NØRGAARDS
HØJSKOLE




Elevskrift 1984

 

 

Indholdsfortegnelse.

 Til gamle elever og skolens venner af Sørine og Aksel Kjær Nielsen.   3  Personaleliste.   70 
 Kære venner af Sørine.   5  Sommerkurser 1984.   72 
 Den spændende krise — der kan give folkeliv af Aksel Kjær Nielsen.   7  Indlæg i skoleavisen »Skriblen« af Søren Elkjær.   76 
 Ejnar Bløcher af Jørgen Nørgaard.   9  Venskab af Ole Lindhardt.   78 
 Danmark — set udefra og indefra af Vagn Jørgensen.  11  Ud — væk — bort — hjem af Palle Hejslet.   79 
 I sidste øjeblik af Benny Kastrup Hansen.  17  Hej alle lærere på Nørgaards Højskole af Flemming Kristensen. 80 
 Rapport om forsøg med kulturmennesket af N. C. Danhøj. 22  At tage hensyn af Anne Lise Balling. 82 
 Datalære på hjskolen af Birthe Stougaard. 28  Beretning fra elevforeningens generalforsamling. 88 
 Tekstil af Lis Fink. 31  Bestyrelsen for Nørgaards Højskoles Elevforening. 90 
 Idræt på højskolen af Bente og Henning. 34  Mere fra elevforeningen. 92 
 Indien af Olav, Helle, Lars og Hanne. 39  12 år som kasserer i elevforeningen. 96 
 Brev fra Merete. 42  Sammendrag af elevforeningens regnskab 1983/1984. 102 
 Grundtvig og den lille pige med det lyse hår af Erling Poulsen. 44  Medlemmer af bestyrelsen og repræsentantskabet. 103 
 Jyder dansede sig gennem Grønland. 48  Legatmuligheder. 106 
 Kunstkalender 1984 af Jørgen, Birgit og Espen. 51  Sommerkursus '85. 107 
 Kunstudstilling af Åge Jensen af Ann–Lis Herrlin. 55  Idrætsuge på Nørgaards Højskole '85. 109 
 Revyugen i februar. 58  Program 1984/1985. 111 
 Aktivitetskalender 1983/1984. 60  Hovedplan 1985. 112 
 Formandens beretning til repræsentantskabet. 66   Elevfortegnelse. 114 

 


 

Forklaring på symboler.Symboler.

Lige som de gamle vikinger indhuggede runer og helleristninger i klippesiderne, således har vi her forsøgt i deres stil at sige noget om denne skole. Som motiverne er historiske, er skolen det også. I øverste hjørne til højre har vi den ældste form for vort flag, et kors i ringen. Symbolet på tro og evighed. Jeg mindes den kloge forstander for Sveriges største arbejderhøjskole, Alf Ahlberg, der engang sagde: En kultur fødes med sin religion og går under med den.
     Midt i billedet finder vi skibet — vikingeskibet — havets betvinger. For vikingen var det vel nok symbolet på handling og kamp, for os er det snarest billedet på menneskelivets sejlads mellem de levendes land og de dødes rige, således som kirkeskibene også er det, som de hænger under de ærværdige gamle hvælvinger. Det er den samme symbolik, vi møder i oldtidens langdysse såvel som i kirkebygningens udformning i hovedskib og sideskibe.
     Øverst til venstre er et mærkeligt dobbeltsymbol, der findes på mange svenske helleristninger: Hesten og ankeret. Ankeret er håbets tegn, hesten var i den hedenske mytologi det væsen, der førte solskiven over himmelbuen. Hrymfakse, der hver morgen ved Dellings porte henter den nye dags sol. Håbet knyttes vel hertil, at vi ønsker, at der vil være mange dage for os østpå endnu.

 


 

Til gamle elever og skolens venner!

En mørkningstime, en stormfyldt efterårsdag, hvor skolen er oplyst, alle elever og mange medarbejdere er endnu igang med hvert sit arbejde i et godt højskoleforløb. En dejlig stund, en time, der giver glæde i sindet, og som giver en følelse af, at mange medvirker til gode højskoledage. — Sørine er nu hjemme igen, efter et år som leder af Kvindehøjskolen ved Knud Rasmussens Folkehøjskole i Holsteinsborg: også det er med til at gøre denne mørkningstime til noget dejligt.

 



     Det var et godt semester, der blev afsluttet i december 1983. — Hver dag i højskoleforløbet var præget af højskoleelever, der virkelig ville noget med højskoleforløbet og sig selv. Der blev fra elevernes side stillet krav, som gav gode udfordringer til os alle.
     For de fleste elever, var et 16 ugers højskoleforløb en oplevelse i sig selv, så de ønskede ikke at fortsætte i forårssemesteret, men søgte med gode oplevelser ud i dagliglivet. De mange nye elever ville som naturligt noget andet end de der rejste. — De evnede sammen med personalet at skabe et højskoleforløb, som var noget anderledes, end vi tidligere har oplevet, men et godt forløb, som gav indsigt i bl. a. stille manipulerende arbejde fra anarkister. Det gav en tid et spændt forløb, der var præget af nogen uro, men gav også mangen højskoleelev ny indsigt, som lukkede sanserne op, — værdier der nok er gode i en tid, hvor vi ofte bliver løbet over ende.
     Efterårssemesteret her i 1984 begyndte med alle senge optaget, og de sidste elever, der gennemfører det korte højskoleforløb på 8 uger, er godt igang. Vores engagerende og dygtige medarbejdere er sammen med højskoleeleverne igang med en hverdag, hvor de fastholder hinanden i opgaverne, og hvor der er tid til, at fantasien kan give idéer til et godt forløb og gode samarbejdssituationer. Det rekordstore antal elever til elevstævnet, de fyldte kursusaktiviteter i sommerperioden tyder på, at vi giver »det noget«, så stedet her er værd af gæste igen og igen.
     Tak til by og egn og vort bagland for jeres bidrag til gode højskoleforløb. At du bare var med, har betydet meget for skolen.
     En speciel tak til personalet, som ikke mindst netop i år har vist styrke, og godt højskolearbejde, men også har vist forståelse for, at Sørine tog det år i sit hjemland.
     Nu i denne mørkningstime, kan vi glædes over, at det var et spændende år for højskolen, for os i familien, men vi er også bevidste om, at nye dage kommer, som vil kræve en indsats. Det er dejligt, at vi kan hente styrke i bestyrelsen, repræsentantskabet og et godt samarbejdende personale.


     Til gamle elever, venner af højskolen og personalet.
     Glædelig jul og godt nytår.

Sørine og Aksel Kjær Nielsen

 


 

Sørine.
Sørine



Kære venner.




I elevskriftet i 1983 fortalte jeg om et kursus i skindbehandling og skindsyning, som varede 3 uger, jeg lovede da at skrive lidt mere om mit ophold på Grønland.
     Da skindbehandlings– og skindsyningskurset var færdigt i oktober, forberedte vi os til næste kursus, som er et 6–måneders ophold på Knud Rasmussens Folkehøjskole. Dette kursus ligner alle andre højskoleophold, men med visse forskelle. Eleverne kan ikke komme en tur hjem, ihvertfald tager kun nogle få elever hjem til jul og til påske, resten bor i 6 måneder på højskolen. Der er plads til 62 elever, heraf 12 på kvindehøjskolen. Formiddagstimerne er optaget af almene højskolefag for alle. Eftermiddagstimerne er for de fleste valgfrie fag, mens eleverne på kvindehøjskolen har liniefag. Al undervisning foregår på grønlandsk.

 
Elevhold på kvindeskolen, »Knud Rasmussens Højskole«.
Elevhold på kvindeskolen, »Knud Rasmussens Højskole«.

Elevhold på kvindeskolen, »Knud Rasmussens Højskole«.

 
Eleverne ankommer på forskellige tidspunkter, de første kommer allerede midt i oktober, de sidste midt i november. Her er forholdene allerede anderledes. Grønland er et stort land, og selvom rejsemulighederne er meget bedre i dag, kan man ikke samle alle eleverne på en enkelt dag. Det var det samme, da eleverne skulle forlade højskolen, det tog ca. 3 uger, inden alle elever var rejst.
     Da vi havde fordelt timerne og fagene, opdagede jeg, at der manglede materialer. F.eks. til historie findes der ingen bøger til voksenundervisning. Jeg måtte selv finde det meste at mit materiale og bruge tavlen ret så meget. Til min store skræk opdagede jeg, at jeg skulle bruge ny retskrivning, så jeg måtte selv igang med at lære det; det tog det meste af måneden, når jeg tog nætterne og weekenderne med til hjælp. I begyndelsen kunne jeg ikke skrive helt fejlfrit, så eleverne og jeg morede os sammen over fejlene, så der gik jo sport i at lære det nye grønlandske skriftsprog.
     I den første del af højskoleforløbet underviste jeg 12 timer på kvindehøjskolen og 5 timer på højskolen. Da der var gået 3 måneder, og vi lavede nyt skema, fik jeg flere timer, nemlig 3 timer syning og 5 timer regning. Vi havde en del aftenarrangementer, bl.a. havde vi hver søndag hyggeaften med underholdning, kaffe og sang. Ca. hver 3. uge elevfest med dans.
     Da vinterholdet var afsluttet, gik vi igang med at forberede os til sommerkurserne. Det første kursus holdtes i slutningen af juni, derefter et familiekursus. Det var første gang, man prøvede at holde familiekursus, men efter kursisternes evaluering, må det nok siges, at det var et vellykket kursus; de bad så inderligt om, at det måtte blive gentaget.
     Så har vi haft kursus for deltagere fra Danmark »Grønland '84«. Et kursus som også blev fulgt med stor interesse af deltagerne, alle danskere.
     Jeg deltog i august sammen med min mand i en folkedanserturné til flere byer på Grønland, en god tur med god stemning og stor interesse fra grønlændernes side.
     Som afslutning på mit ophold deltog jeg i et seminar, som vi kaldte »arktiske kvinders stemme«. Også dette arrangement var førstegangs kursus, men det bliver nok ikke sidste gang. Formålet med dette seminar var at få flere kvindeforeninger til at arbejde sammen, da deres idéer og tanker er de sammme. Der var indbudt 2 deltagere fra hver af 5 kvindeforeninger, 2 fra Alaska — 2 fra Canada, plus andre interesserede. Meget livlig uge med interessante emner og god enighed til sidst, på trods af aldersforskellen, forskellige lande og dialekter.
     Til sidst var der ligesom sidste år skindkursus for 26 damer, fra Nord– og Østgrønland. Kurset gik endnu bedre end sidste år, måske også fordi, jeg havde mere rutine i at arrangere og var kendt med lokaleforholdene.


     Glædelig jul!
     mange hilsener

Sørine

 


 

Axel.
Axel



Den spændende krise — der kan give folkeliv.




Der ligger i tiden, en ny chance for folkeliv og værdighed, spiren er i vækst, den kræver blot næring og lys, så den kan trænge igennem skorpen af bureaukrati og organisationsvældet.
     Det daglige arbejde på en dansk folkehøjskole, hvor eleverne er børn af økonomisk velfærd, folkelig og kulturel dødvande, er dagligdagen præget af at skabe vækstbetingelser for den spire, der kan give liv. Det er ingenlunde en let opgave, idet vores hverdag på utrolig mange områder er påvirket af samfundsskabte forureninger i form af bureaukrati, organisationsvælde, kompliceret teknisk udvikling, restriktioner, tilsyn, vejledning, delvis uforståelig kommunikation og egoistiske holdninger, altsammen født, gødet og i god vækst, under skiftende regeringer, i de sidste 20—30 år.
     For elever der vil på højskole, må situationen før opholdet, og ofte langt ind i højskoleopholdet, opleves som et virvar af forhold, der skal afklares. Det er ikke nok at ville. Der er rigtig mange muligheder, også økonomisk, men der er for mange ikke reel mulighed for selv at vælge, eller tage stilling. Elever må hengive sig til vejledning, og hvad andre mener tjener den kommende højskoleelev bedst. Selv det at ønske et højskoleophold er slet ikke så lige til. Af hensyn til de kommunale budgetter og beskæftigelsen i egen kommune, vejledes eleven ofte over i alternativer, som f.eks. daghøjskoler, erhvervsforskoler, lokale projekter eller lignende.
     Den højskolesøgende gør sig ofte tanke om værdien i at flytte fra det hjemlige miljø, men oplever i stedet for en stavnsbinding, en løsning af den unges ledighed, der her og nu tjener den hjemlige kommune økonomisk og beskæftigelsesmæssigt. Vejledning uden tanke for værdien i at mennesket bør skifte ud fra eget valg, men den enkelte berøves muligheden: alt dette skabt af særinteresser, organisationssystemer, bureaukrati, restriktioner, vejledning m.v. Nævnte stavnsbinding berøver mennesket friheden til valg, fratager mennesket værdigheden og virkelyst. Ja selv fantasien sættes i stå. Informationsmængden og kvaliteten af den er dræbende — i bedste fald uforstående — men vejledningen lettes jo også, hvis der ikke stilles spørgsmål.
     Ovenstående er problemstillinger, som mange højskoleelever har stiftet bekendtskab med forud for højskoleopholdet og ind i de første uger, ligesom det ofte er det, højskoleeleven vender tilbage til bagefter.
     Umyndiggørelsen, det at flygtiggøre ansvar, fratage lysten til at virke og bruge de evner, som det enkelte menneske er i besiddelse af samt undertrykkelse af fantasien. Det er altsammen en udfordring for højskolen lige nu, og i tiden der ligger foran os. Ja en højskoleopgave i en krisetid er det at skabe bedre livsbetingelser for menneskelivet. Vi skal som borgere forstå, at vi har ret til, at samfundssystemet giver en hånd med, ikke mindst til dem, som er dårligst stillede, men det er vores selvkontrol og personlige styrke, der skal sige: »Vi kan selv.«
     For os i højskolen ligger der i ovenstående mange udfordringer. Vi skal ikke tage alt for gode varer. Vi skal være kritiske, men også evne at bygge videre på de fantastiske gode værdier, som de ældre generationer har skabt. Men først og fremmest er det vores opgave at skabe liv, at give lyst og tro på livet.
     Vores højskoletilbud bygger på personlighedsudvikling.
     Vi skal give styrke til at møde arbejds– og fritidslivet.
     Vi skal medvirke til, at højskoleelever finder eget værd, og får gode oplevelser i et reelt demokratisk og ansvarligt højskoleforløb. Det at fastholde hinanden, give hinanden gode oplevelser, f.eks. ved at have tålmodighed til at gå i dybden, kan sammen med gode arbejdsvaner blive værdier, som den enkelte kan bygge videre på.
     Højskoleeleven skal opleve at noget lykkes, men at man også kan hente erfaringer, når tingene ikke kom til at hænge sammen. Ja, de må selv prøve. Uden sikkerhedsnet skal de kunne tage ansvar for selvvalgte handlinger.
     Det kunne være, at vi af den vej gav højskoleeleven ny værdighed og styrke, ja måske ville fantasien og evnen til at fastholde sig selv styrkes.
     Højskolearbejdet i en krisetid — må være at give næring til det danske folkeliv, at oplyse så vi evner at forstå hinanden, også u–landene, at vi vil afstå fra egoisme og fremme frodighed mellem mennesker, — også det at give, uden at få.
     Alle, også de mange som nu er arbejdsledige (arbejdsfri), må gennem et højskoleforløb føle sig styrket til at gå videre med sig selv. Ja det er godt at kunne oplyse sig selv, give sig selv nye erfaringer, så føler man sig som borger i et samfund, og er i stand til at give en hånd med, men så har man som menneske også den værdighed og styrke, der skal til for at sige, »jeg kan selv«.
     Vi må give næring til, at samfundet vil gro nedefra, ja der vil være vækstbetingelser, så vi kan rense ud i formynderiet. Det giver næring og vækstbetingelser til et folkeliv.

