NØRGAARDS
FOLKEHØJSKOLE




ELEVSKRIFT 1985

 

 

Indholdsfortegnelse.

 Ind i det næste årti af Sørine og Aksel Kjær Nielsen.   3  »Elder Hostels«.   66 
 Højskolen i de kommende år af Vagn Jørgensen.   7  Skolens hverdag.   69 
 Hilsen fra kontoret af Nina, Bent og Torben.   14  Nye medlemmer af elevforen. bestyrelse af Brita Papsøe Nielsen.   72 
 Det har været nogle dejlige år af Torben Krogh.   15  Møjn af Lajla Strüssmann (årg. 1984—1985).   73 
 Ny teknologi og fremtiden: skumring eller gry af Benny.  19  Meddelelse til alle.... af Anne Lise Balling, Jørgen B. Madsen.   75 
 Tale ved åbningen af teknologiudstillingen af Anders Fogh Rasmussen.  25  Dramatikhol. opfører »Undskyld, hvis sten er det, der ligger der?«. 76 
 Hvordan lyder samfundets krav om uddannelse i dag? af Aksel Kjær Nielsen. 30  Elevskriftet mere personligt af Anne Lise Balling. 78 
 Psykologi på højskolen af Søren Elkjær. 32  Et bekymret brev fra et bestyrelsesmedlem i elevf. af Poul E. Andersen. 79 
 Nyt fra kulturudvalget af Hanne Halkjær. 35  Musik og dans. 80 
 En jordomrejse starter med et skridt! af Bente Stamp. 37  Dansk politisk cocktail af Thyge Herthoni, 1984—1985. 82 
 Aktivitetskalender 1984/1985. 44  Idrætsdag på højskolen. 85 
 Den signede stund, den midnatstid — af Hans Kristian Jørgensen. 48  Digt om den onde cirkel af Alis E. Christiansen. 88 
 Danhøjs Kanaløtur af Per og Jørn. 50  Formningslinien. 90 
 Personaleliste — efterår 1985. 53  Sammendrag af elevforeningens regnskab 1984—1985. 92 
 Nyansat af Esben. 55  Medlemmer af bestyrelsen og repræsentantskabet. 93 
 Nyansat af Jan Schmidt Mikkelsen. 57  Legatmulighed af Jørgen Nørgaard. 94 
 Fra Iran til Danmark af Reza. 58  Offentlige arrangementer. 95 
 Beretning fra Nørgaards Højskoles Elevforening 1985. 63  Hovedplan. 96 
 Bestyrelsen for Nørgaards Højskoles Elevforening. 65   Elevfortegnelse. 98 
    Love for Nørgaards Højskoles elevforening. 102 

 


 

Forklaring på symboler.Symboler.

     Lige som de gamle vikinger indhuggede runer og helleristninger i klippesiderne, således har vi her forsøgt i deres stil at sige noget om denne skole. Som motiverne er historiske, er skolen det også. I øverste hjørne til højre har vi den ældste form for vort flag, et kors i ringen. Symbolet på tro og evighed. Jeg mindes den kloge forstander for Sveriges største arbejderhøjskole, Alf Ahlberg, der engang sagde: En kultur fødes med sin religion og går under med den.
     Midt i billedet finder vi skibet — vikingeskibet — havets betvinger. For vikingen var det vel nok symbolet på handling og kamp, for os er det snarest billedet på menneskelivets sejlads mellem de levendes land og de dødes rige, således som kirkeskibene også er det, som de hænger under de ærværdige gamle hvælvinger. Det er den samme symbolik, vi møder i oldtidens langdysse såvel som i kirkebygningens udformning i hovedskib og sideskibe.
     Øverst til venstre er et mærkeligt dobbeltsymbol, der findes på mange svenske helleristninger: Hesten og ankeret. Ankeret er håbets tegn, hesten var i den hedenske mytologi det væsen, der førte solskiven over himmelbuen. Hrymfakse, der hver morgen ved Dellings porte henter den nye dags sol. Håbet knyttes vel hertil, at vi ønsker, at der vil være mange dage for os østpå endnu.

 


 

Sørine og Aksel Kjær Nielsen.
Sørine og Aksel Kjær Nielsen.



Ind i det næste årti.


     Det er bemærkelsesværdigt, at vi her midt i 80'erne stadig har en højskolelovgivning, der siger, at staten skal støtte økonomisk, om end for lidt i forhold til tidligere og slet ikke i forhold til de andre uddannelsesaktiviteter, der er lagt ind under undervisningsministeriet. Det at staten siger, at den ikke ønsker at blande sig i folkehøjskolens hverdag er ret så enestående.
     I vores skoleform er der en høj grad af frihed, som vi selv er sat til at administrere, hvilket så automatisk udløser et stort ansvar og krav om, at vi administrerer begreberne almen dannelse, frihed og det bagved liggende højskolebegreb sådan, at vi fortsat kan være en åben og respekteret skoleform. At være åben, have frihed og skulle administrere, giver den enkelte medarbejder og skolen en mængde besværligheder, som ofte udmynter sig i usikkerhed. Sagt meget kort, så befinder vi os hele tiden i et spændingsfelt, som kan være ubehageligt, men også fyldt med udfordringer.
     Igennem de sidste år er vores evne til at gå ind i opgaverne, og det at bruge hinandens stærke sider lykkedes så godt, at der er opstået en form for tryghed og stabilitet, — ja, vi har i høj grad haft rimelig harmoni og ro omkring højskolearbejdet, og samtidig har vi evnet at føre nødvendige samtaler om det, der ligger forude.
     Den tid vi står overfor, vil på mange måder være anderledes end tiden vi forlod. Det vil præge samfundet, og fremtidige elever, at vi står på tærsklen til en ny teknologisk tidsalder. Altsammen giver det en højskolesituation, som vil blive ny, — men også en tid hvor vi får nye udfordringer og opgaver, som vi slet ikke kan fornemme os frem til her i 1985. Men vi har troen på fremtiden. Samtaler i bestyrelsen og repræsentantskabet med tidligere elever, egnens befolkning m.fl. har ført os ind bag det arbejde, vi står i. Ud af de mange positive samtaler som selvfølgelig også indeholdt det, at højskolen altid må leve med at være i et spændingsfelt, kom nedenstående, som vil være vort grundlag ind i tiden der kommer.


Platform for Nørgaards Højskole frem mod 1990.

     Med udgangspunkt i teksten fra elevskriftet 1983, har skolens medarbejdere på et møde i maj 1985 arbejdet med at beskrive skolens mål, nu og i de kommende år. Mødet mundede ud i, at en række arbejdsgrupper gav hvert sit bidrag til en revision af teksten fra efteråret 1983. Alle bidrag fra grupperne er indarbejdet i denne reviderede udgave, skrevet i august 1985.


Om de overordnede mål.

     Vi skal for enhver pris fortsat drive højskole under loven om folkehøjskoler. Vi må være trofaste mod skolens historie, som danner grundlag for, hvordan skolen er i dag. Samtidig må vi følge samfundsudviklingen og være aktive over for, hvad der kommer til os udefra.
     Vores fremtidige skole skal bygge på følgende:

Om rammerne for dette arbejde:

  1. Vi skal bevare vores formålsparagraf: »Skolens formål er at drive en grundtvisk folkehøjskole, dog med særligt henblik på erhvervshæmmede. Skolen drives inden for rammerne om lov om folkehøjskoler m.v.«.
  2. Vi skal følge den struktur, vi har lagt, med hensyntagen til de aktuelle forhold.
  3. Vi skal gennemføre et tilbud, hvor der er god vekselvirkning mellem teori og praksis.
  4. Vi skal ajourføre erhvervs– og uddannelsesvejledningen. Eleverne skal motiveres til at gå aktivt ind i arbejde, fritid og samvær med andre i samfundet.
  5. Vort modersmål er grundlaget for vor kultur, nøglen til viden og formidling. I sproget har vi grundlag for et positivt samvær, ligesom vi med sproget kan gøre os gældende i forholdet til andre mennesker, i det politiske liv osv.
         Deri ligger begrundelsen for, at vi fortsat på NH har obligatorisk dansk som fællesfag med roden i dansk sprog og kultur. Det kan indebære at høre fortællinger, myter, at lytte til hinanden, at kunne udtrykke sig. Det er vigtigt, at eleverne får et personligt forhold til begrebet kultur, herunder dansk og nordisk litteratur.
  6. Vi skal tilstræbe, at undervisningen i samtlige fag tager udgangspunkt i den fælles fortid, dvs. at det historisk–filosofiske perspektiv overalt skal understreges. Ved et sådant udgangspunkt styrkes den fællesfolkelige identitet.
  7. Den almene undervisning har til opgave at styrke eleverne. Vi gennemfører desuden i begrænset omfang undervisning, som er tilrettelagt på prøve–niveau, ligesom der kan suppleres med støtte–/specialundervisning. Skolen kan give vejledning ang. privatistordning. Vi skal lave grundige udtalelser, afhængigt af de enkelte fags indhold og form.
  8. Ved ansættelse af nye medarbejdere må vi stille krav om, at der udover naturlige faglige kvalifikationer også er lyst og vilje til at indgå i den livsform, der er på en kostskole for voksne. Samværet og vekselvirkningerne skal ligge i, at aften, lørdag og søndag er i naturlig sammenhæng med det arbejde, der ydes af alle i den planlagte del af højskoleforløbet.
  9. Vi skal styrke liniefagene, idet fagenes indholdsbeskrivelser skal udbygges og stadig føres à jour. Evt. kan liniefagene have en emneuge. Der udpeges en ansvarlig leder af hvert liniefag. Lærerne skal samtidig have mulighed for at sætte deres personlige præg på en linie.
  10. Vi skal fastholde rammerne i vores husorden. Indenfor disse skal vi fremme demokrati. Vi skal herigennem lære eleverne at være konstruktive, kritiske og ansvarlige.
  11. Alle ansatte og elever må i enhver undervisnings– og arbejdssituation have for øje, at vi skal fremme ansvarlighed og fastholde hinanden i arbejde og aftaler.
         Vi må give hinanden den gode oplevelse, der ligger i at gå i dybden med et emne — og i det at få talt ud med hinanden. Som grundlag for højskolearbejdet skal vi drage eleverfaringer frem, skabe udfordringer, styrke engagementet, fremme gode arbejdsvaner. Sidst, men ikke mindst skal vi fremme reel optimisme.
  12. Højskoleeleverne skal præsenteres for reelle opgaver, holdninger og teorier. De skal fastholdes i det arbejde for noget, de har sagt ja til — og det at kæmpe for en sag.
  13. Det daglige højskolearbejde bør have et indhold fra højskolesangbogen. Vi kan også inddrage sang, musik, revy og drama, når det kan styrke indholdet i højskolearbejdet.
  14. Vi skal arbejde med os selv, både hver for sig og i grupper. Og vi skal medvirke til, at vi i fællesskab fører beslutninger ud i livet. Samtidig må og skal der være plads til menneskelige fejl og til i kortere perioder at have arbejdsvilkår, der tager hensyn til personlige forhold.
         Vi skal i hverdagen bestræbe os på at bruge vores gensidige forskellighed og evner.
  15. Regler og aftaler om efteruddannelse må efterleves. Alle må styrke sig fagligt i at være medarbejder i folkehøjskolen indenfor de midler, bestyrelsen afsætter til efteruddannelse.

Sammenfatning.

     Det er vigtigt for Nørgaards Højskole, at vi fortsat er en højskole med særkende og med et aktuelt tilbud.
     Vi har gode bygninger og inventar. Vi har også et godt bagland.
     Vi skal stræbe efter, at skolens bedste aktiv — personalet — fortsat er positivt engageret i højskolen. Vi skal være åbne og respektere hinandens forskellige opfattelser. Kun på den måde kan vi være loyale over for skolen og skabe et godt samarbejde.
     Vi skal være tænksomme og tage beslutninger, som har rod i folkehøjskolens tradition. Og vi skal engagere os i at udfylde de skitserede rammer.


          Bjerringbro, den 1. september 1985.

For personalet
Lærerrådsformand Søren Elkjær

Forstanderparret
Sørine og Aksel Kjær Nielsen




     Med ovenstående som et fælles grundlag, har vi evnet at finde et fælles arbejdsgrundlag og et fælles ståsted for vores forskellighed.
     Sørine og jeg tror, at vi trods de nye og usikre tider, som også vil blive præget af en utrolig kraftig udvikling indenfor teknologien, vil evne at leve selv i et kraftigt spændingsfelt. Nørgaards Højskole vil have gode tilbud til de mange, der søger vores lange højskoleforløb, og de få korte kurser vi vil gennemføre.
     Vi tror dog, at der vil komme nye tilbud fra Nørgaards Højskole, hvor velkvalificerede medarbejdere gennem folkeoplysningen vil finde udvej for at give det erhvervsstrukturerede samfund et vigtigt bidrag til at menneskeliggøre den nødvendige teknologiske udvikling.
     Vi har alle på Nørgaards Højskole lyst og mod til at dygtiggøre os selv, tage kontakter med erhvervslivet, og gå ind i studier, men vi har først og fremmest lyst til at møde de mennesker, som skal gøre arbejdet i morgendagens samfund, være i samtale, modtage og bringe videre, — så bliver det et spændende højskolearbejde.


     Til gamle elever, venner af højskolen og personalet.
Glædelig jul og godt nytår.

På gensyn!
Sørine og Aksel Kjær Nielsen




 


 

Vagn Jørgensen.
Vagn Jørgensen.



Højskolen i de
kommende år.




Hvilke forhold vil påvirke skolen udefra?

Generelle ændringer i samfundet.
     Ser vi lidt tilbage i tiden, kan vi lægge mærke til, at der i årene fra 1965 til 1975 skete en deling af befolkningen i Danmark. Der var tale om tre forskellige livsformer:
     Den første af disse livsformer er den oprindelige måde at leve på, som har eksisteret i vort land i hundreder af år. Fra gammel tid var danskerne et folk af bønder, og de levede uden skel mellem arbejde, fritid og bolig. Man levede af sin egen produktion, var selvforsynende. Folk på den tid kendte ikke til frihed. De levede midt i deres erhverv, og de skulle ikke transporteres til og fra arbejde. Den samme levemåde kan vi finde hos datidens håndværkere, fiskere, skovbrugere. I samfundsfag kaldes disse typer af arbejde for primære erhverv. Her kan vi kalde livsformen EGEN PRODUKTION.
     Den næste livsform opstod, da industrien begyndte at vise sig i Danmark. Det blev nu almindeligt at ernære sig ved lønarbejde, dvs. ved at sælge sin arbejdskraft til andre. Man arbejdede i et fastsat tidsrum, og man fik sin løn derudfra. For de mennesker blev livet anderledes. For dem var der et klart skel mellem arbejde og fritid. Samtidig var der et skel mellem deres arbejdsplads og det sted de boede. Næsten alle disse mennesker var bosat i byer. Denne anden livsform kan vi kalde LØNARBEJDE.
     Den tredie livsform er en udløber af den anden. Hvis en lønarbejder — det kan være på en fabrik, på et kontor, i en forretning eller mange andre

 

 
steder — ønsker at få mere indflydelse, må hun/han forsøge at kvalificere sig til en mere overordnet stilling. Det kan dels gøres ved at være meget flittig, dels ved at uddanne sig. For disse mennesker bliver der ikke noget skel tilbage mellem arbejde og fritid. De bliver så at sige gift med deres arbejde, og de har altid arbejde med hjem. På den måde udviskes også skellet mellem arbejde og privat bolig. Den tredie livsform kan vi kalde KARRIERE.
     De tre livsformer udvikledes gennem mange år. I tiden mellem 1960 og 1975 blev de mere klart adskilt.
     Lad os derefter se på, hvordan udviklingen har været de seneste 10 år — altså fra 1975 til 1985.
     EGEN PRODUKTION findes stadig. Der er de seneste 10 år blevet færre beskæftiget, og der er samtidig blevet tale om en mere specialiseret arbejdsform. Ser vi på dansk landbrug i dag, er det i hovedsagen store brug med en højt specialiseret produktion. Det betyder samtidig, at landsbyerne bliver langsomt affolket. Hvor der for tyve år siden boede aktive landbrugere i næsten alle gårde og huse, er der i dag mange tomme huse. Eller de er beboet af pensionister eller folk med job i byen. Mange landsbyer ligger halvtomme og uhyggelige hen.
     LØNARBEJDE findes også i dag. I byernes industri og på kontorer er der stadig mange ansatte, men antallet er faldet. Og lige som ved den første livsform er der tale om en stadig større specialisering. For eksempel har mange faglærte arbejdere i dag ensformigt arbejde, som slet ikke giver dem mulighed for selv at fremstille et kvalitetsprodukt. De er blevet led i en meget opsplittet arbejdsproces. Tempoet er blevet sat op, og der er mindre tid til almindelig samtale. Fællesskabet har det svært.
     KARRIERE er der også stadig. Mange mennesker har i de seneste år set en mulighed for karriere ved at lære noget om den nye teknologi, for eksempel datamater og deres brug i produktionen. Hvis man i dag ønsker at gøre karriere, stilles der stadig større krav om uddannelse, specialviden og omtrent heldøgns–indsats. Mange af de mennesker, som vælger karrieren, vælger samtidig ikke at have familie. De lever måske i et parforhold. Men de har ikke plads til børn ved siden af jobbet. For dem er motion og samvær med venner blot noget, der skal noteres i en kalender og derefter overståes. Livet bliver en pligt, ikke en glæde.
     Som noget nyt er der inden for de senere år dukket EN NY FJERDE LIVSFORM op, som bliver stadig mere almindelig. Egentlig begyndte det i slutningen af 1960erne — som et led i ungdomsoprøret. Den fjerde livsform kaldes ofte for »måneskinsarbejde«. Jeg foretrækker udtrykket GRØN ØKONOMI. Der er tale om mennesker i alle aldersgrupper, som mere eller mindre frivilligt er uden for det lønnede arbejde. Og de har heller ingen planer om at gøre karriere. Man kan måske sige, at de vælger at fortsætte udviklingen ved at vende tilbage til den oprindelige livsform. De flytter ofte væk fra byerne, og de indretter deres tilværelse, så der ikke bliver skel mellem arbejde, fritid eller bolig. De er imod vækst for vækstens skyld. De forsøger at opbygge en slags naturaløkonomi i stedet for at skulle bruge penge mellem mennesker, hver gang man udfører noget arbejde eller bruger produkter, som andre har fremstillet.
     Her er udviklingen nået til i dag. Hvad der vil ske fremover på disse områder, kan ingen vide. Jeg tror, at den nye livsform, den grønne økonomi, vil blive mere almindelig. Mange mennesker vil fremover satse mere på de oprindelige livsværdier, de menneskelige værdier, som der er bedre plads til ved at gå bort fra lønarbejdet og karriereslagsmålet. I stedet for de materielle goder, som karrieren kan give, vil den grønne økonomi kunne fremelske traditioner, der næsten var uddøde. Og traditioner er noget meget væsentligt. De kan være med til at skabe sammenhold både i og uden for familien. Der vil blive plads til kvalitet og håndværk igen. Der bliver plads til arbejdsglæde. Og mennesket vil måske igen kunne leve både med og i naturen — ikke imod den.
     For mig at se er der kun een fare ved denne udvikling. Skellet mellem de fire livsformer — det vil sige mellem lønarbejde og karriere på den ene side og egenproduktion og grøn økonomi på den anden side — vil blive mere skarpt markeret. Det kan også blive til mere ubehagelige sociale skel. Det vil ske, så længe vort nuværende samfundssystem både politisk og økonomisk er indrettet til kun at værdsætte lønarbejde.

