NØRGAARDS
FOLKEHØJSKOLE

ELEVSKRIFT 1990

 




Indholdsfortegnelse.

  1. Lederen
  2. Generalforsamlingen på elevmødet 1990
  3. Hvad koster elevmødet?
  4. Tak
  5. Bestyrelsen for Nørgaards Højskoles Elevforening
  6. En gammel meddelelse fra Jane Grønbæk Jensen
  7. Indbydelse
  8. Elevmødet 1991
  9. Juuuuuuubiiiiiii for jubilarerne
  10. Det hedder ikke „Man kan....“
  11. Rekordforsøg
  12. Kender du historien om
  13. Folkets skole?
  14. En hilsen fra en elev på vinterholdet 1964/65
  15. Højskole er
  16. Altså, ind imellem kan man jo være i tvivl
  17. Sandhed og myte om forelskelse, kærlighed og
  18. Højskoleaftener
  19. Elevholdene forår og efterår 1989 og 1990
  20. Tak til trykmesteren

 


 


Leder
  Der er formentlig ikke noget værre end dårlige undskyldninger, så derfor vil jeg let og (måske knap så) elegant springe dem over og i stedet meget beklage, at dette „Elevskriftet Kontakten“ først udgives nu, meget forsinket i forhold til elevforeningens idéer og løfter. Forsinkelsen skyldes ene og alene mig, der har haft svært ved at prioritere udfærdigelsen af skriftet så højt som det fra alle parter ønskes.
  Den nye bestyrelse for elevforeningen har skam gjort deres til at fremmane lysten, men...... Slut med undskyldningerne nu!
  Nu sidder du altså med skriftet i hånden, og der er lidt af hvert at vente. Temaet for skriftet er „At vove — du kan, hvad du vil, hvis du tør“, og det har Thyge Herthoni Hansen og Peder Erik Timm bl. a. taget bogstaveligt og skrevet om vinbrygning og om rekordforsøg. Jeg har også vovet, vovet mig ud i tyvens verden, hvor jeg med arme og ben har stjålet artikler fra et par elevaviser, som er skrevet på efterårssemesteret 1990 af nogle af højskolens elever. Thyge Herthoni Hansen bidrager med fotografier.
  Blandt disse artikler er der et par historier, som ligeledes handler om at vove, bl. a. at modbevise andres formaninger om, hvad man kan eller ikke kan. Og om at turde droppe alle hemmelighederne overfor kæresten.
  Elevskriftet Kontakten skulle have indeholdt en „opslagstavle“, hvor diverse effekter kunne salges/efterlyses/bortgives og lign., men vi har ikke fået henvendelser fra elevforeningens medlemmer om opslagstavle–effekter, så det tyder på, at I bruger den lokale brugs til den slags, og det kan vi da også kun støtte herfra.
  Desværre har vi ikke fået specielt mange bidrag fra medlemmerne af elevforeningen. Vi havde håbet på at få nogle artikler fra jer, men de kommer måske næste gang?????? Det kunne være rart at høre, hvad der rør sig blandt elevforeningens medlemmer.
  På generalforsamlingen under elevmødet i 1990 havde vi en livlig debat om, hvorvidt elevforeningens medlemmer var interesserede i højskolens årsskrift eller/og elevforeningens „Elevskriftet Kontakten“, og specielt i lyset af den diskussion ville nogle indlæg fra jer have været retningsgivende for, hvad I gerne vil læse i et skrift fra elevforeningen og fra hinanden, for bladet er jo en af vore bedste kontaktflader/kommunikationsmuligheder i en forening, hvis fornemmeste opgave det er at holde kontakten eleverne imellem og skolen og eleverne imellem.
  Fra elevforeningens bestyrelses side bruges skriftet selvfølgelig til at informere medlemmerne om diverse nyt og gammelt, men som vi også tidligere har skrevet det, skal elevskriftet ikke kun være fra de 7 i bestyrelsen. Vi er trods alt flere hundrede medlemmer i elevforeningen......
  På denne vinterdag, hvor vi går imod de lysere tider (i al fald i vejrmæssig forstand), vil jeg fra „redaktionsbordet“ i Svendborg gerne ønske jer GOD LÆSNING. Håber at høre fra jer.

En varm hilsen
Lone de Blanck


 

Gåtur langs Gudenåen fra Tange Sø til Bjerringbro.


 

Generalforsamlingen på elevmødet 1990.
  Lone de Blanck bød velkommen til generalforsamlingen i foredragssalen. Selv om himmelen ikke lige på det tidspunkt var allermest blå, sang vi „Septembers himmel er så blå“. Det kunne godt forsvares, da himmelen i næsten hele september har været flot blå!
  1. Valg af dirigent:
    Vagn Jørgensen blev valgt som dirigent, og han begyndte med at gennemgå dagsordenen:
    1. Valg af dirigent.
    2. Formanden aflægger beretning, som stilles til godkendelse.
    3. Kassereren aflægger regnskab, som stilles til godkendelse.
    4. Fastsættelse af kontingent.
    5. Behandling af indkomne forslag.
    6. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år og 3 suppleanter for 1 år. På valg er: Lone de Blanck, Alis Enghardt Christiansen og Jørgen Nørgaard.
    7. Valg af 2 revisorer og 2 suppleanter for revisorerne, alle 4 for 1 år.
    8. Eventuelt.
    Vagn konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.


  2. Formandens beretning:
    Lone præsenterede elevforeningens bestyrelse, som den havde set ud siden generalforsamlingen på elevmødet i 1989:
      Lone de Blanck (elev i 1985) har været med i Nørgaards Højskoles Elevforeningsbestyrelse = NHEB i 4 år, de 2 sidste som formand.
      Alis Enghardt Christiansen (elev i 1976/77) har været i NHEB i 2 år, det sidste som næstformand.
      Jørgen Nørgaard (lærer på NH i 27 år!) har været i NHEB i 6 år, og som sædvanlig som kasserer.
      Peder Timm (elev fra 1986) har været i NHEB i l år og har fungeret som sekretær. Peder er desværre ikke tilstede i dag.
      Jane Grønbæk Jensen (elev i 1984) har været i NHEB i l år.
      Per Pedersen (elev i 1982) blev genindvalgt sidste år. Per har tidligere været i NHEB i 4 år, så han er en gammel kending....
      Og Thyge Herthoni Hansen (elev i 1984/85) har været i NHEB i 2 år.
      Suppleanterne til NHEB har været:
    1. Britta Lund Nielsen (elev i 1986/87)
    2. Bent Jensen (elev i 1963/64) samt
    3. Poul Bjerre (elev i 1984/85).

      NHEB har 5 repræsentanter i skolens repræsentantskab, og i år har det været:
      Steen Desmorais (elev i 1964), som også er i skolens bestyrelse, Anne Lise Balling (elev i 1982), er også i skolens bestyrelse, Jane Grønbæk Jensen (elev i 1984), Per Pedersen (elev i 1982) og Lone de Blanck (elev i 1985).
    1. suppleant til repræsentantskabet har været Bent Jensen (elev i 1963/64), og
    2. suppleant til repræsentantskabet har været Martha Pedersen (elev i 1985)

      Vi har kun holdt 4 bestyrelsesmøder i NHEB i dette år:

      Det konstituerende møde på sidste års elevmøde,
      et den 18/11 1989,
      et den 24/02 1990 samt
      et den 11—12/08 1990

      Nu lidt om, hvad vi i år har arbejdet med:
    1. EDB–kurset for elevforeningens medlemmer
    2. Elevskriftet Kontakten
    3. Forårsstævnet i forbindelse med fastelavnsfesten
    4. Ambassadørordningen
    5. Den nye idé om „Elevforeningens Højskoledag“
    6. Højskoleugen
    7. Grønlandsturen
    8. Folder til nuværende medlemmer og kommende ditto


    1. EDB–kurset for elevforeningens medlemmer:
        EDB–kurset, som blev tilbudt på generalforsamlingen i 1989, vakte ikke tilstrækkelig interesse hos medlemmerne. Vi fik kun 10 besvarede spørgeskemaer retur efter generalforsamlingen. Så der var ikke grundlag for at opstarte kurser med Vagn Jørgensen som kursusleder. Desværre.


    2. Elevskriftet Kontakten:
        Vi har skrevet et blad „Elevskriftet Kontakten“, som har været en afløser for det elevskrift, som højskolen har udsendt.
        Højskolen lavede i 1989 et årsskrift i stedet for, som nærmere henvendte sig til — ja til andre end tidligere elever. Det er et årsskrift, som skolen gerne vil give til andre mennesker også, og som fortæller noget om højskolen nu om stunder, men ikke så meget om de tidligere elever, og derfor fandt vi, at vi skulle lave et „erstatningsblad“ — og det er blevet til Elevskriftet Kontakten. Elevskriftet Kontakten skal udkomme samtidig med skolens årsskrift, og skolen har nu tilbudt, at de betaler for årsskriftet og for Elevskriftet Kontakten, så det eneste, som vi skal betale er portoen for udsendelsen af de 2 skrifter.
        Det er meningen, at I skal komme med indlæg til Elevskriftet Kontakten, og vi vil fra elevforeningens bestyrelse viderebringe informationer til medlemmerne. Der vil være nogle faste punkter i Elevskriftet Kontakten, og vi har tænkt os, at der skal være et tema. Temaet i december 1990 skal være „at vove“. Det kan være alt lige fra at springe ud fra Møns Klint, til at gå i gang med en uddannelse, eller at tage ud at rejse. At vove! Der skal også være et punkt „Opslagstavlen“, som minder om opslagstavlen i den lokale brugs, hvor man kan søge kontakt med rejsefælder, udbyde sin gamle cykel til salg, efterlyse sjældne frimærker eller lignende. Der skal tillige i Elevskriftet Kontakten være formandens beretning, elevforeningens regnskab samt oplysninger om medlemmerne i NHEB.
        Jeg synes, vi manglede noget respons på december 1989–nummeret af Elevskriftet Kontakten. Vi håber meget på, at der kommer ind læg fra jer. Der er deadline den 14. oktober 1990. Vi har talt om at samarbejde med medielinien på højskolen for at de måske kan skrive nogle indlæg til os.


    3. Forårsstævnet i forbindelse med fastelavnsfesten:
        De elever, der holdt op til jul, inviteres til forårsstævnet på NH for at møde de elever fra deres semester, der fortsatte efter jul. Elevforeningens bestyrelse deltager i festlighederne, men der er ikke et stort program for det forårsstævne. Forårsstævnet er mere baseret på snak/hygge eleverne imellem, så elevforeningens bestyrelse holder altid bestyrelsesmøde i den weekend.


    4. Ambassadørordningen:
        Ambassadørordningen startede egentlig i Kjærs tid, fordi han mente, at tidligere elever ville fungere som gode ambassadører til at skaffe nye elever til højskolen, og vi har nu fra elevforeningens bestyrelses side arbejdet sammen med Ole Juul om, hvordan ordningen skal etableres, og vi er nået frem til, at der vælges nogle ambassadører i landets 14 amter. Ambassadørerne skal tage ud på biblioteker og skoler m.m., hvor der er mange mennesker, og fortælle om højskolen, vise den video, der er blevet produceret, dele brochurer ud, og i øvrigt stå som kontaktperson, så kommende elever, der har blot den mindste smule interesse i netop at starte på NH, kan henvende sig til ambassadøren.
        Vi synes, det er en god idé. Der er selvfølgelig et stort arbejde forbundet med opstarten af ambassadørordningen, både for højskolen og for de kommende ambassadører! Det er nok nemmere for den kommende elev at finde den rette højskole, hvis man kan spørge en tidligere elev til råds, så vi synes ordningen skal ha' en god portion energi!!
        Ambassadørerne skal holdes ajour med, hvad der sker på højskole og de skal til et informationsmøde på NH om de praktiske „problemer“ i forbindelse med ansøgningsskemaer om stats– og kommunstøtten, beregninger af udgifterne m.m..