Aksel Kjær Nielsen
forstander

 


 

Ejnar Bløcher.


Ejnar Bløcher f. 30/11 1904 døde 26/11 1983 — kort før han ville være blevet 79 år gammel — og ligger begravet på kirkegården i Haderslev, den by, der i hele hans lange liv var byen i hans verden. Her gik han i skole — dengang den tyske skole — her oplevede han som ung den vigtige afstemning i 1920, der rykkede grænsen ned til Skelbækken og gav

 
Ejnar Bløcher
Ejnar Bløcher.

Ejnar Bløcher.

 
ham det statsborgerskab, der for ham og hele hans familie var det eneste acceptable. Han tog en uddannelse som arkitekt, arbejdede en overgang på de store arkitektkontorer i København, der forestod opførelsen af Lillebæltsbroen. I 30'erne vendte han så tilbage til Haderslev og nedsatte sig som arkitekt med egen tegnestue. Dengang var det ganske naturligt, at teknisk skoles lærerstab rekruteredes blandt selvstændige erhvervsdrivende, og Ejnar Bløcher underviste ved siden af sin arkitektvirksomhed i 25 år på teknisk skole i Haderslev.
     I 1958 måtte Bløcher på grund af en øjenlidelse ophøre som arkitekt, og da der netop da var mulighed for på Nørgaards Højskole at tage de gamle højskolefag fra Vallekilde i 1890'erne op — teknisk tegning, matematik og fysik — blev Ejnar Bløcher og Fritz Nielsen ansat samtidigt, for at bygge disse nye fag op i en teknisk forberedelseslinie.
     I en lang række år forestod Bløcher undervisningen på denne linie og gav ikke blot sin faglige viden videre, men med sin egen erhvervserfaring som baggrund kunne han give eleverne en fornemmelse af det væsentlige i fagene — en respekt for præcision, nøjagtighed, sirlighed.
     Ejnar Bløcher var nok den præcise og saglige underviser, som stillede ekstra krav i sine fag, men han kunne også være en lystig fætter, og som sådan kunne han optræde og vække moro. Han blev meget påvirket af sine kollegers højskolefag — især af Rask Nielsen og Fritz og tog således inspireret nye områder op indenfor især litteraturen, og fortolkede både mere løsslupne, men bestemt også dybt alvorlige tekster, når vi havde underholdning.
     Bløcher flyttede ikke fra Hadsten, men dog med skolen til Bjerringbro i de tre sidste år og kom her også til at yde en betydelig indsats inden han modstræbende måtte erkende, at han var blevet 70 år.
     Han og Grethe Bløcher blev boende i deres lejlighed på Nørrevang 5 i Hadsten. Hans sidste år her blev præget af et fald på det glatte fortov, hvilket medførte længere tids sygeleje, af hans guldbryllup sommeren 1983 og meget smerteligt af Fritz Nielsens død.
     Som hans virke på Nørgaards Højskole her er skitseret vil vi huske ham som medarbejder.

Jørgen Nørgaard

 


 

Vagn Jørgensen.
Vagn Jørgensen



Danmark —
set udefra og indefra.




Træerne i de danske bøgeskove var dækket af de smukkeste grønne blade i midten af maj. Sådan har der altid set ud i Danmark på den årstid. På samme tid i år sad jeg i et rækkehus i Nuussuaq (en forstad til Nuuk, den største by i Grønland) og skrev et brev til familie og venner. Begyndelsen til brevet lød som følger:

 

Nuussuaq, den 20. maj 1984

Midt i ugen skinnede solen varmt og dejligt. I dag er det snestorm igen, selv om vi er midt i maj måned.
     Foråret er kommet meget sent i Grønland i år. Vinteren her har, som det måske er rygtedes, været usædvanlig kold og hård. Det er den tredie isvinter i træk, og det sætter sine spor — bl.a. i ret voldsomme problemer i fiskeindustrien. Flere private fabrikker har på det seneste måttet standse betalingerne, KGH har et voksende underskud i sin produktion, og kommunekasserne er flere steder ved at være tomme.
     Naturens kræfter er langt mægtigere end alle mulige menneskelige anstrengelser. Hvad enten Grønland er med i EF eller udenfor, hvad enten landsstyret hedder Siumut eller Atassut, så er dette samfund særdeles sårbart, så snart det er dårlige tider for fiskeri og fangst.
     Gennem 1960erne blev Grønlands traditionelle erhvervsliv lagt om til industriel forarbejdning af de levende ressourcer, især af torsk og rejer. Dengang regnede alle sagkyndige med, at der skulle etableres store fiskefabrikker i de fem største »åbentvandsbyer« på vestkysten. Byerne skulle vokse, og velstanden skulle brede sig. F.eks. skulle Paamiut (hvor der i dag bor ca. 2.600) have været en by på omkring 10.000 indbyggere med dertil hørende institutioner.
     Men sådan gik det ikke. I stedet for den forventede indhandling på 40.000 tons torsk i hver af de fem byer er den samlede fangst i 1983 opgjort til ca. 50.000 tons for hele landet. Noget lignende er tilfældet for andre typer af fangst.
     Den økonomiske plan fra tresserne slog fejl. Samtidig gik det også jævnt dårligt på mange andre måder. Flytningen til større byer, de store fødselstal og den forhastede tekniske udvikling har næsten ingen eller intet kunnet hamle op med. Heri ligger mange af årsagerne til de vanskeligheder, som det grønlandske samfund i dag kæmper med: ustabil økonomi, boligmangel, alkoholmisbrug, uddannelseseksplosion, identitetskrise.
     De fleste af fejltagelserne i de seneste 25 års danske politik i Grønland har ingen ønsket. Beslutningerne, både i Grønland og i Danmark, er truffet i den bedste hensigt. Men til gengæld ikke altid med den ønskelige indsigt eller forstandighed.
     Sammenlignet med, hvilke borgerkrige og andre ulykker, som har hærget andre tidligere kolonier rundt om i verden, så er overgangen fra koloni til hjemmestyre i Grønland gået ret godt.
     Danskerne får af og til skylden for alt, hvad der går skævt i Grønland. Det er nok ikke rimeligt. På den anden side påhviler der stadig Danmark et meget stort ansvar for ikke blot at vaske sine hænder og gå sin vej fra de uløste problemer.


     Vi flytter til Danmark nu til sommer. Det kan måske for nogen se ud, som om vi netop lader problemerne ligge. Jeg mener dog selv, at jeg efter 7 år i Grønland med rimelig god samvittighed kan overlade det til andre at fortsætte, hvor jeg slipper.

 
Dimission af nyuddannede lærere — juni 1979.
Dimission af nyuddannede lærere — juni 1979.

Dimission af nyuddannede lærere — juni 1979.

 
 
 
Camilla og Maria på sejltur i Godthåbsfjorden — september 1979.
Camilla og Maria på sejltur i Godthåbsfjorden — september 1979.

Camilla og Maria på sejltur i Godthåbsfjorden — september 1979.

 
     I de syv år har jeg været deltager i en hastig udvikling inden for læreruddannelsen — og ikke mindst HF, som har været min hovedbeskæftigelse. HF–kurset er nu veletableret, og de fleste begyndervanskeligheder er klaret. Der ligger en ret fast afstukket kurs, som mange dygtige og energiske folk har bidraget til i årenes løb.
     Ud over at undervise har jeg været først studievejleder og derefter adm. inspektor på HF–afdelingen. Siden januar i år har jeg så derudover været studielektor/souschef, fordi min kollega forlod stillingen med meget kort varsel.
     I den politiske debat i Danmark tales der af og til om, at det danske samfund giver et meget stort årligt bidrag til, at Grønland kan klare sig. (Som næsten alt i dansk debat handler det om kroner og øre).
     Til gengæld har Grønland bl.a. bidraget med, at mange unge og uerfarne mennesker får chancer for at supplere deres teoretiske uddannelse fra Danmark med praktiske erfaringer. I Grønland vil næsten alle danske få rige muligheder for at prøve langt mere, end der er plads til i det danske system.
     For nogle år siden var jeg vikar på Båring Højskole, og den tid har jeg ofte tænkt tilbage på med glæde. Så jeg har de bedste forhåbninger om i Bjerringbro at finde noget af det samme, som den gang var positivt for mig: en skole med vide rammer, hvor folk med meget forskellig baggrund arbejder sammen, om fælles mål.
     For 50 år siden var det almindeligt, at unge akademikere prøvede lidt forskellige typer af arbejde, før de slog sig ned, hvor de bedst kunne trives. Med arbejdsløshed o.s.v. er det næsten ikke muligt at skifte f.eks. skoleform. Jeg er glad for at få denne lejlighed til at søge nye udfordringer. Ikke, fordi jeg er træt af HF/gymnasie/seminarie–verden, slet ikke. Men er job i dag... og til en lærer med ét fag? Desuden er højskolen samtidig en opfyldelse af en gammel drøm, fra tiden i Båring.
     Børnene og jeg rejser om en måned fra det sted, hvor vi har haft mange udfordringer og mange oplevelser, som vi aldrig glemmer. Vi flytter til Danmark, hvor vi kommer fra, og hvor vi føler, at vi hører til. Vi glæder os til at se jer igen. Siden jeg skev brevet i maj, er vi så flyttet til Bjerringbro, og vi har nu været her i knapt et halvt år.


     Det er en meget stor omstilling, og vi er vel ikke færdige med den endnu. Men i hvert fald føles det godt at være hjemme, at være i Danmark igen.
     Når man — som jeg nu har haft mulighed for det — opholder sig i udlandet en årrække, får man samtidig alle tiders chance for at se danskerne lidt udefra. Det er ikke altid noget kønt syn. Men det er dog opmuntrende, at vi, sammenlignet med så mange andre folkeslag, har formået at skabe et samfund, vi kan være stolte af.
     Nok er der mange problemer i Danmark i dag. Nok er der arbejdsløshed, økonomisk nedtur, rodløshed og så videre. Men samtidig har landet beholdt en af de højeste levestandarder i verden. Og samtidig har befolkningen klaret omstillingen fra landbrugs– til industrisamfund uden voldelige midler. Danskerne har, på trods af deres daglige portion brokken sig, beholdt deres humoristiske sans og deres social–liberale grundholdning. Folk her i landet kan blive uenige om mange ting meget hurtigt. Men når det virkelig kniber, er der dog enighed om, at ingen skal lide egentlig nød. (At opfattelsen af nød så har ændret sig drastisk, er en anden sag. For 20 år siden måtte pantefogeden fjerne alt overflødigt, kun bord, seng og stol skulle han holde sig fra. I dag må han nok ikke lægge hånd på hverken farve–tv eller hi–fi anlægget?). Når man kommer lige fra et land, hvor hver sjette indbygger i hovedstaden står på boligkontorets akutliste, dvs. som ikke har et sted selv at bo — ja, så kan det være svært ikke et trække på smilebåndet, når de forskellige professionelle organisationsfolk fortæller i tv–avisen, at nu går alle hans medlemmer (igen) fra hus og hjem.


     Hvordan er det så at blive højskolelærer igen? Det føles rart, og samtidig er det ikke nogen gentagelse. Elevgruppen er anderledes, og deres baggrund er anderledes. Dog har de noget grundlæggende til fælles.

 
Isvinter i seminariets gård — april 1983.
Isvinter i seminariets gård — april 1983.

Isvinter i seminariets gård — april 1983.

 
     Dette fælles træk kan jeg bedst beskrive ved at læse et digt fra 1961 af Ole Wivel:
Paa højskole.
Isoleret og fortabt i sine fortrængninger
vranten og ordblind af lutter angst
kanter han sig ind ad døren
for at høre om ung lyrik
den franske revolution
og molekylestrukturer.
Griber sig i at snakke med sig selv
og rødmer
men meddeler sig nødig til andre.
Det typiske tilfælde ikkesandt?
Erhvervshæmmet ingen kundskaber og nu
fyldt med sære forestillinger et kaos
summende af lys Hellas' varmedis
og jødefolkets mægtige røst
i profeternes mund.
Psykologer vilde muligvis trække paa skuldrene
meget bedre
at faa ham Rorschachprøvet og snarest
i analyse.
Men folkedans og fællessang
foruden det særlige grundtvigske vokabularium
(jætteværk rodægte bønder
skjoldmøstammen bold)
har sin ejendommelige virkning.
En dag smiler den mørke
og opfatter verden som ordnet fra begyndelsen
men grundigt forkludret undervejs.
Hør han henvender sig til en kammerat!
Visdommen fra talerstolen blev glemt
med samt folkehaabet og gyldenaaret.
Men i samtalen begynder livet igen.
Fra »Templet for Kybele« (1961)

     Digtet fortæller om, hvad mange højskolelærere kender til. Nemlig den næsten utrolige udvikling, som et helt ungt menneske kan gennemleve i løbet af blot en halv snes måneder (eller mindre) på en folkehøjskole. Det er dette på en gang stærke og forbavsende udtryk for liv, som fanger mig, — som fascinerer mig. Det er spændende at opleve. Og det er ikke mindst spændende selv at deltage aktivt i oplevelsen.

Mange hilsener fra Maria, Camilla og Vagn Jørgensen

 


 

Benny Kastrup Hansen.
Benny Kastrup Hansen.



I sidste øjeblik.




Fortiden.
Børnene var alle henne for at se den var igang: vandmøllen. Nogle munke havde opfundet en ny teknik til at male korn i stedet for de hånddrevne kværne, og børnene, nysgerrige som de nu engang er, løb straks afsted for at se, hvad det var. Sådan fortæller Peter Seeberg i begyndelsen af sin novellesamling »Om fjorten dage«. Børnene får set den ny vandmølle, en enkelt skal også røre ved et af hjulene, trods dets stærke fart. Tiden iler for børnene ved synet af dette forunderlige nye, som bliver præsenteret. Fantasien arbejder hos dem, og de prøver at sætte fænomenet ind i kendte helheder. Dog bliver de brat vækket til dåd igen ved hjemkomsten til hjemmet, hvor de bliver skældt ud for at løbe efter sådan noget »klerkelort«. Peter Seeberg skriver: »Her hos os kunne vi godt klare os med håndværk. Og se så at komme igang. Og der sad vi så og drejede allesammen på vores dørtærskel. Om kap. Det glemmer vi aldrig«. Forældre og børn genkender sikkert denne situation, hvor forældre er tilbageholdende, mens børnene er ligefremme og nysgerrige for at se, hvad nyskabelsen er. De ældre har mange grænser, der skal overvindes inden det er accepteret og indgået i tilværelsens rammer.
     Peter Seeberg har i novellen dateret denne episode til den 7. marts 1119 i Franken. Men denne opfindelse var ikke ny. Beskrivelser af en vandmølle går tilbage til før Kristi fødsel. Men det var munkene som i tiden efter 1100–tallet var med til at vandmøllerne blev sat i system rundt omkring i Europa. Ethvert vandfald blev udnyttet, der blev grebet ind i den eksisterende produktion, og et nyt led kunne beherskes hurtigere og bedre. Merudbyttet kunne stige, godsejeren eller klosteret havde nu mere magt og kontrol, området kunne monopoliseres, og arbejdsgangen rationaliseres og indbringe økonomiske gevinster ved afgifter.
     Indførelse af vandkraft var en kolossal energiteknisk ændring, ikke kun til at male mel, men også i andre produktionsprocesser, fx. garve huder, brygge øl m.m.
     Mange tekniske opfindelser har siden set dagens lys. Opfindelser, nyskabelser, som langsomt efter generationers tilvænning er gledet ind i dagens rytme og dermed i menneskets bevidsthed, både som hjælpe– og undertrykkelsesmiddel. Der er en nær forbindelse og sammenhæng mellem teknologien og det enkelte menneskes tilværelse. Teknologien er et spørgsmål om, hvordan vi som mennesker forholder os til naturen. For børnene, som for tusind år siden så vandmøllen, for indianerne og eskimoerne har forbindelsen til naturen været anderledes end i dag. De har haft en respekt og ærbødighed over for tilværelsen, hvor ligevægt og balance er grundlaget for livet.