 

 
Ændringer i skole/uddannelses–systemet.
     I perioden fra 1960 til 1975 blev der større behov for uddannelse. I den politiske debat talte man om, at landets bedste råstof er uddannelse. Vi har ikke olie, kul eller andre værdifulde mineraler i undergrunden. Men vi har et godt uddannelsessystem, som har givet os mulighed for at have en højt udviklet produktion. Med den hurtige udvikling i erhvervslivet fulgte et behov for livslang uddannelse. I gamle dage kunne de fleste klare sig med den skolegang, de fik som børn/unge. Nu blev det nødvendigt for de fleste at videreuddanne sig eller at blive omskolet, hvis deres oprindelige erhverv ikke længere kunne give indkomst.
     I 1960erne kom de såkaldte store årgange ud af folkeskolen. Der blev investeret meget i udbygning af erhvervsskoler, gymnasier, universiteter og læreanstalter. I den periode investerede det danske samfund meget i råstoffet uddannelse.
     I perioden fra 1975 til 1985 faldt fødselstallet langsomt. Og der blev også stadig større mangel på arbejdspladser ved lønarbejde. Samtidig standsede væksten i de offentlige investeringer. Og antallet af offentlige ansatte blev langsomt skåret ned. Der blev indført adgangsbegrænsning til de videregående uddannelser. Nu skulle der med andre ord ske en stærkere politisk/samfundsmæssig styring af uddannelses–valgene.
     To ting er særlig vigtige i denne sammenhæng:
     For det første fortsætter alle de offentlige skoler (folkeskole, gymnasium osv.) med at opdrage og uddanne sine elever til at indgå i en traditionel form for lønarbejde/erhvervsliv. Det forudsættes i denne skolegang, at der stadig vil være lønnet arbejde til alle, som ønsker det. For det andet er elevtallet på de frie skoler — dvs. sige friskoler, efterskoler, højskoler — stadig stigende. Der kan være mange grunde til denne stigning. Men der er ingen tvivl om, at mange unge har et større ønske om en menneske–orienteret uddannelse, end de ønsker en direkte erhvervs–skole.
     Hvad kan vi forestille os om udviklingen i skolevæsenet i de kommende år?
     Der er en del store reformer på vej i ungdomsuddannelserne lige nu. EFG–uddannelserne og gymnasieskolen vil blive tilnærmet hinanden. Indførelsen af ny teknologi i alle dele af samfundet vil naturligt føre til nye fag og emner i skolesystemet.
     Vil der blive et voksende skel mellem den offentlige og den frie skole? Der vil nok ske en tilnærmelse med hensyn til emner/fag. Skellet vil snarere vise sig med hensyn til undervisningens indhold. Og den mere generelle målsætning vil også være forskellig.


Folkehøjskolens rammer i samfundet fremover.
     Der er ingen tegn på, at det grundlæggende i lovgivningen vil blive lavet om. Ideen vil være den samme — at der skal være økonomisk mulighed for at drive en skole, hvis den kan samle elever omkring sit særlige idegrundlag og program.
     Der vil til gengæld nok komme en begrænsning i oprettelsen af nye folkehøjskoler. I de seneste år er der oprettet en række skoler, som ikke har noget folkeligt bagland på stedet, hvor skolen ligger. Der er reelt tale om kursuscentre, oprettet af organisationer med et snævert idegrundlag. De køber bygninger og dumper så ned i lokalsamfundet som noget fremmed, noget udefra. På den måde er de fra starten et fremmedlegeme i lokalsamfundet, og de har i mange tilfælde heller ikke de store ønsker om integration.
     Der bliver behov for et samarbejde mellem folkehøjskolerne og de nyoprettede daghøjskoler, produktionshøjskoler m. v.
     Det er nødvendigt at justere de økonomiske rammer for de forskellige elevgrupper. Vi må finde frem til en fredelig sameksistens. De to typer af skoler henvender sig til hver sin gruppe elever. Den vigtigste forskel er, at for at komme på folkehøjskole kommer eleverne hjemmefra, ud af det vante miljø. Det vil i de fleste tilfælde være meget positivt og udviklende.
     Støttemulighederne må justeres, bl.a. som led i en kommende dagpen-gereform og tipunkts-programmet om voksenuddannelserne.
     Som noget nyt kan det tænkes, at der i samfundet er behov for nye korte kurser for folk fra erhvervslivet. Det kunne være i form af ugekurser med en blanding af et fagligt indhold og et mere alment stof. I højskolernes guldalder i perioden fra 1880 til 1900 var det de unge fra landbruget, som gik på højskole. I dag er det ikke længere landbruget, men industrien, som er hovederhvervet i landet. Derfor vil det også være en naturlig opgave for folkehøjskolen at give erhvervsfolk et mere alment tilbud. Deres faglige verden kan så blive udvidet med perspektiver i form af historie, myter, kunst, filosofi...


Hvilke ønsker har vi selv til højskolen fremover?
Generelle mål for skolen.
     Arbejdet på skolen må rette sig imod to mål: dels at fastholde idegrundlaget og dels at være velorienteret om samfundsudviklingen. På den måde har vi gode muligheder for at kunne vise veje og holdninger, som eleverne kan tage stilling til. Det væsentlige er ikke, om de tager herfra og mener det samme som vi. Derimod er det afgørende, at de ved, hvad de selv mener — og hvorfor.
     For at skolen kan være så velorienteret som muligt, skal vi give plads for nye tanker gennem foredrag og andre udfordringer. Vi må aldrig gro fast i vaner og fordomme.
     Vi har altid behov for at høre, hvad andre uden for skolen har af ideer og holdninger. Også hvis de mener noget andet end vi.
     Personalet på skolen må sørge for at blive videreuddannet. Den udfordring, som eleverne altid giver os, kræver ny viden, nyt engagement.
     Vi skal være i nær kontakt med det lokale samfund, med egnen og den store verden. Vi skal være aktive i byen gennem f.eks. deltagelse i sport, kultur og foreningsliv. På den måde skabes tillid og mulighed for at gå ud lokalt med eleverne, når der er behov for det i undervisningen. Og højskolen kan være et naturligt samlingssted for egnen.
     Om idegrundlaget kan man kort sige, at vi har en forpligtelse til at præsentere eleverne for »det grundtvigske«.
     Her gælder stadig nogle nøgleudtryk: AT LÆRE AT ELSKE LIVET — MENNESKE FØRST OG KRISTEN SÅ — FOLKELIGHED — DET LEVENDE ORD — MENNESKET I HISTORIEN MELLEM FOLK OG INDIVID.
     Det er store og højtidelige ord, men de kan stadig få indhold i dag. Lad mig give et par eksempler:
     At give en folkelig undervisning vil sige, at læreren forsøger at dele sin bedste viden eller kunnen med sit folk. Det betyder, at et måske vanskeligt fagligt stof skal gøres tilgængeligt. Men det betyder ikke, at eleverne blot skal underholdes. De skal gennem undervisningen stilles over for spørgsmål og nye tanker.
     Vi kan også arbejde med et krav om ANSVARLIGHED OG RESPEKT FOR ANDRE. Men det bør ikke gå over i en tro på lette løsninger eller at lade sig narre af modeluner.
     Alle på skolen indgår i en opdragelse til demokrati. Her menes ikke blot de mange fælles ret. Plads til mindretal er måske det fineste ved demokratiets idé.
     I udvælgelsen af fag og emner må vi satse på at skabe hele mennesker. Hjertet og forstanden skal holde hinanden i balance. Og den balance når vi bedst, hvis mennesket ses i sit historiske perspektiv. Et menneske i vores kultur lever først rigtigt, hvis det har del i en fælles hukommelse mindst 3000 år bagud i tiden.


Hvad kræver det at få opfyldt disse mål?
     Ser vi først på det ydre, på skolens rammer, kræver det gode bygninger, tidsvarende udstyr og en fornuftig økonomi. Og alle disse krav kan siges at være opfyldt i dag. En eventuel ændret undervisningsplan kan dog stille krav om justeringer.
     Dernæst stilles der krav til ledelsen af skolen. Ledelsen må først og fremmest vise respekt for idegrundlaget og baglandet. Der er brug for at opfange og forstå nye signaler, som fortæller om tendenser i samfundets udvikling.
     Skolens ledelse skal samle trådene i huset og varetage mange af kontakterne udadtil.
     Endelig ligger den største del af ledelsens opgave i at fastholde målet, også hen over dagligdagen og de småstridigheder, som hører en levende højskole til. Hvis en højskole ikke kan høres et godt stykke væk, er der noget galt med den. Så er den gået i stå.
     Skolens personale stilles der også krav til. De må på samme måde vise

 

 
respekt for idégrundlag og bagland. Desuden må de vise forståelse for eleverne og deres baggrund.
     Personalet må holde sig godt uddannet og orienteret i samtiden. De må ikke blot vælge folkehøjskolen som et løn–job, men som en reel livsholdning.
     Der er brug for jævnlige fælles drøftelser af sammenhængen mellem skolens idé og den daglige praksis. Ellers bliver det hver ansat sin egen højskole. Så dør fællesskabet. Og planlægning bliver blot noget teknisk, som skal overståes hurtigst muligt.
     Hvis personalet først og fremmest ser jobbet som en behagelig måde at kombinere hobby og lønindtægt, er der ikke langt til, at elevernes modeluner bestemmer alt. Så er det ikke længere elevens trang, der mødes med lærerens evne. Så er det populistisk fritidshygge uden holdning.
     Hvilke krav stilles der til eleverne i denne sammenhæng? De skal være motiverede, ansvarlige — og ikke mindst: nysgerrige. De kan på højskolen møde en udfordring. Opholdet kan føre til et rigere, mere varieret liv. Men det kræver en aktiv indsats.
     Baglandet må også yde sin del, hvis ideerne skal omsættes i praksis. Der er brug for en aktiv opbakning om idegrundlaget, også når det har et andet udseende, end det havde i går. Der skal være en stor tolerence over for både elever og personale, som kommer med nye ideer og livsmål. Skolen bliver kun en egnsskole, hvis befolkningen lever med i skolens liv.
     Endelig må skolens bagland være med til at sætte de mere langsigtede mål for højskolen. Det kan ske gennem bestyrelsen, gennem deltagelse i foredrag, udstillinger og meget andet.
     På højskolen kan vi ofte være i tvivl om, hvad baglandet egentlig forventer af os. Kom og snak med os om det.

(Artiklen er oprindelig skrevet som manuskript til et foredrag i Bjerringbro Højskoleforening den 20. juni 1985).

Vagn Jørgensen

 


 

Hilsen fra kontoret.


     Da efterårssemestret 1985 er ved at være slut, sendes en hilsen herfra kontoret med tak til alle elever, både nuværende og tidligere.
     Vi har atter konstateret, at elevernes fabelagtige evner til at overholde kontortiderne kun er overskredet ca. 5.111 gange. Deres fantasi og opfindsomhed har hver gang kunnet begrundes på en måde, som minder om tilsvarende fra elever fra tidligere semestre. Alligevel vil vi mindes jer og alle de mange episoder, vi har haft med jer, med glæde.
     Vi glæder os også tit over vores opslagstavle, hvor vi har mange minder fra elever, når de har været ude at rejse — men der kan være mange flere endnu. Vi er altid glade for at høre, hvordan det går jer, når I ikke mere har os til at råbe jer op.
     Vi håber, at højskolen har givet jer noget at bygge videre på, og at fremtiden vil tegne sig lys og lykkelig for jer.

 


Nina og Bent på kontoret.

En stor hilsen
— Nina, Bent og Torben.

 


 

Det har været nogle dejlige år.


     Det er ikke til at forstå, at det nu er 8 1/2 år siden jeg tiltrådte mit arbejde på Nørgaards Højskole.
     Da jeg imidlertid nu er blevet 70 år, vil jeg til elevskriftet skrive denne afskedshilsen og ikke mindst en hyldest til højskolen, med tak for de gode år.
     Indledningsvis vil jeg dog begynde med at sige tak for den flotte fest højskolens bestyrelse, Aksel og Sørine samt personalet holdt i anledning af min 70–års dag. Det var en dag der igen gav mig et rigt minde fra disse 8 1/2 år.
     Jeg blev ansat sammen med Merete og vi var til »høring« i lærerværelset samtidig. Som pige blev Merete først forespurgt om sit tidligere virke, om hvor hun havde lært at lave mad o.s.v.. Det blev en lang spørgerunde, og jeg blev mere og mere nervøs for, hvad personalet nu kunne finde på at spørge mig om.
     Men da turen endelig kom til mig, var der næsten ingen der havde noget at spørge om, så det kom jeg let om ved.
     Senere kom, vores nu desværre alt for tidligt afdøde højskolelærer, Fritz og fortalte, at når Merete blev spurgt så meget ud i forhold til mig, skyldtes det, at hun skulle stå for det uhyre betydningsfulde — ...hvad vi til daglig skulle fylde i vore maver.
     Merete har til fulde, sammen med sine dygtige piger, kunnet leve op til de største forventninger.
     Det har været en stor oplevelse for mig, at opleve en højskoles hverdag. Selvfølgelig er jeg, som ethvert barn i Danmark, opvokset med viden om den danske højskole, om Grundtvigs og Kolds betydning for denne, men det var første gang, at jeg skulle opleve højskolen på nært hold.
     Jeg blev ret hurtig klar over, at Nørgaards Højskole har en særlig placering blandt alle højskoler.
     Det idégrundlag, som Arne og Johanne Nørgaard oprettede højskolen på, for nu snart 30 år siden, har stadig sin enestående levedygtighed: At mennesker, som på en eller anden måde havde fået et handicap, der gjorde det svært for dem at klare sig i samfundet, skulle hjælpes til, ved målrettet uddannelse, at få mulighed for at deltage aktivt i det samfund, som de var en del af.
     Det er stadig gældende — og mange hundrede tidligere elever lever i dag med glæden over, at et ophold på Nørgaards Højskole gav dem en positiv og aktiv start til livet igen.
     I årenes løb er højskolen stadig blevet udvidet. Først motionssalen, så svømmesalen med tilhørende aktivitets– og omklædningsrum. Så kom der en værkstedsbygning til, og foreløbig er disse byggeaktiviteter afsluttet med en 2–etagers bygning, indrettet med dels lærerlejligheder og dels elevlejligheder, således at der kunne optages f. eks. enlige mødre med barn/børn.
     Disse tilbygninger har skaffet højskolen en enestående ramme om alle de aktiviteter der foregår, og som alle elever, der har tilbragt kortere eller længere tid på kurser, har været udelt begejstrede for. Også de mange besøgende giver udtryk for stor beundring for højskolens indretning, ikke mindst for den dejlige gårdhave, som Fisker gennem års slid har fået anlagt og indrettet til glæde for os alle, der til daglig kan nyde synet af den.
     I disse år har højskolens kurser været fuldt belagt, og det har mange årsager.
     Det skyldes for en del, det gode image, der blev skabt af Arne og Johanne Nørgaard. Det skyldes de mange faciliteter der er kommet til i det nuværende forstanderpars tid, hvor højskolens indretning og anskaffelse af det bedste undervisningsudstyr er kommet i højsædet. Det skyldes lærerstaben og kostafdelingen. Det skyldes et uhyre varieret fagtilbud til eleverne, hvor der både tages hensyn til åndelig føde, praktiske fag og kroppens pleje. De senere års opdeling i liniefag, opdelt i moduler, er blevet modtaget meget positivt af eleverne, der har fået et alsidigt fagtilbud strækkende sig fra de traditionelle højskolefag, hvor det danske modersmål er i højsædet med obligatorisk deltagelse, til de mest aktuelle fag, såsom medielinien, informatik og datalære.
     Jeg synes, at højskolen har haft en meget heldig hånd med ansættelse af en lærerstab, der er fuld kvalificerede til at opfylde disse krav, og dermed give en masse mennesker, som nu er over den almindelige skolealder, men som ikke i deres skoletid har kunnet blive undervist i disse fag, en enestående mulighed for at blive efteruddannet.
     Mange dejlige oplevelser og minder har jeg fået ved at omgås højskolefolk og højskoleelever.
     Det tilbagevendende folkedanserkursus med Heltoft og frue og Finn Jensen, og spillemandskurserne med Manny, Sofus og mange andre, har givet mange muntre timer. Folkedansere og spillemænd er nu folk for sig selv, altid er der humør og livsglæde omkring disse kurser.
     Ligeledes de altid overtegnede familiekurser, hvor forældre og børn holder aktiv ferie i åbenlys glæde over, at kunne foretage sig noget i fællesskab. Her har de fleste højskoler i Danmark gjort en stor indsats til glæde for utrolig mange mennesker.
     Med glæde vil jeg mindes samværet med EDB–udvalgets medlemmer, — Karen Margrethe fra Herning og forstander Gunnar Eskildsen fra Krabbesholm og senere i samarbejdet med efterskolernes tilsvarende udvalg, især dets leder Sofus Bang Nielsen. Møderne resulterede i den nu oprettede EDB–Brugs, der helt sikkert vil blive til gavn for alle efter– og højskoler, med hensyn til anskaffelse af såvel hardware som software til rimelige priser og til det meget vigtige: at fremstille og vedligeholde programmer.

 


Som vi kender Torben Krogh på kontoret.


 
     Møderne og samtaler med personalet på Højskolernes Sekretariat vil jeg huske med glæde, såvel som de årlige møder med alle kollegerne, ansat i højskolernes administration, afholdt på forskellige højskoler, møder som har været til stor glæde for deltagerne, både fagligt og menneskeligt. Mange kontakter og venskaber blev knyttet.
     På kontoret, som var mit særlige arbejdsområde, har der været et dejligt samarbejde med Aksel og Sørine, med Nina, som effektivt og dygtigt overkommer det utrolige, og de senere år med Bent, som faldt godt til i dette teamwork. Jo, dejlige minder.
     Også alle mine mange morgendiskussioner med Fisker, som alle sagde var ørkesløse.
     Det var de osse.
     Det har været mærkeligt, at jeg efter 34 meget meningsfyldte år på Grønland, med et helt andet arbejdsområde, skulle få den glæde også at opleve disse meningsfyldte år på en dansk højskole.
     Jeg har i disse år lært at forstå, hvilken enorm betydning højskolen har for Danmark og dets befolkning.
     Alle danskere kan være lykkelige og stolte over, at »Højskolen« er af dansk oprindelse.
     Tak til højskolens bestyrelse, forstanderpar, personale og til alle elever som jeg mødte i disse år.
     Må skolen, i mange år fremover, fortsat bestå til gavn for det samfund, som I er placeret så centralt i.
     Til slut, et hjerteligt til lykke på 30–årsdagen den 5. november!

Torben Krogh


 
Torben Krogh på en 700 km. lang slæderejse sammen med Qaqutssiak og Padlok.

Torben Krogh på en 700 km. lang slæderejse sammen med Qaqutssiak og Padlok.

 


 

Benny Kastrup Hansen.
Benny Kastrup Hansen



Ny teknologi
og fremtiden:
skumring eller gry?