    5. Elevforeningens Højskoledag:
        Vi har dummet os en smule, fordi vi for længe siden har fastsat den 10. november 1990 som højskoledagen, men det viser sig, at højskolen har fødselsdag den 3. november. Vi fastholder dog den 10/11 1990, fordi vi som sagt har sat denne dato for længe siden.
        I 1991 og fremover arrangeres højskoledagen (i samarbejde med Højskoleforeningen i Bjerringbro) på den lørdag, der er tættest på 3/11. Højskoledagen skal være en mere „seriøs dag“. Der skal ikke tænkes så meget på mad/underholdning. Vi inviterer en foredragsholder, foredraget debateres, vi synger lidt sange, hører evt. oplæsning fra en af skolens lærere.
        Højskoledagen strækker sig kun over een dag. Man kommer før frokost, spiser sammen, hører foredrag, debatterer, synger, spiser aftensmad sammen og drager hjemad. Dagen skal hænge sammen med hensyn til emnet. Der bliver ikke tale om overnatning på højskolen, og der er altså ikke tænkt på balfaldera senere på aftenen.
        Idéen om Elevforeningens Højskoledag er udsprunget af, at der i årenes løb har været en hel del snak om, at det er svært at tilfredsstille alle under elevmødets „bal“, fordi det er svært at finde musik, som passer til alle mennesker. Nogle synes, at det er svært at snakke sammen, hvis der er fuld musik på i salen, og ikke alle er lige interesserede i at komme ud at svinge med benene, men vil hellere sidde og snakke. Derfor dette tilbud til disse medlemmer — og andre.


    6. Højskoleugen:
        I de 2 sidste sommerferier har vi afholdt Højskoleuge på NH, samtidig med at der på højskolen har været korte kurser som f. eks. motionsløberkursus. Vi har selv lavet mad, og vi har boet på Cyklen. 2 af skolens lærere har været undervisere på kurset, og NHEB har også selv fundet andre undervisere.
        Desværre var der i år kun tilmeldt 10 voksne og l barn, og vi havde sat et minimum deltagerantal på 15 voksne, så desværre var vi nødsaget til at aflyse. Der arrangeres højskoleuge i 1991.


    7. Grønlandsturen:
        Der var kun 2 tidligere elever med på elevforeningens tur til Grønland, men Jørgen Nørgaard og Bo Isaksen havde en god tur med i alt 10 personer. Turen var særdeles vellykket, og vejrguderne var på de NH–ske turisters side, fordi vejret var fint, når de overnattede i telte, og regnfuldt, når de sov på vandrerhjem. Jørgen og Bo fortæller lidt mere om turen i morgen. Grønlandsturen begyndte med en uges ophold på NH med endelig planlægning af turen og informationer om Grønland. Derpå 2 uger i Grønland.


    8. Folder til nuværende medlemmer og kommende ditto:
        Vi har udarbejdet en folder, som blev sendt ud sammen med indbydelsen til elevmødet. Folderen var tænkt som en information om, hvad vi har lavet i elevforeningen, og en information til kommen de medlemmer om, hvad man melder sig ind i, når man stopper som elev på højskolen.
        Vi har selvfølgelig prøvet at få så meget som muligt med om bl. a. starten på elevforeningen, vedtægterne, de mere eller mindre faste arrangementer i årets løb og m.m.. Vi synes selv, det er blevet en god folder, men sig endelig til, hvis der mangler noget, så vi kan føre folderen ajour.

     




      Det har været en go' bestyrelse, vi har haft i år, og vi har haft et godt samarbejde.
      Vi har kun een gang haft brug for at få fat i 3. suppleanten, men kun som falsk alarm, da det alligevel lykkedes at samle hele NHEB.
      Vi har normalt holdt bestyrelsesmøderne i NHEB på højskolen, men i år har jeg inviteret bestyrelsesmedlemmerne til Svendborg en enkelt gang. Vi havde nemlig ikke mulighed for at benytte os af højskolens lokaler i den mødeweekend — og dermed heller ikke mulighed for at nyde den luksus at få maden serveret, og vi kunne derfor ligeså godt bikse noget mad sammen hos en af os — og hygge os lidt på den måde.
      Jeg vil gerne takke alle fra elevforeningens bestyrelse og alle på højskolen, som på en eller anden måde har hjulpet. Der er så mange navne at nævne, men jeg må hellere lade være at nævne navne, for så glemmer jeg nemlig ikke nogen.

     




      Der var kommentarer til formandens beretning:
      Et medlem spurgte, om tidligere elever, som skaffer elever til højskolen, kunne blive inviteret til NH til fest med de nye elever, hver gang der er fest. Ole Juul svarede, at det som regel er sådan, at nuværende elever kan invitere tidligere elever med som gæst til de egentlige fester på højskolen (Ole Juul sagde, at der i øvrigt stort set er fest på skolen altid!). Ole Juul mente, at alle tidligere elever som hovedregel må siges at være fornuftige mennesker, og fornuftige mennesker er altid velkomne på NH, hvis de blot skrives i gæstebogen, så der er check på, hvem der er på skolen.
      Et andet medlem spurgte, om højskolens årsskrift (som afløser for det tidligere elevskrift) har givet anledning til udmeldelser fra elevforeningen. Jørgen Nørgaard og Gitte Juul (som styrer elevforeningsindbetalinger) svarede, at 2—3 har formuleret netop det nye årsskrift som udmeldelsesgrund. De mente, at årsskriftet var blevet dem for fremmed. Der har været enkelte andre udmeldelser fra elever, der har været elev for 25 år siden, og som nok har følt, at højskoleforløbet var meget langt væk, men som altså ikke har fundet, at årsskriftet gav decideret anledning til udmeldelse af elevforeningen.
      Ole Juul svarede i øvrigt, at skolen ser kombinationen af et egentligt årsskrift og Elevskriftet Kontakten som en mulighed for en endnu bedre information til tidligere elever. „Årsskriftet er for en højskole en melding til omverdenen. Og omverdenen er nu engang større og mere vidtfavnende og bredere og — undskyld mig også på en række punkter — mere vigtig end en elevforening. Det er utrolig vigtigt for os, at vi kommer ud så mange forskellige steder med et vidtfavnende budskab, og det mener vi, at det har vi større mulighed for ved at tematisere nogle årsskrifter, end ved at holde fast i den linie, som ganske givet har været brugbar, og som har været en succes igennem mange år. Men traditionerne, de er vigtige at fastholde, men det er også vigtigt at have øjnene op for, at det er en betingelse, at man også er parat til at forny traditionerne. Og vi mener altså med den kombination, vi nu har lavet med et egentligt årsskrift, hvor vi henvender os til en meget, meget bred interessentgruppe omkring højskolen, sammenholdt med Elevskriftet Kontakten, at der får I som medlemmer af elevforeningen egentlig en bedre service og et bedre, kan vi sige informationsredskab, end I har fået tidligere“. Steen Desmorais bad om ordet: „Først vil jeg sige Lone tak for beretningen. Og så kan jeg ikke lade være med at sidde her og undre mig en lille smule. Jeg går ud fra, at alle jer, der sidder her, I har vendt tilbage til højskolen, fordi den siger jer noget fordi jeres ophold betød noget for jer. Så kan det undre mig såre, at I kan lade en formand stå og fortælle, hvad de har forsøgt at arbejde med på jeres vegne. Og så sidder der en tavs flok. Må jeg stille spørgsmålet: 'Hvad vil I have?', bestyrelsen skal arbejde med i det kommende år? Skal de selv finde ud af det? Eller skal det være på grundlag af de idéer, I giver dem? Jeg går ud fra, at det er derfor, I sidder herinde! Så giv da bestyrelsen nogle idéer. I gør deres arbejde let/lettere i det år, der kommer. Også dem, der bliver valgt. Prøv at tænke på, at det er jeres forening, og det er jeres idéer, der skal give dem stof til eftertanke og gøre deres arbejde lidt lettere og glæden ved at tage her til bestyrelsesmøde lidt større!“.


  3. Kassereren aflægger regnskab, som stilles til godkendelse.
      Jørgen fortalte om, hvor heldige elevforeningens medlemmer er. Der har været indbrud i Jørgens „hemmelige sted“ på skolen, og alle Jørgens papirer blev væltet ud i eet syndigt rod, men ingen penge/bankbøger blev stjålet.
      Formuen er steget med 9% — på trods af, at Jørgen af sin bestyrelse, som han endda selv er medlem af, er blevet opfordret til at bruge penge!! Jørgen flytter lidt rundt på pengene, så de får størst mulig rente. Jørgen vil gerne, hvis han får besked af sin bestyrelse, sætte penge ind på en gevinstopsparingskonto, så vi evt. kan vinde 1/2 million kroner!!
  4.  


     


    Sammendrag af
    Elevforeningens
    regnskab 1989/1990.

    INDTÆGTER:
    Overførte beholdninger:
    Andelsbanken 51501–417.126,19 
    Andelsbanken 700103–921.572,85 
    Andelsbanken 50127–74,58 
    Præmieobligationer100,00 
    5000 kr. 10% obl. k. 99,754.987,00 
    Giro26.258,37 
    Kasse205,50    70.254,49
    Medlemskontingent gl. år 2.175,00
    Medlemskontingent 1990 16.276,00
    Renter på giro 528,51
    Renter bank 1551,64
    Afkast af obligationer 500,00
    Gave fra Bjerringbro kommune 700,00
    Salg af øl, vin, sodavand 24.744,65
    Elevstævnet/indbetalinger 25.360,00
    Salg af flasker 59,00
       
      143.149,29
      

    UDGIFTER:

    Beholdninger at overføre til 1990/1991:
    Køb af øl, vand, vin 10.542,11
    Udgifter elevmøde 12.100,00
    Elevstævne afregnet med skolen 17.174,00
    Kontorartikler 226,35
    Kørselsgodtgørelse til bestyrelsesmøder          5.082,25
    Giroblanketter og papir 574,68
    Porto og kopier 4.659,20
    Depotgebyr — Andelsbanken 92,80
    Blomst til Inger Danhøj 400,00
    Årsskrifter  12.862,50
    Kursusændring obligationer 67,00
    Udgifter i alt: 63.554,54
    Giro23.276,82 
    Unibank 51501–45.048,21 
    Unibank 50127–719,64 
    Unibank 700103–920.669,88 
    Unibank 620625.738,10 
    Præmieobligationer100,00 
    4.000 kr. 10 % obligationer kurs 983.920,00 
    Kontant822,10    79.594,75
      
      143.149,29

    28. august 1990 revideret af N. Svith.


     


     


      Jørgen har ingen bemærkninger til regnskabet, da året er gået stille og roligt — regnskabsmæssigt set.
      Det er nu sidste gang, at elevforeningen skal betale for skolens årsskrift. Højskolen betaler fremover for årsskriftet og for Elevskriftet Kontakten, og elevforeningen skal kun betale portoudgifterne ved udsendelsen af de 2 skrifter.
      Niels Svith havde intet at bemærke til regnskabet.
      Flemming Madsen (elev i 1985) spurgte, hvorfor elevindbetalingerne er faldet fra kr. 36.150 ved elevmødet i 1988 til kr. 25.360 ved elevmødet i 1989. Jørgen havde intet konkret svar på det spørgsmål, men mente, at det evt. kunne hænge sammen med, at der nogle år er jubilarer, der gør meget for at få andre jubilarer med til elevmødet. Det kan også hænge sammen med, at programmet ikke er tillokkende nok. Det kan måske også hænge sammen med, at prisen for nogle år siden steg fra kr. 140,00 til kr. 180,00, begrundet i prisstigninger.
      Thorsten Nielsen (elev i 1985) undrede sig over, at foreningen skal være rigere og rigere. Hvorfor ikke bruge nogle af pengene til evt. at gøre elevmødet billigere. Nogle tidligere elever har ikke råd til at tage til Bjerringbro fra f.eks. København. Thorsten Nielsen foreslår, at vi, når vi nu har en besparelse foran os på næsten kr. 12.000 (til årsskriftet), sætter kontingentet ned.
      Jørgen Nørgaard svarede, at elevmøderne gerne skal „hvile i sig selv“, altså ikke give hverken underskud eller overskud. Lone svarede, at vi netop i bestyrelsen har talt om, at der ikke skal spares penge op, men bruges nogle på bl.a. foredragsholdere.
      Men den nye bestyrelse har nu fået en meningstilkendegivelse, de kan tage til efterretning....
      Der var en stor debat igang, fordi der kom forslag om, at medlemmerne skal have mulighed for at frabede sig årsskriftet og Elevskriftet Kontakten. Ifølge elevforeningens vedtægter er en af elevforeningens vigtigste opgaver at holde kontakten mellem skolen og tidligere elever, og også, hvis tidligere elever ønsker det, mellem disse indbyrdes, såvidt skolen kan magte det. Men kontakt fra skolen og fortælling af skolens hverdagsliv gennem årsskriftet er en væsentlig forpligtigelse, som er nedfældet i fundatsen.

