sent i gang med „eftersøgningen“, da jeg opdagede, at kun 4 henvendte sig efter at have læst min indbydelse i „Kontakten“ i marts 1987.
     Men vi blev da 20 fra forskellige gange og forskellige egne af landet, og vi var alle enige om, at det var en herlig weekend.
     Da jeg kom fra arbejde fredag den 26. juni, sad Torben Andersen og underholdt min ven, Bjarne. Vi tog ud til mine forældre, hvor vi boede resten af tiden. Snart dukkede flere op. Henning Myrthue, Leif Lorentzen, Numse, Laila Strüssmann og Thyge Herthoni Hansen.
     Alle havde noget at fortælle. Hvem husker ikke Leif og Numses beretning om, hvordan de havde fundet dertil? Og Torbens punkterede forrude, som militæret var skyld i? Fik han mon erstatning?
     Snakken gik til langt ud på natten, så det var med tømmermænd og søvn i øjnene, at vi tog ud for at handle ind lørdag morgen.
     Vi ankom til den lokale købmand, hvor Torben stolt bar min dyne indenfor døren (i tilfælde af, at jeg skulle blive sevnig).
     Vi fik købt mad og et par øl, som vi kunne hygge os med, når de andre ankom. Dagen gik derefter derudaf, og mens mine forældre hvilede ud efter fredagens natteliv, tænkte vi andre knapt på, at vi manglede et par timers søvn.
     Aftenens madlavning blev overstået i fællesskab — sådan da! Torben og Leif havde lovet at tage sig af desserten, men den må vi have tilgode til en anden gang — sløve bananer!! Men mor sørgede dog for, at Torben ikke snød sig udenom for at smage på den med det resultat, at hun blev nødt til at tvangsfodre ham. Hvilket syn. Bare vær ærlig Torben — du nød det!
     Hen under aftenen blev vi præsenteret for levende musik, leveret af Rios og hans ven, der spillede afghansk folkemusik. Jo, der skete meget, og, jeg kan ikke fortælle om det hele, men det hører I nok om til elevstævnet.
     Alt i alt blev vi enige om at gentage succesen samme sted — hvornår vides endnu ikke, men at endnu en gensyns–weekend kommer på benene — det er helt sikkert!
     Til andre årgange, der går og tumler med samme idé — bare klø på!! Du/I vil aldrig fortryde det.

Jane Grønbæk Jensen,
efterårsholdet 1984.


 






Elevstævne

     Datoerne hvor vi igen skal mødes bliver lørdag den 24. og søndag den 25. september.
     Som beskrevet i referatet fra elevforeningens bestyrelse, vil vi forsøge os med nogle forandringer af elevweekenden i forhold til de foregående år.
     Bl. a. har vi valgt at hæve prisen (se indbydelsen) som grundlag for at give weekenden en bedre kvalitet.
     Generalforsamlingen bliver igen i år lørdag eftermiddag i foredragssalen, men i stedet for den kolde atmosfære som sidste år, har vi valgt at sidde ved borde og få kaffen, serveret umiddelbart fer generalforsamlingen. Vi håber, at dette kan lokke lidt flere til generalforsamlingen.
     Vi har bestemt, at vi vil ofre lidt penge på et godt festmåltid, og så har vi valgt, at alle spiser på een gang, altså med servering, så det kan blive lidt festligt.
     Til sidst forventer vi os meget af aftenens underholdning. Vi har fået en aftale med så godt et navn som „De Nattergale“. Gruppen består af 3 unge mænd, som med deres vidunderlige mimik, humor og sangtalent har formået at komme til tops blandt de nuværende underholdningsgrupper i Danmark. „De Nattergale“ har flere gange optrådt i TV med shownumre fra deres LP.
     Kom og hør dem, der venter jer en uforglemmelig oplevelse.
     Vi glæder os til at se jer, så vi sammen kan få et godt elevstævne .....og forresten!! Husk lige at tilmelde jer.
     På elevforeningens vegne

Martha.