Nutiden. (hvornår er det sidste øjeblik?)
Da Mediekommissionen i 1980 blev nedsat, for at den kunne hjælpe politikerne med at træffe de rette beslutninger, var det i sidste øjeblik. Forskellige virksomheder var langt fremme med forskning og fremstilling af nye produkter, antenneforeninger havde allerede kabellagt en del af Danmark, de fire teleselskaber var ved at lægge lysledere ned, tv– og kommunikationssattelitter var sendt op og endnu flere under forberedelse, og på avisområdet var tekstbehandlingsanlæg ved at skubbe det grafisk arbejde ud som håndværk. Det var i sidste øjeblik!
     Mediekommissionen er blevet betegnet som en moderne form for stænderforsamling, hvor embedsmænd, virksomhedsledere og faglige pressionsgrupper, — og dermed specielle faglige og økonomiske interesser — har været kernen bag arbejdet. Interesseområderne er blevet vejet op mod hinanden på tekniske felter og resultatet er blevet forskellige tekniske kompromisløsninger. Eksperternes forslag til politikerne er i dette tilfælde blevet nogle løsninger, hvor det primære bliver en diskussion om økonomiske talstørrelser, dansk industrieksport og bevarelse af et antal arbejdspladser ud i fremtiden. Men det væsentligste: idéen med løsningerne, sigtet med det, er ikke kommet med i de forskellige betænkninger. Det kulturpolitiske mangler:

Hvad vil vi egentligt med et dansk tv–2?
Hvad vil vi bruge de mange fjernsynskanaler til?


     Men det er ikke kun på landsplan, at der arbejdes ihærdigt for at få klarlagt nogle af de mediemæssige problemer og spørgsmål. Også lokalområder har fra starten været stærkt interesseret i at få udbygget deres antenne– og kabelnet hurtigt, så de enkelte husstande har mulighed for at være med i kapløbet om de 24 tv–kanaler. I Bjerringbro kommune blev et initiativ startet for sommeren 1984: en lokal mediekomite blev nedsat. Initiativtageren var et privat ingeniørfirma, som havde kommerciel interesse i at få projektet igang, og det blev derfor til et samarbejde med beboerforeninger, kommunen, kommunalpolitikere og kulturelle institutioner. Det samme mønster, som jeg i det foregående har gjort rede for med hensyn til interesseforløbet i Mediekommissionen, har været drivkraften i den lokale mediekomite: flere tv–kanaler til forbrugerne skal være med til at finansiere et kommende

 

 
bredbåndnet/hybridnet, der kan være den foreløbige infrastruktur for fremtidens informationssamfund. Forbrugerne betaler.
     Men hvad vil vi med flere tv–kanaler i Bjerringbro kommune? Er vi interesseret i at se fransk tv? Kan man være sortseer på en russisk kanal? Bliver fremtidens prestige for lokalområdet antallet af kanaler?
     Disse spørgsmål er ikke blevet debatteret. Og nedbøjet må man konstatere at de, ligesom andre teknologiske fremtidsplaner, kun spagfærdigt bliver behandlet. De tekniske løsninger med relæstationer, samarbejdet med Jysk Telefon, antenneforeningernes planer og parabolernes størrelse optager debatten. Mere spændende bliver dog afvejningen mellem den centrale og decentrale styring: rollefordelingen mellem offentlig regulering/mediekontrollerende og lokal privatisering. Men hvem siger, at de samme midler og fælles anstrengelser ikke kunne bruges til lokale egnsteatre? At der i de nye lysledere ligger nogle fantastiske muligheder for at udvikle fremtidens informationssamfund, også på det lokale område, er givet. Lykkes planerne for at gøre Bjerringbro kommune til et forsøgsområde, hvor idégrundlaget ikke kun er tv, men hvor der bliver muligheder for forbindelser mellem husstand og bibliotek, fra højskole og til rådhuset, forbindelse fra private husstande og virksomheder til databaser, etablering af lokal–tv m.m.? I så fald rummer projektet visioner for udbygning af demokratiet, men vi må være opmærksomme på de reelle og lokale muligheder for medindflydelse, så det ikke bliver et teknokratisk bedrag, som det såkaldte »instant–democracy«, hvor den enkelte via et trykknapsystem kan vælge mellem nogle på forhånd faste muligheder.

 


 
     Spørgsmålet er ikke kun om statsdirigering eller decentralisering med informatikken som hjælpemiddel, men i høj grad om hvordan vi gør det.


Fremtiden.
Når der i foråret 1984 blev dannet en græsrodsbevægelse, FOT, Folkelig Oplysning om Teknologi, var det fordi, vi manglede en tilbundsgående debat og samtale om disse ting. Nogle af de forudgående eksempler viser, at det især er forskning inden for den private sektor, som er med til af fremlægge teknologiske løsninger og valg, uden at politikerne og menigperson har overblik og indsigt i de valg, der kommer til at danne grundlag for fremtiden: fremtidens børns livsgrundlag. Det er derfor oplagt, at der ligesom ved energioplysningen i slutningen af 70'erne, må planlægges en landsdækkende og lokal oplysning om teknologi. Det er et spørgsmål om folkeoplysning og aktiv folkelig deltagelse, ikke kun i debatten, men en aktiv medleven i de eventuelle forsøgsprojekter som allerede er ved at blomstre op på idéplan, og fx. i Åbenrå på handlingsplan. Som en del af lokalsamfundet har højskolen med et folkeligt og kulturelt udgangspunkt en vigtig opgave: aktiv handlende og folkeoplysende. På højskolen har vi taget initiativ til en lokal oplysningskampagne i 1985 om informationssamfundet, hvor kommunen, skoler, virksomheder, oplysnings– og fagforbund, biblioteket m. fl. er involveret.
     Der er stærke kræfter igang for masseproduceret elektronisk underholdning, fjernkontrolleret arbejde, samkøring af registre — eller såmænd inden for arvelighedsforskningen at producere dyr som går på tværs af de almindelige dyrearter: de tekniske muligheder kan hurtigt overskride vore etiske værdier, så mennesket bliver underlagt eksperternes små nicher. Det gælder om, at vi som kun har almen kendskab til det, får lov og tager initiativ til at være med til at sætte et præg på helheden af tilværelsen. Det er os, der skal udforme teknologien og fravriste monopolet af eksperternes hænder. En af drømmene på dette område kan være lokale medieværksteder, hvor vi sammen via samvær og samtale kan bruge det tekniske som et hjælpemiddel. Folkets utopi må være det afgørende i modsætning til magthavernes og teknokraternes drøm om informationssamfundet.

Benny

 


 

Niels Christian Danhøj.
Niels Christian Danhøj.



Rapport om forsøg
med kulturmennesket.




Mennesker, der holdes indespærret i bure og kasser, skal luftes ligesom hunde i fangenskab. Dette gøres bedst på følgende måde. Man tager en bil, spænder en anhænger bagpå, anbringer de mennesker, der skal luftes, på cykler, hvorpå man kører i forvejen. Menneskene vil nu følge efter bilen, idet man forvejen har vist dem, at bilen indeholder foder og drikkelse, samt reservedele og iltapparatur til såvel cykler som mennesker. Det hænder, at cyklerne vælter, hvorfor det er praktisk også at have lappegrej til mennesker med. Tag også en stor pose talkum med, idet det både kan bruges til slanger og balder.
     Skulle enkelte af menneskene være af særlig hurtig race, kan man spare på cyklerne ved at lade 2 til 3 mennesker nøjes med en enkelt cykel, som de så skiftes til at benytte. Man udnytter herved det såkaldte pacemaker–system, idet det jo gælder om, at indhente cyklisten for at det kan blive vedkommendes tur til at cykle.

 
Telte, cykler, hav, rod cg problemer med primussen.
Telte, cykler, hav, rod cg problemer med primussen.

Telte, cykler, hav, rod cg problemer med primussen.

 
 
 
Røgning af 100 fisk på 2 timer.
Røgning af 100 fisk på 2 timer.

Røgning af 100 fisk på 2 timer.

 
     Drejer det sig om et større kobbel mennesker, er det praktisk, at man har 2 biler til disposition, gerne med radiokontakt til hinanden, idet den ene bil kan bruges til at indhente mennesker, der forvilder sig bort fra den på forhånd aftalte rute.
     Mennesket kan i gennemsnit køre ca. 25 km på en 3/8 liter farvet vand tilsat kuldioxid. Det er tilrådeligt at fodre rigeligt undervejs med et fiberholdigt indhold, idet tarmluften (onde vinde) skaber en raketvirkning, hvorved hastigheden kan sættes op med ca. 10 pct.
     Hvis man er særlig smart, kan man med fordel lade de pågældende mennesker selv skrue den cykel sammen, som vedkommende selv skal køre på. Derved undgår man ofte ævl og kævl menneskene imellem, som jo er særdeles typisk for flokdyr. Hvis man sørger for at der i flokken er enkelte hylende og støjende individer, kan de som regel underholde sig selv i aftentimerne med hyl og strengeleg, hvorved man selv kan få fred og ro til at sove og slappe af.
     Menneskets latinske navn er homo sapiens = det forstandige menneske. Dette gælder dog ikke i alle sammenhænge. Mennesket har en ejendommelig tilbøjelighed til at knytte sig til døde ting, som det så slæber rundt med i kasser, sække o.l., og ve et andet individ, hvis denne såkaldte ejendomsret krænkes. Anderledes er det med gruppens fælles–ejendele, f.x. fiskestænger, som man med stor fornøjelse tramper på, evt. for at undersøge om disse nu også er så stærke, som der bliver sagt, eller man undersøger om kikkerter nu også er vandtætte ved at lægge dem i blød i bundvandet i en båd.

 
5–årige Thomas var med i Tange og tegnede dette kort.
5–årige Thomas var med i Tange og tegnede dette kort.

5–årige Thomas var med i Tange og tegnede dette kort.

 
Skulle en arm knække eller blive skæv, afmonteres den ved med et hårdt slag af en hammer, at uddrive den såkaldte kilebolt.
     Mennesket er af zoologen Desmond Morris også blevet kaldt den nøgne abe; idet den er den eneste abe uden pels af de 193 arter, der lever på jorden. For at kompensere på dette er det nødvendigt med vandtæt overtrækstøj og på fødderne gummistøvler. Man kan afprøve denne kunstige pels ved at tage en mindre gruppe med ud i både i en vindhastighed af ca. 10—12 sekund/meter, hvorpå man først sejler med vinden, hvorved de fleste grupper føler sig trygge, og hvis solen så skinner tager de så hyppigt den kunstige pels af. På det stadie af eksperimentet vender man så bådens retning, så den nu går på tværs af bølgerne; derved opnår man, at bølgerne nu vil sprøjte ind over gruppen.
     Ved montering af pneumatiske ringe, skal man være overordentlig omhyggelig med at iagttage følgende regel: »start med pålægningen af dækket ved ventilen, sørg for at ventilen kommer inden for kanttråden og slut montagen modsat ventilen« — i modsat fald kan man som rytter på en tandem, hvor lufttrykket er mere end fordoblet, komme ud for kraftige explosioner.
     Ønsker man at fange fisk, bør man sejle hen, hvor fisken er. Til dette bruges specielle blå agentbriller, hvorved man kan se vanddybderne, og hvor de større fisk står.
     For at de unge hanner ikke skal geråde i voldsomme parringskampe, bilder man dem ind, at rå hvidløg er godt for potensen (for resten rigtigt). Derved opnår man, at hunnerne nægter at være i telt med hannerne,

 
Hiv oh høj — torvet sprang.
Hiv oh høj — torvet sprang.

Hiv oh høj — torvet sprang.

 
 
 
Skolens båd på vej mod fiskepladsen.
Skolens båd på vej mod fiskepladsen.

Skolens båd på vej mod fiskepladsen.

 
hvorved flokken er langt mere rolig at have med at gøre. En af de næste urter, jeg skal til at arbejde med, er Ramsløg — allium ursinum. Richard Mabey skriver i sin bog »Naturens vilde gaver« følgende: »For yndere af stærk hvidløgssmag er ramsløg sagen; alle dele af planten lugter altgennemtrængende, særlig når den skades ved plukningen. Selv når den er indpakket i flere lag aviser og forvist til bagagerummet i bilen, kan det blive nødvendigt at køre med åbne vinduer«. En af de morsomste ting er at få mennesker, årgang 1984, til at spise rå muslinger. Hvilke ansigtsudtryk; men de har selvfølgeligt også gået til dramatik i skolen.
     Vil man afprøve gummibuksernes styrke, binder man et tov i en båd med en løs kællingeknude og beder én med mistænkelige gummibukser, om at lægge alle kræfter i. Knuden går uværgerligt op, og mennesket vil trimle om i vandet. Hvis bukserne revner med et knald, duer disse ikke.
     Et WC er en livsnødvendighed, men dette er ikke noget problem. Man nedsætter et demokratisk valgt udvalg, og da det er lærenemme unge mennesker, finder de hurtigt ud af, at skal dette problem løses ordentligt, henvender man sig til Skrot–Orla, som jo også ophugger gamle DSB–vogne, får et fint sæde og laver det hidtil fineste latrin der nogensinde er set.
     Naturligvis kunne en lejr som vor, i et sommerhusområde, kun vække bekymring hos landliggerne. Flere var henne for at læse det opslagne

 
En meget præsentabel lejr.
En meget præsentabel lejr.

En meget præsentabel lejr.

 
reglement for den lånte plads. En enkelt indgav politianmeldelse; men politiet ønskede ikke at gribe ind før dagen efter vor afrejse. Jeg har stor beundring for vor moderne rum–abe. Der er eksempler på, at individer, der i vinter gik i coma ved at skulle bevæge sig til 7—22 kiosken, kunne tilbagelægge de ca. 90 km på timer og 20 min. på hjemvejen.

Nørgaards Forsøgsstation for homo sapiens
N. C. Danhøj
forsøgsleder

 


 

Opslag den morgen alle tog på tur.

Vejret i de
kommende dage!

MANDAG:
Frisk til hård sydvestlig vind, halvskyet til letskyet vejr og byger. Maksimumtemperaturer fra 13 til 18 grader, minimumtemperaturer 7 til 12 grader.


TIRSDAG OG ONSDAG:
Frisk sydvestlig vind, senere stiv kuling. Ret hurtigt vekslende, men i dagtimerne antagelig dog ret ringe skydække. Til tider regn eller byger. Maksimumtemperaturer 13 til 18 grader, minimumtemperaturer 7 til 12 grader.