     


  5. Fastsættelse af kontingentet:
      Kontingentet blev efter en lang og ivrig debat fastsat til kr. 60,00.


  6. Behandling af indkomne forslag:
      Der var ikke fremkommet nogle forslag.


  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år og 3 suppleanter for l år.
    På valg er: Lone de Blanck, Alis Enghardt Christiansen og Jørgen Nørgaard.
      Lone og Jørgen genopstiller ikke, men
    Alis Enghardt Christiansen (elev i 1977/78),
    Bent Jensen (elev i 1963/64),
    Thorsten Nielsen (elev i 1985),
    Jesper Therkildsen (elev i 1984/85 og senere!),

    Lajla Strüssmann (elev i 1984/85) og
    Johnny Eske Thomsen (elev i 1989).

      stillede op, og da Peder Erik Timm, Jane Grønbæk Jensen, Per Pedersen og Thyge Herthoni Hansen blev valgt ind sidste år og sidder i bestyrelsen indtil næste generalforsamling, kom den nye bestyrelse til at se således ud:
    Jane Grønbæk Jensen (formand)
    Alis Enghardt Christiansen (næstformand)
    Peder Erik Timm (kasserer i tæt samarbejde m/ Jørgen N.)
    Lajla Strüssmann (sekretær)
    Thyge Herthoni Hansen (menigt medlem)
    Per Pedersen (menigt medlem)
    Johnny Eske Thomsen (menigt medlem)

    Suppleanterne blev:
    1. Thorsten Nielsen
    2. Jesper Therkildsen
    3. Bent Jensen

    Elevforeningens medlemmer af skolens repræsentantskab er:
    Jane Grønbæk Jensen
    Per Pedersen
    Lone de Blanck
    Steen Desmorais og
    Anne Lise Balling

    Suppleanterne til skolens repræsentantskab er:
    1. Lajla Strüssmann og
    2. Martha Pedersen


  8. Valg af 2 revisorer og 2 suppleanter for revisorerne,
    alle for l år:

    Der blev stillet forslag om:
    Vagn Jørgensen og
    Steen Desmorais

    De modtog begge valget.
      Som suppleanter blev valgt:

    1. Gitte Juul
    2. Ruben Aars–Nielsen (elev i 1988)


  9. Eventuelt:
      Ole Juul takkede Lone.
      JohannesFisker fik som tak for trofast hjælp/knoklearbejde ved hvert eneste elevmøde et flag, som han fik ordre på at bringe med sig til Samsø, når han stopper arbejdetpå NH til foråret.
      Tak til ham for det store arbejde!
      En varm hilsen fra Benny Kastrup Hansen og Elna Østergård, der begge arbejder (travlt) i Nykøbing Falster. Benny med flygtninge Og Elna på en produktionshøjskole.Dernæst diverse informationer om weekendens program samt opfordringer til hjælp med oprydningen.
      Tak for god ro og orden.

    Hilsen
    Lone de Blanck.


    Hvad koster ELEVMØDET?
      Der blev ved generalforsamlingen i september fremført en del kritik af deltagerbetalingens størrelse for deltagelse i elevmødet, da kritikerne fandt, at beløbet er unødigt stort.
      Dette synspunkt blev senere fulgt op af en skriftlig henvendelse til elevforeningens bestyrelse fra en gruppe elever fra 1985–holdet.
      Bestyrelsen tager naturligvis den fremførte kritik alvorlig, og for at undgå, at der fremover opstår tilsvarende usikkerhed om, hvad deltagerbetalingen anvendes til, vil der ved generalforsamlingen i 1991 blive fremlagt en detaljeret kalkulation over elevmødets indtægter og udgifter.

    Venlig hilsen
    Elevforeningens bestyrelse.

     


     

    Tak.
      En STOR tak til alle, der hjalp ved elevmødet 1990!!
      Det var ved arrangeringen af læskedrikkene, bollerne, blomsterdekorationerne og borddækningen.
      Det var hjælpen under festen med hensyn til salget i barerne. Samt hjælpen ved alle de steder, der blev ryddet op.
      TITUSINDEFRYD TAK FOR HJÆLPEN. Vi håber, at hjælpen bliver lige så stor næste år.

    På gensyn på bestyrelsens vegne
    Thyge


     

    Gert og Thyge prøver at overbevise publikum om, at mand og kvindfulde af mod og –standskraft af at gå på Nørgaards Højskole!!


     

    Bestyrelsen for Nørgaards Højskoles Elevforening
    Formand:
    Jane Grønbæk Jensen
    Engebækvej 33
    7270 Stakroge
    75 34 71 01
    Næstformand:
    Alis Enghardt Christiansen
    Lundhøjvej 9, Everdrup
    4733 Tappernøje
    53 76 40 96
    Kasserer:
    Peder Erik Timm
    Manøvej 92, 2. m.f.
    4700 Næstved
    55 77 31 43
    Sekretær:
    Lajla Strüssmann
    Nørager 3 C, 1. m.f.
    6400 Sønderborg
    74 42 53 09
    Medlem:
    Per Pedersen
    Sallingsundvej 39, 1. t.h
    9220 Aalborg Ø
    98 15 76 43
    Medlem:
    Thyge Herthoni Hansen
    Podevej l, Lov
    4700 Næstved
    53 76 12 30
    Medlem:
    Johnny Eske Thomsen
    Tårnvej 277, 2.
    2610 Rødovre
    31 41 69 90


     

    1. suppleant:
      Thorsten Nielsen
      Tagensvej 114 C, 3. t.v
      2200 København N
    2. suppleant:
      Jesper Therkildsen
      Nørgaards Højskole
      Vestre Ringvej 9
      8850 Bjerringbro
      86 68 18 52
    3. suppleant:
      Bent Jensen
      Gudrunsvej 44, 2. t.v.
      8220 Brabrand
      86 25 26 19


     

    Elevforeningens medlemmer i Nørgaards Højskoles repræsentantskab:


    Per Pedersen, adr. se ovenfor,

    Jane Grønbæk Jensen, adr. se ovenfor,

    Steen Desmorais
    Frank Rygårdsvej 8, 1. t.h.
    9400 Nørresundby,

    Anne Lise Balling
    Søborgvej 13,
    Floutrup,
    7870 Roslev

    og

    Lone de Blanck
    Kattesund 5, 2. t.v.,
    5700 Svendborg.



    1. suppleant til repræsentantskabet:
      Lajla Strüssmann, ådr. se ovenfor.
    2. suppleant til repræsentantskabet:
      Martha Pedersen,
      Nørrevold 21,
      6800 Varde


     

    En gammel meddelelse fra Jane Grønbæk Jensen

    Den 5. november 1990

    Nørgaards Højskoles Elevforening?
    Vestre Ringvej 9
    8850 Bjerringbro
    86 68 23 00

    Kære medlem af elevforeningen.
      Vi har fra elevforeningens bestyrelse et par gange nævnt, at vi ville arrangere en højskoledag for vore medlemmer den 10. november 1990. Har du planer om at deltage i dette arrangement, må jeg desværre meddele, at vi er nødt til at aflyse det i år.
      Programmet var ellers fastlagt, men i sidste øjeblik måtte foredragsholderen, som vi havde bestilt, melde afbud. Vi føler derfor, at dagen vil blive uden væsentligt indhold, og vi har valgt at aflyse arrangementet i år, da vi ikke mener, vi kan finde en ny foredragsholder på så kort tid.
      Vi tager idéen op igen til næste år, hvor tidspunktet bliver lørdag den 2. november 1991.

    På bestyrelsens vegne
    Jane Grønbæk Jensen

    (Denne meddelelse er udsendt til alle medlemmerne af elevforeningen i november 1990. Red.)


     

    INDBYDELSE.
      Alle, der har eller har haft tilknytning til Nørgaards Højskole siden 1955, og som bor vest for Øresund og øst for Storebælt, bedes se her:
      Der indbydes til råhyggesnak omkring regionale interessegrupper for den skole, vi har gået på, og for de flestes vedkommende har været en følelsesmæssig stærk oplevelse.
      Datoen for mødet er lørdag den 9. marts 1991, kl. 1400
      Stedet er
    hos mig i Lov v/ Næstved

      Der vil blive serveret kaffe/te, ris a la pølser samt kaffe/te. Ønskes andre drikkevarer, skal I selv medbringe disse. Desuden vil det nok være smart, om I medbringer højskolesangbogen samt evt. musikinstrumenter.
      Tilmelding sker inden den 4. marts 1991 til mig.
      Er du/I ikke i stand til at møde op, men alligevel interesseret i emnet, så ring eller skriv til mig.

    Med højskolehilsen
    Thyge Herthoni Hansen
    Podevej l
    Lov
    4700 Næstved
    53 76 12 30


     

    ELEVMØDET 1991
      Traditionen tro har vi elevmøde den sidste weekend i september.
      Til elevmødet kommer Erik Grip m/ band og underholder i et par timer.
      Rune Band spiller resten aftenen. Rygterne taler om rockmusik!
      Menuen lørdag den 28. september 1991 er allerede nu aftalt med Merete:
    Kalvesteg
    Bagte kartofler,
    Salat.
    Til vegetarer er menuen:
    Nøddesteg.
    Fælles dessert er:
    Citronfromage.

      Der kommer mere materiale om elevmødet senere.
      Vel mødt — og glæd dig til den 28. september 1991

    Venlig hilsen
    ELEVFORENINGENS BESTYRELSE
    Alis Enghardt Christiansen


     

    Juuuuuuubiiiiiii for jubilarerne
    I 1991 har følgende elevårgange jubilæum:
    5–års jubilarer = forårssem. 1986 og efterårssem. 1986
    10–års jubilarer = forårssem. '81 og efterårssem. '81
    15–års jubilarer = forårssem. '76 og efterårssem. '76
    20–års jubilarer = vintersem. '70/'71 og sommersem. '71
    25–års jubilarer = vintersem. '65/'66 og sommersem. '66
    30–års jubilarer = vintersem. '60/'61 og sommersem. '61
    35–års jubilarer = vintersem. '55/'56 og sommersem. '56

    Fra disse årgange er følgende elever fortsat medlem af Nørgaards Højskoles Elevforening:

    Fra 1955/1956:
    Bent Langtved, Måløv Hovedgade 66, 2760 Måløv
    Elsebeth Lindhardt, Sønderjyllands Alle 18, 3., 2000 Kbh. F
    Inge og Frode Poulsen, Apollovej 85, Torsted, 8700 Horsens
    Bent L. Staugaard, Thonbogade 8, 8700 Horsens

    Fra 1960/1961:
    Hanne og Frode Callesen, Bøgesangervænget 6, 5210 Odense NV
    Preben Dalsgaard, Vesterå 20, 9000 Aalborg
    Elna Jeppesen, Mirabellevej 3, 8370 Hadsten
    Gerda Adsersen, Gildegade 15, 6200 Åbenrå
    Metha Bostlund, Engvej 36 B, 2300 Kbh. S
    Aage Caspersen, Holmparken 2, 1. t.v., 7400 Herning
    Hans Feddern, Nørresøvej 52, 8800 Viborg
    Edith Hansen, Moldevej 49, 7100 Vejle
    Peer Sloth Hansen, Engdalsvej 73 B, 8220 Brabrand
    Leif Ruberg Jørgensen, Hjortevej 168, 6400 Sønderborg
    Hanne og Finn Knudsen, Lærkevej 16, Glyngøre, 7870 Roslev
    Gurli Kraner, Teglvej 3, st., 8900 Randers
    Marie Paulsen, Prangervej 178, st. t.v., 7000 Fredericia
    Kjeld Warncke, Østergaardsvej 7, Hjarup, 6580 Vamdrup

    Fra 1965/1966:
    Ib Arler, Nygårdsterrasserne 280, 3520 Farum
    Bodil og Kaj Furbo, Sønderengen 49, 6700 Esbjerg
    Eigil Hildebrand, Silkeborgvej 178, 8000 Århus C
    Mogens B. Jakobsen, Hjaltesvej 3, 8370 Hadsten
    Ellen Margrethe Korsgaard, Sønderagervej 52, 2., 7400 Herning
    Hanne Larsen, Vrangbækvej 15, Gærum, 9900 Frederikshavn,
    John Aage Lund, Syrenvej 3, 3720 Åkirkeby,
    Kirsten og Poul Petersen, Struervej 18, 9220 Aalborg Ø,
    Hans Jørgen Dybdal Bendsen, Ahornvej 21, 6580 Vamdrup,
    Oluf Brun, Storegade 29, 8382 Himerup,
    Thorkild M. Dau, Augustenborg Landevej 89 A, 6400 Sønderborg,
    Jørgen Kjærgaard, Tanghøjvej 4, 7620 Lemvig,
    Knud Nielsen, Wingsvej 61, 8900 Randers,
    Ove Nielsen, Dybbøl Bygade 16, Dybbøl, 6400 Sønderborg,
    Jenny Schrader, Lupinvej 28, 7900 Nykøbing Mors
    Birgitte Stervbo, Æblekrogen 3, 3650 Ølstykke,
    Welli Stride, ??