     Informationsteknologi, datateknologi, edb, telekommunikation, telematik... kært barn har mange navne: endnu skal vi her i årsskriftet beskæftige os med en teknologiske udvikling. Det er ikke så sært, idet nogle føler sig løbet over ende af en udvikling, som de ingen indflydelse har på. Det er vigtigt at gøre sig klart, trods disse indledende ord, at den ny teknologi i sig selv ikke nødvendigvis er en fandens plage eller himlens åbenbaring, men at den også kan bruges til at imødekomme brede folkelige krav og behov. Hostrup skrev i sangen »Det, som lysner over vangen, er det aftenrød?« (højskolesangbogen nr. 165) i første vers sidste linie: »Hvad er denne brydningstime? skumring eller gry?« Eller på jævnt dansk: Vil det lysne eller mørke i tiden fremover? Ovenstående betragtninger var nogle af dem som foranledigede en gruppe lærere på højskolen til at tage et initiativ til en bred folkelig debat inden for vort lokale område, Bjerringbro Kommune, for at få en diskussion igang, bl. a. om sammenhænge mellem samfundsudviklingen og ny teknologi. En række af de beslutninger, som skal tages, vil få meget stor indflydelse på samfundsudviklingen og dermed på det enkelte menneskes tilværelse. Det drejer sig om beslutninger og ændringer af vor arbejdsplads–, fritids– og familielivet.
     Det er ikke nyt at iværksætte oplysningskampagner af en sådan art. Fra tidligere kender man det fra oplysning op til folkeafstemningen om EF–medlemsskabet i 1972 og erfaringer midt i 1970'erne fra energioplysningskampagnen. Dette foregik altsammen på landsplan. Tilsyneladende var der ikke stemning for noget lignende denne gang. Folketinget havde drøftet et forslag i foråret 1984, men der var ikke politisk opbakning bag en landsdækkende informationskampagne om ny teknologi. Alle politiske partier ønskede dog en debat, men nogle ville ikke give den fornødne økonomiske støtte til det.
     Vi indbød derfor til et åbent møde i efteråret 1984, og skrev bl.a. i indbydelsen: »Ideen med kampagnen er at give en lokal orientering om teknologi for derigennem at skabe en bred folkelig debat — så alle kredse får mulighed for at tale sammen om emnet. Gennem udstillinger, film, teater, debatoplæg, foredrag, virksomhedsbesøg m.m. er det hensigten at se på nogle centrale områder: informationsteknologi, telekommunikation, bredbåndsnet, produktionsstyring, gensplejsning m.m. — ligesom arbejds– og fritidsbegreberne hører naturligt med i denne sammenhæng.
     Det centrale spørgsmål lyder: Hvad vil vi med fremtiden?«
     Sådan var nogle af ordene i indbydelsen, og ved det første møde blev der debatteret en hel del, bl. a. edb i børnehaveklasser, hjemmecomputere og teknologisk arbejdsløshed på Grundfos. Ved mødet var repræsentanter for virksomheder, skoler, oplysningsforbund, fagforbund, erhvervsrådet, uddannelsescentre m. fl. Alle var enige om det betimelige i et stykke folkeoplysende arbejde på dette område, flere udtrykte at det hastede meget. Fra højskolens side påtog vi os arbejdet med at koordinere arbejdsfunktionerne, måske et større arbejde end vi på det tidspunkt forudså. Men arbejdet skred langsomt fremad efter dette, nok mest på baggrund af koordineringsgruppens evne til at tage kontakt med lokale personer for at holde idé og arbejdsfunktioner igang samt styrke det lokale og decentrale element.
     I begyndelsen af februar måned blev planen præsenteret. Der stod bl.a.: »De nu planlagte aktiviteter bør betragtes som en indledning. Næste fase kan være information om uddannelse, jobskabelse, fritidstilbud og lignende emner. Informationskampagnen er et bredt samarbejde, hvor erhvervslivets ideer og folkeoplysningstankerne sammen vil igangsætte den folkelige debat og samtale om levevilkårerne i fremtiden. Foruden de mange lokale initiativer vil der blive deltagelse af en række institutioner og virksomheder, som ikke er hjemmehørende i Bjerringbro

 
P&T opstillede en parabolantenne på højskolen.

P&T opstillede en parabolantenne på højskolen.

 
 
 
Fra udstillingen i motionssalen.

Fra udstillingen i motionssalen.

 
Kommune. Formålet er ikke direkte at sælge deres produkter, men at vise på en konkret og anskuelig måde, hvor langt vi er kommet teknologisk lige her og nu«.


Forskellige indslag i teknologiperioden
     Oplysningsperioden havde mange væsentlige programindslag. AOF havde fået kontakt med Fiolteatret som introducerede med teaterstykket i Bjerringbrohallen »Hverken fugl eller Fisk« af Franz Xarer Kroetz. Her blev de næste ugers oplysningskampagne samlet i to timers tegning af tidens mest påtrængende problemer: menneskets stilling blandt maskiner og computere — håndværkets værdi over for masseproduktion. I stykket har et par typografer svært ved at klare omstillingen fra bly til fotosats. Den ene typograf bryder sammen fordi hans håndværkerstolthed forsvinder — et håndværk reduceres til et almindeligt job — og fordi hans kone klarer sig godt. Det blev en forestilling, et debatstykke, hvor to familier kæmper om egenværdi og livslykke, der ender med velfærdssamfundets fallit.
     På Højbjerg–Elsborg Centralskole, ca. 10 km. fra Bjerringbro, havde man lokalt et arrangement med det formål at vise, hvad datamaten indeholder og hvad den kan bruges til i skole og hjem. I skolens klasseværelser var der opstillet arbejdende datamater, og de besøgende havde mulighed for både at se og prøve det tekniske udstyr. Skolen havde desuden inviteret lokale ejere af hjemmecomputere til at komme og vise, hvad de arbejdede med. »Datamaten har en uendelig tålmodighed, men den kan ikke binde snørebånd«. Sådan stod der i brochuren, som de ca. 200 besøgende fik udleveret. Et lignende arrangement blev afholdt på en anden kommuneskole ca. l uge efter, hvor også to private virksomheder var inddraget.
     Midt i det koncentrerede forløb indbød erhvervsrådet og egnens uddannelsescenter til en uddannelsesdag, hvor krav til fremtidens uddannelser, lovgivningen og de lokale uddannelsesinstitutioners muligheder blev skitseret — dagen sluttede med et fyraftensmøde kl. 16 for fagforeningernes medlemmer med spørgsmål.
     En af foredragsholderne var den tidligere direktør for JTAS, R. V. Relsted, som indledte dagen med at sige: »Jeg må starte med at sige, at der nok ikke bliver megen tid til at tale om fremtiden. Og det er måske godt nok, for den teknologi, jeg taler om er allerede på vej ud«.
     Erhvervslivets repræsentanter, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner pegede alle på det formålstjenelige i meruddannelse — livslang uddannelse. Fra højskolens side blev der mulighed for at påpege andre måder at få livslang uddannelse end de etablerede målrettede uddannelsesforløb. Der blev talt om værdien af et menneskeliv, meninger og holdninger, højskolesangen, foredraget m. m..
     På højskolen var aktiviteterne delt op i to perioder, før og efter den fælles ekskursion til Norge. I den første fase fik vi besøg af B&O og Post og telegrafvæsenet, som præsenterede et udpluk af fremtidens tv–muligheder. P&Ts rullende satelitvogn med en 3,5 meter parabolantenne blev stillet op foran festsalen og modtog via satelitten programmer, som Music–box, Sky–channel og det franske tv–5. Det flimrede i højskolens festsal med reklame–tv, musikindslag — og en del unge mennesker, specielt højskoleelever, var på bestemte tidspunkter fastnaglet til stolene.
     Mange fik mulighed for at vurdere måske fremtidens mulige tv–indhold, de utallige kombinationsmuligheder af tv–satelitprogrammer: har vi råd og penge til alt dette?
     Men var der flimmer i festsalen, så var det foredraget, ordet, som var det væsentlige i de tilstødende lokaler. Ole Thyssen, forfatter og filosof, begyndte med et foredrag om arbejde og fritid — det blev til et kulturhistorisk strejfstof fra primitive samfund (de har ikke noget ord for arbejde); det gamle Grækenland (her blev slaver brugt, så andre kunne holde fri; Luthers ord: arbejde er et kald; den franske filosof Voltaire: at arbejde er at leve; til nutidens samfund, hvor kampen om arbejde er kampen om penge. Ole Thyssen stillede spørgsmålet: er vi interesseret i at ændre fordelingen af arbejdspladser?
     I den anden fase, efter hjemkomsten fra det sneklædte Norge med 20 højskoleelever, blev højskolens motionssal inddraget til udstillinger: forsøgsanlæg Risø, Grundfos, antennefirmaet Stofa, JTAS, Århus Universitet, P&T repræsenteret ved det lokale posthus bidrog med mange forskellige tekniske nyskabelser, specielt havde Risø en stor alsidig udstilling.
     »Ny teknologi og Fremtiden«, var udstillingens hovedtitel, og den blev officielt åbnet af folketingsmedlem Anders Fogh Rasmussen som talte om »Mennesket i det fremtidige teknologiske samfund og den politiske styring«. Talen kan læses her i årsskriftet.

 


Fra B&Os udstilling i festsalen — hvor man kunne se TV–programmer fra England og Frankrig.


 
     Dette blev begyndelsen til en højskoleuge, hvor specielt eleverne tumlede med problemstillinger som:      Det var ikke underligt, at da vi om fredagen sluttede ugen med en fællestime midt blandt udstillingens plancher, udtalte Gert: »Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til alt det, der er sket i ugens løb, jeg tror jeg er forvirret«.
     Og der har været meget. Filmfotografen Ove Nyholm viste sin film »Fremtidens Børn« og fortalte levende og spændende om sine besøg og samtaler med forskere verden over — deres forskellige opfattelser af faglige, etiske og moralske spørgsmål. Skal det være muligt at klone mennesker? Skal det være »lovligt« at ændre arvemassen? Kan vi teknisk, juridisk og menneskeligt følge med? Mange gik over i pejsestuen efter dette oplæg med spørgsmål og difuse svar hos sig — knap en måned før Folketinget skulle tage stilling til nøjagtig de samme spørgsmål ud fra betænkningen »Fremskridtets pris«.
     De næste to aftener var tv–mediet, nationalt, lokalt og globalt, igen fokus for diskussionen. Antennefirmaet Stofa fortalte om oprettelse af antenneforeninger. JTAS redegjorde for planerne om et hybridnet og den lokale mediekomite kom med et oplæg om de fremtidige muligheder for flere tv–kanaler eller rettere informationskanaler — i Bjerringbro Kommune. Det blev til aftener, hvor få lokale personer var mødt op, men hvor en del elever fik præsenteret »Fremtiden«.
     Dette var så afslutningen på højskolens indslag. Flere lokale arrangementer fortsatte til slutningen af marts og vi 5—6 lærere i koordinationsgruppen kan konstatere, at det blev en opgave som krævede meget arbejde med vort eget arrangement, idéer til andre samt koordinering af hele det lokale arrangement. Vi tror, at mange tanker er sat igang, mange samtaler er opstået mellem børn og voksne, men at det er meget — meget — svært at få en folkelig debat igang om et sådant emne. Måske har vi, som der blev sagt, været et par år forud for vor tid og dermed taget hul på noget. Idéen ligger nu hos os, andre kan få erfaringerne og mange vil forhåbentlig prøve det samme som os.

Benny

 


 

Tale ved åbningen af
teknologiudstillingen
på Nørgaards Højskole.



Mandag den 18. marts 1985.




     Vi står på tærsklen til en helt ny tidsalder, hvor teknologiske nyskabelser vil reformere vor hverdag. Vi er ved at vinke farvel til industrisamfundet og sige goddag til informationssamfundet.
     Mange frygter alt det nye, som er på vej. Størsteparten af den frygt er ubegrundet. Andet af den er velbegrundet. Men vi har bare ikke et frit valg. Den nye informationsteknologi er allerede over os. Hvis vi bremser den i Danmark, kommer den blot til os fra udlandet. I virkeligheden er vi allerede bagefter i Danmark. Fremtidens vækst kommer fra højteknologien. Nøler vi nu, kommer vi aldrig med. Og så bliver Danmark et af fremtidens u–lande.
     Der er knyttet mange myter og misforståelser til den nye teknologi. Een af de mest udbredte misforståelser er, at ny teknik skaber arbejdsløshed. Det er ikke sandt, at indførelse af ny teknologi skaber arbejdsløshed.
     Skabte det arbejdsløshed at gå fra flinteøksen til bronceøksen? Nej.
     Skabte det arbejdsløshed at gå fra at håndskrive bøger til at trykke dem? Nej, tværtimod det skabte ny vækst.
     Skabte det arbejdsløshed at lade hestekraft afløse af motorkraft? Nej, det skabte ny vækst. De der havde været beskæftiget med heste fandt nu arbejde i den blomstrende motorindustri.
     Hvis det var sandt, at ny teknologi og nye metoder skabte større arbejdsløshed, så ville der have været stadig større arbejdsløshed i verden lige siden hjulet og den dybe tallerken blev opfundet! Og sådan er det jo ikke gået.
     Forklaringen er den simple, at teknologiske fremskridt skaber ny vækst, nye behov og nye muligheder. Der behøver vel at mærke ikke at være tale om en materiel vækst. Væksten kan også være ikke–materiel: Ved hjælp af ny teknologi får vi råd til mere fritid eller til at tage os mere af børnene, de ældre, de handicappede. Derfor kan vi fastslå: Ny teknik skaber kun arbejdsløshed, hvis vi ikke tager den i anvendelse.
     Indførelse af ny teknologi vil selvfølgelig betyde, at nogle gamle jobs bliver overflødige. Til gengæld vil nye og spændende jobs dukke op. Ny teknologi skaber derfor højst en omstillingsarbejdsløshed.
     Den politiske opgave består så i at gøre denne omstillingsarbejdsløshed så lille som mulig og så kortvarig som mulig. Derfor er der behov for grundlæggende reformer af samfundet. Uddannelsessystemet skal laves om, så uddannelserne gøres kortere. Til gengæld skal uddannelse være »livslang« — forstået på den måde, at der livet igennem skal være mulighed for at vende tilbage til uddannelsessystemet for at ajourføre sin viden.
     Arbejdsmarkedet skal smidiggøres, således at der bliver udvidet adgang til at aftale fleksibel arbejdstid.
     De traditionelle og ødelæggende faglige skranker skal nedbrydes. Arbejdsdeling skal afløses af arbejdshelhed.
     Nogle vil spørge: Behøver vi overhovedet mere vækst? Har vi det ikke godt nok? Svaret er: Ja, vi har det meget godt materielt. Men der findes mange uopfyldte menneskelige behov. Men hvad vigtigere er: Det er noget grundlæggende menneskeligt, at vi søger nye udfordringer, nye opgaver og nye løsninger. Udviklingen kan aldrig stoppes og skal heller ikke stoppes. Nul–vækst vil ikke blot betyde materiel stagnation, men også åndelig. I Kaalunds »Jeg elsker den brogede verden« står bl.a. »Thi evig stilstand er død«. Hvis vi stopper udviklingen, væksten, vil vi også dø åndeligt.
     Vi bør være parate til at tage springet ind i fremtiden. Informationssamfundet åbner nemlig mange og spændende perspektiver for mennesker, der ønsker større frihed.
     Under industrialiseringen gik udviklingen i retning af at indskrænke det enkelte menneskes frihed og valgmuligheder. Kendetegnene for industrisamfundet var specialisering og centralisering. Konsekvensen blev en gradvis indskrænkning af det enkelte menneskes valgmuligheder, en udhuling af det personlig ansvar, en underminering af det personlige initiativ.
     Informationssamfundet åbner helt nye perspektiver. Rigtigt udnyttet kan den ny teknologi bruges til at realisere målsætningen om at have frihed til at være forskellige.
     Industrisamfundet blev bygget op omkring maskiner, samlebånd og fabrikker. Informationssamfundet bliver bygget op omkring informationer, satellitter og mikrodatamater.
     Mikrodatamater kan styre produktionen og frigøre mennesket fra rutinearbejdet. Lyslederkabler — de såkaldte bredbånd — kan forbinde alle danskere med hinanden, så vi kan sende hinanden millioner af beskeder direkte til hinanden både med lyd, tekst og billede. Satellitter kan bringe os i forbindelse med hele verden både med TV og telefon.
     I industrisamfundet blev produktionen, kapitalen, energitilførslen, befolkningen koncentreret og centraliseret i stadig større enheder.
     I informationssamfundet bliver centraliseringen afløst af decentralisering, fordi de små enheder får adgang til en teknologi, som før var forbeholdt de store.
     Vi kan styrke de nære fællesskaber. Den nye teknik gør det muligt for

 
Anders Fogh Rasmussen, MF (V).
Anders Fogh Rasmussen, MF (V).


 
de små virksomheder at anskaffe styringsmateriel, som før var forbeholdt de store virksomheder. Det giver de mindre virksomheder en ny chance og en ny fremtid.
     I stedet for at køre langt til arbejdet på fabrikken og kontoret kan stadig flere opgaver udføres direkte i hjemmet via hjemmedatamat. Familievirksomheden kan få en central betydning. Familiens voksne og børn kan indgå i et positivt fællesskab om arbejde og fritid.


     Den nye teknik muliggør et decentraliseret sundhedsvæsen, et decentraliseret socialsystem, et decentraliseret uddannelsessystem. Det bliver lettere at bevare de små sygehuse og den praktiserende læge. Via bredbånd kan de stå i forbindelse med de store specialsygehuse. En del behandlinger kan foretages lokalt under vejledning fra centralsygehuset.
     De ældre kan blive længere i deres eget hjem og deres eget boligmiljø. Den nye teknik gør det muligt at få hurtig kontakt mellem de ældre og f. eks. kommunens døgnpleje.
     De små skoler kan sikres overlevelse, fordi undervisningsprogrammer kan tilrettelægges centralt og viderefordeles til de små enheder. Ved hjælp af den nye teknik kan undervisningen tilrettelægges individuelt efter den enkelte elevs egne forudsætninger.
     Ved hjælp af den nye teknologi får de mindre bysamfund en nemmere adgang til storbyens faciliteter. Varetilbud, bibliotekstilbud og en række fritidstilbud kan udnyttes direkte fra hjemmet via kabel. Disse muligheder kan stimulere bosætningen i de mindre lokalsamfund.
     Vi står altså overfor en teknologisk udvikling, som kan bruges til at give de mindre enheder en ny fremtid.
     Lad os hilse den velkommen.
     Men det kræver, at vi udnytter den nye teknik rigtigt. Vi må ikke lukke øjnene for den nye tekniks bagsider.
     Vi må spørge os selv: Ønsker vi et samfund, hvor teknikken kun beherskes af en teknokrat–elite?
     Ønsker vi et samfund, hvor hvert menneske sidder derhjemme med sin egen lille computer uden kontakt med omverdenen?
     Ønsker vi et overvågnings– og registreringssamfund, hvor alle oplysninger om alle mennesker er samlet i centrale registre?
     Svaret er nej. Vi ønsker et samfund, hvor indsigt i den nye teknologi er tilgængelig for alle, et samfund, hvor det enkelte menneske deltager i et fællesskab med andre, et samfund, hvor borgeren er beskyttet imod unødig registrering og mod misbrug af registre.
     Teknikken skal være menneskets tjener. Om teknologien er god eller dårlig afhænger af, hvordan vi anvender den.
     Vi kan vælge mellem en centralistisk, autoritær teknologi og en decentralistisk, frihedsskabende teknologi.
     Vi må arbejde for de løsninger, som giver mulighed for at decentralisere samfundet. De løsninger, som udvider det enkelte menneskes frihed og valgmuligheder. De løsninger, som giver os alle en kvalitetsmæssigt rigere tilværelse.
     Derfor må det heller ikke blive teknik alt sammen. I et højt udviklet informationssamfund er der et stort behov for uddannelse og oplysninger med et alment og humanistisk indhold. Vi skal lære at forene teknologisk viden med indsigt i kulturelle, religiøse og litterære forhold.
     Det er nødvendigt, at vore børn og unge lærer at programmere i EDB–sprog. Men det er lige så vigtigt, at de lærer at tale og skrive et godt dansk.
     De skal lære at tolke en EDB–udskrift. Men de skal også lære at tolke et stykke dansk litteratur.
     De skal lære rytmen i en hjemmedatamat. Men de skal også kende højskolesangbogen og den danske sangskat i øvrigt.
     De skal lære om lyslederkabler, hjemmedatamater og satelitter. Men de skal også lære skabelsesberetningen og den øvrige bibelske historie.
     De skal lære om fremtidens teknologiske udfordringer. Men de skal også kende fortidens nordiske myter og heltesagn.
     Det Danmark, vi kender i dag, har sin rod i højskolebevægelse og andelsbevægelse. Det er folkelige bevægelser, som mere end andre har forstået at forene de materielle krav med behovet for almen folkelig og kulturel oplysning.
     Nørgaards Højskole har på den smukkeste måde levet op til disse traditioner ved at danne rammen om en teknologi–udstilling i denne uge.
     Teknologi–udstillingen er led i den lokale informationskampagne om ny teknologi og fremtiden. Der er grund til at påskønne dette initiativ. Her har lokale kræfter i Bjerringbro sat sig sammen for at igangsætte en folkelig debat om levevilkårene i fremtiden. Denne debat har vi hårdt brug for. Den teknologiske udvikling hverken kan eller skal standses. Men der er brug for et folkeoplysende arbejde. Der er brug for en debat om, hvordan vi sikrer mennesket midt i al teknikken.