TORSDAG OG FREDAG:
Frisk til hård vind, til tider stiv kuling omkring sydvest. Skyet til overskyet og en del regn eller regnbyger. I løbet af fredag ventes vestlig frisk til hård vind og vekslende skydække med enkelte byger. Temperaturer fra 14 til 18 grader, om natten mellem 8 og 12 grader.


Husk solbriller!

 

 

Danhøj

 


 

Datalære på højskolen.

Imens jeg sidder her og spekulerer over det indlæg omkring »EDB på højskolen«, som jeg er blevet bedt om at levere til årsskiftet, sidder jeg og bladrer i en stak af de reklamebrochurer, vi alle med mellemrum får smidt ind af brevsprækken. Det første er et legetøjskatalog, og da jeg selv har to små drenge, må jeg jo lige orientere mig om, hvad der nu er populært. Stor er min overraskelse da jeg ser, at halvdelen af kataloget er fyldt med reklamer for forskellige elektroniske spil. — Herregud, de går jo kun i børnehave, kan det da være meningen, at vi allerede nu skal have aftensmaden spoleret af plagerier for den slags ting.
     Det næste katalog er fra den lokale boghandler, og her bliver jeg ikke overrasket, kun bekræftet da jeg ser, at kataloget har overskriften »HJEMMECOMPUTERE«. Det er da også prydet med det ene farvestrålende billede efter det andet, af forskellige anlæg til priser omkring en 3.000—4.000 kr.. Det kender jeg fra de højskoleelever jeg møder i undervisningen. Her er der nemlig på hvert hold mindst et par stykker, der har anskaffet sig deres egen personlige hjemmecomputer, og som derfor er blevet meget dygtige til at programmere.
     Al den megen snak omkring den elektroniske udvikling og det informationssamfund der er på vej, er måske i virkeligheden ikke så meget en snak om fremtiden, men snarere en realitet — nutid. Er vi i virkeligheden ved at blive taget på sengen af udviklingen?
     På højskolen er vi også ved at være velforsynet med elektronisk isenkram. Vi bruger hovedsagelig mikrodatamaterne i fagene dansk og maskinskrivning, til elektronisk tekstbehandling (ETB), men selvfølgelig også i faget datalære, som jeg arbejder med. Her prøver vi at give eleverne en indsigt i, hvad en mikrodatamat er, og hvordan den betjenes. Derudover arbejder vi en del med programmering, ikke for at uddanne programmører, men for at give eleverne en forståelse for, hvordan en sådan maskine virker — at den ikke er et logisk tænkende væsen, men en maskine der kun gør det du, via dine programmer, bestemmer, at den skal.
     Denne basisviden giver os et fælles grundlag at arbejde ud fra, når vi senere tager hul på det mere samfundsorienterede indhold i undervisningen.
     Det er ikke hensigten her at gøre rede for præcist hvilke områder vi

 

(Foto: Midtjyllands Avis.)

(Foto: Midtjyllands Avis.)

 
behandler, og det er da også meget forskelligt, hvad de enkelte hold vælger at arbejde med. Men af oplagte emner kan nævnes:


EDB på forskellige arbejdspladser —
Hvordan bruges EDB og til hvad?
Konsekvenser for de enkelte faggrupper.
Fremtidens arbejde — distancearbejde.
Kontrol af den enkelte arbejder.
Konsekvenser ved at sige nej til indførelse af ny teknologi.
Robotter — monotont/nedslidende arbejde.

EDB i hjemmene —
Video.
Teledata.
Bredbåndsnet, hybridnet.
Hjemmedatamat.

Den elektroniske udvikling / datamaskinens historie.
Registrering / Registerlovgivning.
Kunstig intelligens, o.s.v., o.s.v.

 

 
     Ja, området virker uoverskueligt, men jeg tror på, at det er vigtigt for den enkelte, at lukke øjnene op og prøve at få en indsigt i, og danne sig en holdning til det der sker her og nu.
     Hvordan vil vort samfund se ud om blot 10—20 år, og hvem er det, der bestemmer udviklingen?

Birthe Stougaard

 


 

Lis Fink.
Lis Fink.



Tekstil.




Som ny medarbejder på Nørgaards Højskole vil jeg fortælle lidt om mig selv. Jeg er uddannet på et sagførerkontor i Ringkøbing, og efter endt uddannelse tog jeg til København, hvor jeg arbejdede nogle år på et forsikringskontor og en skotøjsfabrik.
     I 1975 blev jeg ansat på Køng Folkehøjskole som timelærer i tekstil, og om aftenen underviste jeg i maskinskrivning på aftenskole. Dette førte til, at jeg fik lyst til at arbejde med unge mennesker: I 1977 begyndte jeg at læse HF på Ribe Statsseminarium med det formål at fortsætte med læreruddannelsen, hvilken jeg afsluttede januar 1983 med liniefagene håndarbejde og hjemkundskab. Fra sommeren 1983 og til jul var jeg ansat på Åbybro Friskole.
     Jeg har to børn: Søren, som er 17 år og for tiden på ungdomshøjskole og Klaus, som er 15 år og bor hjemme.
     Her på højskolen underviser jeg i dansk, maskinskrivning og tekstil. Det er tekstil, som har min store interesse.

 

 
     Faget håndarbejde har lige til 1960'erne været et fag, der havde opdragende virkning, og et fag man havde for nyttens skyld. Man blev opdraget til en god husmoder. I løbet af de glade 60'ere forsvandt grundlaget for det nyttige i at stoppe strømper, at strikke en trøje. Det var billigere og nemmere at købe nyt tøj. Dette er dog ikke ensbetydende med, at faget har mistet sin betydning i nutiden. I dag stilles der blot andre og måske videregående krav til fagets formål. Der stilles ikke pedantiske krav om akkuratesse og nøjagtighed. Der ønskes stadig at give en håndværksmæssig færdighed, men derudover også at bruge faget som et udtryksfag, et fag som udvikler elevernes evner som forbrugere i samfundet, og et fag som giver dem en idé om deres egen — og andres kulturhistoriske baggrund. Der lægges heldigvis ikke udelukkende vægt på det færdige resultat. Det er lige så vigtigt, at arbejdet bliver til og fremstår som et selvstændigt udtryk for egen planlægning og på grundlag af kvalificerede valg.
     Arbejde er en menneskeret, som det så smukt hedder. Det er et spørgsmål, om man ikke er nødt til at lægge noget andet i ordet arbejde, nu hvor der ikke er og sandsynligvis heller ikke i fremtiden vil blive arbejde til alle; arbejde behøver ikke at være 9—17 job.
     For at være tilfreds som menneske, skal man have et personligt forhold til sit arbejde, idet man bruger sin krop, sit hoved og sine hænder til at planlægge og udføre ting, som man føler glæde og tilfredsstillelse ved at udføre.
     Her har tekstil sin berettigelse i nutiden og kan måske være med til at hjælpe til med at give mennesker et indhold i og en mening med tilværelsen.
     Der er i tiden en tendens til at interessere sig for aktiviteter som spinding, farvning og vævning. Dette giver mulighed for at gøre erfaringer og få indsigt i råmaterialernes og tekstilernes opbygning og brugsegenskaber. Eleverne får mulighed for at sætte sig ind i vore forfædres og i andre kulturers arbejdsmetoder og problemer. Herved erhverver de evner til at vurdere vore forfædres/mødres arbejde og værne om disse med pietet og stolthed.
     Tekstil er en samlet betegnelse for håndarbejde d.v.s., at der tilbydes forskellige dicipliner. I øjeblikket arbejdes der med vævning, beklædningssyning, voksbatik, ryasyning og broderi, men der er også mulighed for andet. Tekstil er et værkstedsfag. Det betyder, at der arbejdes med mange ting samtidig. Der bliver taget udgangspunkt i, hvad eleverne kan tænke sig at prøve at arbejde med, dog startes der op med en bunden opgave, for at lære redskabet at kende. Derudover er der plantefarvning og kartning/spindning. Det er vigtig at få eleverne til at prøve noget nyt. Tekstil er også et fag for drenge, og der er heldigvis nogle stykker, som har valgt det.
     Værkstedet er også åbent udenfor undervisningstid, så eleverne frit kan arbejde med, hvad de har lyst til. Det er dejligt at se, hvor meget værkstedet benyttes. Selv i de sene aftentimer kan jeg møde elever, som hygger sig og arbejder.
     Jeg er endnu ikke færdig med at indrette tekstilværkstedet, og forhåbentlig bliver jeg det aldrig, idet det er vigtigt at følge med tiden. I øjeblikket er vi ved at prøve at få gang i skaftevævning, ligesom filtning også vil blive taget op i nær fremtid.

Lis Fink


 

 

 


 

Bente og Henning.
Bente og Henning.



Idræt i højskolen.




Folkelig idræt.

Den folkelige idræt har sit udspring i de politiske og folkelige bevægelser for godt 100 år siden. Begrebet folkelighed var en kvalitetsbetegnelse for de bedste evner, muligheder og ubevidste kræfter i folket.
     Det vi i dag kalder folkelig idræt startede ikke for at underholde eller forvalte befolkningens overskuds–tid, men opstod ud fra et ønske om udvikling og bevidstgørelse af befolkningen til en medleven og et medansvar for afgørende menneskelige områder i den fælles fremtid. Noget der i dag er mere påkrævet end nogensinde før.
     Den folkelige idræt har siden søgt at leve op til dette helhedssyn, men den stærke aktivitetsvækst, foreningsformalisme og prægning af elitesportens normer og værdigrundlag har vanskeliggjort placeringen af den folkelige idræt som en selvfølgelig del af hverdagen.
     Ofte stilles idrætslæreren i højskolen spørgsmålet: »Hvorledes kan der være »højskole« i fodbold?« Der er ikke »højskole« i den form for fodbold, der bliver vist i fjernsynet. Den udføres altovervejende for resultatets skyld og tit mod betaling for reklame— og underholdningsværdi. Der er derimod »højskole« i den form, der har processen som det afgørende. Det enkelte individs måde at kæmpe på, den eksperimenterende kropserfaring og det sociale samvær er i højsædet. Det styrende skal ikke være antal mål og fysiske kraftpræstationer, men alsidig kropsudvikling, fællesskab og afprøvning af kræfter på selvvalgte præmisser!
     Det er specielt indenfor højskoleverdenen, vi har tradition for at se folkelig idræt som en tredje pol udenfor sportens to: top og bredde. Folkelig idræt kan hverken sættes lig toppræstationssport, hvor rekorder, specialisering og standardisering er konsekvenserne, eller breddesport, da denne tit foregår på topsportens præmisser, bare på et lavere niveau. Den er noget helt tredje. Nemlig en idrætsform hvor kvalitet, sanselighed og bevægelsesglæde bevares, samtidig med, at idrætten virker i et selvfølgeligt samspil med andre samfundssider.
     Idrætten kan f.eks. opfatte sig som en af de nye meningsfyldte beskæftigelser, som vi må skabe som modtræk mod manglende undervisningsmotivation, arbejdsløshed og den forældede filosofi: at fuldtidsarbejde i produktionssammenhæng er den eneste form for meningsfyldt tilværelse. En folkelig idræt fremmer selvrespekten og viljen til samspil.

 

 
Idrætten på Nørgaards Højskole.

Idrættens udvikling.
Idrætten på Nørgaards Højskole er gennem de seneste års kraftige vækst nået op på et stabilt leje, med ca. 30 ugentlige timer på skemaet. Vi har hentet nogle tal fra et tidligere elevskrift og suppleret med egne undersøgelser. Det giver følgende resultat:
før 1972Hadstentiden0 timers idræt.
1972Bjerringbrotiden2 timers idræt.
1975før halbyggerierne6 timers idræt.
1980—1981efter halbyggerierneca. 15 timers idræt.
1981—1982   ca. 20 timers idræt.
1982—1984   ca. 30 timers idræt.

     Vi læser tallene på denne måde: I de første år i Bjerringbro blev der gjort nogle spæde skridt. I 1980 skete der en stor stigning pga. de nybyggede faciliteter: motionssal og svømmesal. Da skolen ansatte Henning som »leder« af idrætsafdelingen i 1981, resulterede det i en lille udvidelse i timetal. Året efter blev Bente ansat, og vi nåede op på ca. 30 ugentlige timer. I 2½ år har omfanget været konstant og for os at se i den rette størrelsesorden. Vi har dog ønsker om at udvide timetallet i handicapidræt fra de nuværende 4 til 6—8 ugentlige timer. Ligeledes ville vi gerne udvide idrætslinien fra 6 til ca. 10 timer pr. uge. Dette skulle ske uden at skære væsentligt i andre tilbud.
     Ud over denne kvantitative udvikling er der sket en kvalitativ. Vi har fået samlet en del af de meget spredte tilbud under en hat: idrætslinjen. Det giver mulighed for sammenhæng og fordybelse. Men samtidig er der bibeholdt et varieret tilbud af kortere undervisningsforløb, så alle har mulighed for et motionsvalg efter eget temperament.


Idrætslinjen.
Idrætslinjen blev påbegyndt i foråret 1982. På trods af dens dårlige placering på skemaet, hvor de 6 timer lå spredt i flere forskellige moduler, viste den sin berettigelse. 27 elever meldte sig. Den dårlige placering og den store tilmelding i forening med begyndervanskeligheder gjorde, at undervisningen til tider var noget kaotisk. Men helhedsindtrykket var at forsøget var rigtigt. Fra efteråret 1982 indledte vi med 6 liniefag, som var placeret samtidigt på skemaet. Det viste sig at være en god model. Det har hele tiden været idéen med idrætslinjen:
1) At eleverne får et udvidet kendskab til alle
     idrætsdiscipliner,

2) At øge elevernes motivation til selv at dyrke
     idræt og til at gå ind i en ledersituation,

3) at eleverne får et indblik i idrætsteorien og
     opdager de holdningsprægede aspekter.

     Vi må i dag erkende, at de flotte mål, vi har stillet, er meget svære (umulige) at nå. Det skyldes den begrænsning som 6 ugentlige timer i et forløb over 16 uger giver. Når man fraregner emneuger, fridage og andre ændringer i skemaet, bliver dette efterårs idrætslinje på maximalt 69 timer. Det er for lidt. Vi håber derfor, at vi kan øge timetallet til ca. 10 pr. uge.


Handicapidræt.
I 1981 omfattede handicapidræt kun en ugentlig dobbeltlektion. Formålet var dengang som nu, at give eleverne et kendskab til svømning, boldspil, gymnastik, vægttræning og diverse handicap. I august 1983 udvidede vi timetallet til 4 timer (2 dobbeltlektioner). Det var et klart fremskridt. Indholdet er nu: svømning den ene gang og gymnastik/ boldspil/vægttræning/teori den anden. Faget er blevet mere populært, hvis man kan bruge tilslutningen som indikator. I øjeblikket har vi 24 elever på holdet. Derfor har Henning Hanne Halkjær med som lærer i halvdelen af timerne.
     Det har aldrig været meningen, at handicapidræt skulle stå i stedet for den fysioterapi, som nogle elever har været vant til. Målet er som nævnt at præsentere den handicappede for nogle muligheder samt at den ikke–handicappede lærer at træde i en hjælpefunktion. Man da gruppen sjældent er homogen, er indlæring af nye idrætter tidskrævende. Fantasi og tålmodighed fra alles side er derfor en nødvendig dyd.
     Det er vores håb at kunne udvide timetallet og have et 2–lærersystem i alle timerne. Herved øges muligheden for at afprøve nye idrætstilbud, og træningseffekten kan styrkes. Stadig uden at tale om egentlig fysioterapi. 6—8 timer ugentligt kunne være ønskeligt.