Fredag efter fredag har de tre herlige gutter moret hele TV–Danmark i Niels Hovgaard's „Compagniet“ med en helt fantastisk publikumsreaktion til følge.
     Mange sammenligner dem med Linie 3 p. g. a. den professionelle musikalitet, humor og udstråling. De Nattergale har dog en helt egen stil, som ikke tidligere er set. Den Nattergale stil er opstået ved at blande swingmusik med spændende vokal–arrangementer. Krydret med ægte Jydsk snusfornuft, frembringer de en herlig galskab, der med sikkerhed vil begejstre ethvert publikum.

de nattergale

 






Elevuge–dagbog

     I ugen fra søndag den 19. til lørdag den 26. juni 1988 har elevforeningen på Nørgaards højskole afholdt en højskoleuge over emnet KROP & SUNDHED.
     Vi har hver dag i ugen lavet en slags dagbog, så vi kunne fortælle alle jer, der gik glip af denne uge, hvordan vi har haft det.
     Efter, at vi om søndagen var vel ankomne alle „knap 50“, dvs. 28 alt inklusive (vi lavede lidt sjov med at overdrive deltagerantallet til 50, men vi fandt så ud af, at det selvfølgelig handlede om knap 50 ben), samledes vi for at vælge hold ud fra det udsendte skema. Vi lavede skemaet om ca. 100 gange (eller i hvert fald 4 gange), men så var vi efterhånden også klar til at vælge os ind på skemaet og gå i gang med en travl uge med mange forskellige tilbud samt sang, musik og bålhygge.
     Skemaet så efter alle rettelserne således ud:

skema

     Vi spiste søndag aften mad med 51 motionsløbene, der var på løbekursus på højskolen samtidig med os. Men fra mandag morgen og resten af ugen skulle vi selv sørge for indkøb cg tilberedning af vores mad i elevkøkkenet.
     Senere søndag aften tændte vi et bål i et meget stort brønddæksel på græsplænen ved værkstedet og sad med højskolesangbogen og skrålede i vilden sky. Det var hyggeligt, og ugen tegnede til at blive sjov og hyggelig.


     Mandag den 20. juni 1985:
     Vi begyndte daqen meget idealistisk med motion. Egentlig var det meningen, at en af lærerne eller en fra elevforeningens bestyrelse skulle eta for noget morgenmotion med os alle sammen, i stedet var der mulighed for at komme til morgenidræt med motionsløberne, der hver dag skulle begynde med 20 minutters fælles opvarmning kl. 700. Desuden var der mulighed for at komme i svømmehallen, og det var vi også nogle, som kom. Problemet var bare, at kl. 720 kom cirka 500 svedige, det vil sige 50 [men det FØLDTES som 500) motionsløbere ind i svømmesalen. Så der var trængsel, når alle prøvede at være i bassinet på een gang! På vores hold blev vi enige om at svømme fra kl. 645 i stedet for. Så havde vi lidt længere tid alene.
     Om formiddagen var der 3 hold, der gik i gang, nemlig ØKOLOGI med Svend Kærgaard, DRAMATIK OG GØGL med Alis Enghardt Christiansen og SUND MAD med Tordi Måstrup Kristensen. SUND MAD–holdet skulle ugen igennem sørge for vores frokostmåltid, og menuen bestod mandag af:      Om eftermiddagen var der NATURHELBREDELSE med Elise Runge og MOTION med Bo Isaksen. Svend og Bo er lærere på NH (Nørgaards Højskole), Alis er gammel elev, og Elise samt Tordis er „importeret“ fra Den frie Lærerskole i Ollerup. Derudover var der yderligere en lærer i løbet af ugen, nemlig Ib, som er pedel på NH. Han underviste i hjertemassage.


     Svends hold var mandag ude og sejle i kano, og de havde en fin tur.
     Alis satte sine elever i gang med at lave nogle små sketches og pantominer, og de begyndte også på at jonglere med hjemmelavede bolde Der var et par stykker, der viste gode talenter for at blive gøglere.
     Tordises elever snakkede om syre–/basebalencen samt yin og yang, og de nåede i løbet af dagen at blive forvirrede, fordi det var slet ikke så let, som det godt kunne være. På trods af forvirringen lavede holdet en herlig frokost til os alle.
     På MOTION–holdet var de oppe i skoven og løbe en tur, og dagen efter kunne man se, hvem der havde haft Bo mandag eftermiddag.
     Elise kæmpede en brav kamp med et videoapparat, og efter at næsten alle på NATURHELBREDELSE–holdet samt alle de, som kom forbi ude på gangen, havde lagt en hånd på apparatet, begyndte det pludselig at virke — ingen ved hvorfor.