Anders Fogh Rasmussen, MF (V)
medlem af Nørgaards Højskoles repræsentantskab

 


 

Hvordan lyder
samfundets krav om
uddannelse i dag?




     I den offentlige debat lyder kravet idag: du skal uddanne dig til det job, du skal have i morgen. Politikere, organisationer og erhvervsledere fortæller os, at vi må producere os ud af den store gæld til udlandet. Hvis vi derudover vil have råd til øget velstand, skal den skabes gennem uddannelse. Alle må derfor indstille sig på at lære noget, som kan bruges direkte i produktionen. Og der er brug for en langt mere positiv holdning til fremstillingserhvervene.
     Den tekniske udvikling løber stadig hurtigere. Mennesket må også løbe hurtigt for at følge med. Alle ressourcer skal sættes ind på forskning, udvikling, produktion og salgsarbejde.
     Erhvervslivets krav lyder også til de humanistiske fagområder: Der er brug for indsigt i disse emner, men denne viden kan kun bruges fornuftigt, hvis den er kombineret med indsigt i teknik og produktion.
     I forbindelse med produktion og eksport er der stort behov for folk med kendskab til andre landes sprog, kultur og samfundsforhold. Men det må suppleres med en effektiv og programmeret indlæring gennem databaser, computere, printere og videomaskiner. Eksperterne kan derigennem undervise i praktisk talt alle fag, hvad enten det er matematik, sprog, samfundsmodeller eller ledelse.
     Mange undervisere er i dag ukvalificerede. De kender ikke noget direkte til den produktion, hvor eleven senere skal bruge sin viden. Fremtidens lærer må være forud, pædagogisk og fagligt. Læreren skal studere produktionslivet for at have et aktuelt tilbud til eleverne.
     I et samarbejde mellem partier, organisationer og erhverv er uddannelserne blevet koordineret. Den unge behøver snart ikke længere selv at vælge. Det har samfundet allerede gjort i forvejen.
     Følger vi loyalt denne udvikling, kommer måske den holdningsændring til produktionen, som skal betale valutagælden. Men samtidig bliver det enkelte menneske gjort til en ting, til et redskab for produktionen og samfundsøkonomien.
     Denne fremmedgørelse bliver resultatet, hvis vi kun satser på det, organisationerne kalder »rigtige arbejdspladser«. Det vil føre til, at det økonomiske udbytte ikke fuldt ud kan bruges til at afvikle statsgælden. Store dele af gevinsten må afsættes til den stadig større gruppe af medmennesker, som bliver tabere. Restgruppen vil blive større. Nye tabere vil ikke magte at være med i det målrettede produktionsforløb.


Kan vi vælge andre veje?
     Ønsker vi at bruge hele vores liv på at producere? Vil vi indskrænke os selv til redskaber for økonomi og varefremstilling? Kan det ikke tænkes, at vi må have andre værdier med, samtidig med at vi fremmer erhvervslivet?
     For mig at se bliver mulighederne for balance mellem menneske og produktion sat i skyggen af alt det nye. Folkeoplysningen har trange kår, med undtagelse af den del der netop vedrører teknologisk udvikling.
     Skal det lykkes at bevare det frie valg og menneskets magt over udviklingen, må folkeoplysningen have en større del af ressourcerne. De humanistiske emner skal kunne trives uden absolut at være erhvervsvenlige.
     I folkeskolen, aftenskolen, på folkehøjskolen, i oplysningsforbundene må der være vilkår, så samtalen om livet kan føres og sangen lyde.
     Vi i folkehøjskolen vil gerne give vort bidrag til fremtiden, vi vil gerne gøre det med respekt for et godt og dygtigt erhvervsliv, — men vi vil også gerne give et bidrag til et erhvervsliv, hvor humanismen er indenfor dørene, hvor sangen og kunsten kan være en del af hverdagen. Får vi ikke rimelige vilkår, vil vi blive robotter, og sangen en monoton lydserie fra de bevægelige elektronisk–styrede processer, som viser sin stabilitet i en serie blinkende lamper.
     Skal højskolen være en social institution, så sig det til os. — Nye veje vil så blive trådt for at øge folkeoplysningen, fredelige, men nok provokerende. Vi må dog tro, at den nødvendige folkeoplysning skal bestå som en fri del af samfundet. Højskolen må ud over det at give en god ansvarlig undervisning, bl. a. oplyse om det nødvendige i, at samfundet respekterer, at en borger er arbejdsfri og modtager en borgerløn, også for at tabergruppen kan følge sig ligeværdige med andre borgere.
     Der bevilges millionbeløb til EDB–undervisning, information om det fremtidige informationssamfund. Der er en tendens til, at organisationerne udbygger daghøjskolerne, så de har deres eget oplysningssystem. Det er nu folketinget, og dermed det danske samfund, der skal beslutte sig for, om folkeoplysningen skal være fri. — Det vil ikke tjene nogen, at der kun er frihed for Thor.

Aksel Kjær Nielsen

 


 

Søren Elkjær.
Søren Elkjær.



Psykologi
på højskolen.


     »Vi vil gerne have psykologi... — hvad er det egentlig for noget?« Det spørgsmål har jeg jævnligt fået stillet.
     Spørgsmålet fortæller mig, at de fleste har en idé om, hvad psykologi er, og at det kan være noget spændende, — men ingen føler sig helt sikker.
     Jeg har arbejdet en del år med faget, så jeg ved godt, hvad det drejer sig om. Men jeg kan godt forstå spørgernes undren over, hvad psykologi egentlig er.
     Lad mig slå fast: Psykologi som fag er meget stærkt præget af den lærer, man har.
     Hvis du bliver undervist i matematik på 10. klasses niveau eller i tysk på HF niveau, så vil fagets indhold i nogen grad være det samme, hvad enten du bliver undervist i København eller Esbjerg, og hvad enten læreren hedder Jensen eller Andersen.
     Men hvis du bliver undervist i psykologi, vil du komme ud for meget forskellige emner og metoder afhængig af din lærer.
     Jeg kender flere psykologilærere i folkehøjskolen. En af dem underviser på traditionel vis ved hjælp af en lærebog. Den pågældende lærer starter på bogens side 1 og går nogenlunde systematisk frem gennem bogens kapitler. Når eleverne er færdige med bogen, har de lært noget om f.eks. perceptionspsykologi, motivation, indlæring, socialpsykologi, gruppedynamik, personlighedpsykologi, m. m..
     Jeg kender en anden højskolelærer, som har smidt alle lærebøger væk og underviser i myter, gamle sagn og fortællingen, overtro, troldom, sjælevandring og mange andre spændende emner. Læreren forventer, at eleverne på denne måde lærer noget om det, der rører sig dybt i menneskers sind.
     Jeg kender en tredje lærer, som underviser i psykologi ved at lade eleverne arbejde med formning, — altså forskellige former for kreativt arbejde med hænderne. Hans mål er at få eleverne til at udtrykke sig gennem arbejdet med et materiale som ler eller farve.
     Og jeg selv griber psykologiundervisningen an på forskellige måder. Jeg har haft en del hold i min tid på højskolen, og de har alle fået forskellige billeder af, hvad psykologi er for noget.
     Endelig er psykologi–undervisningen på universiteterne meget forskel–

 
Fikserbillede af en ung smuk kvinde og en ældre kælling.

Ved et forsøg med en snes mandlige studenter opgav samtlige, at de oplevede en ung, smuk og interessant kvinde. Da forsøgslederen specielt udpegede munden, næsen og øjet, kunne alle, undtagen to, få det til at være en gammel dame med stor næse. De to nævnte kunne ikke, trods ihærdige anstrengelser bringes til at opleve den anden figur. Dette eksperiment er også en illustration til, hvordan behov og indstillinger organiserer vore sanseoplevelser.


 
lig fra det, I støder på i højskolen. På universiteterne må der tages hensyn til, at eleverne (de studerende) skal ud og anvende psykologien til ganske bestemte opgaver, det være sig på skoler, — i psykiatriske hospitaler, — i reklameverdenen. Sådan nogle specielle formål har vi ikke i højskolen.

 
Billede af et selskab, hvor manden klæder kvinden af i tankerne; og kvinden klæder manden af i tankerne.

Ikke mindst den måde, hvorpå vi oplever mennesker i vore omgivelser, afgiver eksempler på den selektive perception, der opstår på grundlag af vurderinger og aktuelle behov. Her er et cocktailparty.


 
     Jeg skal prøve at indkredse, hvad psykologi på højskolen er.
     Ordet psykologi betyder i dets oprindelige græske form: Sjælelære. På højskolen prøver vi at finde ud af noget om vore sjæle.
     Jeg tror, at alle mennesker ønsker at vide noget mere om sig selv, — uanset alder og stand. Jeg tror, at de fleste bliver mere trygge ved sig selv, når de hører andre fortælle, at også de er usikre på sig selv, — usikre på den rolle, de skal spille, — usikre på, hvem de selv er.
     Jeg tror, at mange oplever deres egen usikkerhed så stærkt, fordi de tror, de er noget specielt: De tror, at lige netop de selv har et problem, som gør livet vanskeligt: »Jeg har det svært, fordi mine forældre har opdraget mig forkert,« — »jeg har det svært, fordi jeg har et handicap,« — »jeg har det svært, fordi jeg ikke kan få fat i en partner«. Der er andre muligheder.
     Når de samme mennesker hører, at andre har samme usikerhedsfølelse, men med helt forskellige årsager dertil, — ja, så dæmpes usikkerheden, og smilet vinder frem.
     Psykologi handler altså om vore sjæle — d.v.s. vore følelser.
     Psykologi kan bruges til at formidle viden om mennesket: Viden om det, som er fælles for alle, — viden om det, som gør vore personlige problemer til fælles problemer.
     Viden om livet giver dig et grundlag for at vælge dit liv, du ønsker.
     Viden om din egen sjæl giver dig mulighed for at vælge det sjæleliv, du ønsker.
     Viden opnår vi ved at lytte til andre, — og det er der rig mulighed for i højskolen.
     Mit mål med psykologiundervisningen på højskolen er: At give dig viden om andre, for at du kan finde ud af dig selv.

Søren Elkjær

 


 

Hanne Halkjær.
Hanne Halkjær.



Nyt fra kulturudvalget.




     De kulturelle aktiviteter i det forløbne år har været omfattende, og indholdet har været alsidigt.
     Arrangementerne torsdag aften — Ugent Forum — og vore højskoleaftener, hvor lokalbefolkningen deltager, er af stor betydning for alle. Dels giver aftenerne os inspiration til debat i forskellige sammenhænge. Vi får samtidig nye indfaldsvinkler, ny viden, nye fælles oplevelser. Højskoleeleverne møder mennesker »udefra«, og de bliver på den måde forhindret i at leve i en enklave, fuldstændig afsondret fra samfundet. Desuden lærer vi at lytte til en fortælling — noget mange ikke har været vant til fra skolegangen.
     Inden for det sidste år har vi forsøgt at ændre en smule på formen, idet nogle af torsdagsaftenerne kombineres med vore 3 ugentlige fællestimer. Det har vist sig at være så god en idé, at vi i efterårssemesteret i større omfang end tidligere har søgt at lave temauger. Det har således været muligt at gå i dybden med forskellige emner, hvilket der har været tilfredshed med. Emnerne i disse temauger har blandt andet været: ny teknologi, Grønland, Grundtvig og højskoletanker, musik, livsværdier og rejser.
     Højskolen havde i januar besøg af to folkesangere, der på hver sin måde forstår at ruske op i tilhørerskaren. Det var Niels Hausgaard og Peter Abrahamsen. Begge beskæftiger sig med aktuelle forhold. Hausgaard synger om det tavse flertal — viser »typen« ved sin varme humor på en måde, som får os til at skrupgrine af os selv — eller måske snarere af naboen.
     Abrahamsen går anderledes til værks. Lige på og hårdt. Hans sange er direkte politiske og virker måske derfor mere provokerende.
     I marts måned var der en stor teknologiudstilling som led i en oplysningskampagne om ny teknologi. I den forbindelse var filosoffen Ole Thyssen og filmmageren Ove Nyholm på besøg.
     Thyssen fortalte om teknologiens indflydelse på mennesket ved at skitsere en positiv og en negativ fremtidsvision.
     Ole Nyholm har lavet filmen »Fremtidens børn«, som handler om gensplejsning. Teknikken er efterhånden så veludviklet, at det er muligt at gribe ind i menneskets gener. I filmen fortæller forskere fra forskellige dele af verden om deres syn på gensplejsning — og dermed om deres syn på menneskelivet. Nogle forskere mener, at mennesket er en teknisk detalje, der skal formes/udvikles bl. a. med den hensigt at øge intelligensen. Andre mener, at mennesket er noget enestående, som ingen skal pille ved. Disse holdninger og de muligheder, der er i bioteknologien, virker skræmmende.
     Foruden de allerede nævnte har vi i årets løb også haft besøg af blandt andre følgende gæster: Thyge Christensen fortalte om en cykeltur til Afrika, Johannes Møllehave talte om Grundtvig og Dostojevski, og Grethe Rostbøll holdt foredrag om Karen Blixen.

Hanne Halkjær


 
Tegning af gæstende kunstnere.

En god eftermiddag i november–emneugen, hvor det overordnede emne var »Nordens historie«.

 


 

En jordomrejse
starter med et skridt!




     Det var næsten ikke til at fatte, at vi den 13. juli 1985 indledte vores drømmerejse. I et helt år havde vi sparet penge sammen, læst, planlagt og drømt om denne jordomrejse — og nu var den pludselig blevet til virkelighed.
     Diverse tog og færger bragte os hurtigt fra Bjerringbro til Moskva, hvor vi i løbet af et par travle dage så de mest betydningsfulde seværdigheder. Hilste på den balsamerede og ligblege Lenin, med den røde partinål på brystet, gik rundt på Den røde Plads og så Kremls smukke kirke med guldbelagte løgkupler og stormagtens regeringsbygninger.


7000 km ad Sibiriens hovedfærdselsåre.
     Turens første højdepunkt var 8 dage med den Transsibiriske jernbane via Mongoliet til Peking.
     De fleste passagerer i det 20–vognes lange tog rejste på 2. klasse — hvilket vil sige, at 4 personer deler en kupé med køjer og en stor termokande

 
Verdenskort.

 
med varmt thevand. Næsten alle syntes at være rutinerede langtursrejsende, og inden toget forlod banegården i Moskva, havde kinesere og russere skiftet fra det fine tøj, til træningsdragt eller pyjamas og hjemmesko.
     I løbet af de første 6 dage fik vi et alsidigt indtryk af den sibiriske natur — urskove, floder, bjerge, marker og vidtstrakte stepper, som et stadigt løbende filmbånd på vinduesskærmen. Men vi så også bagsiden af Sibirien, farvestrålende træhuse med udskæringer veksler med kaserneagtige betonfabrikker, halvfærdige projekter, opkørte lerveje og den rene slum.
     Den syvende dag førte den røde ekspres os ind i Mongoliet — et meget tyndt befolket land. I flere timer kørte vi gennem et monotont græsklædt bjerglandskab, kun »afbrudt« af hyrdedrengene med deres store fåreflokke, enkelte ensomme ryttere med avispapirsrullede cigaretter hængende i mundvigen, og små landsbyer med mongolernes specielle beboelseshuse, Yurter, som er runde hvide telte med rigt dekorerede trædøre. En meget smuk solnedgang gjorde mødet med Gobiørkenen og alle dens kameler til en meget farverig oplevelse.

 
Kina.

 


Mødet med Riget i midten.
     Ved middagstid den 8. dag nåede vi endelig Kina. Efter at have tilbagelagt næsten 10.000 km i tog, var det en dejlig fornemmelse at cykle frit omkring i Peking — cykkelklokkernes paradis og et Shangri–la for Danhøj. Endnu er her kun få private personbiler på vejene. Busser, statens lastbiler og cykler dominerer gadebilledet — cyklisterne har endda bredere vejbane end bilerne.
     I det hele taget værdsættes motion højt i verdens folkerigeste land (1.000.000.000 indbyggere). Allerede ved solopgang ses friske kinesere i fuld gang med morgenmotionen på fortove, broer og i parker. De udfører forskellige former for meditationsøvelser, skyggeboksning, yoga, kung–fu og tai–chi, — sidstnævnte er en speciel bevægelsesserie, som højner koncentrationsevnen og kropsbevidstheden. Den yngre generation foretrækker dog jogging og badminton.
     Det er ikke unormalt at se ældre kinesere siddende i spagat eller stående

 
Efter Kina og Tibet: Bjergvandringen i Nepal..

Efter Kina og Tibet: Bjergvandringen i Nepal.


 
med det ene ben hævet l 1/2 meter over jorden — udstrakt — samtidig med at morgenavisen studeres. Tænk på ribbeøvelserne på Nørgaards!!


En kontrastfyldt verden.
     Kina er et billede fyldt med kontraster. Kæmpe oceangående skibe under Panamas flag ses i Shanghais havn, side om side med en klynge junker med slidte sejl, der den dag i dag ser ud som for 1000 år siden.
     Fra en skyskraber i Shanghais tidligere franske bydel, (før 1949 og Maos magtovertagelse), blinker et neonskilt i blåt, grønt og rødt som reklame for Sanyo. I byens fattigste kvarter har familien flyttet stuen ud på fortovet, hvor man deler petroleumslampens skær med naboen.
     På fortovet i Peking står en kuli med stråhat. Lige så slank og tidløs som bambusåget han bærer på sine skuldre. Han kæmper for at løfte sin byrde: To store kasser med moderne japanske farvefjernsyn.

 
Kina.

 
På de terasserede skråninger går en enlig kineser med bar overkrop og bare tæer bag en en–furet plov, som trækkes lydløst af 2 vandbøfler.
     Inde fra naboen høres støjen fra en havetraktor, som hurtigt og effektivt vender risstubbene på hovedet.


Det er lige meget med kattens farve,
bare den kan fange mus...

     Deng Xiaoping har udtalt: »Det er vores tanke at kombinere den socialistiske planøkonomi med de frie markedskræfter — og udvide samhandelen med andre lande«. Bag denne relativt nye »åbne–dørs–politik« ligger ønsket om at skabe en hurtig fremgang, både økonomisk og socialt, efter kulturrevolutionens (1966—1976) fejlslagne politik.
     Nogle industrier opfordres til at fortsætte deres egne produktionskvoter, for derved at opnå højere indtægter. De statsejede fabrikker får lov til at beholde en del af overskuddet til nyinvesteringer og bonus til arbejderne.
     Den statsejede landbrugsjord er blevet ligeligt fordelt mellem folkekommunernes enkelte familier. Efter at have betalt en fast kvote i naturalier til staten, opfordres bønderne til at sælge resten af afgrøderne på det private marked, — altså penge direkte ned i egen lomme.
     Kort sagt: »Østen« er blevet noget blegrød. Trods store sproglige vanskeligheder og problemer med at nå til billetlugerne p. g. a. kinesernes totalt manglende køkultur, har de 21/2 måned i Kina virkelig været en stor oplevelse.