    Fra 1970/1971:
    Hans Jøren Birk, Violvej 6, Nors, 770 Thisted
    Ragna Nørgaard Christensen, Sallingsundvej 31, 7900 Nykøbing Mors
    Arne Skovbo Jensen, Konvalvej 10, 8850 Bjerrinqbro
    Jens Arthur Pedersen, Vroldvej 130, 8660 Skanderborg
    Mona Simonsen, Valnuevej 14, 1. t.v., 8800 Viborg
    Torben Bay–Johansen, Olaf Rudesvej 41, 3. t.h., 8270 Højbjerg
    Brita og Søren Kristian Brøj, Neesvej 53 A, Nees, 7570
    Vent Birgit Milwertz Pedersen, Krattet 274, 8500 Grenå
    Mona og Jens–Aksel Slengerich, Ringgade 180, st. t.v., 6400 Sønderborg.

    1976:
    Karen Bay Hansen, Østerdalsvej 57, Enslev, 8983 Gjerløv
    Svend Halt, Brambærvej 7, Helsted, 8900 Randers
    Birthe Nørgaard Jacobsen, Pederstrupvej 36, Pederstrup, 8620 Kjellerup
    Jørgen Grønlykke Jensen, Solvaanget 9, Strib, 5500 Middelfart
    Kirsten Laurberg Jensen, Koldingvej 343, 8732 Hovedgaard
    Hans Jørgen Larsen, Bagvej 23, Udby, 4300 Holbæk
    Lene Lund Sørensen, Dalbugten 15, 2730 Herlev
    Anders Valgren Pedersen, Aalborgvej 49, Kornum, 9670 Løgstør
    Henny Steffensen, Højbo Tværvej 3, 8600 Silkeborg
    Elsabeth Tolbod, Holkasmindevej 49, Vilsted, 9670 Løgstør
    Susanne Vork, Rundhøj Alle 42, 3. t.v., 8270 Højbjerg
    Lene Andersen, Bulowsgade 30, st., 8000 Århus C
    Lone Bundgaard Anthonsen, Hjortevej 17, Søften, 8382 Hinnerup
    Claus Berg, Stubberupvej 6, 8723 Løsning,
    Jan Børsting, Kareengvej 7, 8950 Ørsted
      (er også noteret undsr Børsting Jensen)
    Britta Heebøl Christensen, Borrevad 9, Hellevad, 6230 Rødekro

    Fra 1981:
    Marianne Drap, Borgergade l A, 2. m.f., 8900 Randers
    Hans Peter Hansen, Jernbaneallé 3, 7480 Vildbjerg
    Henni Weien Hansen, Emdrupvej 58, 2. V, 2400 Kbh. NV
    Kurt Hansen, Slåenvej 8, Grimstrup, 4700 Næstved
    Svend Erik Hjorth, Stenvad Bygade 38, 8586 Ørum Djurs
    Karin Hørdum Poulsen, Mejsevej 10, 7800 Skive
    Jan Børsting Jensen, Kareengvej 7, 8950 Ørsted
    Jette Therkildsen Jensen, Thorsagervej 24, 8544 Mørke
    Jørgen Kamp Jensen, Lervejdal 4, Addit, 8740 Bræstrup
    Pia S. Jensen, Limfjordsgade 45, Gjøl, 9440 Aabybro
    Torkil Lynge, Kammergaardsvej 3, Ydby, 7760 Hurup
    Jørgen Porskjær Nielsen, Lyngens Kvarter 102, 7400 Herning
    Tove og Poul Erik Pedersen, Engtoften 94 Ø, 9600 Års
    Casper Svane, Dust Møllevej 40, 8900 Randers
    Søren Ørholst, Kongensgade 64, 5960 Marstal

    Fra 1986
    Nashad Amen, Thulevej 38, 3. t.v., 9210 Aalborg SØ
    Karin Andersen, Stationsvej 101, 5792 Årslev
    Marian Andersen, Sønderagervej 38, 2. t.v., 7400 Herning
    Nis Andersen, Toftegaerdet 25 B, 1., 2800 Lyngby
    Kristjan Amdorsson, Torfufell 50, 111 Reykjavik, Island
    Jens Astrup, Fyrrevænget 6, 9850 Hirtshals
    Lars Bach, Østerbygade 27, 9520 Skørping
    Pernille Bager, Hvidovre Hospitals Kollegium V 6011, Kette, 2650 Hvidovre
    Arvid Heinrich Bak, Gråsig 20, 6843 Ans
    Annette Banke, Grave Banke 3, 5683 Hårby
    Annelise Bech, Gertrud Rask Vej 77, 9210 Aalborg SØ
    Lise Lotte Bernt, Mispelvej 52, 9000 Aalborg
    Klaus V. Berthelsen, Kalkørparken 80, 8240 Højbjerg
    Kristen Herning Bloch, Anebjergvej 23, 6893 Hemmet
    Kirsten Blåbjerg, Sønderparken 32, 1. t.h., 7430 Ikast
    Michael Boisen, Snellesgade 4, 8900 Randers
    Else Bojsen, Hørvejen 12, 6230 Rødekro
    Hardy Nielsen Bro, Hørvejen 12, 6230 Rødekro
    Anette Båstrup, Tingvej l, V.9, 7400 Herning
    Peter Gave, Bjerregårdsvejen l, 3730 Nexø
    Dorthe Stief Christensen, Rydevænget 12 S part., 8210 Århus V
    Gitte Christensen, Grundtvigsvej 35, 2. t.h., 1854 Frederiksberg C
    Hanna B. Christensen, Vinkelvej 45, Hvorslev, 8860 Ulstrup
    Henrik Christiansen. Elme Allé 32. st. t.h.. 4220 Korsør
    Birgitte Dalhof, Tordenskjoldsgade 67, 4., vær. 4, 8200 Århus N
    Lis Mejer Duelund, Kaj Munks Vej 6, 8850 Bjerringbro
    Frank S. Eghoff, Mamas Gade 18, 3., t.h., 2200 Kbh. N
    Annette Ersgaard, Vejrøgade 5, 1. t.h., 2100 Kbh. Ø
    Tonny Fjeldgaard, Fårbækvej 13, Fårbæk, 7540 Haderup
    Hanne Frøkjær, Søvangvej 29, Filskov, 7200 Grindsted
    Hamidreza Ghasemi, Kastetvej 3, 9000 Aalborg
    Connie Halberg, Hybenbakken 2, 3540 Lynge
    Kent Warterg Hansen, Himmerlandsvej 16, st. t.v., 2720 Vanløse
    Lisbeth Hansen, ?
    Malene Skov Hansen, Toftevej 37, Lund, 8700 Horsens
    Martin Harder, Heimdals Gade 442, 14., 9000 Aalborg
    Abdullah Hiwa Aziz, Dyrehavevej 9, 8000 Århus C
    Anny W. Hjortshøj, Kronborgvej 34 D, Dalbyover, 8970 Havndal
    Karin Garner Holm, Dalsvinget 15, 6920 Videbæk
    Elly I. Hvarregaard, Astrupvej 741, Astrup, 9800 Hjørring
    Bent Jacobsen, Oddervej 160, 8660 Skanderborg
    Jan Ørbæk Jacobsen, Bakkevej 32, Box 33, 3952 Jacobshavn, Grønland
    Helena Jensen, Brummersvej l, 7100 Vejle
    Jimny S. Jensen, Grønnehavestræde 20, 1. t.h. , 4500 Nykøbing S.
    Karin Lone Jensen, Helgolandsgade 7, 7500 Holstebro
    Lone Jensen, Bakken 36, 8382 Himerup
    Ove Jensen, Fredensgade 3, 7870 Roslev
    Poul Bach Jensen, Højtoftevej 13, vær. 6, 7700 Thisted
    Tove Søgård Jensen, Lyngbygade 25 B, 8600 Silkeborg
    Anni Jespersen, Vorgodøster Byvej 15, 6920 Videbæk
    Benno Quebec Jürgensen, Fyrkildevej 34, 1. t.h., 9220 Aalborg Ø
    Kenneth B. Jørgensen, Fiskebanke 28, 9990 Skagen
    Rene S. Jørgensen, Midgården 19, 7500 Holstebro
    Jesper Koertz, Gl. Ryvej 7, Adslev, 8362 Henning
    Lars Allan Kristensen, Tølløsevej 71, 2700 Brønshøj
    Marianne Kristensen, Bøgevænget 157, 7330 Brande
    Berit Udbye Larsen, Houmanns Gade 31, 2. th., 8700 Horsens
    Jørgen Larsen, Vestervangen 7, 4581 Rørvig
    Peter L. Larsen, Fuglsangvej 23, Sundby, 4800 Nykøbing F
    Simon Frank Larsen, Kr. Værløsevej 19, st. m. f. , 3500 Værløse
    Ivan Holm Lassen, Nygade 26 A, Østrup, 9600 Aars
    Hanne Lilsby, Lundebjerggårdsvej 240, st., 2740 Skovlunde
    Lone Madsen, Hunderupvej 157 A, 5230 Odense M
    Birgitte Mikkelsen, Solklintevej 7 A, 8250 Egå
    Dorte I. Mikkelsen, Smedegade 50, 2. t.v., 8700 Horsens
    Majbritt Mortensen, Ertebøllevej 47, 9640 Farsø
    Flemming Nedergaard, c/o Sandgårdsvej 6, 8620 Kjellerup
    Allan Nielsen, Islandsvej 25, bolig 16, 7700 Thisted
    Annelise R. Nielsen, Mindegade 30, st. t.v., 7100 Vejle
    Britt Heise Nielsen, Tjelevej 8, 3., 8240 Risskov
    John Nielsen, Dyrehavevej 10, 5800 Nyborg
    Kaj Preben Nielsen, Hovedgaden 29, værelse 12, 4050 Skibby
    Inge Nørgaard, Knudsens Vej 32, 9900 Frederikshavn
    Karin Lind Olesen, Tøndervej 74, 6000 Kolding
    Ulla Olsen, Kingstrupvej 127, 5591 Gelsted
    Allan Pedersen, Lindbanken 44, 9990 Skagen
    Jan Pedersen, Landevejen 42, 4684 Holme Olstrup
    Lone Tang Pedersen, Sødalsvej 15, Løvel, 8800 Viborg
    Michael Pedersen, Skjoldsvej 4, 7480 Vildbjerg
    Charlotte Petersen, Tagensvej 98, 1. t.h., 2200 Kbh. N
    Jørgen B. Prøhl, Storegade 66, st., 7330 Brande
    Laust Rasmussen, Østre Lundeskov 215, 2600 Glostrup
    Lene Rasmussen, Slagballevej 41, Slagballe, 8740 Brædstrup
    Dorthe Riis, Vejlevej 25 B, 8766 Nr. Snede
    Gitte Salling, Mimersgade 112, st. t.h., 2200 Kbh. N
    Arne Mette Simonsen, Ådalshaven 109, 1. t.v., 2, 6710 Esbjerg V
    Leon Staun, Gammelgårdsvej 86, 3520 Farum
    Berit Sørensen, Geislers Gade 6, 3. t.v., 2300 Kbh. S
    Bjarne Sørensen, Langenæs Alle 38, 6., 8000 Århus C
    Lisbeth Sørensen, Ørumvej 14, 7840 Højslev
    Peder Erik Tinm, Manøvej 92, 2. m.f., 4700 Næstved
    Jan Vejen, Snarupvej 9, Rækkeby, 9800 Hjørring
    Marianne B. Vestergaard, Engvang 9, 7430 Ikast

      Hvor er alle de andre henne? Du kunne hjælpe med til at endnu flere fra din årgang bliver medlem af Nørgaards Højskoles Elevforening.
      Det skal lige bemærkes, at der er en del medlemmer i elevforeningen, som vi ikke har semesterårstal på. Da det drejer sig om ret så mange, vil det være for omfattende at skrive alle disse navne op. Vi håber ikke, du føler dig stødt/forbigået, hvis du er jubilar, men ikke noteret på ovenstående liste.
      Skulle du være en af de „uheldige“ jubilarer, send da et brev med dit fulde navn (og evt. tidligere pigenavn), din fulde adresse samt semesteret .
      Husk at sende hilsenen til:

    Nørgaards Højskoles Elevforening
    Nørgaards Højskole
    Vestre Ringvej 9
    8850 Bjerringbro
    Att . : Gitte Juul

    Hilsen fra
    Nørgaards Højskoles Elevforening


     


      Benny Kastrup Hansen har efterladt en del dias (med årstalangivelse) på højskolen. Disse dias vil evt. blive vist for jubilarerne under elevmødet.
      Skulle du hjemme i gemmerne have dias liggende fra dit semester, kunne du måske gi' besked ved din tilmelding til elevmødet om, at du medbringer dine dias til jubilar–sammenkomsten.
      Der kunne jo være et enkelt eller 25, som kunne give anledning til et træk på smilebåndet eller til en diskussion om, hvem det nu er, der står længst ude til højre og er ved at falde ned i Gudenåen, fordi den og den skubber i ryggen.