     Vores aftensmad mandag bestod af suppe med gulerødder, løg, kartofler, tang, majs, nudler, linser, blegselleri, mosede atrikoser, krydderier, tamari, ?niso og selvfølgelig vand. Suppen var en spændende sag. Lars på 6 år sagde meget diplomatisk om suppen: „Jeg kan bedst lide brødet“, men derudover faldt den vist i god jord hos alle andre.
     Om aftenen kom Benny Kastrup Hansen og fortalte om forhenværende, nuværende og fremtidige lærere på NH og om planer samt tanker om fremtiden og om hvordan det at være på højskole forandrer sig gennem tiden. Der var et par 10–års ubilarer på kurset, så der var mange minder. Det hele forandrer sig, både fordi der kommer nye lærere — og nu også en ny forstander — men også fordi højskolernes muligheder i dagens Danmark er anderledes i forhold til, hvordan de var for bare 5 år siden.
     Her på NH er der netop nu ved at blive bygget endnu en tilbygning, som skal fungere som kursussted, hvor folk udefra kan leje sig ind og afholde kurser. Det giver selvfølgelig ekstra penge i kassen, og måske når højskolen en dag dertil, hvor det kan blive kursusaktiviteterne, som redder højskolen fra kongens foged. Diskussionen kom så til at gå på, om det er muligt at kombinere en højskole med et kursuscenter. De mennesker, der lejer sig ind en weekend eller en uge i kursusafdelingen, kommer med andre krav og forventninger end højskoleelever, og det vil uhjælpelig komme til at påvirke højskolens profil. Eller vil det?
     Bortset fra den alvorlige snak om højskolens fremtid, så var mandag aften også den dag, hvor Anne Lise Balling puttede kopperne i køleskabet — oven i købet de rene!!


     Kære dagbog tirsdag den 21. juni 1988!
     Dagen begyndte med morgenmotion med motionsløberne kl. 700, hvor vi sang fødselsdagssang for en motionsløber og bagefter dansede folkedans og hoptrænede
     Klokken 800 fik vi morgenmad, der bestod af hirsegrød, hjemmebagt brød, honning, ost, kaffe og urtethe.
     Kl. 845 var der samling og vi begyndte med at synge „Nu titte til hinanden“, og derefter snakkede jeg lidt om sundhed.

HVAD ER SUNDHED:



     Så gik gøgleriet i gang. Vi lavede et sømbrædt, som vi skulle ligge på, og det kunne lade sig gøre. Vi slog havefliser i stykker på hinandens maver — uden at miste livet, vi syede jongleringsbolde og spillede bold på livet løs, vi væltede stole med et ben og stod 5 på een stol.
     Til slut pustede vi ild ud af munden, og det var meget spændende. Vi oplevede alle at gøre noget, som vi aldrig før havde gjort, og heller ikke troede, at vi kunne gøre eller ville gøre. Det var bare sjovt!
     Kl. 1200 spiste vi frokost, som bestod af resten af suppen, fra mandag, humus (kikærter med tahin og hvidløg) og nudelsalat. Virkelig god mad, som vi spiste ude i haven, medens solen skinnede glad ned til os.
     Kl. 1330 gik vi i grupper, hvor vi masserede hinanden, og det kan nok være, at de ømme steder blev fundet, og jeq skreg op, og fluerne fløj om ørerne på os.
     En anden gruppe gik langs Gudenåen fra Tangeværket til Bjerringbro, det var noget besværligt at hoppe over vandløb og hegnstråd, men sjovt. Jørgen Bonde Jensen fik lagerarbejder–lårene brændt af solen, og han lignede en rød gris. Kl. 1800 grillede vi kyllinger og fik nye kartofler i MASSEVIS med persille–/persillehvidløgssrnør.
     Den eneste, der fik is, var Maria, fordi hun havde hul i tungen og var på flydende kost.


     Om aftenen tændte vi igen bål og hyggede med sang, øl og musik til langt ud på natten, og hvad er et højskoleophold UDEN natteliv?
     Spis, drik og elsk — resten er ikke et fingerknips værd!
     Alis og Erik spillede på guitar, og Lene spillede på fløjte, så vi havde professionel underholdning hver aften. Det var bare dejligt!
     Kl. 300 Godnat og tak for en dejlig dag!

Med hilsen
Anne Lise Balling.