Tibet — verdens tag...
     Vi tog herefter til Kinas dårlige samvittighed — Tibet. I 1959 invaderede kineserne Tibet, hvilket resulterede i, at mange tibetanere flygtede til Indien sammen med deres religiøse leder: den reinkarnerede 14. Dalai Lama.
     Vi fornemmede også straks det blussende had mellem tibetanere og kinesere, da vi nåede til Tibets hovedstad Lhasa (3.600 m. o. h.). Der er et skarpt, men usynligt skel mellem de to folkeslags bydele, og de kinesiske fængsler er til stadighed overfyldte med politisk aktive tibetanere.
     De stolte tibetanere forsøger med stor ildhu at bevare deres religiøse og kulturelle traditioner. Disse var bandlyst under kulturrevolutionen, hvor i tusindvis af munke og andre rettroende lamaister blev likvideret, og mange klostre og templer blev jævnet med jorden. Men det lykkedes aldrig for kineserne at komme lamaismen til livs, da de glemte at sætte noget i stedet for religionen!
     Dagen lang er der stor aktivitet i tibetanernes helligste tempel — Jokhang. I hundredvis af pilgrimme kommer hver dag valfartende langsvej fra for at tilbede deres helligdomme: guldbuddhaer, besat med ædelstene og diamanter, halvguder og billeder af de 13 afdøde Dalai lamaer og den nulevende.
     Uden for templet ses de aldrig stillestående bedemøller og tibetanere, som udfører et takkeritual, før de entrer selve helligdommen: Allerførst bindes begge ankler sammen med et stykke stof, dernæst løftes armene strakt op over hovedet, samtidig med at der fremsiges, for os uforståelige, rytmiske bønner. Med stort besvær lægger pilgrimmen sig herefter ned på maven med hænderne strakt frem foran hovedet. Op igen — og dette ritual gentages op til 100 gange. Det er ikke usædvanligt at se en bedende kvinde med et barn bundet på ryggen og 2 hængende i skørterne. En ting slår aldrig fejl, — børnene har altid lange snotnæser, håret siddende i »kager«. De har med garanti ikke set en våd vaskeklud i et par uger.

 
Bente før den lange rejse.

Bente før den lange rejse.


 
     Vi fik utrolig mange timer til at gå med at se på tibetanernes daglige marked. Alt mellem himmel og jord forhandles. I en gade kan købes yakoksekød og –smør, i en anden plantefarvet uldgarn, filtrede uldkapper, håndvævet silke og leopardskind. I en tredje udstilles antikviteter, bede–

 
Yakokse, hvis nogen skulle være i tvivl.

Yakokse, hvis nogen skulle være i tvivl.


 
møller og smykker, så man er nødt til at stoppe op og forsøge at prutte sig frem til en rimelig pris, med garanti for alligevel at betale for meget.
     Selvom det er svært at tage afsked med Kina og Tibet, så er vi så småt ved at indstille os på næste fase, hvis mål er en lang vandretur i Himalayabjergene, for bl. a. at få et glimt af Mount Everest.
     Men en ting er sikkert:
— AT LEVE ER AT REJSE —

 

 

De kærligste hilsner og tanker
Bente Stamp


Bente har et års orlov og rejser jorden rundt sammen med sin ven Leif Møller.

 

 

 


 




Aktivitetskalender 1984/1985.

   1984:  
  3. nov.Bestyrelsesmøde i elevforeningen.
  5. nov.Åbent–hus–dag for sagsbehandlere m. fl..
  6. nov.Folkedansermøde.
  8. nov.Ugens Forum.
 Max Reinhardt, Uldum: »Om drømmene og deres betydning.«
20. nov.Møde på højskolen med lokale folk:
 »Oplysning om informationssamfundet.«
22. nov.Højskoleaften med Knud Sørensen.
 Tema: »Det landlige Danmark.«
24. nov.Familiedag.
26. nov.Ugens Forum: Anders Roland og Finn Olofson: Sang og guitar.
28. nov.Møde i det lokale programudvalg om lokalradio.
  3. dec.Keld Johansen: »Idrætsskader«.
 Idrætslinjen, BIF–atletik og Grundfos–Sport.
  5. dec.Dramatikaften.
  6. dec.Sangaften.
11. dec.Teatertur til Århus: »Mutter Courage«.
13. dec.Afslutning på efterårssemesteret.
   
   
   1985:  
  3.   1.Nyt semester.
10. jan.Ugens Forum: Hattesen/Nørgaard: Folkemusik.
15. jan.Fastelavnsfest.
20. jan.Hjemmeværnet: Informationsmøde.

 
Ved Nørgaards højskoles 30 års fødselsdag den 2. nov. optrådte de 4 Ritaer med »Rita i Rom«.

Ved Nørgaards højskoles 30 års fødselsdag den 2. nov. optrådte de 4 Ritaer med »Rita i Rom«.

 
21. jan.Information om ny teknologi.
22. jan.Niels Hausgaard.
31. jan.Thyge Christensen fortæller om en tur til Afrika.
  1. feb.Morsø Teater: »Herude på landet«.
  7. feb.Ugens Forum: Hjemstavnsaften med Danhøj.
  8. feb.Højskoleforeningen, Friskoen og Husmandsforeningen:.
 Litteraturaften med Johannes Møllehave.
15. feb.Pressemøde angående teknologi.
16. feb.Bestyrelsesmøde.
22. feb.Højskoleaften: Peter Abrahamsen synger og spiller.
22.—24. feb.Weekend–træf for elever fra efterår 1984.
  1.—  3. martsAmatørmusikerstævne. LOF–kursus.
  4. martsHøjskoleaften: Ole Thyssen holder foredrag om arbejde/fritid.
  5. martsMagnus Demsitz.
 »Teknologi og fagbevægelse«. Arrangør: SID.
4.—16. martsEmneuge: Rejse til Norge.
Vi bytter højskole med Hallingdalens Højskole
  9. martsForårsstævne — Bjerringbro Folkedansere.
18.—22. martsTeknologiuge.
18. martsÅbning af teknologi–uge ved Anders Fogh Rasmussen: »Mennesket, politik og den teknologiske udvikling«.
Erik B. Mogensen: »Risø og den teknologiske udvikling«.
19. martsOve Nyholm: »Fremtidens børn«.
20. martsJTAS og bredbåndsnettet/hybridnettet.
21. martsSTOFA — den lokale mediekomite og politikere.
25.—31. martsSpil sammen ugen.
29.—30. martsSpillemandstræf.
29. martsBestyrelsesmøde.

 
Fra Københavns Amatørsymfonikerkursus på højskolen. HENRIK VOLDBORG stryger celloen.
Fra Københavns Amatørsymfonikerkursus på højskolen. HENRIK VOLDBORG stryger celloen.

 
30. martsRepræsentantskabsmøde.
12. aprilDe grundtvigske Kredse: Bispeopstillingsmøde.
13. april
 
 
fredsdag og panel med repr. for fredsbevægelsen.
Teaterforestilling: HF Silkeborg opfører »Ragnarok«.
Arrangør: Lokal Fredsgrupper og Nørgaards Højskole.
15. aprilÅbent hus–dag for sagsbehandlere.
16. aprilBjerringbro Museum — generalforsamling.
18. aprilUgens Forum: Gruppe fra Århus fortæller om miljøgruppen NOAH.
20. aprilFamiliedag.
23. aprilMarthaskolen holder afslutning.
  Bestyrelsesmøde.
25. aprilUgens Forum: »Dommedag nu«, film.
29. aprilErhvervsdag.
30. aprilForårskoncert ved Randers Privatorkester.
  4. majFakkeltoptog.
  Deltagelse i folkemøde på 40–årsdagen for befrielsen.
  9. majUgens Forum: Elevbesøg hos personale.
10. maj
 
 
Sønderjydsk Forening, Bjerringbro.
»Det lille Teater«, Flensburg.
Generalforsamling.
16. maj
 
Udflugt til Vesterhavet.
Besøg i Mønsted, Tvind, Vedersø og ved Vesterhavet.
22. majUgens Forum: Film i »Grafen«: »Fagre voksne verden«.
30. majUgens Forum: One–man–show ved Finn Nørgård.
  4. juniMøde i Østjysk Højskolekreds.
  6. juniUgens Forum: »Dagdrømme« ved Vagn Jørgensen.

 
Fakkeltog den 4. maj.
Fakkeltog den 4. maj.

 
30. martsRepræsentantskabsmøde.
12. aprilDe grundtvigske Kredse: Bispeopstillingsmøde.
13. april
 
 
fredsdag og panel med repr. for fredsbevægelsen.
Teaterforestilling: HF Silkeborg opfører »Ragnarok«.
Arrangør: Lokal Fredsgrupper og Nørgaards Højskole.
15. aprilÅbent hus–dag for sagsbehandlere.
16. aprilBjerringbro Museum — generalforsamling.
18. aprilUgens Forum: Gruppe fra Århus fortæller om miljøgruppen NOAH.
20. aprilFamiliedag.
23. aprilMarthaskolen holder afslutning.
  Bestyrelsesmøde.
25. aprilUgens Forum: »Dommedag nu«, film.
29. aprilErhvervsdag.
30. aprilForårskoncert ved Randers Privatorkester.
  4. majFakkeltoptog.
  Deltagelse i folkemøde på 40–årsdagen for befrielsen.
  9. majUgens Forum: Elevbesøg hos personale.
10. maj
 
 
Sønderjydsk Forening, Bjerringbro.
»Det lille Teater«, Flensburg.
Generalforsamling.
16. maj
 
Udflugt til Vesterhavet.
Besøg i Mønsted, Tvind, Vedersø og ved Vesterhavet.
22. majUgens Forum: Film i »Grafen«: »Fagre voksne verden«.
30. majUgens Forum: One–man–show ved Finn Nørgård.
  4. juniMøde i Østjysk Højskolekreds.
  6. juniUgens Forum: »Dagdrømme« ved Vagn Jørgensen.

 
Amerikaner–kursus. De amerikanske pensionister foran Bjerringbro Rådhus.
Amerikaner–kursus. De amerikanske pensionister foran Bjerringbro Rådhus.

 
Den signede stund,
den midnatstid.


     Hvem i alverden vil dog lovsynge natten? Nej rigtigt, det vil ingen (bortset fra, at i den finder vi hvile, men så er det jo hvilen — og ikke natten, som lovsynges!). Men mørket og natten vil ingen fornuftige og normale mennesker prise; det vil vore digtere og andre kunstnere heller ikke.
     På Nørgaards Højskole i Bjerringbro så jeg fornylig 3 billeder af kunstmaleren Sven Havsteen–Mikkelsen. De 2 på yderfløjene illustrerede »den arie morgenstund« og »den liflige aftenrøde«, mens midterbilledet var et buldrende mørke — men dér midt i mørket eksploderede et lys, som fik mange ansigter til at træde ud af mørket. De 3 billeder tilsammen er kunstnerens mageløse gengivelse af den gamle dagvise, kendt i Grundtvigs gendigtning: Den signede dag med fryd vi ser... men dagen fra årle morgen til liflig morgenrøde, ser vi kun med fryd, fordi Jesus Kristus lod sig føde. Der begynder alting — din og min dag! Dit og mit liv. Vi lovpriser ikke natten og mørket — men vi lovpriser den stund, hvor vor Frelser blev født. Ja af den fødsel skabes alt, simpelthen alt. Deraf udspringer morgen og aften — ja selv midnatsstunden og mørket »må lægge ryg« til det lys, som fødes i mørket og oplyser det. Og gør det så stærkt, at vi kan synge om den signede midnatstid, som blev signet fordi »vor Herre han lod sig føde«.
     Ingen skal bilde mig ind, at en digter som Grundtvig ikke i midten af sidste århundrede udmærket vidste, at jorden drejer rundt i forhold til skolen, og at sollyset derfor (set fra et bestemt sted) vil brydes som i et prisme og give »morgengry« og »aftenrøde«. Ikke desto mindre fastholder han at da Jesus blev født, da oprandt det lys, som jordens bold skal lysne udi og gløde!!! Og han gør det — ikke i protest mod naturlovene men på evangeliets og glædens grund. Hver gang det bliver sandt for et menneske, da træder det ud af mørket. Eller som Johs. Møllehave siger Mødet med Kristus betyder for et menneske, at det finder det lys, som det troede var slukket for altid!
     Nu kommer vinteren — det er for mange mørke, suk, fald og tilbagegang. Men det er også fremgang mod det lys, som vi skal »lysne udi og gløde« — vi er på vej mod den midnatsstund, som af Kristus blev signet — ja mere endnu: som Han vil følge os henimod: Som Faderen sagde: Der blive lys! således var troen: Og der blev lys, thi Kristus skinner i mørket — og mørket fik ikke bugt med det!

Hans Kristian Jørgensen
sognepræst, Vejrum ved Struer


 
Det midterste af Sven Havsteen–Mikkelsens 3 store malerier der er inspireret af Grundtvigs »Den signede dag, med fryd vi ser«.
Det midterste af Sven Havsteen–Mikkelsens 3 store malerier der er inspireret af Grundtvigs »Den signede dag, med fryd vi ser«.

 

 


 

Danhøjs Kanaløtur.


     Vi var ca. 20 elever, der havde meldt sig til Danhøjs Kanaløtur i maj–emneugen. Der var en del forberedelser at træffe, inden vi kunne starte søndag eftermiddag. Vi skulle deles ind i telthold, finde en cykel, samt finde ud af hvad der skulle medbringes af ting og sager, som f. eks. fiskegrej, campingudstyr og mad.
     Det var så meningen, at vi skulle cykle ud til Kanaløen, en tur på 60—65 km. Det forløb ikke uden problemer, idet nogle ikke engang nåede uden for Bjerringbro, før de punkterede — uden lappegrejer.
     Der var næsten modvind hele vejen, sådan føltes det. Det, kombineret med nogle gode bakker, gjorde at man flere gange måtte af for at trække. Da der ca. var 10 km tilbage, sagde Brian, at enten var vi ved at blive

 

 
 

 
 
hurtigere eller han ved at blive langsommere, medens tungen hang ud af halsen på ham.
     Efter ca. 6 timer, hvoraf en del var gået med pauser, ankom de sidste til færgelejet, hvorfra vi skulle sejles ud til Kanaløen. Da var klokken omkring 2030, men så fandt vi ud af, at vi havde glemt nogle ting på højskolen. Så tre af os lånte Danhøjs Volvo til at hente tingene med. Maliks cykel blev også transporteret over på øen, men det passede ikke Lau ret godt at sejle med cykler. De sidste ankom først til øen da klokken var 0030. Men i mellemtiden havde de andre rejst telte og påfyldt primusserne med petroleum, samt afprøvet dem, med det til resultat at en var ved at brænde sit telt af. Den nat kunne man sagtens sove uden problemer.
     Om morgenen blev der holdt morgenbriefing, hvor Danhøj fremlagde dagens tilbud for beskæftigelse: Man kunne undersøge øen for sten, fugle eller planter, man kunne fiske fra øen eller bade; endelig kunne man også bage brød på primitiv måde. Fisketuren i fjorden blev udsat til om aftenen, idet det blæste ret kraftigt.
     Om mandagen var der ikke problemer med maden, vi havde med. Da var der nok af både æg, ost, brød, kartofler og spegepølse. Men hen ad tirsdag var der kun brød og kartofler tilbage, så nogen fik en betænkelig mine og spurgte Danhøj om, hvornår der skulle en afsted til købmanden efter mere mad, men Danhøj grinede og svarede, at der skam ikke blev købt mere end det, vi havde haft med hjemmefra. Så den stod mest på kogte og bagte kartofler.
     Hele tirsdag var der solskin og næsten ingen vind, så da var der solbadning og nogle enkelte, som vovede sig i vandet.
     Om aftenen ville vi så holde en lille afslutning, med snobrød og ristede pølser. Så en tre stykker af os tog over til fastlandet efter pølser og mel, og vi lånte Danhøjs bil. Men turen forløb ikke uden problemer, idet vi blev stoppet af færdselspolitiet i et paragraf 77 eftersyn. Derfra tog vi en taxa tilbage til færgen.
     Tirsdag aften var det ideelt vejr til en fisketur i fjorden, så begge både tog af sted, en sejltur på ca. 45 min.. Om mandagen havde vi fisket med blandet held, men tirsdag havde vi fået fidusen, så vi fangede næsten 50 sild. På turen tilbage så vi en sæl, der tog solbad.
     Senere tirsdag aften var der så lejrbål og råhygge, men det blev ikke så sent, for vi skulle jo op og cykle hjem næste morgen.
     Onsdag startede med morgenmøde, hvor alle detaljerne angående hjemturen blev aftalt, hvem der skulle blive og hjælpe med at rydde op, hvem der skulle køre med Danhøj hjem, hvem der ville cykle og ad hvilken rute.
     Michael og vi valgte at tage færgen over, og køre den direkte vej hjem. Det viste sig at være en fornuftig løsning, idet da vi var lige udenfor Bjerringbro, begyndte det at regne, så vi satte farten yderligere op, for at komme hjem i tørvejr. Vi var hjemme først på eftermiddagen, og det første der blev foretaget var en kraftig soignering af først sig selv, dernæst af alt vort tøj.
     Men turen kunne godt have varet en hel uge i stedet. Man har ikke nogen skade af at komme lidt ud i naturen en gang imellem, og selv prøve at lave mad, snarere tværtimod.
     Men det var rart at have Danhøj med, for han er virkelig ekspert på mange områder, især hvidløgenes virkning på organismen, så var man lidt i tvivl om nogle ting, så vidste Danhøj nok besked om tingene.

Per og Jørn


 

 

 


 

Personaleliste
— efterår 1985.


  • Niels Chr. Danhøj
  • Søren Elkjær
  • Claus Henrik Estrup
  • Lis Fink
  • Johannes Fisker
  • Birgit Framming
  • Nina Plesner Haldrup
  • Hanne Halkjær
  • Benny Kastrup Hansen
  • Merete Stamp
  • Lis Rasmussen
  • Vivi Doktor
  • Else Skovbo Jensen
  • Ib Jespersen
  • Vagn Jørgensen
  • Svend Kærgaard
  • Torben Krogh
  • Olav Liengaard
  • Jan S. Mikkelsen
  • Aksel Kjær Nielsen
  • Birthe Stougaard Nielsen
  • Johanne Graversen
  • Krista Levring
  • Dorete Madsen
  • Sørine Kjær Nielsen
  • Jørgen Nørgaard
  • Bent Pedersen
  • Jens Åge Sandbjerg
  • Lise Lotte Schmidt
  • Esben Harding Sørensen
  • Henning Wichmann
  • Dorte Mühlendorph
  • Lilly Olsen
  • Mona Svarre
  • Susanne D. Lading

     Som det fremgår af personalelisten, har der i det forløbne år været både til– og afgang.
     Anders Ahrens rejste efter et år her på skolen til Øse Efterskole, hvor både han og Pernille har fået arbejde.
     Til at føre den rytmiske musik videre fik vi Lise Lotte Schmidt, der er praktikant fra Den frie Lærerskole i Ollerup. Hun overtager også dramatikundervisningen efter Ollerup–praktikanten Jens Christian Pedersen, der var her et helt år.
     Nyansat er desuden Jan S. Mikkelsen og Esben Harding Sørensen, der hovedsagelig underviser i EDB og matematik (Jan), og formning og arkæologi (Esben).
     Bente Stamp er ved at realisere en gammel drøm. Hun har fået 1 års ubetalt orlov og er på vej jorden rundt med sin ven Leif Møller — (se hendes rejsebrev). Vikar er Claus Henrik Estrup.
     Også Benny Kastrup har fået nogle måneders orlov for at fordybe sig i informationsteknologien og dens følger.
     I køkkenet har vi fået to køkkenlederelever, Susanne Lading og Mona Svarre. Til gengæld afsluttede Grethe Elkjær, (Sørens kone), sin uddannelse i køkkenet i sommer og åbnede en populær vaffelbar på Gågaden.
     På kontoret har Dorte Mühlendorph i 6 mdr. haft et job som langtidsledig, hovedsagelig beskæftiget med registrering og katalogisering.