 

 
 
Skiture.
Den årlige skitur som omtaltes i sidste års elevskrift udvides i dette skoleår. I marts '85 tager hele skolen til Hallingdal Folkehøgskule i Gol i Norge. I en uge bytter vi skole med nordmændene. Vi skal stå på ski, både langrend og slalom, nogle skal på overlevelsestur, andre skal lege i sneen. Udover disse aktiviteter håber vi, at der også bliver tid til at komme i berøring med det norske samfund samt at se nogle af Oslos mange seværdigheder. F.eks. Holmekollen, Fram, Kontiki eller Munch–museet.

 

 
     Skiløb og fritidsliv er jo en del af det udvidede idrætsbegreb som hører til en folkelig idræt. Der har altid været stor tilslutning til Norgesturene. Det betyder at en del af elevforeningens medlemmer har været med på turene. Derfor bliver der i dens regi muligvis arrangeret en skitur til Sverige i februar.

Bente og Henning


 

 

 


 



Indien.




Da vinteren begyndte i december måned sidste år, var vi en gruppe, der tog flyveren til Bombay. Det var Gerda Skovmand og hendes 2 piger, Nanda og Chetana, Jørgen Nørgaard med Miriam og Anna Kathrin, og Helle og jeg med Hanne og Lars. Fælles for Gerdas og vore børn er, at de er født i Indien, men ikke rigtig husker noget derfra. At Jørgen, og hans børn aldrig har været i Indien, var grund nok for dem til at tage med.

 
Stop på landevej.
Stop på landevej.
Stop på landevej.


 
Kvindehøjskole.
Kvindehøjskole.
Kvindehøjskole.

 
     En måneds tid rejste vi rundt i Sydindien med tog, bus og bil. I staten Karnataka deltog vi i en konference om »højskolens fremtid i Indien« sammen med voksenundervisere fra hele Indien. Her fejrede man også Grundtvigs 200–årsdag, hvor utroligt det end lyder. Med inspiration fra hans idéer er der siden uafhængigheden oprettet flere højskolelignende institutioner i denne stat.
     En af dem er Shivaragudda, hvor jeg arbejdede som u–landsfrivillig

 
Fællestime på indisk højskole.
Fællestime på indisk højskole.
Fællestime på indisk højskole.

 
for næsten 20 år siden. Her hænger billeder af Grundtvig og Gandhi i portalen.
     Både Gerda og vi har bekendte i Indien, som vi besøgte. Blandt andet blev vi inviteret ud i en landsby, hvor vi boede hos Shivanandappa, en af mine gamle elever, som nu er en driftig bonde. Her blev der gjort så meget stads af os, at børnene sagde, at de følte sig som dronning Margrethe.
     Under vort besøg var jeg blevet bedt af Foreningen af Højskoler om at undersøge mulighederne for at etablere et samarbejde mellem de danske folkehøjskoler og de indiske højskoler (»vidyapeether«). Det har netop nu ført til, at der er blevet underskrevet en aftale om bistand til disse højskoler, især til kursus for indiske højskolelærere, vandforsyning og udbygning af 2 af de 14 vidyapeether, som er for kvinder.
     Indiens–turen var for os alle 10 en meget stor oplevelse. Et af vore børn sagde efter hjemkomsten til Danmark, at alting opleves anderledes, efter at hun har været i Indien. Jeg tror, vi alle er enige om, at Indien har mærket os for livet, og vi følger i disse dage bekymret udviklingen i Indien efter Indira Gandhis voldsomme død.

Mange hilsner fra Olav, Helle, Lars og Hanne.


 
Gerda og en veninde i Bangalore.
Gerda og en veninde i Bangalore.
Gerda og en veninde i Bangalore.

 

 


 

Merete Stamp.
Merete Stamp.



Brev fra Merete.




I marts 1984 var jeg så heldig, å få være med Søren Elkjær og en gruppe elever på skitur til Norge. Rjukan Fjellstue var vort mål og vi hadde den fineste tur derop og ankom i strålende sol. Eleverne hadde forberedt turen en uge inden vi rejste, og øvet i folkedans og sang, og nu skulle det hele afprøves i praleris. De fleste fandt nok ud af, at det ikke er så nemt å stå på skiene som man tror, men humøret var helt i top. Efter den første eftermiddag hadde alle lært å stå en lille bakke, og mange gik lys løjpen på 10 km allerede første aften. Næste dag klarte alle å gå lysløjpen, og 2. dag gik mange med Søren på lang tur rundt fjeldet. Med all den friske luft og alle anstrengelserne, sov alle godt om natten.

 

 
     Så var det mange som syntes, at de beherskede skiene så godt at nu skulle slalombakken afprøves. Nogle af drengene blev også meget gode til at køre slalom, andre tok bakken ned på enden.
     Sidste hele dag tok vi bussen op til Skinnarbu og gik en fin løje op på fjellet der, og vejret var med os hele tiden.
     Min søn Kaare var med os på turen, og vi syntes vi hadde en alle tiders tur, med nogle meget hyggelig og rare elever, som vi kom til å kende rigtig godt, og vi hadde mange morsomme og sjove episoder.
     Turen var lidt kort, vi skulle ha' haft en dag mer på ski.
     Mit indtryk var, at eleverne nød aktiviteterne i Vinter–Norge og måske nogle af dem vil prøve igjen en anden gang.


     Fra køkkenets side har året nok gået som det plejer, med travlhed og sommerkurser.
     Som noget nyt er den nye spiseordning fra august, hvor 3 elever kommer efter samling og dækker bord i spisesalen. Så sætter køkkenet maden ind, før alle kommer ind og sætter sig. Så spiser man når alle er der, og så rydder man til sidst før beskeder og post gives.
     Jeg synes ordningen fungerer rimelig godt, og den har nok givet noget mere ro over spisningen, men det har givet køkkenet en hel del ekstra arbejde, men det må vi jo tage med.
     Så vil jeg sende en hilsen til alle gamle elever, fra os i køkkenet og en hilsen fra Kaare til ski–eleverne.

Glædelig jul og godt nytår fra Merete

EN HUSTAVLE
Det er en lykke i livet
som ikke vendes til lede:
Det at du glæder en anden,
dét er den eneste glæde.


Det er en sorg i verden
som ingen tårer kan lette:
Den at det var for sent
da du forstod dette.


Ingen kan resten af tiden
stå ved en grav og klage:
Døgnet har mange timer
året har mange dage.

Arnulf Øverland  


 
  Lis i aktion.  
Lis i aktion.
Lis i aktion.

 

 


 

Grundtvig og
den lille pige med
det lyse hår.

Samtale mellem en farfar og et barnebarn efter et familiekursus på Nørgaards Højskole 23. juni til 30. juni 1984


Farfar: — Hvor er du henne i dine tanker?
Eske: — Ovre i Bjerringbro. Jeg savner dem.
Farfar: — Savner hvem?
Eske: — Alle mine nye kammerater. Og hende med det lyse hår, der var med til at danse gammeldags.
Farfar: — Fik du telefonnummeret?
Eske: — Nej. Men jeg fik adressen. Jeg måtte ikke ta' om hende, men hun ville gerne være min penneven. Jeg går og digter på et brev til hende.
Farfar: — Et kærlighedsbrev?
Eske: — Nej. Et digt. Jeg har skrevet den første linie. Jeg går og digter på den næste. Jeg skal bare hitte på et ord, der rimer på bordtennis.
Farfar: — Hvem vandt?
Eske: — Gæt.
Farfar: — Det gjorde hun. Du lod hende vinde — ikke sandt? Hvorfor?
Eske: — Det ved du godt. Sig et ord, der rimer på bordtennis.
Farfar: — Jeg kan ikke komme på noget. Hvad med en ny første linie? Til pigen med det lyse hår...
Eske: — Jeg har det. Jeg har det. Til pigen med det lyse hår. Mødes vi igen til næste år?
Farfar: — Og hvad så mere?
Eske: — Vent lidt. Hvad rimer på orienteringsløb?
Farfar: — Find på et kortere ord.
Eske: — Amnesty International?
Farfar: — Kortere.
Eske: — Morgensamling?
Farfar: — Kortere.
Eske: — Plantefarvning? Cykelreparation? Svømmehal?
Farfar: — Kortere.
Eske: — Nu har jeg det. DEJ!
Farfar: Dej?

 
Eske og farfar.
Eske og farfar.

Eske og farfar.

 
Eske: — Ja. Der er en hel masse, der rimer på dej.
Farfar: — Mener du dej til snobrød?
Eske: — Nemlig. Nu har jeg det. Nu skal du høre...

Pige med det lyse hår!
Kommer du til næste år
og bager et snobrød af dej
til mig,
bager jeg ti til dig.
Og så skal vi spise dem sammen
— bare dig
og mig.
Kærlig hilsen...

Eske: — Farfar! Hvad sagde hun til dig?
Farfar: — Hvem?
Eske: — Pigen med det lyse hår. Hvad sagde hun til dig? Du stod og snakkede med hende i korridoren. Og hun sagde noget til dig. Var det noget om mig?
Farfar: — Nej. Vi bare snakkede lidt om billedet.
Eske: — Hvad for et billede?
Farfar: — Billedet af Grundtvig. Billedet, der hænger på væggen i korridoren.
Eske: — Grundtvig? Ham... den gamle mand med skægget?
Farfar: — Ja.
Eske: — Kun om ham? Ikke om mig?
Farfar: — Nej. Ikke om dig. Kun om ham.
Eske: — Hvad sagde hun?
Farfar: — Hun undrede sig. Hun pegede op på mit hvide skæg og sagde: »Når sådan en gammel én som dig er med på vores kursus... — hvorfor er så ham den gamle hr. Grundtvig ikke med?«
Eske: — Orv! Sagde hun dét? Vidste hun ikke, at Grundtvig selvfølgelig ikke kan være med på sådan et kursus? Hvad sagde du til hende, farfar?
Farfar: — Jeg sagde noget dumt.
Eske: — Dumt!
Farfar: — Ja. Jeg sagde, at Grundtvig ikke var med på kursus'et af den gode grund, at han døde i 1872 dagen efter, at han havde prædiket for sidste gang i Vartov kirke i København.
Eske: — Jamen, hvorfor var det så dumt sagt?
Farfar: — Fordi...
Eske: — Fordi hvad?
Farfar: Fordi Grundtvig jo faktisk var med på det kursus. Han var med os hele tiden. Usynligt til stede. I salmerne og sangene, vi sang. I foredragene. I undervisningen. I de glade lege, vi legede med hinanden. I myterne, vi fik fortalt. I vores snak og diskusioner. Han var med os morgen, middag og aften. Sammen med dig og mig. Sammen med den lille pige med det lyse hår. Og sammen med de mange, mange andre, der tog del i det både lystige og alvorlige komsammen.
Eske: — Du! Farfar. Dét vil jeg skrive til hende — i brevet med mit digt til hende. Jeg vil skrive det med store bogstaver. GRUNDTVIG VAR MED!

Erling Poulsen


 

 

 


 

Den grønlandske avis »Sermitsiak«
skrev om folkedanserturen i august måned:

Jyder dansede sig
gennem Grønland.


 
 
 
 
 
Nørgaards Højskole i Bjerringbro sluttede sin folkedanserturné i Søndre Strømfjord.

Et hold folkedansere og spillemænd fra Nørgaards Højskole i Bjerringbro har afsluttet en turné i Grønland, som har strakt sig fra Jakobshavn i nord til Godthåb i syd.
     Det har været en vellykket turné, siger folkedanserne og spillemændene.
     De 26 spillemænd og de tre musikanter kom til Godthåb fredag den 10. august, hvor Nuuk Turistforening og turistchef Gert Godsk viste byen rundt på en bustur. Om aftenen var de danske folkedansere inviteret ned til de lokale folkedansere og amatørskuespillerne i NAIPs hus i Kolonihavnen. Det blev til et par timers hyggeligt samvær, hvor der blev snakket om folkedans og spillemandsmusik.
     Desværre artede lørdagsvejret sig ikke godt.

 

 
 

(Foto: Midtjyllands Avis).
(Foto: Midtjyllands Avis).

 
 

(Foto: Midtjyllands Avis).
(Foto: Midtjyllands Avis).

 
 
     En opvisning lørdag formiddag i bycentret måtte rykkes indendøre i Brugsen, hvor uddeler Jørgen Pedersen inviterede folkedanserne og spillemændene på formiddagskaffe i Spisekrogen.
     Også forestillingerne på Alderdomshjemmet og på Dronning Ingrids Hospital foregik indendørs. De 26 folkedansere og tre spillemænd — alle i deres hjemstavns folkedragter — svang sig lørdag aften i Godthåb Hallen, hvor tilskuerne til sidst blev budt op til fælles dans på det store gulv.
     Søndag den 12. august gik turen til Kapisigdlit, hvor det endelig lykkedes folkedanserne at give opvisning i det fri. Og det vakte lykke i bygden.
     Turen gik videre til Holsteinsborg, for at ende i Søndre Strømfjord denne weekend.

 

 

 


 

Kunstkalender 1984.

 

 

 

 

I løbet af de sidste år har skolens kunstudvalg jævnligt købt kunstværker på vore skiftende udstillinger, sådan at vore gange og en del fællesrum ikke blot er præget af Fiskers mange planter, men også af vore egne »ting«. Efterhånden er vi nået frem til at friholde de to gange til spisesalen og festsalen, således at de skiftende udstillinger altovervejende skal søges der.
     Det forløbne år har vi gjort spisesalen »færdig«. De tre Havsteen Mikkelsen billeder »Den signede dag« skulle udstilles i Århus, på Sophienholm i Bagsværd og på Frederiksborg slot, og i den anledning havde vi en lang periode en tom væg. Vi savnede virkelig vore tre billeder, men fandt trøst i den tanke, at der i spisesalens modsatte side på væggen ved døren til pejsestuen skulle afsløres to nye Havsteen billeder. Da vi havde den store Havsteen–udstilling i 1980 forelskede vi os i et billede

 
  »Den 4. maj 1945«.  
»Den 4. maj 1945«.
»Den 4. maj 1945«.

 
 
»Den 2. oktober 1972«.
»Den 2. oktober 1972«.
»Den 2. oktober 1972«.