    Hilsen fra
    Nørgaards Højskoles Elevforening.


     


    Det hedder ikke
    „Man kan, hvad man vil, hvis man vil“,
    men
    „Man kan, hvad man vil, når man vil“!

      Trods min omgangskreds' rysten på hovederne og deres påmindelser om, at jeg skal passe på, hvad jeg gør, gik jeg alligevel igang med at brygge vin efter en højst utraditionel måde. Vi havde i forvejen brygget vin i flere år i min familie og i min omgangskreds, men det havde været efter den traditionelle måde.
      Jeg havde læst en bog med titlen „Vin til husbehov“ af Lisbeth Miller, og jeg var meget begejstret for den, da den mindede mig om dengang, da jeg gik på højskole. Forfatteren havde udførligt beskrevet sine egne erfaringer, og dem var der en del af, og det var sikkert grunden til min store begejstring.
      Traditionel vinbrygning består hovedsageligt af frugter og bær, mens ingredienserne består af kalkfri vand, sukker, svovl, sulfiter, gærnæringssalt og enzymer. Ja, og det er foruden de rendyrkede gærtyper, som også benyttes i den traditionelle vinbrygning.
      Utraditionel vinbrygning består af frugter, bær, urter, korn og planter samt blomster. Ingredienserne består af kalkfri vand, sukker, bagegær og syre. Dvs. det er pærenemt at brygge vin efter den utraditionelle metode.
      Desværre kan vinen ikke gemmes i så mange år som den traditionelt bryggede kan, men man får til gengæld ikke de ulemper, man ellers vil få ved at bruge al den svovl, som bruges i normal brygning.
      For at få så meget som muligt at dyrke vin af, så har jeg også gjort alvor af den inspiration, jeg fik i højskoleugen 1988, hvor vi så på en selvforsyningshave med højhede. Og det er netop højbede, jeg har oprettet i min mors have.
      Mine erfaringer gennem 29 år har vist, at man blot skal gøre det, man føler er mest rigtigt, og det er det, jeg har gjort i ovenstående situation.
      Endvidere mener jeg, at man bør erstatte ordet „hvis“ med „når“. Det hedder altså ikke: „Man kan, hvad man vil, hvis man vil“, men det skal hedde: „Man kan, hvad man vil, når man vil“. For vil man virkelig noget, og er dette at ville det dybt indgroet i sjælen, så bevæger man sig uvægerlig nærmere målet — uden man selv lægger mærke til det. Det der „hvis“ ødelægger kun selvtilliden for een selv.
      En anden konklusion, som jeg fandt ud af under mine forsøg med vinbrygning og højhede, blev til denne ordlyd:
    Selvforsyning i bred forstand ville være løsningen på arbejdsløshed og på den forøgede fritid.
      Samtidig skabes der et velkvalificeret alternativ til monopolernes og de monopollignende virksomheders overmagt.

    Venlig hilsen
    Thyge Herthoni Hansen
    (årgang 1984/85)


     

    Bålhygge ved den „rigtige“ bålplads, juni 1988 i Højskoleugen.


     

    Rekordforsøg.
      Som elev på Nørgaards Højskole i 1986 og som medlem af elevforeningen vil jeg hermed bidrage med en historie om mit liv i fritiden.
      Det hele startede med, at jeg læste en artikel på bagsiden af BT om nogle unge soldater fra et kompagni i et jysk regiment. De havde firet sig ned fra toppen af Lillebæltsbroen, en tur på 120 meter. Sporten kaldes RAPPELLERING. Det mente jeg også, at vi kunne, så jeg henvendte mig til min bror for at vise ham artiklen. Han tog det til sig med det samme.
      Rappellering er en sport, der stammer fra Amerika. Sporten bruges hovedsagelig indenfor det militære område. Det foregår på den måde, at man finder et punkt: et træ eller en klippe. Binder et reb fast, enten i træet eller bruger klemmekiler med karabinhager, som fastgøres i en løkke. Rebet kastes ud over klippen eller huset. Teknikken bruges også som nedfiringsmetode for bjergbestigere.
      Vi ville gerne slå den rekord, de unge soldater var kommet i Guinness Rekordbog med, hvad vi nok mente, at vi også kunne. Så vi begyndte at lede efter et punkt i Danmark, som skulle være højere end 120 meter. Det viste sig at være umådelig svært. Vi ringede til Herlev Sygehus og spurgte, hvor højt det var, men ak Det var lige nøjagtig 120 meter, så det gik ikke. Turen gik til SAS–hotellet, men heller ikke det var højt nok. Da meldte der sig en ny mulighed: Domus Vista i København — det måtte da være højere end 120 meter. Sagen blev undersøgt, men det viste sig, at det var knap 100 meter højt, så der røg den mulighed.
      Der var efterhånden gået et stykke tid, så hvis vi skulle nå at søge optagelse i Guinness Rekordbog 1991, ja, så var det ved at være på tide at finde et punkt, der var højere end de 120 meter.
      Efter en 3—4 uger ringede en journalist fra BT–redaktionen i Næstved og fortalte, at der måske var en mulighed ved Møns Klint. Straks blev der sammenkaldt en gruppe, der skulle køre dertil og tale med skovfogeden for at høre, om der skulle være nogle højere punkter end 120 meter. Det viste sig til vores store glæde, at der var et punkt, der kaldes Dronningestolen, på 128 meter, hvilket var 8 meter højere. Ikke meget — men OK. Vi snakkede sammen og blev enige om, at det ville være en mulighed.
      Nu skulle der planlægges en del detaljer omkring selve nedfiringen. Der skulle søges en del tilladelser, da Møns Klint er et fredet område. Disse tilladelser blev givet, da vi alle kunne fremlægge en del års erfaringer med hensyn til sportens udførelse og en stor sikkerhed.
      Rebene blev bestilt, en udgift på små kr. 5.000, hvilket vi selv måtte betale, da vi havde fået forbud mod at sætte det i avisen. Man kunne ikke have alle mulige mennesker til at klatre på klinten, da den som sagt er fredet. Dette var en betingelse for, at måtte udføre selve rekorden. Vi måtte selv tage alle de fotos, vi ville have, og vi optog også en video til eget brug.
      Dagen blev fastsat til engang i maj 1989. Vi pakkede bilerne og kørte derned, fandt rebene frem: 2 stk. 8mm reb på 150 meter, som skulle fires ned til bunden, hvilket var meget svært, da der var en kraftig blæst, men det lykkedes da for os, og den første mand blev sendt ud over kanten. Lidt bange var han, men efter et par forsøg lykkedes det, og han kom godt og sikkert ned. Jeg var nr. 4, og da det blev min tur, glædede jeg mig lidt, men jeg var også en smule bange og spændt. Tænk, at jeg kaster mig selv ud over 128 m i 2 stk. reb på 8 mm tykkelse! Jeg var en smule stolt, da jeg nåede helt ned. En dejlig tur. Ja, det var ærgerligt, at vi kun måtte få en tur hver. Det gik dog så godt, at vi snakkede me skovfogeden, og han sagde, at vi godt måtte tage en tur mere, hvis vi ville. Hellere end gerne!!! Så det var med at få pakket grejet og komme op ad alle trapperne. På den en gang til. Denne gang gik det lidt bedre, og bange, ja det var jeg slet ikke Jeg var mere spændt, for nede i bunden stod der en sværm af tilskuere, mellem 250—300 mennesker, som var kommet i løbet af formiddagen.
      Da jeg var kommet sikkert ned anden gang, stod der som sagt alle disse mennesker, og de havde 1000 spørgsmål, som skulle besvares. „Nej, det turde jeg ikke!“, var kommentarerne. „Er det ikke farligt?“, „Hvorfor gør I det?“, „Er I trætte af livet?“, var der andre, der sagde. Men nej, det er jeg ikke. Jeg elsker livet, specielt, når der er en del udfordringer med i spillet. Hvorfor skal alt være så kedeligt?
      Skulle der nu være nogen, der kunne tænke sig at høre nærmere eller få lyst til at prøve det selv, ja så er vi en gruppe unge mennesker, som har startet en klub i Ballerup v/ København.
      Vi tager på en del ture hvert år, enten til Kullen i Sverige, til Bornholm eller til Söderåsen i det sydlige Sverige, hvor mulighederne for en tur ned ad et reb eller en klatretur op igen er tilstede.
      Man kan kontakte:

      Henning Timm på tlf.nr. 42 99 64 08 eller
      Peder Timm på tlf.nr. 55 77 31 43.

      Vi har medlemmer over hele Danmark, og som regel koster en weekend–tur kr. 350—400
      På side 24 i Guinness Rekordbog 1991 kan følgende tekst læses:
      „DK: Fra „Dronningestolen“ på Møns Klint foregik 13. maj 1989 en 128 m lang nedfiring under iagttagelse af alle sikkerhedshensyn. De 7 deltagere var Henning Timm, Barni Andersen, Henrik Warding, Peder Erik Timm, Kasper Frei, Robert Svan og Lars Foss Jensen“.

    Elev på NH 1986
    Peder

     



     

     



     
    Kender du historien om den ordblinde dreng fra Lemvig?
      Birgitte B. Thomsen, som har været elev på Nørgaards Højskole i efterårssemesteret 1990, har skrevet en artikel i avisen „Skoleblad“ efter Bent Bæks foredrag på højskolen i efterårssemesteret:
      Det er historien om den ordblinde dreng fra Lemvig, der hele sin barndom fik at vide: „Det kan du ikke, dreng“. Det er historien om drengens kamp for at bevise sit værd overfor de voksnes dom.
      Bent Bæk kommer fra det vestjyske landliv, hvor de ældste betragtes som de klogeste. Men var de nu også det? Svaret er enkelt: „Det er menneskeligt at fejle“, og det er præcist, hvad de kloge gjorde.
      Efter en medtaget barndom (med drillerier og bank fra de ældre) kom Bent i lære som mekaniker. Derefter gik rejsen til Århus, hvor han arbejdede hele dagen og gik på aftenskole.
      Skæbnen ville, at den unge Bæk skulle ende på Nørgaards Højskole Her tog han lidt 9. og 10.–klasses undervisning samt nogle HF–fag. Dermed blev han maskininstruktør og kunne kun se fremad.
      Stadig drevet af behovet for at bevise, at også han kunne blive til noget, tog han imod tilbudet om at komme til Australien med alt betalt.
      I 1988 startede han sit eget firma „Green Technology Australia“. Der er 3 heltidsansatte, og som Bent siger: „Vi bliver stadig større......“. Linien, som Bent Bæk lever efter, er enkelt:

      BEGRÆNSNINGER ligger kun i dig selv,

      og det kan der jo være noget om...
      I forbindelse med det humoristiske og velforberedte foredrag havde eleverne mulighed for at stille spørgsmål til manden, der er et levende bevis for, at ordblindhed ikke behøver at være nogen hindring for at blive til noget.
      Bent Bæk mener, at man i Danmark — i stedet for at sige: „Det kan du ikke“ — burde fremhæve de ting, man eventuelt kan.
      Det var et interessant foredrag, der efterlod en masse inspiration til, hvad man kan bruge sit eget liv til.

     



     
    Kender du så historien om de 4 mænd?
       Dette er en historie om fire mænd, der hed:

        Enhver
        En eller anden
        Alle
        Ingen

      Der var et vigtigt arbejde, som skulle gøres, og Alle var sikre på, at En eller anden ville gøre det.
      Ingen gjorde det.
      En eller anden blev vred, fordi det var Alles arbejde.
      Alle mente, at Enhver kunne gøre det, men Ingen indså, at det ikke var Alle, der ville gøre det.
      Det endte med, at Alle bebrejdede En eller anden, at Ingen gjorde, hvad Enhver kunne have gjort.
      (denne historie er ligeledes tyvstjålet fra avisen „Skoleblad“, og det er Dorthe Brodersen fra Knallerten, der har indrykket den i „Skoleblad“.
      Tak for lån,

    hilsen fra redaktøren.