     Kære dagbog — Onsdag den 22. juni 1988:
     Morgenen begyndte med lettere regnvejr.
     Øko–Svend tog sit hold med på sight–seeing til Hald Ruin, økologisk museum, hvor de så på formindskelse af hedelandskab og Danmarks istid. De så også på det første private rodzoneanlæg, hvad det så end er for noget.
     På et tidspunkt om formiddagen gik hele gøglerholdet ude på græsplænen og pustede og pustede og pustede vand. Det viste sig senere at være træning til ildpustningen (uha....).
     På grund af regnvejret var Bos motionshold inde i motionssalen, hvor der blev spillet hockey. For nogle var det første gang, og dem jordede Bo hele tiden, men alligevel lykkedes det begynderne at vinde. Motionsholdet sluttede i svømmehallens bassin — inklusiv Bo.
     Til frokost fik vi serveret kartoffelsalat med spiseligt ukrudt og blomster + ukendte blå blomster, der måske var spiselige, men i hvertfald pyntede. Det var heldigvis frivilligt, om man ville prøvespise dem!! Derudover var der skinke/ostetoasts, hytteost, hjemmebagt rugbrød med mere.
     Lone efterlyste 3 øl–syndere, hmmmnnn!!!, der havde glemt at sætte streger tirsdag aften.
     Elises NATURHELBREDELSE–hold må have set meget trætte ud, for midt i det i hele sagde hun: „STOP — put jer i et hjørne“. Dermed sluttede den dags undervisning for dem!!
     Dagen var udnævnt til Garfields fødselsdag, hvilket medførte grønsagslasagne på bordet til AFTENSmad kl 1945, hva–ba!! Så lang tid tog det altså at lave lækker lasagne. Svends børneportion af lasagne fyldte hele tallerkenen, og den var stor, altså tallerkenen!


     Elevforeningens bestyrelse holdt møde orn aftenen (sagde de!!!) fra kl. 2030 til kl. 0030. De øvrige prøvede på at underholde motionsløberne i pejsestuen med guitar og sang og lege, men ville de måske lege?
     Lars på 8 år og Elise indgik i dag det hellige ægteskab, så vi siger TIL LYKKE.

De allerfleste hilsener
Brita Papsøe Nielsen


     DRAMATIK–holdets arbejdsopgaver:

     Mandag formiddag:
     Opstart med selskabslege og pantomime, øvelser i at stå 5 på en stol, stå på knæ, pyramider, jonglering, snak om teknikker.

     Tirsdag formiddsag:
     Blev ikke efter planen. Vi arbejdede kreativt på at få produceret diverse midler, som skulle indgå i vores gøglerier dagen efter. Der skulle bl. a. syes jongleringsbolde, laves fakirbrædt og afhentes cementfliser, som venligst blev skænket af Bjerringbro Cementvarefabrik.

     Onsdag formiddag og eftermiddag:
     Gøglerierne blev afprøvet, og vi lå, stod, sad med mere på fakirbrædtet, slog fliser over på maven af hinanden med den største muggert, vi kunne finde, vi afprøvede „Den svævende dame“, tryllede, snakkede om teknikker m. m.. Og vi finforstøvede vand og sidst men ikke mindst — vi pustede med ild!

Alis Enghardt Christiansen.


     Dagbog for torsdag den 23. juni 1988:
     Dagen begyndte med diset vejr, hvor solen kunne skimtes bag „dynen“. Dette var dog en herlig begyndelse på dagen, når Skt. Hans aften indgik i vores planlægning.
     På SUND MAD–holdet beskrev de implicerede parter hver især deres levevaner. Derefter planlagde de menuen for middagen, som bestod af koldt bord (indtaget under åben himmel). En herlig ting.
     Aftensmaden skulle være fisk på grill, så skolens bus blev startet, og turen gik 10 km ud til et dambrug, hvor 20 regnbueørreder måtte lide den skæbne at ende på grillen. En bragende succes.
     Svend så sit snit til st holde et længere foredrag for Lene om jernets adfærd under opvarmning (stakkels grill), fordi Lone ville flytte grillskuffen i kæmpegrillen en tand op, så vi kunne bage snobrød færdig inden midnat.


     Gøglerne forberedte en timing af programmet, fordi premieren skulle løbe af stabelen under overværelse af motionsløberne ved bålpladsen om aftenen. Det blev klaret med bravur af såvel gamle som unge.
     Motionsholdet spillede rugby og rundbold med en afsvaling i svømmehallen som afslutning, hvor Bo måtte hale „torskene“ i land, dog lettere end når de er i skoven, hvor de skal hentes ned fra træerne.