 
 
af et oprørt hav med titlen »2. oktober 1972«. Desværre var det blevet solgt, da vi endelig havde taget os sammen til at købe det, men så besluttede vi os til at bede Havsteen Mikkelsen male to med en bunden titel »Den 4. maj 1945« og »Den 2. oktober 1972« — to skelsættende datoer i nyere dansk historie. De blev afsløret her i 1984 af tre elever sammen med Sørine.
     I det forløbne år har vi så haft syv udstillinger på gangene. Som omtalt i årsskriftet 1983 havde vi i januar Mette Svarers religiøse billeder og illustrationer til Mussorgskys »udstillingsbilleder« hængende. Derefter fulgte 18. 3. — 15. 4. en udstilling af Sønderborgmaleren Åge Jensen (omtalt særskilt). Denne udstilling gav anledning til meget livlige samtaler over kunstens udtryksmåde og udtryksmidler, hvilket også var tilfældet med den næste af Holger Hattesen fra Flensborg, vel nok den mest omfattende maleriudstilling på skolen nogensinde med omkring 60 værker. Fra skolens elevavis, der indeholdt hele tre indlæg om denne udstilling — skal citeres:
»Men andre af Hattesens billeder er ikke »smukke« — de irriterer mig, — jeg kan ikke bare gå forbi dem. Jeg studser over motiverne, — over blandingen af smukt og grimt og spekulerer over, hvad det er, han vil udtrykke. Hvad vil han med det skrammel, der dominrer mange af billederne?
     Kan han godt lide skrammel og affald?
     Eller kan han ikke lide det?
     Vil han vise os undrende beskuere skrammelets »skønhed«?
     Eller vil han vise, at Homo Sapiens producerer for meget skrammel?
     Svaret er ikke indlysende, og det er blandt andet det, der irriterer mig.
     Billederne af en losseplads i forskellige belysninger — frækt...
     Et nydeligt billede af Oeversee Kirke hænger dér foran mig, — men midt i billedet i forgrunden ses et reservehjul fra en folkevogn samt en to meter høj gasflaske. Er det reservehjulet eller kirken, han har malet. Eller begge dele?
     Eller hvad med Gelbyholz gård — en smuk bygning i dejlige omgivelser — men i forgrunden et væltet badekar samt et brækket nedløbsrør, — hvad skal jeg mene?
     Det er irriterende, — jeg er lidt nervøs for at han vil have mig til at se lidt nøjere på min egen kultur og hvordan den griber ind i naturen. Ikke lutter skønne resultater«.
     Efter denne sydslesvigske kunster kom turen til Åse Liengaards vævede tæpper, der hang på skolen til 21/7. Udstillingen bestod af en række naturiagttagelser skildret i meget lyse, optimistiske farver.
     Med indledningen på det nye semester her i efteråret var hele Bjerringbro præget af et initiativ fra den lokale Kunstforening, der i forskellige

 
  Fedtstensfigur udført af Simon Kristoffersen, Nuuk.  
Fedtstensfigur udført af Simon Kristoffersen, Nuuk.
Fedtstensfigur udført af Simon Kristoffersen, Nuuk.

 
 
Jørgen Nørgaard.
Jørgen Nørgaard.
Jørgen Nørgaard.

 
 
stillingslokaler præsenterede kunst fra øen Mors. Vi husede en stor fotografisk udstilling af Kirsten Klein med mennesket på Mors som tema.
     I ugerne fra 21/9 til 8/10 havde vi som vanligt årets pressefoto — måske vor mest besøgte arrangement, idet de lokale skoler i stort tal bruger denne udstilling som et indslag i undervisningen.
     I oktober og november har vi igen en udstiling med vævede tæpper, tegninger og malerier af en lokal kunstner Kirsten Bøgild. Det er en meget stor udstilling — først og fremmest præget af en lang række fine vævede tæpper med landskabsmotiver, årstidsmotiver.
     Vi nyder disse skiftende indslag, og har al mulig grund til at være taknemmelig for den gode kontakt vi har med de mange udstillere, og for deres tilsagn om at ville udstille.


Lidt om det kommende års udstillinger:
16/1—31/1 1985 »Skagerak 84« — 42 værker af kunstnere fra Danmark, Norge og Sverige. (Maleri, skulptur og blandformer).
     Sep. 1985 »Høstudstilling« i samarbejde med Bjerringbro Kunstforening.
     Sep.—okt. 1985 »Årets pressefoto«.
     20/10—15/11 1985 »Nordiske grafikere«. En stor udstilling af nordisk grafik — af kunstnere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island og Sameland. Hertil en mindre grønlandsk udstilling.
     Dec. 1985—jan. 1986 Havsteen–Mikkelsen udstilling.

Jørgen, Birgit og Esben

 


 

Ann–Lis Herrlin (elev foråret 1984).
Ann–Lis Herrlin (elev foråret 1984).



Kunstudstilling
af Åge Jensen.




Fra den 22/3 til den 19/4 1984 havde vi en retrospektivudstilling af Åge Jensens arbejder gennem de sidste 25 år.
     Åge Jensen er født i Sottrup ved Sønderborg i 1933, har siden 1955 været lærer i Sønderborg og arbejder nu som deltidslærer og — maler.
     Han er autodidakt, malede indtil for et par år siden oliebilleder og tegnede en del med farvekridt, men da han følte sig mere og mere usikker overfor farverne, gik han over til at tegne med sort–kridt.
     Farverne har vist aldrig betydet noget særligt for Åge Jensen, idéen bag alle hans billeder er lyset, også formen, men mest som et middel til at fremkalde lysvirkningerne.
     Det ses meget tydeligt i hans små naturbilleder (olie). Der er en dybde og stemning i, så man bliver helt betaget, farverne er mørke, mest grønne over i det sorte, men på ingen måde dystre.
     Også portrættegninger i olie var der, bl.a. et stort et af en siddende

 
Åge Jensen — »Ringgaden i Sønderborg«.
Åge Jensen — »Ringgaden i Sønderborg«.

Åge Jensen — »Ringgaden i Sønderborg«.

 
kvinde, der var ligesom »snydt lidt« med malingen så der kom »huller« i, hvilket gav en fantastisk god virkning.
     Ansigterne på oliemalerierne er i modsat til sort–kridttegningerne meget tydelige, der er liv i, hvorimod ansigterne på sort–kridttegningerne åbenbart har en inferiør (=betydningsløs, red.) betydning. Her er det selve kroppen der er det altafgørende, men det er selvfølgelig også nøgenstudier.
     I 70'erne benyttede han sig af pointillisme, det er en maleteknik, som består i at anvende spekterfarver i rene farvebrikker som set på afstand smelter sammen til en helhed. Impressionisme, hvor man videnskabeligt udnytter farvernes optiske muligheder og stærkt interesserer sig for kompositionen.
     Personligt mindede disse billeder mig meget om reklametegninger, altså bare blikfang. Så man dem tæt på var de rædselsfulde, gik man nogle skridt tilbage var de bare dårlige.
     Bortset fra disse billeder var udstillingen fin, og som sagt meget retrospektiv. Åge Jensen har forsøgt sig med mange forskellige stilarter og materialer, med vekslende held, indtil han fandt sin rette hylde, nemlig sort–kridt, dette er ikke ensbetydende med han ikke mestrer andre materialer. De to landskabsraderinger var utrolig godt lavet, farvekridttegningerne i ferske farver var også fine, f.eks. et der forestillede en havestol.
     Vandfarver forsøgte han sig også med i nogle gode landskabsbilleder.
     Åge Jensen maler hvad han ser, der er ingen skjult symbolik, faktisk er der overhovedet ingen symbolik i hans billeder. Ved hjælp af ganske få hjælpemidler giver han billederne krop og mæle, mest krop da han beskæftiger sig en del med svulmende nøgne kvindekroppe, oftest i enkle sort–kridttegninger, streger som får kvinderne til at leve deres eget liv på billederne, deres kroppe siger os noget om mennesker, om kvinder, og måske især om mandens syn på kvinder.
     Åge Jensen kan ikke — og vil nok heller ikke — skjule at det erotiske spiller en stor rolle hos ham.
     Og nu er jeg kommet til perlerne i hans samling som ubetinget er sort–kridttegningerne. For en 5—6 år siden forlod Åge Jensen stort set farverne og har siden arbejdet i sort/hvidt.
     Grunden var at oliefarverne rummer et sådant hav af muligheder, at man kan fortsætte og ændre i det uendelige. Hvis man er meget selvkritisk og har svært ved at træffe en beslutning m.h.t. den rigtige løsning drukner man i dette hav af muligheder.
     Det samme gælder til en vis grad farvekridtet, med andre ord: Da Åge Jensen forlod farverne og gik over til sort/hvidt kunne han begrænse sig og få fast grund under fødderne.
     Desuden: Sort/hvidt, gråtoneskalaen, valørerne, som man kaldet det, er det egentlige middel til at få lyset frem, det betyder meget for Åge Jensen, og så er farverne i grunden overflødige.
     Det kan vi der har nydt udstillingen kun være tilfreds med, for sort–kridttegningerne er simpelthen pragtfulde, især hans svulmende nøgne damer med store bryster.
     Det er svært at trække et billede frem foran de andre, men der er bl.a. et af en overdimensioneret dame med et lille — næsten utydeligt — ansigt, hvor man alligevel kan fornemme det mutte ansigstudtryk, hele hendes krop udstråler misbilligelse. Et virkelig mesterværk.
     En helt igennem dejlig udstilling som Nørgaards Højskole bør gentage om nogle år, da den er meget værdifuld.

Ann–Lis Herrlin (elev foråret 1984)


 
Åse Liengård Billedvævning »Sind«.
Åse Liengård Billedvævning »Sind«.

Åse Liengård Billedvævning »Sind«.

 

 


 

Revyugen i februar.

Aldrig er der blevet grinet så meget på højskolen som den emneuge i februar, hvor vi lavede revy. Det er jeg sikker på, at hele gruppen er villig til at skrive under på.
     Efter vores første møder, hvor en hel masse idéer blev smidt på bordet, og hvor vi alle følte, at vi stod lige famlende og nervøse over det, vi havde fået os rodet ind i, blev linien lagt.
     — Skidt med hvad der kommer ud af det, bare vi får en skæg uge. — og det holdt. Jeg mindes endnu, hvordan vi trillede rundt af grin, når Steffen foldede sig ud som bodybuilder eller skyggedoktor.
     Men ud over skæg og ballade, blev der også arbejdet hårdt. Der skulle laves scene, kulisser, syes forhæng, arrangeres lys og lyd, findes kostumer, skrives tekster, og ikke mindst skulle de forskellige indslag indøves.

 
Vore 3 pedeller kom og sang en sang for os. Fisker (Tina), Knud (Helle) og Bent (Heidi F.).
Vore 3 pedeller kom og sang en sang for os.
Fisker (Tina), Knud (Helle) og Bent (Heidi F.).

Vore 3 pedeller kom og sang en sang for os.
Fisker (Tina), Knud (Helle) og Bent (Heidi F.).

 

 
Steffen giver den som »Årets bodybuilder«.
Steffen giver den som »Årets bodybuilder«.

Steffen giver den som »Årets bodybuilder«.

 

 
Elvis Presley (Christian Nørbak) kom og udfyldte pauserne. Her omgivet af hysteriske fans.
Elvis Presley (Christian Nørbak)
kom og udfyldte pauserne.
Her omgivet af hysteriske fans.

Elvis Presley (Christian Nørbak)
kom og udfyldte pauserne.
Her omgivet af hysteriske fans.

 
     Endelig skal det siges, at da vi opførte »værket« torsdag aften, blev det faktisk vel modtaget, og vi var altså ikke de eneste, der havde skæg ud af det.
     Tak til gruppen for en god uge!

Birthe Stougaard

 


 

Aktivitetskalender 1983/84.

1983:  
14.11.Sønderjysk Forening:
  Generalforsamling og underholdning.
17.11.Teatertur til Viborg (Grundvig–stykke).
21.11.Foredrag ved økonominister Anders Andersen.
23.11.Eleverne arrangerer »Fri scene«.
24.11.Offentligt møde om alternativ energi.
25.11.Elevfest.
  DDGU afholder bordtennisturnering i weekenden.
29.11.Arrangement med Jysk Haveforening.
01.12.Ugens Forum med Højskoleforeningen:
  Åben Fællessangaften ved Aksel Nielsen og Søren Elkjær.
06.12.Ugens Forum: Skuespiller Niels Andersen opfører
  enmandsforestillingen: »Sømand — sømand«.
09.12.Elevfest.
10.12.Jule–weekend.
  Emneuge:
Lancier, square dance, udsmykning, cykelløb, »gammel«.
15.12.Afslutning på efterårssemesteret.
   
   
1984:  
03.—08.01.Nyt semester. Indføringsuge.
08.—10.01.Besøg af en gruppe amerikanske studenter.
10.01.Folkedans sammen med Bjerringbro folkedansere.
12.01.Ugens Forum og Højskoleforeningen: »Musik og kunst«
  ved kunstmaleren Mette Svarre og pianisten Johs. Våbenste.
19.01.Ugens Forum: Krydderurter ved Danhøj.
20.01.Elevfest.
22.01.Hjemmeværnsdistrikt Viborg. Informationsstævne.
  Foredrag ved inf.chef. Alstrup, NATO's hovedkvarter, Karup.

 
FDF–orkestret spiller i U–landsugen.
FDF–orkestret spiller i U–landsugen.

FDF–orkestret spiller i U–landsugen.

 
02.02.Fællestime med Troels Kløvedal:
  »Kærligheden, kildevandet og det blå ocean«.
  Ugens Forum og Højskoleforeningen: Hjemstavnsaften ved Danhøj: Gamle fra egnen fortæller om nogle af de ting, der skal på det kommende hjemstavnsmuseum.
06.—10.02.Emneuge: Idræt, revy, madlavning,
  faste, Indien, demokrati.
06.02.En gruppe elever og lærere fra Den
  internationale Efterskole, Tvind, fortæller om deres arbejde i Vestafrika.
07.02.Den indiske film »Sangen om vejen«.
18.02.Arrangement for efterårets elevhold
  og nuværende elever.
23.02.Ugens Forum i samarbejde med det
  lokale skolevæsen: Teamteatret, Herning, viser »Richard's Pubertetsklinik«.
01.03.Ugens Forum og Højskoleforeningen:
  Ole Thyssen taler om arbejdsløshed og arbejdsbegrebet.
02.03.Fastelavnsfest.
08.03.»Den nordiske folkehøjskole og modersmålet«,
  foredrag af Olav Klonteig (arr. i samarbejde med Foreningen Norden og Højskoleforeningen).
05.—17.03Emneuge: Rejser til Norge, Holland
  og Sydslesvig.
15.03.Besøg fra Ringsaker Folkehøjskole, Norge.
18.03.Modtagelse af forårets indføringshold.
22.03.Ugens Forum: »Ifugao — en verden for sig«,
  Hanne Robenhagen og Henrik Schleicher præsenterer et lille stammefolk på Filippinerne.
23.—25.03Amatørsymfonikerstævne.
26.—29.03Spil–sammen–uge på højskolen.
30.—31.03Spillemandstræf.
04.04.Elever fra Hammerum Ungdomsskole
  opfører teaterforestilling af Dario Fo.
05.04.Højskoleforeningen: Peter Duetoft, CD,
  taler om kulturpolitik i Danmark (afbud fra kulturministeren).

 
Bod med varer fra U–landsfonden af 1962 i Kirkernes U–landsuge.
Bod med varer fra U–landsfonden af 1962 i Kirkernes U–landsuge.
(Foto: Midtjyllands Avis).

Bod med varer fra U–landsfonden af 1962 i Kirkernes U–landsuge.
(Foto: Midtjyllands Avis).

 
09.04.Åbent–hus–dag for sagsbehandlere og andre interesserede.
10.04.Før EF–valget. Oplæg og diskussion ved Bent Hansen,
  EF–tilhænger, og Mølgård, modstander. Samarbejde med Fællesorganasitionen.
12.04.Erhvervsdag med virksomhedsbesøg og afsluttende panel
  af repræsentanter fra arbejdsmarkedet.
14.04.Familiedag.
25.04.Film: »Din nabos søn«.
26.04.Ugens Forum: Foredrag om »Noah–gruppen«.
01.05.Besøg fra Lundheim Folkehøjskole, Norge.
03.05.Ugens Forum: Om Nicaraqua.
10.05.Ugens Forum: Gunnar Nielsen og Helen Eriksen: Hjælpen
  fra kroppen.
14.05.Emneuge: Økologi, journalistik, textil, oliemaling,
  musical, Norge, byarbejdere omkring 1900.
22.05.Foredrag om Mellemfolkeligt Samvirke.
24.05.Ugens Forum: Narko. Besøg fra Skejby–centret.
26.05.Gudenådalens Museum åbner. Kaffe, taler og sange
  på højskolen.
31.05.Heldagstur til Fuur.
05.06.Idrætsdag.
07.06.Ugens Forum: Orienteringsløb.
08.06.Paneldiskussion før EF–valget. Indlæg af Asger Loldrup
  (EF–tilhænger) og Kristian Thygesen fra Folkebevægelsen mod EF.
14.06.Afslutning på forårssemesteret.
23.—30.06Familiekursus.
30.6.—8.7.Folkedanserkursus.
09.—13.07Kursus for amerikanske pensionister.
14.07.Færøkursus begynder. Afrejse til Færøerne.
21.—29.07Folkedanserkursus.
04.—11.08Amatørsymfonikerkursus.
12.08.Personaleudflugt.