 
Fisker og Ib. Pedellerne samarbejder.
Fisker og Ib. Pedellerne samarbejder.

 

 


 

Esben Harding Sørensen.



Nyansat.


     Jeg vil som en af »de nye« skrive en smule om mig selv — efter utallige opfordringer fra Olav — elevskriftets redaktør!
     Jeg er indfødt århusianer (du kender alle historierne...) og kom til verden i 1950.
     I det betydningsfulde år, 1968, mødte jeg min senere så højt elskede hustru, Ingelise, på Århus Statsgymnasium, hvorfra jeg blev sproglig student i 1969. Mit eksamensgennemsnit på 7,0 afspejlede nok, hvad der i de år optog mig mest.
     Fra 1969—1970 aftjente jeg min værnepligt ved Civilforsvarets Ambulanceskole. Der lærte jeg meget af den førstehjælp, som jeg har søgt at praktisere over for højskoleeleverne her på stedet. Forsvaret søgte iøvrigt også at lære mig at køre. Mine to første kørelærere måtte dog erkende, at de ikke magtede opgaven. Tilbage i det civile liv i slutningen af 1970, lykkedes det dog på det fjerde forsøg — efter 72 køretimer.
     Fra 1970 og otte år frem, brugte jeg til at blive cand. mag. fra Århus Universitet, dvs. hovedfag i historie (speciale i Danmarks Vikingetid), og bifag i kunsthistorie/formning.
     Ind imellem studierne inden for disse områder, beskæftigede jeg mig mest med ornitologi (fugle) og arkæologi (brokker).
     Efter eksamen underviste jeg knap 4 år ved Århus Tekniske Skole, mest i samtidsorientering, men også i virksomhedslære, dansk og førstehjælp.
     Undervisningen her var præget af, at det var en teknisk skole — og i 1982 måtte jeg erkende, at »man kan tvinge hesten til vandtruget, men ikke til at drikke«.
     Den manglende elevmotivation gjorde kort sagt, at jeg søgte nye græsgange og arbejdede så frem til 1985 ved Bjerringbro Gymnasium og HF–enkeltfagskurset i Holstebro.
     1984/1985 var jeg herudover timelærer på 1/2 tid ved Nørgaards Højskole — så sidste skoleår havde jeg tre arbejdspladser samtidig. Med bopæl i Malling syd for Århus, gav det ca. 1.000 km togtransport pr. uge.
     Det var derfor en stor lettelse, at jeg i august 1985 kunne starte som heltidsansat ved Nørgaards Højskole.
     Ved NH underviser jeg i formning, arkæologi, myter og foto.

 
Esben med formningseleven Winnie Madsen. Fotograferet af Tommy Hansen.
Esben med formningseleven Winnie Madsen. Fotograferet af Tommy Hansen.

 
 
     Arbejdet på højskolen er hårdt, men altid inspirerende, og giver mig mere tid til min familie end jeg havde før — (håber jeg)!
     Min familie består iøvrigt af førnævnte Ingelise (hustru), samt Casper (søn, 9 år) og Christoffer (søn, 7 år).

Esben.

 


 

Jan Schmidt Mikkelsen.



Nyansat.


     Som ny medarbejder på Nørgaards Højskole, vil jeg gerne præsentere mig i elevskriftet.
     Mit navn er Jan Schmidt Mikkelsen, jeg er 30 år gammel, gift (med Hanne), og har en datter på 3 år (Maria).
     Jeg er læreruddannet på Th. Langs Seminarium i Silkeborg, hvor jeg dimitterede i sommeren 1980 med linjefagene matematik og samfundsfag samt med voksenpædagogik som speciale.
     Fra 1981 og 4 år frem, har jeg arbejdet på håndværkerskolen i Sønderborg som lærer i EDB–fag og matematik. I denne periode har jeg ligeledes fungeret som pædagogisk medarbejder på Amtscentralen for undervisningsmidler i Sønderjylland, indenfor EDB og informatik. Endvidere har jeg fungeret som timelærer ved Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelses EDB–kurser.
     Her på højskolen, hvor jeg blev ansat den 1. august 1985, underviser jeg i EDB og teknologi, matematik, foto og elektronik.
     Med disse få ord sender jeg mange venlig hilsener.

Jan Schmidt Mikkelsen

 


 

Fra Iran
til Danmark.


(fra højskolens elevavis, de 6 iranske elever fortæller)
For 4 år siden i Iran.
De ringer på døren,
jeg åbner døren,
de rammer mit ansigt med deres knytnæver.
De farer indenfor,
de binder mine hænder.
Jeg forstår, hvad der er sket.


Min mor græder, og min lillesøster gemmer sig bagved hende, og min far
— han er stille.
De siger ikke noget, de forklarer ikke, min far græder nu.
De binder noget for mine øjne og skubber mig ud,
og jeg siger til min familie: farvel, farvel, for altid.


Efter 5 timer: EVIN.
De fjerner bindet fra mine øjne.
En mullah — han sidder over for mig, uden at kigge på mig.
Han spørger: »Hvorfor kæmper du mod os?«
Jeg svarer: »For frihed, uafhængighed og menneskelighed.«
Så spørger han: »Ønsker du at få et godt liv i den næste verden?«
Jeg svarer ham ikke.
Han siger: OK, forhøret er slut — dette er min dom:

Du kæmper mod Gud.
Oprørsk mod jorden.
Resultatet: Henrettelse.
Jeg tænker på mors tårer.
Jeg tænker på mit folk.
Jeg tænker ikke på mig selv.


Klokken 5 om morgenen: lyden af skud.


Vi kom,
langvejs fra,
fra frygtens land,
med vore knæ fulde af huller,
med knuste hoveder,
med sårede kroppe,
sår fra Satans pisk.
Vore kroppe er vidnerne
40.000 unge mennesker er blevet dræbt af Khomeini.
Dette er vort vidnesbyrd.
Om hvad?
Om kamp for menneskelig frihed.


Vær rar at forstå os.
Vær rar at åbne jeres øjne.
Vi flygter fra døden.
Vi flygter fra tortur.
Oversat til dansk. Skrevet på engelsk af Ahmad Galedari Pour, Ålborg. Januar 1985.

 
Billeder er taget af Reza og er fra krigen mellem Iran og Iraq.
Billeder er taget af Reza og er fra krigen mellem Iran og Iraq.


 
Ordforklaring:
EVIN er navnet på et af Khomeinis fængsler i Theran.
En MULLAH er en præst, som har tiltaget sig politisk magt og i kraft af denne magt fungerer som dommer.


Indledning.
     Det er barske realiteter der er beskrevet i dette digt. Men hvad er det der er sket i Iran, og hvordan er det kommet så vidt. Det er noget af det vi vil forsøge at belyse med denne artikel. Og vi vil først se lidt på den historiske udvikling i Iran.
     I 1979 begyndte revolutionen i Iran. Befolkningen lavede massedemonstrationer imod Shahen, de ønskede et nyt system med demokrati og fred. Samtidig krævede de at Shahen rejste til Egypten. På det tidspunkt var alle partiledere i Iran fængslet, kun Khomeini som opholdt sig i Irak var stadig fri, og han lovede at indføre demokrati, hvis han måtte komme tilbage. Da Khomeini kom tilbage til Iran, blev han modtaget i lufthavnen af en masse tilhængere. Over 90% af befolkningen støttede ham. Khomeini erklærede at han ikke ønskede at lede landet. Han ville lade folket vælge ministre, selv ville han kun lede religionen. Efter 2 dage i Iran henrettede Khomeini de første shah–generaler, og lidt efter lidt fik han oprettet sit eget militær. Forbød alle andre politiske partier, og blev så diktator.
     For 5 år siden startede den iransk—irakiske krig. Landenes befolkning ønskede ikke denne krig, men det gjorde til gengæld deres ledere.

 


 
     I denne tid begyndte Khomeini at dræbe sine modstandere, og han har indtil nu dræbt omkring 40.000 og taget 140.000 politiske fanger. Khomeini dræber uanset alder og køn, og af og til arrangerer han offentlige hængninger, til skræk og advarsler for andre. Khomeini ønsker at bevare krigen, for det er sandsynligvis den eneste måde han kan bevare magten på, idet han kan bruge krigen som undskyldning for at høre på de andre problemer landets befolkning har. Han kan hele tiden sige til befolkningen, at de må vente, lige nu gælder det om at vinde krigen. Men der er selvfølgelig grænser for hvor længe han kan blive ved med at forfølge det iranske folk. Han er efterhånden 84 år, og 80—90% af befolkningen er imod ham. Modstanderpartiets leder mener, at om 2 år vil de kunne overtage magten og ledelsen i landet...


Mohammadreza Hajiaghei.



Mohammadreza Hajiaghei.
— 23år —
fortæller...

     Jeg er født og opvokset i Iran, hvor jeg også har uddannet mig til arkitekt. Derefter blev jeg kaldt ud i krigen mellem Irak og Iran. Jeg frygter krigen og efter at have været der i 8 mdr., bestemte jeg mig for at flygte, da jeg ikke ville slås mere. Min søster og hendes mand er også flygtet fra Iran.
     Mange af mine kammerater blev dræbt i krigen, hvilket jeg har billeder af. Jeg selv passede en kanon, som skød fly ned, denne gav mig meget dårlige ører p. g. a. de kæmpe brag det gav, når kanonen blev fyret af. Jeg måtte igennem en operation i Danmark, for at få rimelig hørelse igen.
     Mens vi var i krig, kunne vi godt gå i terrænet i en måned uden at se et badeværelse og få sig vasket, p. g. a. den dårlige hygiejne blev jeg meget syg to gange og måtte indlægges på et militærhospital, hvilket ikke var særligt sjovt.
     I krigen stødte vi på utallige af dræbte soldater, det var frygteligt, men efterhånden gjorde det ikke nogen særlig indtryk på mig.
     Jeg flygtede over bjergene til Tyrkiet, for at komme sikkert dertil, måtte jeg betale en mand i Iran og en i Tyrkiet hver 75.000 kr. for at hjælpe mig over. Flugten dertil tog 3 døgn.
     I Tyrkiet boede jeg i 6 mdr. mens jeg ventede efter at få et falsk pas, det kostede 500 DM. Trods falsk adr. fik jeg et visum fra den østtyske ambasade, som var gyldigt i 32 timer. Jeg rejste med fly fra Istanbul til Østberlin. Her købte jeg billet til København.

 


 
     Jeg havde valget mellem at rejse til Danmark eller Sverige, men ville allerhelst have været til Canada. Jeg valgte Danmark, fordi jeg havde hørt at danskerne talte fransk, så jeg må jo nok sige, at jeg blev noget overrasket, for dansk er et svært sprog at lære.
     Da jeg kom til Danmark boede jeg i København på hotel i 4 mdr., hvor jeg fik 400 kr. om ugen til mad og lommepenge. Derefter flyttede jeg til Århus i en lejlighed, sammen med 3 andre iranere. Der får vi 2200 kr. om mdr. foruden huslejen.
     Inden jeg flygtede hertil, var mit største ønske at blive accepteret af den danske befolkning, hvilken accept jeg også mener at have fået. Den danske befolkning behandler os godt, men jeg finder at danskerne er meget »kolde«. F. eks. synes jeg det er underligt at jeg ikke kender mine naboer. Men jeg synes det er utroligt dejligt, som danskerne accepterer loven, dette oplevede jeg ikke i Iran, bl. a. blev trafiklyset overhovet ikke respekteret.
     Efter at have været i Danmark nogle mdr., valgte jeg at tage på højskole, for at lære det danske sprog og den danske person at kende.
     Når vi er flygtninge fra Iran, har vi ikke nogen kontakt med vores familie, vi må nøjes med meget korte telefonsamtaler, hvor vi kun lige hører hinandens stemmer, vi kan også skrive breve, men det er ikke altid de når gennem cencuren.
     Jeg håber på at komme tilbage til Iran en dag og forenes med min familie. Mens jeg er i Danmark må jeg nøjes med minderne og billeder, som jeg har med hjemmefra.

»Reza«

 


 

Søren Ørholst.



Beretning fra Nørgaards Højskoles Elevforening 1985.


     Der har i det forgangne år været 3 møder i bestyrelsen for elevforeningen. Derforuden har der været 2 repræsentantskabsmøder. Endvidere har Steen Desmorais og jeg deltaget i en del bestyrelsesmøder for højskolen, idet jeg i det forløbne år er indtrådt i højskolens bestyrelse.
     Men for at vende tilbage til arbejdet i elevforeningen, så lagde vi ud med et møde i oktober sidste år, hvor vi først og fremmest havde som mål at tale om elevskriftet og dets indhold. Det har været oppe til debat flere gange, idet der er nogle som synes, at det der skrives deri er for uvedkommende, og at det godt må være mere orienteret imod den læserskare, der er iblandt de tidligere elever. Dette er imidlertid en vanskelig opgave, idet der faktisk ikke er mange gamle elever der skriver til elevskriftet, men lad så dette være en opfordring til dem som påtænker dette, og jeg vil lige gøre opmærksom på, at deadline vil være efterårsferien.
     Der er naturligvis også andre ting som skal klares på dette efterårsmøde. — Rammerne for elevstævnet fik vi fastlagt i foråret.
     Til stor beklagelse trådte Per Pedersen tilbage som næstformand, og i stedet blev Bo Feldthaus valgt. Jeg vil herigennem sige tak til Per, for de år han har været med, og jeg håber, at han vil støtte elevforeningen lige så aktivt som i bestyrelsen.
     Til forårselevstævnet var der ca. 20 tilmeldte, et måske skuffende lavt tal, men det skal nok ses i lyset af, at det kan være svært at tage nogle dage ud af kalenderen, når man først er kommet hjem i den daglige trummerum.
     På bestyrelsesmødet i foråret er det primært elevstævnet som skal planlægges, men jeg skal ikke lægge skjul på, at vi skævede til de planlagte elev–weekends — også på grund af det lave antal tilmeldte, og vi må nu overveje i bestyrelsen, om vi har haft for mange tilbud, eller om det er tilmeldings–tidspunktet der er forkert.
     Vi har også haft en del snak om elevforeningens økonomi. Det er sådan, at elevforeningen egentlig ingen indtægter har, fordi de forskellige arrangementer økonomisk hviler i sig selv. Dette er i og for sig ganske udmærket, men det kan virke som en bremseklods for arrangementer, idet vi altid skal skele til hvad der er økonomisk muligt med de midler vi har til rådighed. Dette er baggrunden for, at vi i bestyrelsen har besluttet at indgå i en krone til krone ordning med højskolen. Det skal virke på den måde, at for hver krone, vi giver ud til et arrangement, vil højskolen supplere med en krone. Dette vil dog først få virkning i det kommende år. Endvidere har vi diskuteret Bløckers legat en del. Der er ingen som har søgt dette i de sidste par år, og det vil sige, at der ligger nogle portioner som ikke er blevet udbetalt. Disse portioner har vi så i bestyrelsen besluttet skal indgå i legatet, således at legatet udløser 600 kr. i stedet for 500 kr.
     Angående elev–weekend, har vi i bestyrelsen besluttet, at selvom der ikke var den store interesse i år, vil vi prøve igen til næste år.
     Og så vil jeg gerne bringe en særlig velkomst til 20–års jubilarene, og sige tak til Hans Skytte for det arbejde, han har gjort for at de kunne komme i dag. Tak!


Elevweekend.
     Der vil, ligesom sidste år, igen i 1986 blive arrangeret en elevweekend i dagene 15.—16. og 17. august 1986. Et mere detaljeret program vil blive sendt til dem, som melder sig som deltagere. Sidste tilmeldingsfrist vil være den 1. februar 1986 af hensyn til elevforeningens bestyrelse.
     Så hvis du er interesseret, så meld dig allerede nu mens du læser dette.

Søren Ørholst


 

 

 


 

Bestyrelsen for
Nørgaards Højskoles
Elevforening.


Bestyrelsen konstituterede sig således:

Formand:
 

 
Søren Ørholst
Svendborgvej 15, 5762 V. Skerninge
tlf.: (09) 24 38 68
(Representantskabsmedlem)
Næstformand:
 

Anne–Lise Balling
Søborgvej 13, Floutrup, 7880 Roslev
tlf.: (06) 59 63 10
(Representantskabsmedlem)
Sekretær:
 

 
Lajla Strüssmann
Dyssevænget 1, Guderup, 6430 Nordborg
(04) 45 89 01
Kasserer:
 

Jørgen Nørgård
Dr. Larsensvej l, 8370 Hadsten
tlf.: (06) 98 02 33
Medlemmer:
 
 
 
Bent Jensen
Gudrunsvej 8, 8 th., 8220 Brabrand
tlf.: (06) 25 26 19
(1. supleant til rep.)
  Poul Erik Andersen
Svendborgvej 13A, Ollerup, 5762 V. Skerninge
tlf.: (09) 24 34 69
(2. suppleant til rep.)
  Britta Papsøe Nielsen
Bybækterrasserne 150 F, 3520 Farum
tlf.: (02) 95 86 45
  Mikkel Kirkegaard
Store Karlsmindevej 49, 3390 Hundested
(1. suppleant)
  Jan Christoffersen
Flyvestation Skalstrup, COMM. P. O. Box 240, 4000 Roskilde
(2. suppleant)
  Jørgen Madsen
Langgade 15, Vivild, 8961 Allingåbro
(3. suppleant)
  Per Pedersen
Kollegievænget 3, A 119, 8700 Horsens
(Representantskabsmedlem)



 


 

»Elder Hostel« fra USA.


     Igen i år har der været holdt ugekursus for amerikanske pensionister på højskolen i samarbejde med Scandinavian Seminar. Ligesom sidste år var alle kursisterne en aften inviteret til middag hos en lokal familie. Det var de umådelig begejstrede for. Til afslutningen på højskolen, hvortil de

 
Mr. Francis Brook fra Massachusetts prøver Fiskers traktor.
Mr. Francis Brook fra Massachusetts prøver Fiskers traktor.

 
 
Der var også stor begejstring for skolens køkken. Her er Johanne Graversen i gang med at brygge kaffe.
Der var også stor begejstring for skolens køkken. Her er Johanne Graversen i gang med at brygge kaffe.


 
 
danske værter var inviteret, skrev en af kursisterne Margaret Fleming, Jowa, en tale på vers, hvoraf her citeres:
We all have studied Denmark,
A special country by the sea:
But textbooks never really tell,
How big a Danish heart can be.


You have opened up your homes for us,
And had us out to dine:
You have spread a very sumptious meal,
And shared with us your wine.


I hope our paths may cross again,
But if perchance they never do;
Please, dear friends, remember this,
We've left a portion of our hearts with you.

 



 

Skolens hverdag ...


Formning.
Formning.


 
 

Madlavning.
Madlavning.


 
 

Cykelværkstedet.
Cykelværkstedet.


 
 

Plantefarvning.
Plantefarvning.


 
 

Drageflyvning.
Drageflyvning.


 
 


 
 

Textil.
Textil.

 


 

Brita Papsøe Nielsen.



Nye medlemmer
af elevforeningens
bestyrelse.


     Efter at være kommet i elevforeningens bestyrelse, skal jeg hermed præsentere mig selv.
     Jeg er uddannet som programmør, og efter at have gået arbejdsløs i 2 1/2 år, blev jeg ansat som programmør i Gutenberghusgruppen den 1. 1. 1985. Jeg kommer egentlig fra Frejlev ved Ålborg og måtte flytte til København på grund af arbejdet.
     Jeg var elev på Nørgaards Højskole i efteråret 1978 og foråret 1979, primært for at tage 10. klasse udvidet i dansk, matematik og fysik, for at stå bedre rustet til EDB–skolen i Ålborg, som jeg satsede på at blive optaget på.
     Det blev jeg, og sluttede den 2–årige EDB–assistent uddannelse i juni 1982.
     Sekundært fordi jeg i mange år havde ønsket at opleve det fællesskab og kammeratskab der opstår på højskoler.
     Jeg var medlem af elevrådet på skolen i begge semestre, et arbejde jeg var meget glad for. Blandt andet var jeg kasserer og formand for festudvalget i 2. semester.
     Jeg er meget glad for at få lov til at lægge et lignende arbejde i elevforeningens bestyrelse.