     



     
    Folkets skole?
      Den opmærksomme læser vil opdage, at der i dette nummer af Elevskriftet Kontakten er „lånt“ en del fra elevavisen „Blæksprutten“ nr. 4/1990 og fra elevavisen „Skoleblad“.
      „Folkets skole?“ er lederen fra „Blæksprutten“ nr. 4/1990 og er skrevet af Vincent S. Robson og lyder således:

      „Det levende ord, idéers frie udfoldelse, unge menneskers opdagen af egne skabende evner — det er de bærende elementer i den danske folkehøjskole. Tanker, der — ført ud i livet — ikke finder modstykke noget andet sted i verden. Vel findes der højskoler i andre lande end Danmark, men de har meget lidt til fælles med det danske forbillede. Den danske folkehøjskole er og forbliver unik.
      Hvor unik er imidlertid Nørgaards Højskole? Er den tro imod højskoletraditionen? Grundtvig eller ej ? Eller er den i en tid med for mange højskoler og ministerielle nedskæringer ved at etablere sig som pengestærk kursusinstitution, hvor hensynet til eleverne kommer i anden række? Svaret er ikke entydigt, men i givet fald bør vi gøre op med både denne tendens og med den kendsgerning, at et måske stigende antal højskoler i landet tvinges til kursusændringer, der bryder med en tradition, der går tilbage til midten af forrige århundrede.
      Nørgaards Højskole er stor, meget stor — og med et bebygget areal på 11.000 m2 og en elevkapacitet på 125 — FOR stor. Arealet kan jo ikke uden videre reduceres, men elevtallet kan og bør: med 50—55 elever. Og det mener Ole Juul, skolens forstander, tilsyneladende også. I interviewet med ham i dette nummer af avisen (også i dette nr. af Elevskriftet Kontakten, red.) udtrykker han, at et elevtal på 70 ville passe ham betydeligt bedre. Men hvordan, når skolen skal have et gennemsnitligt tal på 90 elever på årsbasis for at løbe økonomisk rundt? Det findes der faktisk en løsning på.
      Det er ikke mindst igennem udlejningen af kursusfaciliteter til erhvervsvirksomheder og foreninger, at skolen finder en stor del af sin økonomiske bæredygtighed. Hvor meget sammenblandingen af højskole og kursus– og udlejningsvirksomhed end byder én imod, kan disse to eller uforenelige størrelser — netop i kraft af skolens fysiske størrelse — med lidt behændighed fås til at fungere side om side. Men til gengæld helt og holdent adskilte fra hinanden. Lad den erhvervsbetonede kursusvirksomhed være et vigtigt bærende økonomisk — omend fra selv højskolens miljø og virke totalt adskilt — element, der tillader et mere overkommeligt elevtal på omkring de 70. En prosaisk model, måske. Men den eneste mulige, skolens vældige, omkostningsbelastede størrelse taget i betragtning.
      Og lad så integreringen af både musiske og samfundsorienterede fag i undervisningen varme skolen op. Man kan nok så meget insistere på, at den danske folkehøjskole er nødt til at være på „forkant med den teknologiske udvikling“, hvis den skal overleve. Uden det musisk/humanistiske som bærende element vil 1990'ernes folkehøjskole slet ikke overleve — mindst af alt i 1990'ernes Europa. Heller ikke den datalogisk og audiovisuelt specialiserede skole. Vi må som så mange gange før erkende, at Danmarks egentlige ressourcer ikke er at finde i dets undergrund. De musisk/humanistiske fag kan nemmere fås til at gå i spænd med — og bedre retfærdiggøre discipliner som EDB og medie — når man (ikke mindst de tekniske lærere) blot gør sig det klart, at EDB og radio/TV er underordnede, tekniske hjælpemidler, uden særskilt berettigelse. Intet andet.
      Det er indlysende, at både de pågældende lærere og mange elever lidt blasfemisk tilbeder mikrofonen, videokameraet og DOS'en som guder. I virkeligheden har vi at gøre med isenkram uden sjæl. Men isenkram, der vel at mærke kan formidle et budskab — sandhedens eller løgnens. Medieverdenen evner som ingen andre at formidle sandheden som løgn og løgnen omvendt som sandhed. På en folkehøjskole med et musisk/humanistisk bærende fundament kunne disse tekniske redskaber til en omveksling benyttes som formidlende instrumenter for, om ikke en eviggyldig sandhed, så i det mindste unge, initiativlystne menneskers søgen efter sandhed. Lad dette være højskolens fremtidige motto — og mere end blot den vil overleve.

     



     


     
    En hilsen fra en elev på vinterholdet 1964/65.
      En weekend, vi var 8—10 elever på skolen, fik jeg denne tegning af Aage Christensen (tekniker):
      Sådan oplevede han spisesituationen den dag.
      Jeg synes godt, den kan minde om spisesalen her 25 år efter, det er der ikke forandret meget på — og dog?!

    Hilsen
    Bodil Furbo, Esbjerg
    (Jensen, Grenaa)

     



     
    Højskole er,
      i alle tilfælde ifølge en elevavis „OKTOBER AVISEN“ fra oktober 1988:
    Fællesskab på højskole er
    Højskolen gør verden større.

      Måske er ovenstående skrevet af „Kirstens danskhold“, som skrev ovennævnte elevavis: Rikke, Tina, HP, Sigrid, Tine, Patloq, Birthe, Louise, Halgurd, Hussam, Inge, Lotte, Simon, Bjarne, Sanne, Karen og Malene.
      Omend forfatteren er ukendt, er der vel en del om synspunkterne?

    Red.

     



     
    „Altså ind imellem kan man jo være i tvivl...“
      Her bringer vi et interview, som Vincent Scavenius Robson (VSR) (elev på NH) har lavet med forstander Ole Juul (OJ). Interviewet er bragt i „Blæksprutten“ nr. 4/1990:

      VSR: Er Nørgaards Højskole, hvad man traditionelt forstår ved en grundtvigsk højskole?
      OJ: Nej, det er den ikke. Vi bygger på Grundtvigs frihedsidealer, men vi er atypiske på den måde, at vi tilbyder prøveforberedende undervisning. Ca. 1/2 af vore 120—125 elever følger et eller flere fag i prøveforberedende øjemed. Og det må siges at være atypisk ud fra Grundtvigs ånd, hvor han jo netop etablerede højskolerne som et modtræk mod den „sorte latinskole“, dvs. forrige århundredes reaktionære, bagstræberiske skole.
      Men som udviklingen i samfundet nu er, hvor der stilles flere og flere krav om dokumentation af præcise kundskaber, da tror jeg, at vi langt hen ad vejen hjælper mange højskoleelever til at komme i gang med det arbejde eller med den uddannelse, som de ønsker.
      VSR: Du har udtalt, at du er uenig i manges holdning til folkehøjskolen som et fokus for „råhygge“, for lejrbål og guitarspil?
      OJ: Jeg synes, det er problematisk, hvis det er sådan i 1990, at den brede, almene befolknings opfattelse af højskolen bygger på det image, der siger, at den er et sted, hvor man råhygger, hvor man laver lejrbål og samles omkring guitar–spillet. Hvis det er blevet højskoleelevernes signal til omverdenen, så er jeg bange for, at højskoleverdenen står over for en krank skæbne.
      Det er en opfattelse, der er med til at give et skævt billede af højskolen. Og bl.a. på gr. af den er det utrolig svært for højskoleverdenen at komme ind omkring arbejdsmarkedets nye uddannelsestilbud. Som situationen er nu, må vi erkende, at der er andre voksenuddannelsesinstitutioner, som i politikernes øjne har en højere prioritet end folkehøjskolen, f.eks. centrene for voksenundervisning, handelsskolerne, de tekniske skoler og daghøjskolerne. Jeg tror, at det hænger sammen med, desværre, at man rundt omkring har denne imageopfattelse af folkehøjskolen.

    Folkehøjskolen i 90'erne og det nye Europa.
      VSR: Mener du, at Nørgaards Højskole i højere grad bør orienteres i overensstemmelse med den hastige teknologiske udvikling?
      OJ: Det vil jeg svare ja til, ud fra den prioritering vi i medarbejdergruppen her på stedet har givet de to teknologiske liniefag — nemlig EDB og Radio/tv. Jeg tror, at med den eksplosive teknologiske udvikling, der finder sted i samfundet i øjeblikket, er det nødvendigt, at højskoleverdenen ikke bare fastholder de gamle traditioner, men også er i stand til at forny de gamle traditioner.
      VSR: Vil ikke det nye Europa — og herunder de krav, etableringen af det „indre marked“ stiller Danmark overfor — få en afgørende indflydelse på fremtidens danske højskoleverden?
      OJ: Jeg tror, at i det øjeblik, grænserne bliver mere flydende, så vil der for den danske højskoleverden ligge en kæmpeudfordring i — ikke bare at følge hele internationaliseringsbegrebet op — men også i vid udstrækning at være opmærksom på, at den danske højskole fremover ikke kun bliver for danskere, men bliver mere og mere europæiseret.
      VSR: Vil Danmarks integrering i en europæisk, politisk union ikke medføre, at folkehøjskolen i stigende grad mister sit danske, kulturelle særpræg?
      OJ: Det danske særpræg og vor historiske baggrund og unionens ikke kulturelle baggrunde er jo i høj grad traditionsbetingede, og netop igennem en internationalisering kan der også være mulighed for en højere grad af bevidsthed omkring vores historie, omkring vores kultur og omkring vore traditioner. Så derfor kan det meget vel være, at det er den provokation, vi skal have udefra.

    Ingen tabere på NH.
      VSR: Det sker ikke sjældent, at kommunerne via socialforvaltningerne „parkerer“ deres såkaldte „sociale tabere“ på højskoler for en kortere eller længere periode. Hvad mener du om denne politik?
      OJ: Jeg er ikke helt enig i formuleringen af spørgsmålet. For en halv snes år siden var det meget almindeligt, at man netop „parkerede“ folk rundt omkring på højskolerne. Tidligere var det typisk omkring hele stofproblematikken, at det slog igennem. Men her på skolen er der ikke nogen, der bliver optaget, inden man har været på et forudgående besøg til en optagelsessamtale, og altså inden man ret præcist ved, hvad det er for et sted, man nu skal tilbringe de næste 16—18 uger på.
      Jeg ved, at andre højskoler kører den optagelsespolitik, at det er nok at tage telefonen og sige: „Hej, vi ses den 19. august på det kursus, der starter ovre hos jer“. Dèr vil man formentlig mange gange opleve, at der er tale om en „parkering“. Og tit er det jo en lettelse for den enkelte sagsbehandler at få placeret en besværlig klient på en højskole, fordi så er sagsbehandleren fri de næste 18 uger for vedkommendes renderi.
      VSR: Til forskel fra de fleste højskoler, jeg har hørt om, har eleverne på Nørgaards Højskole ingen rettigheder med hensyn til, hvem der holder foredrag på „højskoleaftenerne“, og hvordan „Caféaftenerne“ og de såkaldte „Mødesteder“ tilrettelægges. Er Nørgaards Højskole ikke elevernes skole?
      OJ: Jeg vil godt holde „Højskoleaftenerne“ udenfor. Det er rigtigt, at dér har man ikke nogen direkte indflydelse på, hvem der kommer til en „Højskoleaften“ og hvilket arrangement, det drejer sig om. Det er aftaler, der er indgået for 1/2 eller 3/4 år siden. Det er skolens ansvar, og det er altså ud fra den holdning, at vi har nogle oplevelser, som vi god vil sikre, at der er en vis kvalitet bag, og som vi ønsker at bringe videre til eleverne.

    Elevernes respons lig med nul!. :
      OJ: Men med hensyn til „Caféaftener“ og „Mødested“ vil jeg nok mene, at der gang på gang bliver appelleret til elevernes medvirken. Kom med forslag, brug en „Mødested“–time til at fortælle om en rejse til Australien eller til USA eller hvad du end måtte have på hjerte. Noget af det første, vi atter og igen siger til de nye elevhold, når de kommer her, er: „Brug skolen, skolen er jeres“.
      VSR: Hvad er responsen fra eleverne?
      OJ: Den er desværre stort set lig med nul! Det har jo vist sig med de „Cafèaftener“ og de „Mødestedet“, der har været hold indtil nu, at de allesammen har været mere eller mindre lærerstyrede. Det siger mere om elevgruppen, om elevernes holdning, end det siger om arrangementerne og elevernes mulighed for aktiv medvirken ved deres gennemførelse.