 
Sørine afslører Hausteen–Mikkelsens malerier i spisesalen — »5. maj« og »2. oktober«.
Sørine afslører Hausteen–Mikkelsens malerier i spisesalen
— »5. maj« og »2. oktober«
(Foto: Midtjyllands Avis).

Sørine afslører Hausteen–Mikkelsens malerier i spisesalen
— »5. maj« og »2. oktober«
(Foto: Midtjyllands Avis).

 
20.08.Nyt elevhold ankommer. Indføringsugen begynder.
30.08.Ugens Forum: Portræt af Bob Dylan ved Henning
  Wichmann.
02.09.Stiftsmøde for Ydre Mission i Viborg Stift.
06.09.Ugens Forum: Vi ser filmen »Drenge«, og Niels Malmros
  fortæller om sit arbejde som filminstruktør.
09.09.Sønderjysk aften med den lokale sønderjyske
  forening, gæster fra Sydslesvig og Niels Fengers film om Hærvejen.
10.—14.09Emneuge:
 
Ture i kano og i vikingeskib
Tange Sø
Hærvejen
Mols og Himmelbjerget.
19.09.Ugens Forum: Gunnar Nissen fortæller om
  Østeuropa.
27.09.Ugens Forum: Jørgen Nørgaard om Amnesty
  International.
29.—30.09.Elevmøde.
04.10.Ugens Forum med Højskoleforeningen: Robert
  Pedersen, MF, taler om den aktuelle politiske situation i Danmark.
11.10.Ugens Forum: En gruppe fra »Greenpeace« fortæller.
13.—19.10.Danske Folkedanseres kursus i
  »Dragtsyningsteknikker«.
22.—28.10.Kirkernes U–landsuge med udstillinger af DMS,
  Santal– og Sudanmissionen, Kirkernes U–landsoplysning, Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International og U–landsfonden af 1962. Foredrag, paneldiskussioner, musik og teater hele ugen.
01.10.Ugens Forum: Kjeld Rasmussen, Viborg: Om
  alkohol– og pillemisbrug.
05.10.Åbent hus for sagsbehandlere og andre
  interesserede.
   
   
  Af andre aktiviteter på højskolen i årets løb kan nævnes ugentlige værkstedsaftener, det lokale kor »Treklang«s øveaftener, EDB–kursus (aftenskolen), studiekreds om energispørgsmål, møder arrangeret af Sportsfiskerforeningen, Haveforeningen, Folkedanserforeningen, Kunstforeningen og foreningen »Norden«. Desuden bliver svømmesalen flittigt benyttet af lokale klubber og foreninger.

 
Afslutning på svømmesæsonen — maj 1984.
Afslutning på svømmesæsonen — maj 1984.
(Foto: Midtjyllands Avis).

Afslutning på svømmesæsonen — maj 1984.
(Foto: Midtjyllands Avis).

 

 


 


 
Linoleumstryk — formningslinien. Bo Spangsberg Storgaard
Linoleumstryk — formningslinien. Bo Spangsberg Storgaard.

Linoleumstryk — formningslinien. Bo Spangsberg Storgaard.

 
 
Dorthe og formningslærer Esben.
Dorthe og formningslærer Esben.
Dorthe og formningslærer Esben.

 
 
Jette laver keramik. Susannes Thomas kigger på.
Jette laver keramik. Susannes Thomas kigger på.
(Foto: Midtjyllands Avis).
Jette laver keramik. Susannes Thomas kigger på.
(Foto: Midtjyllands Avis).

 
 
Linoleumssnit — formningslinien. Ole Lindhardt.
Linoleumssnit — formningslinien. Ole Lindhardt.
(Foto: Midtjyllands Avis).
Linoleumssnit — formningslinien. Ole Lindhardt.
(Foto: Midtjyllands Avis).

 
 

 


 

Vagn Vestergaard.
Vagn Vestergaard.



Formandens beretning
til repræsentantskabet.

Må jeg indledningsvis sige, at det ikke bliver de helt store eller nye ting, jeg kommer frem med her i beretningen, som jo kun omfatter et halvt år. Dette kan måske så opfattes som passivitet. Her vil jeg vove at påstå det modsatte. De enkelte bestyrelsesmedlemmer er interesserede og meget aktive i forhandlingerne om de enkelte punkter. Det er vel naturligt, at vi ikke altid er 100% enige, men jeg kan sige, at de beslutninger, der er taget, er gjort med stor flertal.
     Det sidste halve år er gået med en fortsat drøftelse om 4 hovedspørgsmål, som alle har været fremlagt og tildels godkendt af repræsentantskabet. De fire hovedspørgsmål er: energibesparende foranstaltninger, køb af jord, lærerboliger og udvidelse af pejsestuen.
     Inden jeg her kommer ind på de her nævnte ting, vil jeg gerne sige at skolens hverdag, som det hele drejer sig om, går »bare derudad«. Der er fuldt besat med elever, og det er mit skøn, at det er en god elevflok og at der arbejdes på højtryk fra alle sider. Jeg giver her udtryk for det skøn, jeg har fået ved at komme her med jævne mellemrum. Jeg må måske tilføje, at det er en glæde hver gang, jeg dumper ind i hverdagen her på højskolen.
     Der bliver behov for ansættelse af et par nye lærere i nærmeste fremtid. Det er specielt fagene formning, tegning, maling, musik, sang og så det ekspanderende fag EDB.
     Vi er inde i den teknologiske tidsalder, og alt går hurtigt. Derfor er der også behov, ja næsten et krav, at også de faste lærere får en efteruddannelse, hvilket vi fra bestyrelsens side er villig til at støtte, også økonomisk.
     På generalforsamlingen i foråret sagde jeg vist, at det var lige før vi kunne gå i gang med udvidelse af pejsestuen. Imidlertid er det først sket her indenfor den sidste månedstid, det må nok siges at være af demokratiske grunde, idet der fra enkelte lærerværelsesmedlemmer var et stærkt ønske modsat arkitektens, om at beholde svalegangen, også ud for pejsestuen.
     Arkitekt og håndværker har nu meget kraftigt frarådet dette af konstruktionsmæssige grunde (vandtætte forhold, lysforhold). Vi er nu enige om at fravige dette ønske, og som sagt er arbejdet nu så småt igang. Desværre også med lidt startvanskeligheder, idet en hovedkloak ikke lå, hvor tegningerne viste, og at soklen lige netop skulle gå ned i to store kloakbrønde. Dette kan og er naturligvis ændret, men fordyrer jo naturligvis det samlede projekt. Lad os nu se hen til, at det kan blive færdigt. Det må absolut være rimeligt og pædagogisk rigtigst, at denne stue bliver, så alle elever kan være der ved forskellige hyggelige aftenstunder med f.eks. sang eller anden form for samvær.
     Omkring køb af jord var det fra begyndelsen et ønske fra skolen, at købe hele arealet her syd for skolen, som kommunen ejer, ned til bækken. Dette ville kommunen, som nævnt på forårsgeneralforsamlingen, ikke sælge. Men var villige til at afstå et bælte på 20 meter langs skolens sydskel, så det var muligt at bygge lærerboliger. Imidlertid er kommunen gået med til, at vi får et noget større areal, vel op mod halvdelen, lagt til, så det bliver et bælte på ca. 4.000 m2 til en pris af 25 kr. pr. m2.
     Handelen er ikke endelig afsluttet, men det er kun formaliteter, det drejer sig om.
     Det næste er så byggeri af lærerboliger, som også tidligere omtalt i dette forum. Her arbejdes der med tanker om lavenergihuse. Første skitse vi havde fra arkitekten var uden carporte. Dette har vi ønsket at have med, og arkitekten arbejder i øjeblikket med tegninger hvor disse er med, og hvor det kan holdes indenfor rammen på kr. 1.200.000,– eller kr. 600.000 pr. stk. Vi ser med spænding frem til dette.
     Med hensyn til energi, har Kjær hele tiden været meget på vagt og har hele tiden gået ind for, at der her må gøres en indsats. Det er nemlig en kendsgerning at skolen her ligger på det dobbelte energiforbrug af hvad tilsvarende skoler gør.

 

 
     Det er helt åbenlyst, at med de energipriser vi har, så er der penge at hente her.
     Nu er gode råd jo dyre, og Kjær fik kontakt med et Holstebrofirma (Neoterm), der arbejder med den slags ting. Firmaet var her på skolen, så på forholdene og installationerne, foretog forskellige målinger osv., gik hjem og arbejdede med tingene, afleverede så en meget seriøs rapport til skolen, som vi kikkede på i bestyrelsen. Vi forsøgte at vurdere den. Konklusionen var, at vi er bange for at den var for optimistisk. Der kunne på enkelte afsnit af anlægene spares så meget, at vi kom ned på en tilbagebetalingstid, der lå under et år, hvis vi vel at mærke tog statslån til det.
     Alt dette er meget vanskeligt for os lægfolk at vurdere godt nok. Derfor har vi i bestyrelsen besluttet at alliere os med ingeniørfirmaet Søren Jensen, Silkeborg, som rådgiver. Der var et par bestyrelsesmedlemmer, der havde kendskab til Søren Jensen og trygt kunne anbefale dem. Der arbejdes nu på dette område. Vi er i bestyrelsen nu klar over, at noget skal der gøres og vi er klar over, at det bliver en ret stor investering. Det største problem med hensyn til forrentning af denne investering er prisen på fjernvarme. Vi har haft møde med repræsentanter for varmeværket for at få en nogenlunde fast pris, hvilket er noget vanskeligt. Vi kan ikke komme det nærmere, end at det nok kan svinge op

 
Den nye pejsestue skulle være færdig til jul 84.
Den nye pejsestue skulle være færdig til jul 84.

Den nye pejsestue skulle være færdig til jul 84.

 
 

 
 
til et halvt hundrede tusinde kroner, som jo er et ret stort beløb på forretningssiden af det beløb der skal investeres. Derfor er det noget vanskeligt, at nå frem til nøjagtige tilbagebetalingstider, som det udtrykkes ved. Sammenfattende er det vor opfattelse, at der er så mange penge i det her, at selvom vi kun opnåede det halve af den skønnede besparelse, så skal vi igang med det, og ingeniørerne arbejder på højtryk.
     Skolens havetraktor har i det sidste år været for dårlig og for dyr at vedligeholde.
     Bestyrelsen har for længe siden besluttet, at der måtte købes traktor for et beløb op til 200.000 kr., men Kjær og Fisker har haft negen hovedbrud med at finde den rigtige. Nu er det endelig sket, til et beløb på 160.000 kr. Mange penge for et sådant redskab.
     Til sidst vil jeg nævne, at Sørine kommer hjem fra Grønland nu her midt i oktober. Der er vist ingen tvivl om, at Sørine glæder sig til at komme hjem, og det er helt sikkert at glæden er gensidig og det gælder alle her på skolen, også vi andre, der kommer her jævnligt.
     Jeg vil nu slutte med en tak til bestyrelsen for samarbejde i den forløbne periode og tak til alle her på skolen og Kjær, for en fælles medvirken til at holde hjulene igang. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil fortsætte, og vi må så håbe at landets finansstramning ikke rammer højskolerne hårdere end at det er til at køre videre. Nørgaards Højskole ligger stadig i den gode ende. — Tak!

Vagn Vestergaard
formand

 


 

Personaleliste — efterår 1984.

Anders Ahrens
Niels Chr. Danhøj
Søren Elkjær
Lis Fink
Johannes Fisker
Birgit Framming
Nina Plesner Haldrup
Hanne Halkjær
Benny Kastrup Hansen
Else Skovbo Jensen
Vagn Jørgensen
Svend Kjærgaard
Torben Krogh
Olav Liengaard
Knud Madsen
Aksel Kjær Nielsen
Birthe Stougaard
Sørine Kjær Nielsen
Jørgen Nørgaard
Bent Pedersen
Jens Chr. Pedersen
Bente Stamp
Esben Harding Sørensen
Henning Wichmann
Merete Stamp
Lis Rasmussen
Vivi Doktor
Johanne Graversen
Krista Levring
Dorete Madsen
Lilly Olsen
Marianne Riis Rasmussen
Eli Laursen
Grethe Elkjær


 

 
 
Flere nåede ikke at komme med på personalebilledet f.eks. Knud (2. pedel), der var i køkkenet.
Flere nåede ikke at komme med
på personalebilledet f.eks.
Knud (2. pedel), der var i køkkenet.

Flere nåede ikke at komme med
på personalebilledet f.eks.
Knud (2. pedel), der var i køkkenet.

 
 
Som det fremgår af personalelisten, er der i det forløbne år blevet knyttet flere nye lærere til skolen for at udfylde tomrummet efter Fritz Nielsen, Ellen Helleberg Rasmussen, Gerda Skovmand og Estrid Lynnerup.
     Gerda er siden sidst blevet ansat som souchef på plejehjemsassistentskolen i Brande, mens Estrid forbereder sig til at gå i gang med en videregående uddannelse (ergoterapeut).
     Ud over Lis Fink og Vagn Jørgensen, der præsenteres andetsteds i årsskriftet, skal nævnes Anders Ahrens, der underviser i træsløjd, EDB og rytmisk musik, Espen Harding Sørensen, der står for formningslinien, og Jens Chr. Pedersen, der er årspraktikant fra Den frie Lærerskole i Ollerup.
     Grethe Elkjær er i gang med den teoretiske del af køkkenassistentuddannelsen i Silkeborg, men vender tilbage til højskolen til januar. I køkkenet skal vi til nytår sige farvel til Marianne Riis Rasmussen, der har været elev i køkkenet i år, og til Eli Laursen, der har haft et job i køkkenet som langtidsledig.

 


 

Sommerkurser 1984.

Færøkursus. Under ledelse af Benny Kastrup Hansen blev der i år lavet en Færøtur på 2 uger, efter nogle weekenders forberedelse.
Færøkursus. Under ledelse af Benny Kastrup Hansen blev der i år lavet en Færøtur på 2 uger, efter nogle weekenders forberedelse.

Færøkursus. Under ledelse af Benny Kastrup Hansen blev der i år
lavet en Færøtur på 2 uger, efter nogle weekenders forberedelse.

 
 
Familiekursus. Pause i gårdhaven.
Familiekursus. Pause i gårdhaven.
(Foto: Midtjyllands Avis).
Familiekursus. Pause i gårdhaven.
(Foto: Midtjyllands Avis).

 
 
Lige som familiekursus er folkedanser– og spillemandskursus blevet noget årligt tilbagevendende.
Lige som familiekursus er folkedanser– og spillemandskursus blevet noget årligt tilbagevendende. (Midtjyliands Avis).