     Send kaldte alle mand til pumperne for at klargøre de cykler, der ikke var metaltrætte, og de satte kurs mod Tange Sø. Svend lagde ud med en historisk redegørelse for ca. 15 deltagere. Pludselig var han totalt udkonkurreret af en isbod. Hans store erfaring i motivationspædagogik sagde ham, at en sejltur i kano og robåd på Tange Sø ville være „in“. Det holdt stik.
     Dagen sluttede med, at Eriks guitar blev overophedet under fællessangen ved bålpladsen.

Poul Erik.


     Fredag den 24. juni 1988.
     Dagen blev i bogstaveligste forstand kortere, eftersom midsommerfesten trak ud til den lyse morgen — og vi af den grund besluttede at begynde dagen en time senere. Det lykkedes også rimelig smertefrit at få fuldført hjertemassage, madlavning og idrætstimen om formiddagen.
     Humøret — ligeså vel som vejret — fejlede som sædvanlig ikke noget. Under middagen blev oprydningen og rengøringen af højskolen organiseret med streng, men retfærdig hånd af Lone, så alle kunne afslutte opholdet med enten en kanotur til Bamsebo eller en tur til Tange Sø og Ø Bakker.
     Højdepunktet blev nået, da hele skolen iagttog hvorledes Alis, Niels Christian og Poul Erik på deres jomfrurejse fik søsat både kano og sig selv i Gudenåen med et meget vådt resultat for alle parter. På trods af dette lille uheld, forløb turen på 8 km på bedste og smukkeste vis til Bamsebo.


     Efter turen var der lige tid til en smut i „Svømmeren“ inden aftensmaden, som blev fortæret med hygge og socialt samvær. Efter maden holdt vi en lang evaluering over ugen. Lørdag formiddag var der afrejse efter morgenmaden og rengøringen i elevkøkkenet og på vore værelser.

Bo


     ...........og så lige et lille hip–hurra for en dejlig uge............

På bestyrelsens vegne
Lone

 






Et tilbageblik med
Jørgen Nørgaard.




     l 1967 blev lærerværelset på Nørgaards Højskole bedt om at lave et udkast til den nye skole, der skulle bygges i Bjerringbro, og der skulle megen fantasi til for at forestille sig, hvilken udvikling, der ville komme.
     l dag, efter næsten 25 år på skolen — på den samme skole — er der en mulighed for at gøre en slags status over ændringerne.
     De gamle bygninger, som stort set var 50 år gamle dengang, egnede sig glimrende til en lille højskole med måske 40 elever. Der var vistnok 26 elevværelser — et enkelt 1–mands, få 2–mands, mange 3– og 4–mands og to 5–mands værelser. Så begyndelsen i 1955 med 45 elever til de 1.050 etage–m2, det ene badeværelse og de i alt 6 toiletter, de fire undervisningslokaler og den ene gymnastiksal virkede acceptabel. Men meget hurtigt voksede skolen til 110 elever, og man måtte leje sig ind i omkringliggende villaer. Det var dengang næsten utænkeligt, at mandlige og kvindelige elever boede på samme gang – hvorfor også vi havde adskilte gange med spærrede/låste døre, så intet skulle kunne gå i svang.
     Sådan var det bare, og man affandt sig med det på sin egen måde. Kl. 2300 låstes yderdørene, og man var lukket inde til næste morgen. Sådan var tiden, og under de snævre og små forhold var noget andet næsten umuligt at praktisere.


Bygningen i Hadsten, hvor skolen blev grundlagt i 1955.