    Send fjollehovederne til Costa del Sol.
      VSR: Jeg oplever til tider, at eleverne af lærerne og andre på skolen behandles som efterskoleelever — somme tider til grænsen af umyndiggørelse. Burde de ikke behandles som voksne? Der er trods alt tale om en aldersgruppe på 18—35 år?
      OJ: Igen er det den ideelle situation, du udstikker. På Nørgaards Højskole er vi på en række områder atypiske i forhold til mange andre højskoler. Vores elevgruppe består af 25% elever med videregående uddannelse bag sig, 50% som har almindelig folkeskolegang bag sig og endelig 25%, som af den ene eller den anden årsag har et brudt folkeskoleforløb som baggrund.
      Det med– og modspil, man får på stedet her, det skaber man jo selv som deltager i form af mange af de attituder, man indtager i dagligdagen, og mange af de, jeg vil også kalde det tåbeligheder og fjolletheder, som man kan opleve på elevgangene. Altså, ind imellem kan man jo være i tvivl: Befinder du dig på en efterskole iblandt 14—15—16-årige, eller er du i et voksent undervisningsmiljø? Det siger mere om elevgruppens umodenhed og manglende ansvarlighed på mange områder, end det siger noget om skolens holdning. Vi ønsker et kvalificeret modspil. I det øjeblik, du ikke møder det kvalificerede modspil fra eleverne, men det modsatte, jamen så kan du godt møde denne her overformynderiske holdning fra mange af os medarbejdere over for elevgruppen, og hele tiden den løftede pegefinger: „Prøv nu at opføre dig som et voksent menneske“.
      Der er da bestemt på hvert elevhold en meget stor gruppe elever, som er i stand til at administrere deres egen tid fornuftigt og virkelig at udnytte de faciliteter, der er omkring skolen her. Men desværre er der mange fjollehoveder, de barnagtige, for hvem man kunne sige, det var billigere for samfundet, at man gav dem fire uger eller fem måneder nede på Gran Ganaria eller på Costa del Sol!

    Svømmehaller og sproglaboratorier.
      VSR: Der er ofte udtrykt utilfredshed med, at udlejningen af nogle af skolens faciliteter, ikke mindst svømmehallen, til udefra kommende, går ud over elevernes mulighed for at benytte dem i fritiden.
      OJ: Som jeg altid har sagt, bl.a. også til fællesmøder, så ligger vi som højskole i et lille, meget lukket provinsmiljø, og hvor man som borger ikke har andre muligheder, hvis man om efteråret og vinteren vil dyrke svømmesport. Det er en goodwill over for lokalbefolkningen.
      Og det med svømmehallen minder en lille smule om dengang, man overalt i folkeskolerne skulle indføre sproglaboratorier. Alt dét har nyhedens interesse, og i begyndelsen bliver det brugt utroligt flittigt, og bagefter så ser man, at udnyttelseskurven falder brat. Personligt undrer det mig, at hvis jeg går i svømmehallen i weekenden, så er det utrolig sjældent, at jeg møder elever. Jeg vil fastholde, at der er muligheder for morgensvømning og for aftensvømning.
      VSR: Ser man på tidsplanen, er der kun adgang til morgensvømning onsdag, hvor der vel at mærke samtidig er mødepligt til undervisningen. Hvad angår aftensvømningen, er der faktisk først adgang til hallen efter 2130 alle hverdage. Indtil da har kun foreninger og erhvervsvirksomheder adgang.
      OJ: Når jeg taler om morgensvømning, så forestiller jeg mig egentlig, at den finder sted, inden man spiser morgenmad (altså kl. 630—730 om morgenen, red.).
      VSR: Er tidspunktet for aftensvømning i det mindste ikke lovlig sent?
    OJ: Jo, det er sent. Vi er inde i nogle overvejelser for efteråret, hvor vi mener, at det kan være rimeligt, at højskolens elever et par aftener om ugen havde bedre svømmetidspunkter, end det, der nu er tilfældet.
      VSR: Til en af de sidste fællesmøder var din respons på kritik fra eleverne om den ringe adgang til svømmehallen om aftenen, at så måtte man bringe beskrivelsen i kommende brochurer i overensstemmelse med de gældende forhold — og altså i stedet for at bringe de faktiske forhold i overensstemmelse med, hvad brochurerne hidtil har tilbudt og eleverne egentlig også har krav på. Vil det sige, du siden har ændret holdning?
      OJ: Nej, jeg har ikke ændret holdning. Det har jeg ikke. Det koster immervæk adskillige tusinde kroner om året at drive en svømmehal, og derfor kan vi heller ikke bare lukke den af og sige, at den udelukkende står til elevernes disposition på alle mulige tidspunkter. Men det er klart, at i det øjeblik elevgruppen på stedet føler sig tilsidesat i forhold til den udlejningsprocedure, der er, så synes jeg, man på en eller anden måde skal finde en løsning. Jeg vil hellere sige, at det, der er tale om her, er en mellemløsning. Men det forhindrer ikke, at selvom vi søger at skabe bedre muligheder for eleverne, så er det stadigvæk vigtigt, at vi får tilpasset vore skolebrochurer efter de faktiske forhold.

    Million–overskud i 1989.
      VSR: Det forlyder, at du i dit første år som forstander præsterede et overskud for skolen på mere end 1.000.000 kroner. Hvordan var det overhovedet muligt?
      OJ: Skolens bruttooverskud i 1989 var på omkring 1.800.000 kroner. Og det var muligt med baggrund i to store elevhold i både foråret og i efteråret 1989, sammenholdt med en aktiv kursusperiode i sommerperioden. Og i øvrigt skal vi være opmærksom på, at 1989 var det første år, hvor vi kunne starte kortkursus– og udlejningsvirksomhed i forbindelse med Solvognen (kursusfløjen).
      De ting sammenholdt resulterede i, at vi kom ud af 1989 med et tilfredsstillende resultat på den måde, at der nu var 3 midler til at påbegynde en renovering af elevgangene; der i var midler til at anskaffe et helprofessionelt kamera til medielinien og til at etablere en netværksløsning omkring EDB. Skolens overskud skal hele tiden bruges til at forbedre forholdene, til at gøre stedet endnu mere attraktivt for kommende elever og sikre, at vi fortsat kan ligge på forkant med den udvikling, der kræves omkring EDB– og medielinerne.

    Tegner forstanderen Nørgaards Højskole?
      VSR: Et spørgsmål, jeg egentlig burde have stillet dig i begyndelsen: Hvad fik Ole Juul til at vælge livet på en højskole?
      OJ: Det skal ikke være nogen hemmelighed — det var helt sikkert med baggrund i de 5 utroligt spændende år på Herning Højskole. Der havde jeg en meget dygtig læremester i daværende forstander Robert Petersen, som senere kom i Folketinget (som medlem for Socialdemokratiets moderate fløj, red.), og jeg havde den glæde at være lærer på Herning Højskole i 4 af årene med Robert Petersen som forstander. Men en ting er, hvad man kunne tænke sig; en anden ting er, hvad man så har oplevet. Jeg må nok sige, at jeg stadigvæk har utrolig meget tilovers for perioden på Herning Højskole. Det var en anden skoleform, det var en mindre skole. Og det var en skole, hvor man satsede på et meget kreativt miljø omkring både elever og også ansatte.
      Der er Nørgaards Højskole en meget anderledes højskole, og det tager nok mere end nu foreløbig to år, ligesom at vænne sig til det nye — for begge parter.
      VSR: Din beskrivelse af forholdene på Herning Højskole adskiller sig meget fra den model, man tilstræber på Nørgaards Højskole. Hvilken af de to højskoleformer foretrækker du?
      OJ: Det er et meget svært spørgsmål for mig at svare på. Fordi det er to vidt forskellige højskoler. Herning Højskole har fundet sin niche omkring det musiske, det kreative, omkring dramaet — og det gennemført dygtigt og flot. Jeg mener, at vi på Nørgaards Højskole har nogle nicher, hvor vi er utroligt stærke sammenholdt med en række andre højskoler.

    Hvis du havde frie hænder?
      VSR: Det tager mere end 2 år at vænne sig til det nye, siger du. Hvor frit er du stillet? Tegner du som forstander Nørgaards Højskole, eller tegner Nørgaards Højskole dig?
      OJ: Jeg har frie hænder langt henad vejen. Med hensyn til, om det er forstanderen, der tegner Nørgaards Højskole? Det tror jeg ikke, det er. Der er ikke nogen forstander, der i dag tegner nogen bestemt højskole. Det er ikke et enkeltmandsværk.
      VSR: Helt oprigtigt, hvis du havde fuldstændig frie hænder, hvad ville du i dag gøre, som du ikke gør?
      OJ: Talt spontant: Antallet af elever i højskoleverdenen bestemmer økonomien på den enkelte højskole. Det er ikke helt tilfredsstillende. Den ideelle situation ville være, hvis man i højere grad havde frihed til at kunne vælge og vrage blandt de elever, der søger ind. Ud fra det synspunkt, at man ønsker en høj grad af modne, selvstændige og ansvarsbevidste elever.
      Tænk, hvad det kunne betyde. Det kunne betyde, at i stedet for 120 elever, havde vi kun 70 elever på Nørgaards Højskole. Men til gengæld, forestil dig, hvilket højskoleophold, man kunne lave for de 70 elever!
      VSR: Kunne man med det for øje ikke ønske sig flere musiske fag på Nørgaards Højskole?
      OJ: Jeg er meget enig. Når vi nu kører så målrettet, som vi gør omkring en række fag, så synes jeg, at det er dybt beskæmmende, at vi for eksempel ikke har et velfungerende kor på skolen, som vi kunne have glæde af i mange sammenhænge. Jeg synes, det er beskæmmende, at vi ikke har et dramahold, der kunne lave musicals, der kunne skrive sine egne teaterstykker, og som vi kunne have langt højere glade af end det intet, der er i øjeblikket!

    Ole Juul er født den 18/3 1947 i Viborg. Har været elev på Vrå Folkehøjskole vinteren 1964. Tog lærereksamen fra Silkeborg Seminarium 1969. Har været lærer på Herning Højskole 1969—74, forstander på V.U.C. i Herning 1974—89 og forstander på Nørgaards Højskole siden 1. januar 1989. Har desuden været landsformand for Forstanderforeningen 1983—88, medlem af Amtsrådsforeningens arbejdsudvalg om Betalt Frihed til Uddannelse (BFU) i 1984, medlem af Undervisningsministeriets Brinth–udvalg om Almen Voksenuddannelse 1985—88, medlem af Undervisningsministeriets Højlund–udvalg om ny HF–uddannelse 1986—88, repræsentantskabsmedlem i Center for Folkeoplysning og Voksenundervisning 1986—88, kongresdelegeret for Landskredsen under Danmarks Lsrerforeninq 1984—88. Har siden 1984 været beskikket censor i voksenpædagogik under læreruddannelsen. Siden 1986 repræsentantskabsmedlem i Forskningscentret Skærum Mølle.

     



     
    Man bliver meget træt af at gå i sand 5—8 km, og man bliver let syg, når man ikke beskytter sig mod solens genskær fra havet.

    Helle Gotved–gymnastik

     



     
    Sandhed og myte om forelskelse, kærlighed og seksualitet.
      Birgitte B. Thomsen har igen været meget flittig ved at skrive en artikel til „Blæksprutten“ nr. 4/1990. Denne artikel handler om Vincent Scavenius Robsons foredrag „Fremmede væsener“. Vincent er lige netop den Vincent, der har interviewet Ole Juul og har skrevet artiklen „Altså ind imellem kan man jo være i tvivl ...“, som du kan læse andetsteds i Elevskriftet Kontakten.

      „Interessen for forskning indenfor samlivsområdet er især blusset op inden for de sidste 8—10 år“. Det siger den 47–årige dansk/svenske Vincent Scavenius Robson. Han er født i Sverige, opvokset i Danmark og uddannet i USA inden for psykologi og journalistik. Sideløbende med sit virke som skribent og digter fungerer han som konsulent i personaleudvikling og kommunikation.
      Igennem de sidste 15 år har han holdt foredrag i USA og Europa om psykologi og samliv, om klassisk platonisk og nyplatonisk filosofi..
      Foredraget „Fremmede væsener“, som han har holdt siden 1988, handler bl.a. om de enorme væsensforskelle, der reelt hersker mellem kønnene, og som — ofte umærkeligt — kommer i spil, når mand og kvinde indleder et forhold.
      „For at få skabt et godt parforhold er det vigtigt, at man ingen hemmeligheder har for hinanden, at man fører en intensiv dialog, og at man er åben over for hinandens individuelle forskelle og holdninger“, siger Vincent. „Lige så vigtigt er det, at man sammen løbende foretager en „sjælevandring“. Kvinden tager manden ved hånden og „fører“ ham på vandring igennem sin sjæl — og omvendt, hvorved DIALOGEN (med stort D) fødes. På den måde finder parterne et fælles sprog — et sprog, hvor ordene betyder det samme for begge.