Med venlig hilsen
Brita Papsøe Nielsen

 


 

Lajla Strüssmann.



Møjn.


     Jeg kommer fra Als, en lille ø der ligger i Lillebælt og hører til Sønderjyllands amtskommune.
     Jeg har boet på Als i 20 år sommen med mine forældre — en rigtig kernefamilie. Efter folkeskolen tog jeg HH (Højere Handelseksamen) i Sønderborg, men da jeg var færdig med skolegangen, kunne jeg ikke få en læreplads.
     Nå, hvad skulle jeg så? Gå hjemme, så ville jeg i hvert fald blive mere skør end jeg var/er.
     Så var der en fra familien der kom med den geniale idé: — hvorfor ikke tage på højskole?
     Inden der var gået lang tid, havde jeg valgt Nørgaards Højskole, da der var EDB, og da den lå tilpas langt nok hjemmefra.
     Jeg kendte ikke en sjæl på den højskole; det var spændende at finde ud af hvem, man skulle bo sammen med.
     Da jeg kom ind på værelset, var der fyldt med kufferter, men personen var ingen steder at se, og da hun endelig kom, tænkte jeg: »Mon vi virkelig kan bo sammen i hele 4 måneder?« — Vi kom til at bo sammen i 10 !
     Jeg var meget glad for at gå på Nørgaards Højskole, da der var mennesker fra alle sociale lag.
     Jeg har blandt andet fået et andet syn på de forskellige handicaps. Selv om man er svært handicappet, kan man godt være en charmetrold, der kan få folk til at gøre faktisk alt for sig (selv køkkenpersonalet).
     Højskoleopholdet har givet mig større selvtillid, hvilket har resulteret i, at jeg er startet på EFG Jern og Metal, i stedet for at gå hjemme. Det er meget interessant og meget morsomt. På den skole, hvor jeg går, er vi 14 piger og ca. 150 drenge. Man kan jo håbe, at der om nogle år er lige mange af hver slags.
     Fremtiden? Tja, nu venter jeg til jeg er færdig med EFG Jern og Metal, og så må jeg se hvad fremtiden bringer.
     I må have en glædelig jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen
Lajla Strüssmann (årg. 1984—1985)
— nyt medlem af elevforeningens bestyrelse.

 


 



 
På trappen ved den udvidede pejsestue er flok elever og enkelte lærere.
På trappen ved den udvidede pejsestue er flok elever og enkelte lærere.


 

 


 

Jørgen B. Madsen.



Meddelelse til alle ...


     Ved elevmødet i september berørte Kjær, under evt. på generalforsamlingen, elevskriftets struktur, økonomi samt spørgsmålet om vi overhovedet skal have et elevskrift.
     Efter generalforsamlingen samledes vi ca. 10 personer og diskuterede elevskriftet. Der kom flere mulige forslag, men sluttelig enedes vi om at prøve at lave et alternativ elevblad.
     Forslaget går ud på at samle en kreds af gamle som nuværende elever, og så lave et blad på ca. 20 sider eller flere, som skal udkomme ca. 2 gange årligt.
     Et sådant blad skal jo indeholde noget af betydning for os elever, så nu er det op til jer at komme med kommentarer m. m.. Skal vi overhovedet lave et sådant blad?
     Hvis I har kommentarer, så send et brev/kort, eller ring til en af nedenstående personer og lad os få en snak. Tillige vil vi gerne have forslag til indhold, for skal bladet blive til noget, er det jer/dig der skal bidrage med stoffet. Mulighederne er mange, f. eks.: Oplevelser på en ferie, rejsebrev, fantasier, digte eller debatoplæg, ris/ros til elevforeningen/elevmødet. Bladet skal jo være kontaktleddet til gamle kammerater, så det var måske en idé om du forsøgte at finde de kammerater du savner; her er muligheden. Du har måske skiftet adresse, så skriv til bladet, så der kan laves nogle sider med adresseændringer m. m. — ja, mulighederne er mange.
     Bladet kan fremstilles på skolens offset–anlæg og samles samme sted. Men for at det kan lade sig gøre, må der være nogle til at lave dette. Du er måske ikke den store skribent, men kontakt os alligevel, så har vi måske alligevel et job til dig. Du kan måske skrive på maskine eller tegne, eller du har arbejdet med at lave et blad før.
     Vi vil igen opfordre alle til at give sit bidrag til stoffet. Det er efter vor mening lettere at bidrage med indlæg til et blad, som kun kommer ud til tidligere og nuværende elever.
     Tillige kan der måske hentes noget fra det blad som Søren Elkjærs danskhold laver, men kom nu ud af busken; det er jo dig der afgør sagen.

Venlig hilsen fra

Anne Lise Balling
Søborgvej 13
Floutrup
7870 Roslev
tlf. 07 — 59 63 10
            Jørgen B. Madsen
Langgade 15
Vivild
8961 Allingåbro
tlf. 06 — 48 62 12

 


 

Dramaholdet opfører
»Undskyld, hvis sten er det,
der ligger dér ?


 
 


 
 


 
 



 


 

Anne Lise Balling.
Anne Lise Balling.



Elevskriftet mere
personligt.


     Elevskriftet mener jeg kunne gøres mere personligt og give nuværende og gamle elever mange nye idéer, og dermed inspirere alle til at få det meste ud af vores korte liv på jorden.


Her er nogle af mine tanker:
     Hvad er lykken?
     Hvordan holder vi os levende over for vores medmennesker?
     Hvordan får vi alle et godt og lykkeligt liv?
     Hvordan jeg får det, må være ved at undres og tænke over, hvad jeg bruger min dag til?
     Vi må alle begynde med os selv i vores små hjem, og gøre noget for hinanden hver dag. Hjælpe hinanden med opvasken, madlavning, en lille tår kaffe, plukke en blomst til én man har kær, give hinanden et lille knus m. m.. TÆNK, det kan gøres til lykke at vaske op sammen med mennesker man holder af!
     Vi må huske at have tid til hinanden. Snakke med hinanden er mange gange besværligt, men vi får et bedre liv, hvis vi er ærlige og kritiske over for hinanden. Vi må prøve at forstå hinanden gennem det levende ord!
     Har du det godt med dig selv og dine omgivelser, kan du sprede glæde og få glæde igen.
     Jeg sender jer alle de bedste hilsner med ønske om en god og glædelig jul og et godt nytår!

Venlig hilsen Anne Lise Balling
medlem af elevforeningens bestyrelse.

 


 

Poul Erik Andersen.
Poul Erik Andersen.



Et bekymret brev fra
et bestyrelsesmedlem
i elevforeningen.


     Først vil jeg sige tak for genvalget på generalforsamlingen efteråret 1985. Jeg har i forbindelse med mit job som efterskolelærer på Nysted efterskole, i samråd med min 10. kl. besluttet her i ungdomsåret at belyse ungdommens problemer i dansktimerne. Under dette arbejde er jeg blevet noget bekymret, fordi man kan spore en vis modløshed samt en manglende »gejst« på fremtiden.
     Man kan spørge sig selv, hvor lang tid samfundet har råd til at have ca. 100.000 arbejdsløse unge fordelt på forskellige projekter: ung i arbejde — langtidsledige — EFG basisår med dertilhørende manglende praktikplads?
     Min holdning er efter disse debatter blevet denne, at et menneskes tilværelse er opbygget efter samme princip som man byggede huse i gamle dage.
     Man støbte en sokkel i ler, der var let til at smuldre: de unges problemer med alle fristelserne, narko, alkohol, stof etc.
     Væggene med bindingsværk solidt bærende med pæne vinduer og en præsentabel facade udadtil: mellemklassen med parcelhuse og unge, der skal i lære for at være godt hjulpet på vej, eller et studium med dertilhørende gæld til staten.
     Loftet blev stråtækt for dels at beskytte mod regnen og samtidig varme: dette kan så sammenlignes med de velbjærgede, der har deres på det tørre, og bruger deres ressourcer på leasing, skattefradrag og anden spekulation uden at tænke på efterfølgende sociale nedskæringer for de svagere stillede, nemlig ungdommen.
     Jeg håber, jeg kan være med til at fremme forståelsen for unges behov for at blive hørt. Alternativet vil måske blive mere klikedannelse med en tendens til samfundsfjendsk holdning, her tænker jeg på rockere, grønjakker, BZ'ere, racehad m. m..

Poul Erik Andersen.

 



 

Musik og dans ...



 
 


 
 


 
 



 


 

Thyge Herthoni Hansen.
Thyge Herthoni Hansen.



Dansk politisk cocktail.


Ministre er uenige
imens slås de menige.

MILJØMINISTEREN vil gerne INDUSTRIMINISTEREN vil gerne ARBEJDSMINISTEREN vil gerne INDUSTRIMINISTEREN vil gerne KULTURMINISTEREN vil gerne ØKONOMIMINISTEREN vil gerne

KULTURMINISTEREN siger, at kultur skaber folkelighed. ØKONOMIMINISTEREN siger »det har vi ikke råd til i dette finansår.«


     Imens alle disse og øvrige ministre diskuterer om ditten og datten, så skændes de menige om fremtiden.
De mange vil gerne bevare fremtiden, en lille stærk gruppe i befolkningen vil gerne øge fremskridtet mod informationssamfundet:
     Vi skal alle kontrolleres og efterkontrolleres gennem kameraer, elektroniske apparater og registre.
     Et stort flertal vil gerne deltage stærkt i debatten for og imod gensplejsning, kloning osv.. Et par meget, meget små grupper vil enten ikke deltage i debatten eller de går ind for det hele i store træk.
     Fælles for størsteparten af alle befolkningsgrupper er, at de har svært ved at forstå, hvad det drejer sig om rent videnskabeligt.
     Hvilken fremtid kan vi vælge? Hvilken måde skal menneskeracen udryddes på? Mulighederne er mange:
     Atomkrig, iltmangel (skovdøden i den sydamerikanske jungle), solens stråler (hvis atmosfæren ødelægges) — eller døden af kedsomhed foran en dataskærm, fastgroet til en lænestol (på skærmen ses et individ med samme udseende).
     Hvilket parti skal vi stemme på for at sikre vor fremtid bedst muligt?
     Skal alle vi stemmeberettigede opstille til det kommende folketingsvalg? Nej selvfølgelig ikke, men
     HVIS DU MELDER DIG IND I ET PARTI, SÅ KAN DU FÅ INDFLYDELSE PÅ VORES OG VORE EFTERKOMMERES FREMTID!

Thyge Herthoni Hansen
1984—1985.

 



 

Idrætsdag på højskolen.



 
 


 
 


 
 


 
 


 
 



 


 

Digt om den onde cirkel.


     Digtet er skrevet på børnehaveseminariet i forbindelse med eksamensopgaven »Samspilsramte børn«.

Du blev født midt i en krisetid
arbejdsløshed
lavkonjunktur
ingen bolig.
Din mor var bange for hvordan
det skulle gå
din far ligeså.
I fik tag over hovedet
en lille fugtig mørk lejlighed
kritisk situation for dig og din
familie.


Du var altid syg
var overladt meget
til dig selv
mens mor var på fabrik
far drikker sin mindreværds–
følelse væk
irriteret på din gråd
du blev passiv
ingen imitationsmuligheder
så ofte mor græde
og din fars vrede.


Skilsmisseforhandlinger
hvordan
hvorhen
skænderier
flytterod
børnehave til dig
ingen job til mor
en bedre lejlighed lovede
den flinke dame på
kommunens kontor.


Pengene små
problemerne mange
pædagogerne siger at du er
agressiv
ukoncentreret
psykolog–bistand
flytterod
ny far, lillesøster.


Du kom i skole
forstår ikke undervisningen
ukoncentreret
agressiv adfærd
smadrer ruder og pifter cykler
i frikvarter
følelsesmæssig retardering, sagde
psykologen
mor kan ikke klare de daglige
sysler
ej heller med far og søster
forstår ingenting
tar nervemedicin
for at dulme dystre tanker
problemer derhjemme
problemer i skolen
skolehjem for dig.


Manden på den anden side af
skrivebordet
ville ikke give dig ordet
kriminel sagde han
jamen du ville jo bare være med
for satan
savnede accept fra kamme–
rater
derfor tømte I automater
smidt ud af ungdomspensionatet.


Du mødte en pige, som blev gravid
det blev en dreng
krisetider
arbejdsløshed
ingen bolig
kan du genkende mønsteret
den sociale arvs onde cirkel.

Alis E. Christiansen

 



 

Formningslinien.


»Sønnen«
Linoleumsnit af
Frede le Caire Jørgensen
Foråret 1985.


 
 

Kristjan Arnporsson
Portræt af Anne Marie Poulsen.



 


 

Sammendrag af
Elevforeningens
regnskab 1984/1985.


INDTÆGTER:
Beholdning overført fra 1983/1984:  
Bank 51501–43.616,71 
Bank 700103–910.970,72 
Præmieobligationer100,00 
5.000 kr. 10 % obligationer, kurs 753.750,00 
Giro301,09 
Kontant541,20    19.279,72
Medlemskontingent 20.300,00
Renter på giro 40,94
Renter på 51501–4 55,71
Renter på 700103–9 987,36
Tilskud fra Bjerringbro kommune 500,00
Salg af øl, vin, sodavand 13.255,05
Frivillige bidrag v/elevmøde 1984 1.315,00
Andel af overskud ved fest, februar 481,30
Gl. girorenter fra festkonto 129,35
Ekstraordinære bidrag 230,00
Kursgevinst på obligationer                825,00
   
  57.899,43
  

UDGIFTER:
Køb af øl, vand, vin 7.155,30
Musik — elevmødet 1984 2.000,00
Navneskilte — elevmøde 136,50
Kartotekskort 49,50
Kørselsgodtgørelse til bestyrelsesmøder          2.500,00
Girokort 683,81
Porto 5.835,00
Depotgebyr 131,60
Gaver, september 1984 54,00
Elevskrift 1984 14.350,00
Orienteringstavle 149,00
At overføre til 1985/86:  
Giro4.588,07 
Bank 51501–44.462,92 
Bank 700103–910.958,08 
Præmieobligationer100,00 
5.000 kr. 10 % obligationer kurs 91½4.575,00 
Kontant170,65    24.854,72
  
  57.899,43

Regnskabet er revideret, bilagene kontrolleret, beholdningerne findes i overensstemmelse med regnskabet. Intet fundet at bemærke.
     Bjerringbro, den 27. september 1985.
          Sørine Kjær Nielsen.                       N. C. Danhøj

 



 

Medlemmer af repræsentantskabet ved Nørgaards Højskole, Bjerringbro

BJERRINGBRO HØJSKOLEFORENING
Tage Vingborg,
Krattet, Hjermind,
8850 Bjerringbro.

Gårdejer
Jørgen Kristensen,
Gullev Byvej,
8850 Bjerringbro.

Maskinpasser
Arthur Thornberg Nielsen,
Angelkær 9,
8850 Bjerringbro.

Prokurist
Søren Hansen,
Konvalvej 6,
8850 Bjerringbro.

Gårdejer
Vagn Vestergaard,
Gullev,
8850 Bjerringbro.



Suppleanter:
Gunvor Johansen,
Kirketoftvej 11,
8850 Bjerringbro.

Konsulent
H. P. Nielsen,
Angelkærvej 10,
8850 Bjerringbro.

BJERRINGBRO KOMMUNE
Overlærer
Bent Kornbæk,
Nørrehedevej 38,
Tange,
8850 Bjerringbro.

Borgmester
Viggo Raaby,
Wahlstedtvej 7,
8850 Bjerringbro.

Skoleinspektør
Hans Kr. Didriksen,
Egekrattet 4,
8850 Bjerringbro.


KOMMUNEFORENINGEN I VIBORG AMT
Gårdejer
Anker Tang Sørensen,
Hindbjergvej 19,
Hindbjerg,
8620 Kjellerup.


KOMMUNEFORENINGEN I ÅRHUS AMT
Byrådsmedlem
Jens Verner Madsen,
Hobrovej 6,
9550 Mariager.

NØRGAARDS HØJSKOLES ELEVFORENING
Per Pedersen,
Kollegievænget 3, A 119,
8700 Horsens.

Fuldmægtig
Steen Desmorais,
Frank Rygaardsvej 8, 1. th.
9400 Nr. Sundby.


Anne–Lise Balling,
Søborgvej 13,
Floutrup,
7880 Roslev.

Revisor
Werner Schøsler,
Hovedgaden 77,
Hostrup,
6100 Haderslev.

Søren Ørholt,
Svendborgvej 15,
5762 V. Skerninge.


Suppleanter:
Bent Jensen,
Gudrunsvej 8, 3.,
8220 Brabrand

Poul Erik Andersen,
Svendborgvej 13 A,
5762 V. Skerninge.

VANFØREFONDEN
Amtsborgmester
P. E. Eriksen,
Brogade 13,
8850 Bjerringbro.

Landsformand
Erik Knudsen,
Borgervænget 7, 4.,
2100 København Ø.


SAMFUNDET FOR HJEMMET FOR VANFØRE
Jan Jørgensen,
Rugvænget 3,
6950 Ringkøbing.

Økonomichef
Stanley Nielsen,
Constantiavej 7,
2960 Rungsted Kyst.

 


LANDSFORENINGEN AF VANFØRE
Erhvervschef
Leif Bjørvik,
Brorsonsvej 2,
8850 Bjerringbro.


DANSKE FOLKEDANSERE OG
SPILLEMANDSKREDSEN
Manny Mikkelsen,
Den Frie Lærerskole i Ollerup,
5762 V. Skerninge.

Jørn Heltoft,
H. Giersingallé 17,
8270 Højbjerg.

REPRÆSENTANTSKABET VED SELVSUPPLERING
Søren Pedersen,
Mosegaard,
Hjermind,
8850 Bjerringbro.

Forstander
Niels Aage Bjerre,
Skive Handelsskole,
7800 Skive.

Medlem af folketinget
Anders Fogh Rasmussen,
Vestervænget 16,
8832 Skals.


Suppleanter:
Else Krarup Pedersen,
Kirketoftevej 6
8850 Bjerringbro.

Erik Holm,
Houlkærvej 28,
8800 Viborg.

Ruth Krogh,
Bøgevænget 38,
7800 Skive.

 



BESTYRELSEN FOR NØRGAARDS HØJSKOLE
Vagn Vestergaard
(formand).
Steen Desmorais
(næstformand).
P. E. Eriksen.
Søren Ørholst.
Viggo Raaby.
Arthur Tornberg. Nielsen.
Jørgen Kristensen.

Suppleanter:
Anders Fogh Rasmussen.
Werner Schøsler.
Bent Kornbæk.
Tage Vingborg.
Søren Hansen.

 

 


 

Jørgen Nørgaard.
Jørgen Nørgaard.



Legatmulighed.


Da nu afdøde højskolelærer Ejner Bløcher i 1975 ophørte at arbejde på Nørgaards Højskole og gik over i rækken af pensionister, forærede han Nørgaards Højskoles Elevforening 5.000 kr. i obligationer. Renten af disse, årligt 500 kr., uddeles til tidligere elever der deltager i et af de kurser højskolen arrangerer i sommertiden.
     Kunne du tænke dig at deltage i et af de kurser, men synes du ikke helt har råd, send da en ansøgning om at få del i legatpengene. Du kan højst få 600 kr. og mindst 250 kr.
     Send din ansøgning inden 1. maj 1986. Anfør hvornår du var elev på højskolen og hvilket kursus, du har tilmeldt dig, evt. vil tilmelde dig.
     Ansøgningen stiles til Elevforeningen, Nørgaards Højskole.