     Det var i begyndelsen af beatles–tiden, og enkelte elever havde en lille, transportabel grammofon eller en transistorradio med, men væggene var så tynde — bygget før Danmarks Radio gik i æteren — så man måtte pålægge sig at høre beatmusik næsten med ørerne inde i højttaleren. Det fik man besked om og rettede sig derefter. Der skulle være arbejdsro, for man havde mange lektier for og følte, at den korte tid, man kunne være på højskolen, skulle udnyttes optimalt.
     Skolen blev dengang altovervejende søgt af elever med 7 års skolegang bag sig. På grund af afvandringen fra landbruget og landsbyerne til byerhvervene var man tvunget ti! at bryde op og ud fra det, der var, som det altid havde været, for at tage konkurrencen op med byernes mere undervisningsvante unge. Det måtte ikke blive for dyrt, tage for lang tid — så det skulle være nu! Der blev arbejdet — og ind imellem afreagerede man da også, uden at morgendagens arbejde blev forsømt. Det var en tid med „Javel“, og man gik stille med sin kritik, hvis og når der var grund dertil.
     En de! år blev markante: 1956 (min fars død), 1968 (ungdomsoprøret), 1972 Aflytningen til Bjerringbro), 1973 (energikrisen) og 1976 (Kjær kommer og sætter fart på foretagenet), men det lange stræk er præget af et forsøg på at tillempe sig ændringerne ude i samfundet — især de ændrede rumbegreber. Der har været lange samtaler og drøftelser af ansvarsbegrebet. Der har været drøftelser af det faglige tilbud på højskolen, og Nørgaards Højskole har udviklet sig i sit fagtilbud, så man er langt fra det præg af faghøjskole, man begyndte med i 1955 og stadigvæk havde i 1963, hvor man fik en grundig basalviden, hvorpå man kunne gå ind i en videregående uddannelse eller direkte ud i et job.
     l dag derimod er der tale om et meget mere ægte højskoletilbud i god grundtvigsk forstand, hvor man kan få tilskyndelse og impulser, men meget lidt „færdigviden“. Så vidt — så godt — det passer bestemt til mit gemyt. Kun et men ved de mange fremskridt — et men, der er tankevækkende for en 25–års jubilar: Vi har fremmede protokoller!!!

Jørgen Nørgaard.

 





NYT FRA
Nørgaards Højskole.

     Lærer Olav Lienqaard vender ikke tilbage efter bevilget orlov. Han ønsker at blive i stillingen som forstander på Naturhøj skolen på Møn.
     Følgende lærere er fastansat:


Idrætslærer Bo Isaksen
Musiklærer Bodil Svith
EDB–!ærer Niels Svith
Tekstillærer Elna Østergård
Tekstillærer Kirsten Holbeck

 




Med elevforeningen til FÆRØERNE.



     I 1976 arrangerede vi en tur for eleverne til Færøerne i et samarbejde med 3 af vore færøske elever. l 1980 og 1984 prøvede vi det igen, denne gang som et sommerkursus. Hver gang har vi været glade for at komme nord på og få indsigt i et andet folks historie og kultur, ligesom det har givet rige muligheder for naturoplevelser.
     Nu er idéen der igen. Vi foreslår nemlig en tur til Færøerne i 1989, hvor der bliver mulighed for at være sammen som gruppe en uge med f. eks. afslutning på højskolen i Thorshavn, hvor vi kan invitere til et færøsk elevstævne for de færøske elever, som har været på Nørgaards Højskole. Derefter er flere måske interesseret i selv at rejse rundt i mindre grupper eller på egen hånd.
     Lad dette være udgangspunkt for mange turmuligheder. Færøerne er et spændende og nemt land at rejse i, ligesom vi altid er blevet meget godt medtaget. Desuden har højskolen i en årrække haft mange færøske elever, nok cirka 40 elever siden 1975. Så det kunne også være spændende at få knyttet disse bånd tættere sammen mellem tidligere elever. Afstanden er mange gange med til, at kontakten svinder hen.
     Mange vil sikkert spørge om dato og pris. Så langt er vi ikke nået. Men elevforeningens bestyrelse har drøftet det og vil bakke op om idéen. Så når vi mødes til elevstævnet, vil vi have et turforslag med — med pris og dato.
     TÆNK OVER DET — VI REJSER I 1989.

Hilsen
Elna og Benny.

 