    Mænd må lære at græde.
      Kvinder har altid haft nemmere til tårer end mænd, alt for nemt, mener Vincent, der bestemt ikke afviser voksne mænds behov for at græde. „Mænd er opdraget til ikke at vise deres følelser. Et sted på vejen mellem drengen og den voksne mand forsvinder denne evne til at kunne græde, og dermed også et stort følelsesmæssigt register. Og det er meget beklageligt“, siger Vincent. „Derfor opstår den næsten klassiske situation, hvor kvinden næsten desperat „banker på“ for at komme ind til mandens følelser“.
      „Når han så afviser at sætte ord på sine følelser, eller snarere følelser på ord — ikke ved hvordan — tvinges kvinden til at lægge låg på, eller hun finder sig i at måtte gøre det“, mener han. „En skønne dag er kvindens bedste ven ikke længere hendes mand, men en nær veninde, der „forstår“ hende. Den unge pige har lært at græde og er løbende i stand til at gøre det. Det at græde bliver for mænd ofte en krampagtig oplevelse. De skal lære at græde“, fastslår den 47–årige samlivsforsker — og ser alt andet en grædefærdig ud.

    Historien gentager sig.
      „Der ligger et dybdegående psykologisk mønster til grund for den måde, mænd og kvinder forholder sig til hinanden på i et parforhold“, hævder Vincent. „Et mønster, som er dannet i barndommen, og taget i arv fra tidligere generationer“.
      „Det er det, jeg kalder for „den negative arv“, der også er generationsbestemt, netop fordi den går i arv fra generation til generation, og fordi den før eller siden uvægerligt leveres videre til vore børn, som så er dømt til at gentage vore fejl“, påstår Vincent.
      „Hvis vi ikke forholder os til denne rollebetingede arv som generationsbestemt, er vi kun i stand til at forholde os anklagende over for vore forældre, sådan som vore børn en dag vil gøre det over for os“.

    Og hvori består denne generationsbestemte „negative arv“?.
      „Der er tale om den måde, henholdsvis dreng og pige er blevet „afrettet“ på. Roller de tildeles og hver især tager med sig som voksne. Drengen er opdraget til den næsten umulige rolle som ridder, elsker, beskytter, forsørger og far. Pigen er opdraget i forlængelse af moderens identitet og lærer meget tidligt at forholde sig til drengen i manden. Så man oplever ikke sjældent en meget forurettet mand, hvis rolle som ridder og elsker, konen slet ikke har lært at forholde sig til — og derfor ikke kan se“, tilføjer Vincent med et skævt smil.
      „Hvis han finder sig i, at hun forholder sig til ham på denne „bleskiftende“ måde, så kommer han alt for nemt til at forholde sig til moderen i hende. På denne måde bliver han faktisk sine egne børns konkurrent“, siger Vincent.
      „Resultatet — og tragedien — er et dukkehus, som ægteskabet ender med at blive, og i hvilket det før eller senere forliser, uden at parterne gør sig klart, at de i kraft af en fordrejet seksualitet påvirker deres børn til at gå i samme retning og begå samme fejl“, forklarer han. „Resultatet“, mener Vincent, „er også, at børnene aldrig får lært at elske, fordi forældrene ikke har lært det og derfor ikke forstår at prioritere deres kærlighed til hinanden, fremfor deres følelser over for deres børn, følelser, som under alle omstændigheder er en helt anden form for kærlighed“.

    Vi lever i et moderdomineret samfund.
      Det hævder i hvert fald Vincent. Baggrunden for denne udtalelse er følgende:
      „På grund af det meget tætte, nærmest symbiotiske forhold, moderen på et meget tidligt tidspunkt i barnets liv får til datter og søn, integreres — eller „internaliseres“ moderens rolle og mange usynlige funktioner i underbevidstheden hos drengen og pigen — og føres med under opvæksten. Det er denne fordrejede „moderfigur“, der ligger indkapslet i underbevidstheden og påvirker og manipulerer mænds og kvinders adfærd“, forklarer han. „Vi ser det hos mænd og kvinder i hverdagslivet, i Folketinget, i erhvervslivet eller andre steder, mænd og kvinder, der uden selv at vide det, i deres adfærd styres af den „indkapslede moder“ i deres underbevidsthed. Moderdomineret adfærd er bl.a. emsighed, manipulerende adfærd, hysteri, utilregnelige udbrud — generelt adfærd, om hvilken den pågældende mand eller kvinde bagefter kun er i stand til at sige „Jeg ved ikke, hvad der gik af mig....“
      „Man plejer at sige, at i det offentlige domæne er samfundet mandsdomineret. I hjemmet, det private domæne, er det kvinden, som dominerer, fordi hun har magt som mor. Men hvis hun samtidig har taget latent bo i mandens underbevidsthed, dominerer hun indirekte hans adfærd — også i det offentlige: på arbejdspladsen. Og det er jo nok så interessant“, siger Vincent og tilføjer, at det efter hans mening er een af årsagerne til, at så mange erhvervsfolk er bange for at se kvinder i direktions– og bestyrelseslokalerne. Ingen som helst tvivl om, at vi lever i et moder–domineret samfund.

    Dialog frem for monolog.
      „Kernefamilien består stadig af en mor, en far og helst ikke under 3 børn pr. familie, hvis samfundet „tillader“ det rent økonomisk“, fortsætter Vincent.
      „En far og en mor er en betingelse for, at barnet kan lære både mandens og kvindens og faderens og moderens rolle“, mener Vincent, som dog mener, at kernefamilien i substans og funktion radikalt bør ændres, hvis den skal overleve.
      På spørgsmålet om, hvordan man får et godt familieliv, svarer Vincent: „Forudsat, at den „negative arv“ fra barndommen brydes. Det er aldrig for sent“, siger Vincent, og retter sig op i stolen. „Et godt familieliv får man også, hvis man fører en intensiv dialog — frem for en monolog, hvor ingen har hemmeligheder for hinanden eller indestængte følelser, de ikke kan komme af med. Medlemmerne skal kunne gå tæt ind på livet af hinanden for at formå at afklare en situation“, mener han, og tilføjer: „Det værste er de daglige misforståelser, der udspringer af „parallelle monologer“, hvor ord løber side om side — men aldrig mødes. Man har ikke lært et fælles sprog. Det er lige den proces, min kæreste og jeg er i færd med at forløse efter ikke at have været sammen — eller talt med hinanden — i 19 år. Vi har hver især lært at finde os til rette med egne reaktioner, sindsstemninger, tolkninger af sagt og set. Og det kæmper vi nu hårdt for at få til at gå i spænd. Det er ikke nemt. Vi er forskellige, og vi skal lære at respektere denne forskellighed hos hinanden. Det giver ophav til masser af misforståelser, hvor den ene f.eks. udtrykker en misstemning, den anden overfortolker og tager ind i sig selv som et sort hul. Indtil misforståelsen ved det bevingede ord opklares, og det sorte hul forsvinder og bliver til en stille skovsø. Men hold kæft, hvor kan det være svært! Og der er ingen genvej“.

    Ingen undskyldning for utroskab.
      „Ægteskabet i dag er på vej ud i en eksistentiel krise i det øjeblik, den ene af parterne eller begge overvejer at dyrke sex med en 3.“, siger Vincent.
      „I det øjeblik, du laver et sidespring, er du en tyv. Du „stjæler“ følelser, som skulle have været investeret i forholdet, i familien“, siger Vincent. „Den, der er modtager af disse fordækte følelser, er hæleren“, fortsætter han bistert, „og er de begge hver især involveret i et forhold til anden side, er de tillige hinandens hælere“.
      „Emnet utroskab er noget, der virkelig kan få folk op på mærkerne! og komme med de mest utrolige grunde til, at man skal have lov til at være hinanden utro nu og da. Om ikke andet, så for at hente lidt „inspiration“ udefra, som nogle kan finde på at udtrykke det“, fortæller Vincent, der kategorisk afviser enhver undskyldning for utroskab.

    60 minutter uden manuskipt.
      Vincent S. Robsons foredrag varer i godt 60 minutter, hvorefter følger en længere, oftest meget livlig diskussion.
      „Jeg læser aldrig op fra manuskipt“, siger Vincent, „men taler frit fra leveren og holder mig kun til en checkliste, så jeg ikke „kører“ af sporet. Jeg vil ikke bindes af en bestemt udtryksform. Det er vigtigt for mig ud fra en kronologisk linie — som jeg lægger på forhånd — at kunne tale frit og lade mig inspirere af de idèer, der dukker op undervejs“.
      I sit foredrag gør Vincent brug af såvel relevante citater og henvisninger som korte poetiske fragmenter, hentet fra Kristen Bjørnkjær, Grethe Heltberg & Tom Kristensen samt fra egne digte.
      „Jeg har skrevet digte nok til 2 digtsamlinger, men har bagefter brændt dem igen“, fortæller han. „Det var for privat“. Han nærer intet ønske om at „slå igennem“ som forfatter, selv om han er medforfatter af bogen „Europe 1992“ og nu er i gang med en bog af samme titel som foredraget „Fremmede væsener“.
      „Det er først nu, hvor jeg har arbejdet en del ting frem til overfladen i forbindelse med min samlivsforskning, at jeg ser nødvendigheden af at få skrevet og udgivet noget“, slutter Vincent med et charmerende smil og tømmer glasset.

     



     
    Gymnastik og idræt i naturen. Her i Egeparken.

     



     
    HØJSKOLEAFTENER.
      Nørgaards Højskole og Bjerringbro Højskoleforening har arrangeret højskoleaftener gennem vinteren og foråret 1991.
      Til alle arrangementer er der gratis entrè, og skolen er efterfølgende vært ved et fælles kaffebord.
      Ole og Gitte Juul byder på arrangørernes vegne velkommen på NH til Mozart–koncert i anledning af 200–året for Mozarts død. Musik for blæsere og klaver — munter og letforståelig —

    torsdag den 7. marts 1991, kl. 1930,
    i foredragssalen.

    Torsdag den 21. marts 1991, kl. 1930,

    er der i foredragssalen debatoplæg ved stud. scient. Mikkel Dræbye om „Nationens tilstand — hvad mener de unge?“. Skal folk på overførselsindkomster yde en indsats for at få penge? Skal sygdomsbehandling være gratis for folk, der bevidst mishandler sig selv? Er opgaven at lave demokrati uden partier?
      I et samarbejde med skuespilleren og musikeren Nikolaj Hansen og Søren Sigurd Barrett — professionel rock– og jazzmusiker — opføres i skolens motionssal

    torsdag den 18. april 1991, kl. 1930,

    årets store musical „Åndernes Planet“ — som behandler fællesmenneskelige, etiske, filosofiske og kulturelle emner og er rig på både alvorlige og humoristiske pointer. Der er omkring 50 medvirkende i denne musical.
      I samarbejde med Bjerringbro Kunstforening har arrangørerne inviteret filosoffen John Engelbrecht

    torsdag den 2. maj 1991, kl. 1930,

    til forårets sidste højskoleaften i foredragssalen. „Humor som medicin“ er et muntert og tænksomt foredrag om humor som livsglædens vitaminer — livskvalitet som kunsten at vælge. Kort sagt — et foredrag, der giver vinger med mulighed for flyvende afsæt fremover — med et festligt og farverigt fyrværkeri af ordspil.

     



     
         Lige som de gamle vikinger indhuggede runer og helleristninger i klippesiderne, således har vi her forsøgt i deres stil at sige noget om denne skole.
         Som motiverne er historiske, er skolen det også. I øverste hjørne til højre har vi den ældste form for vort flag, et kors i ringen. Symbolet på tro og evighed. Jeg mindes den kloge forstander for Sveriges største arbejderhøjskole, Alf Ahlberg, der engang sagde: En kultur fødes med sin religion og går under med den.
         Midt i billedet finder vi skibet — vikingeskibet — havets betvinger. For vikingen var det vel nok symbolet på handling og kamp, for os er det snarest billedet på menneskelivets sejlads mellem de levendes land og de dødes rige, således som kirkeskibene også er det, som de hænger under de ærværdige gamle hvælvinger. Det er den samme symbolik, vi møder i oldtidens langdysse såvel som i kirkebygningens udformning i hovedskib og sideskibe.
         Øverst til venstre er et mærkeligt dobbeltsymbol, der findes på mange svenske helleristninger: Hesten og ankeret. Ankeret er håbets tegn, hesten var i den hedenske mytologi det væsen, der førte solskiven over himmelbuen. Hrymfakse, der hver morgen ved Dellings porte henter den nye dags sol. Håbet knyttes vel hertil, at vi ønsker, at der vil være mange dage for os østpå endnu.

    Arne Nørgaard