Jørgen Nørgaard

 


 

Program 1985—1986.


OFFENTLIGE ARRANGEMENTER
tilrettelagt af Bjerringbro Højskoleforening og højskolen. Torsdag den 14. nov. 1985 kl. 1330.

Erik Grip og Ebbe Kløvedal

Torsdag den 5. dec. 1985 kl. 1930.

Tidl. forstander A. Nielsen.
Sangaften.

Torsdag den 9. jan. 1986 kl. 1930.

Dyrlæge Jens O. Jensen, Bording
Emne: Samerne og Lapland.

Onsdag den 5. feb. 1986 kl. 1930.

Inger Lauridsen, Lønstrup (fiskerkone).
Emne: Sang og fortælling om livet ved Vesterhavet.

Torsdag den 6. marts. 1986.

Provst H. Qvist Frandsen, Marie Magdalene.
Emne: Tør vi være os selv.

1.ste uge i april 1986.

Spil–sammen–uge
v/ Olav Liengaard.

 


 

Hovedplan 1986.

  1. Personalemøde for alle faste medarbejdere. Mødested: Spisesalen kl. 0830.
  2. Elevankomst fra kl. 1300—1500.
  3. Personalemøde i klasseværelse 3.
  4. Planlægningsmøde — 1987–budget.
  5. Fastelavnsfest for alle.
  6. Repræsentantskabsmøde.
    Forår/efterår.
  7. Emneuge.
  8. Marts–elever.
  9. Spil sammen uge.
  10. Spillemandstræf.
  11. Lærerudtalelser færdige.
  12. Bestyrelsesmøde.
  13. Åbent hus dag.
  14. Forældredag.
  15. Rengøring — fælles.
  16. Afslutningsfest — forår.
  17. Sidste skoledag — afrejse.
  18. Forbeholdt rengøring.
  19. Folkedanserkursus I
    fra lørdag den 28. 6. kl. 1500
    til søndag den 6. 7. kl. 1000
  20. Familiekursus fra lørdag den 21. 6. kl. 1500 til lørdag den 28. 6. kl. 1000.
  21. Amerikanerkursus I
    fra mandag den 7. 7. om morgenen
    til lørdag den 12. 7. kl. 1000.
  22. Amerikanerkursus II
    fra mandag den 14. 7. om morgenen
    til lørdag den 19. 7. kl. 1000 (max. 50).
  23. Folkedanserkursus II
    fra lørdag den 19. 7. kl. 1500
    til søndag den 27. 7. kl. 1000.
  24. Grønlands weekend u/personale.
  25. Tema weekend u/personale
    Afslutning søndag den 17. 8. kl. 1000.
  26. Fælles weekend.
  27. Personaleudflugt.
  28. Pædagogiske–/planlægningsdage
    11.—12.—13. august og afsluttende personalemøde.
  29. Elevankomst fra kl. 1500—1800.
  30. Generalforsamling i Foreningen af Folkehøjskoler den 29.— 30.—31. august.
  31. Elevstævne.
  32. Efterårsferie.
  33. Dragtkursus/Spillemandskursus fra søndag den 12. 10. kl 1500 til lørdag den 18. 10. kl. 1400.
  34. Oktoberelever.
  35. Fødselsdagsfest (for højskolen).
  36. Elevafslutning — efterår.
  37. Personalemøde fra kl. 1100—1500. Afslutning kl. 1800.
  38. Fælles personalekursus.

 


 

Elevfortegnelse
forårssemesteret 1985.

1. række fra venstre:
Bent Andersen, Brædstrup
Birthe V. Andersen, Bramsnæs
Henrik Andersen, Sæby
Jens G. Andersen, Søllerød
O!e Møller Andersen, Grindsted
Torben Andersen, Nyborg
Vagn Aage Andersen, Nr. Snede
Helle Arnow, Fakse
Berit Bang–Jensen, Lundtoft
Ardeshir Behi, København
Pernille Beierholm, Sorø
Poul Bjerre, Skive
Lone de Blanck, København
Helge A. Blok, Hedensted
Svend Brogaard, Lyngby–Taarbæk
Rikke Brænder, Svendborg
Annette Bæk, Aalborg
Rikke Bødker, Randers
Tommy Carlsen, Hvidovre


2. række fra venstre:
Vibeke Carlsen, Trehøje
Erik Kjær Carstensen, Rougsø
Dorthe Christensen, Aalborg
Ina Christensen, Ribe
Jette R. Christensen, Purhus
Anker E. Christensen, Faxe
Ellen Christensen, Brædstrup
Michael Clemmensen, Aalborg
Kurt Dal–Christensen, Thorshavn
Torben Dalgaard, København
Pernille Degn, Ringsted
Charlotte Donsig, Randers
Rita Eriksen, Holstebro
Carsten S. Jensen, Fr. værk
Gert Hansen, Sorø
Henrik Chr. Hansen, Dragsholm
Ingrid Hansen, Aalborg
Kim Kruse Hansen, København


3. række fra venstre:
Lisbeth Hansen, Holstebro
Lotte W. Hansen, Løgstør
Per R. Hansen, Bov
Peter Hansen, Års
Susanne L. Hansen, Brædstrup
Søren Allan Hansen, Ballerup
Thyge H. Hansen, Fladså
Uffe S. Hansen, Odense
Vilhelm Hansen, Ebeltoft
Arne M. Hedegaard, Fjends
Ole Helt, Gladsaxe
Jens Henriksen, Aalborg
Lau Horsmann, Middelfart
Hans Jørgen Jensen, Herning
Helle T. Jensen, Fredericia
Henrik Jensen, Fr. værk
Jan Jensen, Thisted
Karsten Jensen, Nørhald
Lone R. Jensen, Hobro


4. række fra venstre:
Martin F. Jensen, Aarhus
Naja K. Jensen, Vinderup
Rene Jensen, Rødovre
Sussie S. Jensen, Glostrup
Thora Jensen, Aarhus
Ruth Solveig Joensen, Thorshavn
Soley
Helle M. Johannesen, Egvad
Inger Marie Jønsson, Holstebro
Frede la c. Jørgensen, Odense
Ivan S. Jørgensen, Esbjerg
Laila Jørgensen, Esbjerg
Malene K. Jørgensen, Aarhus
Pia Jørgensen, Brørup
Lisbeth Føns Knudsen, Egtved
Mona Krejbjerg, Spøttrup
Bjarne B. Kristensen, Roskilde
Britta Kristensen, Skagen


5. række fra venstre:
Mona Kristensen, Egtved
Pia Wolf Kristensen, Silkeborg
Else Marie Kristiansen, Gjern
Merete Kristoffersen, Aalborg
Per H. Kæseler, Holmsland
Søren Langkilde, Odense
Anne Marie Larsen, Hjørring
Erik Larsen, Brande
Poul Henning Lauridsen, Mariager
Ole Lindhardt, Aarhus
Helle Lorentzen, Randers
Alice Lutes, Odense
Flemming Madsen, Sønderborg
Mette Vang Madsen, Fredericia


6. række fra venstre:
Steen Maegaard, Nexø
Henning B. Myrthue, Møldrup
Yvonne L. Møller, Haderslev
Huu Tam Nguyen, Aarhus
Bente Høj Nielsen, Esbjerg
Bjarne V. Nielsen, Brædstrup
Bjørn Nielsen, Brøndby
Ejvind G. Nielsen, Haslev
Else Marie B. Nielsen, Nr. Djurs
Finn S. Nielsen, Holstebro
Frank I. Nielsen, Tørring–Uldum
J. Thorsted Nielsen, Haslev


7. række fra venstre:
Lise–Lotte Nielsen, Hammel
Michael Nielsen, Hedensted
Peter H. Nielsen, Sallingsund
Poul Nielsen, Aalborg
Ib Bagger Olesen, Skanderborg
Lene Olesen, Gedved
Sussie Ormstrup, Aalborg
Anna Have Pedersen, Blåbjerg
Boris F. Pedersen, København
Gitte Dalsgaard Pedersen, Fredericia
Lars Bay Pedersen, Them
Lene Pedersen, Skagen


8. række fra venstre:
Lise Lund Pedersen, Helsingør
Niels Pedersen, Mariager
Patrick Pedersen, Horsens
Thomas Pedersen, Aalborg

— de følgende 10 er personale:
Bent Pedersen
Svend Kjærgaard
Torben Krogh
Johannes Fisker
Sørine Kjær
Aksel Kjær
Nina Haldrup
Danhøj
Jørgen Nørgaard
Benny Kastrup Hansen

Torben Bo Pedersen, Pandrup
Jette Petersen, Tjele
Klaus Petersen, Aarhus
Linda Bøgelund Poulsen, Nykøbing–Rørvig


9. række fra venstre:
Jane Primholdt, Aarhus
Annelise Præst, Holbæk
Trine Ramsgaard, Skive
Inge Jakobi Rasmussen, Odder

— følgende 11 er personale:
Bente Stamp
Esben H. Sørensen
Anders Ahrens
Hanne Halkjær
Else Skovbo Jensen
Birgit Framming
Lis Fink
Søren Elkjær
Vagn Jørgensen
Henning Wichmann
Olav Liengaard



Jens Rasmussen, Herlev
Charlotte Sahl, Brønderslev
Eshan Sarhaddi, Aarhus
Brian Simonsen, Brædstrup


10. række fra venstre:
Else Simonsen, Viborg
Andreas Steenholdt, Egedesminde
Jette Stefansen, Silkeborg
Bo S. Storgaard, Aarhus
Lajla Strüssmann, Nordborg
Lis Søndergaard, Tørring–Uldum
Gitte Sørensen, Herning

— følgende 3 er personale:
Jens Chr. Pedersen
Birthe Stougaard
Knud Madsen



Jørn Peter Sørensen, Holstebro
Kerstin Sørensen, Videbæk
Leif Vigsø Sørensen, Holstebro
Jesper K. Therkildsen, Midtdjurs
Lars D. Thomsen, Aarhus
Keld Tølbøll, Thisted
Karen B. Tønning, Odense
Susan Unwin, København


11. række fra venstre:
Tina Werther, København
Sandra M. Worm, København
Carsten Østergaard, Herlev
Karen Inger Øhrberg, Holstebro
Ulla Østergaard, Randers

— følgenden 10 er personale:
Merete Stamp
Lis Rasmussen
Vivi Doktor
Johanne Nørgaard
Krista Levring
Dorete Madsen
Lilly Olsen
Susanne Lading
Mona Svarre
Grete Elkjær

 


 

Elevfortegnelse
efterårssemesteret 1985.

1. række fra venstre:
Mahdad Akbar–Fahimi, Aalborg
Annette S. Andersen, Herning
Elsebeth F. Andersen, Varde
Karin Andersen, Årslev
Marian Andersen, Odense
Nis Andersen, Gentofte
Kristjan Arndorsson, Reykjarvik
Jens Astrup, Hirtshals
Pernille Bager, Hvidovre
Javad Hadi Barahman, Varde
Annelise Bech, Aalborg
Kirsten Blåbjerg, Ikast
Michael Boisen, Randers
Else Bojsen, Haderslev
Hardy N. Bro, Skive
Annette Båstrup, Herning
Billy Joe Cave, Nexø
Peter C. Cave, Nexø
Jeanette Chrestensen, Rødekro


2. række fra venstre:
Dorthe S. Christensen, Langeskov
John Christensen, Korsør
Lise F. Christensen, Svendborg
Per Christiansen, Helle
Ann–Mari Corneliussen, Hvidovre
Jeanette A. Dam, Ebeltoft
Erik Danielsen, Hals
Ali Demir, Albertslund
Frank S. Eghoff, København
Hanne Freudendahl, Morsø
Hanne Frøkjær, Grindsted
Jannie Gerhardt, Aalborg
Hamidreza Ghasemi, Aalborg
Otto Madsen Graver, Aarhus
Carl–Erik Grimstrup, København
Iraj Hafezi, Aalborg
Connie M. Halberg, Allerød
Birthe Hansen, Munkebo


3. række fra venstre:
Birthe Juhl Hansen, Silkeborg
Claus Hansen, Sakskøbing
Claus Skovdal Hansen, Vejle
Kent W. Hansen, Struer
Lisbeth Dan Hansen, Aarhus
Lise–Lotte Hansen, Tårnby
Morten J. Hansen, Faaborg
Tommy Hansen, Vinderup
Vibeke Hansen, Suså
Martin Harder, Aalborg
Palle Løwe Hartmann, Gladsaxe
Ulla Hauxthausen, Rønne
Søren Mark Holck, Hjørring
Christian Holmgaard, Aalborg
Birgitte Ø. Horn, Ebeltoft
Kent Hall, Ebeltoft
Ivan Jacobsen, Søndsøre
Lone Jacobsen, Vojens
Gitte Juul »Søs« Jensen, Vejle


4. række fra venstre:
Hanne Dybvad Jensen, Aalborg
Karin Lone Jensen, Ulfborg
Karsten K. Jensen, Hinnerup
Karsten M. Jensen, Gedved
Lone Jensen, Aarhus
Poul B. Jensen, Thisted
Tommy Jensen, Frederikshavn
Anni Jespersen, Videbæk
Gulbrit Johannesen, Thorshavn
Lars Peter Jonassen, Randers
Jeanette Jørgensen, Vejle
Tine Birk Jørgensen, Rønde
Eva Marie Knudsen, Viborg
Lone Kofoed, Randers
Allan S. Kristensen, Skive
Brian Kristensen, Aarhus
Charlotte Kristensen, Ringkøbing
Mariane Kristensen, Brande


5. række fra venstre:
Edvard Kristiansen, Aalborg
Bente Kvortrup, Esbjerg
Jørgen Larsen, Nykøbing S.
Christa E. T. Laursen, Gedved
Esra Lorentzen, Herning
Ingeborg K. Madsen, Ribe
Jette Madsen, Bramming
Paw K. Madsen, Aarhus
Winnie P. Madsen, Kjellerup
Sigrid Marvil Egtved Helle Meyer, Randers
Dorte I. Mikkelsen, Horsens
Hajiaghei Mohammadreza, Aarhus
Henrik M. Mortensen, Aarhus


6. række fra venstre:
Hanne Nielsen, Nibe
Hannemette T. Nielsen, Aarhus
Jette W. Nielsen, Gundsø
Johanna Nielsen, Thorshavn
John Johan Nielsen, Mariager
Kaj Preben Nielsen, Skibby
Kurt Balle Nielsen, Grenaa
Robert R. Nielsen, Gentofte
Nader Norouzi, Aalborg
Lars Nyrum, Randers
Karen Olesen, Kolding
Anne–Mane Pedersen, Randers


7. række fra venstre:
Annette Stocholm Pedersen, Randers
Pia Stocholm Pedersen, Randers
Charlotte R. Pedersen, Løkken–Vrå
Egon C. Pedersen, Viborg
Henrik D. Pedersen, Ballerup
Lasse Pedersen, Karup
Martha Pedersen, Varde
Michael Pedersen, Aulum–Haderup
Asger B. Petersen, Nørre Djurs
Michael Petersen, Køge
Per Petersen, Ringsted
Sara Petersen, Qaanaaq


8. række fra venstre:
Hans Ole Pihl, Rønne
Vinni Post, Ebeltoft
Anne Marie Poulsen, Thyholm
Jørgen B. Prøhl, Brande

— følgende 10 er personale:
Bent Pedersen
Svend Kjærgaard
Torben Krogh
Johannes Fisker
Sørine Kjær Nielsen
Aksel Kjær Nielsen
Nina Haldrup
Danhøj
Jørgen Nørgaard
Benny Kastrup Hansen

Charlotte Rask, Aarhus
Per H. Rasmussen, Odensen
Susanne S. Rasmussen, Ebeltoft
Gitte Salling, Årslev


9. række fra venstre:
Helle Sandal, Morsø
Mary Ann Sandst, Læsø
Rikke Sandst, Læsø
Janne Runa Schlag, Helsingør

— følgende 9 er personale:
Jan Schmidt Mikkelsen
Lise Lotte Schmidt
Hanne Halkjær
Søren Elkjær
Else Skovbo Jensen
Birgit Framming
Olav Liengaard
Birthe Stougaard Nielsen
Henning Wichmann



Tove Schmidt, Christiansfeld
Anna Schmidt, Christiansfeld
Mariana Schmidt, Christiansfeld
Jørn Ole Spedtsberg, Christiansfeld


10. række fra venstre:
Torben Steinbach, Gentofte
Lars Stuck, Karup
Berit Sørensen, København
Bjarne Sørensen, Aarhus
Bjarne R. Sørensen, Aalborg

— følgende 5 er personale:
Esben Harding Sørensen
Vagn Jørgensen
Ib Jespersen
Claus H. Estrup
Lis Fink



Carl Erik R. Sørensen, Skive
Rene H. Sørensen, Lemvig
Vivi Sørensen, Arden
Marianne Vestergaard, Ikast
Palle Wøllekær, Odense


11. række fra venstre
— følgende 9 er personale:
Merete Stamp
Lis Rasmussen
Vivi Doktor
Johanne Graversen
Krista Levring
Dorete Madsen
Lilly Olsen
Susanne Dalsgaard
Mona Svarre

 



 

Love for Nørgaards
Højskoles elevforening.

§1.:
Foreningens formål er at holde forbindelsen mellem skolen og tidligere elever vedlige samt evt. at yde bistand til disse.
   Som medlemmer kan optages tidligere og nuværende elever og funktionærer ved skolen.

§1a.:
Som medlemmer kan også optages deltagere fra Nørgaards Højskoles feriekurser, når disse mindst 3 gange har været sommerkursister på højskolen.

§2.:
Elevmøde afholdes 1 gang årligt.

§3.:
Generalforsamling afholdes sammen med elevmødet.
Dagsordenen skal omfatte:
1) Valg af dirigent.
2) Formanden aflægger beretning, som stilles til godkendelse.
3) Regnskab aflægges og stilles til godkendelse.
4) Behandling af indkomne forslag.
5) Valg af bestyrelse, revisorer og suppleanter.
6) Eventuelt.
Forslag til lovændringer skal være formanden i hænde senest 2 måneder før generalforsamlingen, idet forslagene skal indgå i den udsendte dagsorden for at kunne vedtages.

§4.:
Lovændringer kræver tilslutning fra 2/3 af de stemmeberettigede på generalforsamlingen.

§5.:
Kontingentet fastsættes hvert år ved generalforsamlingen.

§6.:
Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen. 4 afgår på ulige og 3 på lige år efter tur.
   Der vælges 2 revisorer, 2 suppleanter for revisorerne og 3 suppleanter til bestyrelsen, alle for l år ad gangen.
   Bestyrelsen konstituerer sig selv.

§6a.:
Bestyrelsen vælger hvert år 5 repræsentanter til skolens repræsentantskab, eventuelle repræsentanter som er indvalgt i skolens bestyrelse genvælges. Genvalg af medlemmer af skolens bestyrelse kan kun undlades med generalforsamlingens tilslutning som ved lovændringerjfr. §4.
   Endvidere vælges 2 suppleanter, en 1. suppleant og en 2. suppleant.

§7.:
Bestyrelsen er beslutningsdygtig efter bemyndigelse ved den årlige generalforsamling.

§8.:
Der udsendes et elevskrift hvert år til jul.

§9.:
Hvis foreningen opløses, tilfalder de økonomiske midler Nørgaards Højskole.

 

 


 

Udgivet af Nørgaards Højskole.
Redaktion ved: Olav Liengård i samarbejde med elevforeningens bestyrelse.
Forsidetegning: Poul Nielsen
Billeder: Elever og lærere på højskolen samt Midtjyllands Avis.
Lay–out, sats og tryk: Bjerringbro Avis