Hvor er folkeligheden?
     5. maj er Befrielsesdagen. Det er en dag, der bør mindes i alle danske hjem.
     Lys i vinduerne er den faste tradition. Nogle steder mindes man de pårørende, der faldt under krigen, ved at bede en bøn for dem. Andre synger nationale sange. Det er en god dag til at gøre forsøg på at holde fast om det danske.
     Jeg gik en tur den 4. maj 1987 om aftenen (det er jo denne aften, der skal lys i vinduerne). Jeg gik forbi cirka 400 boliger, af disse talte jeg knap 2 håndfulde, som fejrede denne aften med lys i vinduerne.
     5. juni er Grundlovsdag. Det er en dag, der bliver fejret med Dannebrog i top. Dog synes det at være i en lidt mindre grad end tidligere år. Politiske propagandaer fylder det meste af programmet landet over. Det burde vel handle om Grundloven. Få steder kommer den danske højskolesangbog frem. Andre steder er det politiske sangbøger, der synges efter. Mange steder holdes denne dag endnu udendørs i offentligt tilgængelige områder.
     23. juni er Sankt Hans Aften. En aften fyldt med mystik. Mange steder er der et bål, rned eller uden heks, hvor folk samles for at feste over afsendelsen af heksen til BloKsbjerg. Enkelte steder (og de er virkelig få) synges der 2—5 sange. Der er mellem 5% og 75%, der synger med på disse sange. Nogle har orkester med ved bålet, andre har båndafspillere med. Der findes også dem, der ikke har taget nogen form for forstærker med ud i naturen Desuden er det også ødelæggende for hyggen omkring bålet.
     Mange mennesker bliver hjemme fra disse arrangementer. Når de endelig møder op, synger de ikke med. Det at synge er en folkeret, og det er folkeligt.
     Hvis man møder op i et klasselokale til et aftenskolekursus, og man anmoder om, at man begynder med en sang, så griner læreren een op i ens åbne ansigt. At synge er der ingen, der gider, er undskyldningen oftest. Det samme sker også til mange generalforsamlinger.
     Det folkelige i arrangementer som i ovennævnte samt i øvrige foreninger og sammenslutninger skal holde Danmark samlet til en helhed.
     Er danskerne blevet bange for at vise deres flag?
     Vil danskerne ikke mere være med til at bevare og forsvare det danske folkeslag?
     Skal øllet være det eneste samlingspunkt i fremtiden?

Thyge Herthoni Hansen
Podevej 1
Lov
4700 Næstved

 





Debat.
     Jeg vil gerne forsøge at påbegynde en debat her i bladet.
     Sagen er, at flere af vore venner fra højskoletiden af den ene eller den anden grund blev forvist fra skolen, mens vi gik der.
     Alle, der har været med til elevweekend, ved, hvor herligt det er at møde de gamle venner, men vi savner nogle — nemlig dem, der blev forvist.
     Hvorfor har de ikke lov til at komme lige som os andre? Vi vil gerne se dem, og jeg kender flere, der gerne ville se os, men de får ingen indbydelse. Hvorfor? Kan man virkelig se sig ond på et menneske flere år efter?
     Vi er mange, der mener, at det ikke kan være rigtigt, men hvad mener du? Og hvad mener Nørgaards Højskole?

Jane Grønbæk Jensen
Engebækvej 33
7270 Stakroge

 




Annonce.
     Da vor nuværende redaktør, Martha Pedersen, har opslidt sit stemmebånd i sin opråben efter indlæg til „Kontakten“, søges der en afløser for Martha.
     Ønskede kvalifikationer hos en ansøger: Der vil blive lagt vægt på initiativfremmende foranstaltninger til debatskabende indlæg.
     Lønnen: Kontakten gratis ind ad brevsprækken halvårlig.
     Hvem vi er? Vi er en forening på ca. 650 medlemmer (tidligere højskoleelever), der gerne vil fortælle hinanden et og andet fra for eksempelvis arbejde, familie, rejser med mere.
     Ansøgningen skal være elevforeningens bestyrelse i hænde senest på generalforsamlingen lørdag den 24. september 1988.

På bestyrelsens vegne
Poul Erik S. Andersen

 





Når egene knoppes
og granerne duppes
og skræpperne kante den støvede vej,
når frøen fortæller,
mens guldregnen hælder
sig over syrenen i hviskende leg
da dages da kommer
den danske skærsommer
farvel og på gensyn du liflige maj.
Da dages, da kommer
den danske skærsommer
farvel og på gensyn du liflige maj.

Når rugen alt bølger,
og kornblomsten dølger,
sin blå lille kyse bag gitter af strå,
når føllene tumle,
mens køerne gumle,
og viben sig soler med ungerne små,
da dages der kommer
den danske skærsommer
og derom alt fløjter den nattergal grå.

Når skoven har skygge,
og bien gør lykke,
og bøgen har mørknet sit lyseste blad,
når roser udspringe
blandt torne, som stinge
lig luende elskov af truende had
da dages, da kommer
den danske skærsommer,
den er der, og gør selv den tungeste glad.

O, fly ej for snarlig,
men bring os lidt varlig
fra nætterne lyse til tusmørkets stund.
Vi vented så længe
på blommede enge,
på duften fra rosernes svulmende mund —
men bedst som du kommer
du favre skærsommer,
så hastigt du flyr som et dømmerigt blund.

Chr. Richardt.