Lige som familiekursus er folkedanser– og spillemandskursus blevet noget årligt tilbagevendende. Midtjyliands Avis)

 
 
For første gang holdt vi i år, i samarbejde med Scandinavian Seminar, et kursus for amerikanske pensionister. De var begejstrede for ugen, ikke mindst på grund af besøgene i lokale hjem. Her er en gruppe på besøg på det nyligt oprettede »Gudenådalens Museum« i den gamle »højskolegård«.
For første gang holdt vi i år, i samarbejde med Scandinavian Seminar, et kursus for amerikanske pensionister. De var begejstrede for ugen, ikke mindst på grund af besøgene i lokale hjem. Her er en gruppe på besøg på det nyligt oprettede »Gudenådalens Museum« i den gamle »højskolegård«. (Foto: Midtjyllands Avis).
For første gang holdt vi i år, i samarbejde med Scandinavian Seminar, et kursus for amerikanske pensionister. De var begejstrede for ugen, ikke mindst på grund af besøgene i lokale hjem. Her er en gruppe på besøg på det nyligt oprettede »Gudenådalens Museum« i den gamle »højskolegård«. (Foto: Midtjyllands Avis).

 
 
23 deltagere var med på studietur til Færøerne. Gruppen besøgte Torshavn, Gjogv på Østerå og Norddepil på Bordø, samt forskellige bygder på rejsen.
23 deltagere var med på studietur til Færøerne. Gruppen besøgte Torshavn, Gjogv på Østerå og Norddepil på Bordø, samt forskellige bygder på rejsen.

23 deltagere var med på studietur til Færøerne. Gruppen besøgte Torshavn, Gjogv på Østerå og Norddepil på Bordø, samt forskellige bygder på rejsen.

 
 
I slutningen af turen var gruppen delt med besøg på forskellige bygder. Her er en gruppe netop gået i land i Mikladal på Kalsø, hvor de skal være i 2 dage i telt, mens de øvrige rejser videre. I Mikladal blev der tid til at besøge familier samt se igangværende tunnelprojekt, som afsluttes i begyndelsen af 1985, hvor de fire bygder på øen for første gang får vejforbindelse.
I slutningen af turen var gruppen delt med besøg på forskellige bygder. Her er en gruppe netop gået i land i Mikladal på Kalsø, hvor de skal være i 2 dage i telt, mens de øvrige rejser videre. I Mikladal blev der tid til at besøge familier samt se igangværende tunnelprojekt, som afsluttes i begyndelsen af 1985, hvor de fire bygder på øen for første gang får vejforbindelse.
I slutningen af turen var gruppen delt med besøg på forskellige bygder. Her er en gruppe netop gået i land i Mikladal på Kalsø, hvor de skal være i 2 dage i telt, mens de øvrige rejser videre. I Mikladal blev der tid til at besøge familier samt se igangværende tunnelprojekt, som afsluttes i begyndelsen af 1985, hvor de fire bygder på øen for første gang får vejforbindelse.

 
 
Færøkurset 1984.


Fra Mikladal gik båden videre til Trøllanæs. Knap tyve mennesker bor på denne afsides bygd på Kalsø. Rutebåden kan ikke lægge til ved kajen, men via robåd bliver personer, mælk og post fragtet frem og tilbage. I det sidste år får de små bygder også besøg af helikopter.
Fra Mikladal gik båden videre til Trøllanæs. Knap tyve mennesker bor på denne afsides bygd på Kalsø. Rutebåden kan ikke lægge til ved kajen, men via robåd bliver personer, mælk og post fragtet frem og tilbage. I det sidste år får de små bygder også besøg af helikopter.
Fra Mikladal gik båden videre til Trøllanæs. Knap tyve mennesker bor på denne afsides bygd på Kalsø. Rutebåden kan ikke lægge til ved kajen, men via robåd bliver personer, mælk og post fragtet frem og tilbage. I det sidste år får de små bygder også besøg af helikopter.

 
 

 


 

Indlæg i skoleavisen
»SKRIBLEN«.

— i en debat om meninger og medbestemmelse på Nørgaards Højskole.
Der var engang en mand, som havde en søn, som han var meget stolt af.
     Det var faderens mål, at hans søn skulle blive kæk og åben, og have sine meningers mod.
     Derfor sagde faderen ofte højt og stærkt til sønnen: »Du skal have dine egne meninger om verden, — husk det!«
     Sønnen var stilfærdig af natur og endnu ung, og forstod endnu ikke helt præcist, hvad faderen mente. Derfor sagde han ikke noget særligt i lang tid.
     Da faderen bemærkede dette, så sagde han endnu højere og kraftigere: »Du er nødt til at have din egen personlige mening her i livet, ellers vil alt gå dig ilde.«
     Så blev sønnen nervøs og han sagde: »Må jeg ikke nok godt spille fodbold i stedet, det vil jeg hellere end at have meninger.«
     Nu blev faderen for alvor vred, for han kunne ikke forestille sig et liv uden alvorlig stillingtagen. »Du må forstå sagens alvor«, sagde han, »hvis du ikke tager livet alvorligt, og danner dig en mening om det, så skal jeg lære dig det.« Og nu var han så vred, at han næsten råbte.
     Sønnen blev så bange, at han skyndte sig at sige: »Jeg mener........
     »Godt« svarede faderen, »det var da i det mindste en begyndelse.«
     Drengen blev nu hver morgen efter morgenmaden spurgt: »Hvad mener du så?«
     Og efterhånden fik han sig trænet op til at svare: »Jeg mener, der bør gøres noget ved de uheldiges forhold inden for mejeri–branchen.«
     Hver morgen blev der øvet en ny sætning, og snart var faderen tilfreds.
     Sønnen var hver morgen nervøs for, om han klarede dagens sætning godt nok. Men når det gik, som faderen forventede, så fik han lov til at få fri og spillede bold.
     Og sønnen spiste ikke meget, og sagde næsten intet.
     Han sagde faktisk kun én sætning hele dagen, nemlig den efter morgenmaden.
     Men faderen var tilfreds og stolt af sin søn. Og således levede de lykkeligt til deres dages ende.

Med venlig hilsen Søren Elkjær


 

 


 

Ole Lindhardt.
Ole Lindhardt.



Venskab.

Venskab er som en bro, der forener adskilte kroppe, tillader fri og intim passage. Venskab deler hvad hver og en har, og øger den totale sum for alle parter.
     For at være en god ven, må man være lige så tolerant mod andre, som mod en selv.
     En god ven, er en, hvis lån bliver til gaver, og som giver mere tilbage, end han har lånt.
     Pas på dine venner, for de øger din velstand, med mere end guld — thi en mand uden venner, er som en prop uden flaske.
     Man behøver ikke at sige til en ven, at man kan lide ham — han ved det — men gør det alligevel.
     Venskab er som planter, der vokser sig større, bedre og smukkere med næring.
     Forsvar, støt og hjælp dine venner, og du vil opdage, at også dine fjender vil blive dine venner.

Ole Lindhardt (efterårssemestret '84)
Løbehjulet

 


 

Pulle Hejslet.
Pulle Hejslet.



Fællesbrev til alle på højskolen
Ud — væk
— bort — hjem!.

Juli 1984.

Ak ja, tro det eller lad være, men vores ophold på Nørgaards Højskole er nu ved at være slut for denne gang, og realitetens klokke begynder så småt at lade sine toner klinge. Vi har nu overstået et af de trin, som er en del af livets lange stige. Vi er færdige med et forløb, som for nogle har været et godt og indholdsmæssigt forløb, med masser af gode og inspirerende oplevelser, men hvor det for andre har været mindre spændende, fordi de ikke har fået indfriet de forventninger, som de har haft til opholdet her. En ting er dog fælles for os alle, og det er, at vi har fået en erfaring, som vi fremover på den ene eller anden måde kan have nytte og fornøjelse af.
     For mit vedkommende, har jeg været meget, meget glad for opholdet. Selv om der til tider har været ting og situationer, som jeg har været ked af og utilfreds med, så har det ikke kunnet nedbryde de positive og dejlige ting. Jeg har mødt så mange af jer rare mennesker, jeg har været med i så mange og helt fine forløb, og det er noget som bare holder mig i godt humør og dermed også holder mig i gang.
     Jeg kunne nævne en forfærdelig masse ting, men vil ikke uddybe de følelser og tanker jeg i øjeblikket har yderligere. Et brændende ønske til jer er, at ligesom I sprang ud i den udfordring det var at tage på Nørgaards Højskole, så sørg altid for at stille nye og krævende udfordringer op for jer selv. Det er med til at give adspredelse og fornyelse i ens liv, og det er det der skal til for at gøre livet værd at leve. Tag ud og rejs, skift miljø, flyt sammen med nogle mennesker I kan lide, eller gør noget andet, bare I ikke går i stå i den samme fastlåste ring, hvor livet blot er en ting som skal overstås.
     Venner, kan I have det rigtig godt fremover. Mange tak for nu og forhåbentlig på snarligt gensyn.

De varmeste kys og knus
Palle Hejsiet + Bobby (førerhund)
forårssemesteret 1984.

 


 

Hej alle lærere på
Nørgaards Højskole.

Den 23. 8. 1984.

Ja, så er det i dag nøjagtig 2 år siden, jeg startede på Nørgaards Højskole. Det er klart, at det vækker nogle af de oplevelser jeg fik i de 10 måneder, jeg gik der, i undervisningen og alle de ting vi lavede i fritiden, det gode kammeratskab jeg fik og stadig har med mange af dem. For mig blev det et vendepunkt i mit liv. I var med til at gi' mig et puf i den rigtige retning. Jeg har fået åbnet øjnene for nye muligheder, og jeg fik en god portion selvtillid som har gjort, at jeg har turdet prøve ting, jeg nok ellers ikke ville ha' gjort. Jeg både tror og håber, at mange andre elever har den samme følelse.

 
Flemming på højskole.
Flemming på højskole.
Flemming på højskole.

 
     Og nu er jeg i USA, et ophold på ca. 6 måneder, hvoraf en kort periode har været et højskolekursus. Det er ikke bare i Danmark, at højskoletanken er højt i kurs. Der arbejdes også herovre på at grundlægge en højskole, hvor Grundtvigs tanker og idéer er udgangspunktet.
     Jeg har i en periode boet i Rosebud indianerreservat i South Dakota, og har haft mulighed for at studere indianernes traditionelle kultur og set hvordan de lever i dag.


En folkekulturs død.
I tusinde af år levede indianerne i balance med naturen. Lakota–indianerne var et jægersamfund, de levede af de vilde bær og bøfler der var på prærien. Det var et samfund, hvor der var plads til alle og hvor hver eneste indsats, stor som lille, var afgørende for om de kunne overleve. Medicinmanden ledede de religiøse cermonier, og i de kolde vinteraftener sad indianerne i deres tipier, omsvøpt i bøffelskind foran ildstedet og lavede tøj og jagtredskaber, alt imens de gamle indianere fortalte om fredspibens betydning. De fortalte myter, der fortalte hvem de selv var og hvordan de kunne forblive i balance med naturen.
     Så kom den hvide mand: først slog han bøflerne ihjel og ødelagde dermed naturens balance. Derefter dræbte og fordrev han indianerne til steder, hvor de ikke havde en chance for at overleve, i dag er enddog deres kultur væk. De går i skole, hvor de lærer den hvide mands kultur og sprog. Det har resulteret i, at indianerne i dag er et rodløst folk. De er gledet ind i »walk-man–kulturen«, 100 kanaler tv og store biler, om de så har råd til det eller ej, og hvad værre er, at alkoholisme og selvmord er hverdagskost.
     — Amerikanerne har ødelagt en folkekultur, men er vi danske bedre?


For tiden arbejder jeg på en mandelfarm — (ja, du læste rigtigt — ARBEJDER) i 35°—40°C, så det giver sved på panden. Det er nogle dejlige mennesker, jeg arbejder for, vi har det godt når vi arbejder, og sjovt og dejligt om aftenen.
     Jeg er helt sikker på, at den måde, jeg besøger USA på er meget god, jeg får set USA indefra og ikke som turist. Samtidig ser jeg Danmark udefra, og det er slet ikke så ringe!

Mange tanker og hilsner til alle
Flemming

Det er altid dejligt at få et brev fra det hjemlige — så. Flemming Kristensen c/o Rod Wiens
299922 L. A. Avennu
Shafter, CA. 93263
Tlf. (prøv oplysningen)

 


 

Anne Lise Balling.
Anne Lise Balling.



At tage hensyn.

Ja, hvad er det?
     Det er og kan være svært og består af flere ting bl.a.:
at være ærlig over for sig selv og andre.
at turde sige og høre sandheden.
at acceptere hinanden.
at bruge og ikke misbruge hinanden.
at vise følelser over for hinanden.
at rose hinanden.
at glæde hinanden.

     Hvis ovennævnte overvejelser indgår i »at tage hensyn«, så ville Danmarks små familier blomstre, men det er desværre ikke altid at ordet hensyn bliver brugt ærligt, og vi opfanger ordene meget forskelligt, hvad der også skulle fremgå af dette indlæg.
     I 1977 blev jeg skilt og fik tilkendt forældreretten over Pia på 6 år og Kasper på 3 år. Mange mennesker fortalte os, hvorfor vi ikke tog hensyn og blev sammen for børnenes skyld. Men vi mente, at det at være ærlige overfor børnene og fortælle dem sandheden og derved komme frem med nogle følelser, ville give børnene større tryghed. Et kærlighedsforhold som er skabende for to mennesker, der lever sammen i glæde og frodighed er det smukkeste i verden. Men i mange forhold skygger man for hinanden, klemmer saften ud af hinanden eller den ene part smiler og holder mund, og det vil børnene hurtigt mærke. Det skulle gerne være kærligheden der sejrede.
     Hvis børnene ved, hvor forældrene står, og du har det godt med dig selv, så kan du også give dine børn tryghed og kærlighed. Små børn forstår alt, hvad forældrene vil have dem til at forstå, men det kræver tid og kærlighed. Små børn, små problemer. — Store børn, store problemer.
     I efteråret 1982 besluttede jeg at tage på højskole med mine børn. Så havde folk igen travlt med at fortælle mig om at tage hensyn til mine børn. Det at tage hensyn må for mange være noget med at blive i det vante, men hvad er der i vejen med at bruge sig selv, og få mange oplevelser her i livet?
     Jeg ville bruge opholdet på Nørgaards Højskole til at finde nye veje, da jeg havde sagt mit job op, fordi jeg var træt af tal og kontorlandskaber og ønskede at bruge mit liv på en anden måde.
     Hvad fik jeg så ud af højskole–opholdet?
     Det er meget svært at svare på, men en af de største oplevelser var at opdage, hvor fantastisk godt mine børn faldt til på Nørgaards Højskole og blev accepteret af lærere og elever. Hvordan får vi børnene med i fællesskabet i hverdagen? Det gør vi ved at give os tid til at snakke tingene igennem og lære børnene, at for at få noget, må der ydes noget. Der må være nogle grænser; det giver tryghed.
     På Nørgaards Højskole mødte jeg folk fra alle sociale lag, det var meget spændende og jeg fik en mere afslappet holdning over for handicappede. I faget dansk valgte jeg taleteknik, det fik jeg meget ud af, så jeg i dag har nemmere ved at udtrykke mig mundtligt, mens det skriftlige ikke lige er min stærke side.
     Efter mit højskoleophold besluttede jeg at flytte fra København til Jylland langt ud på landet, men så begyndte folk igen med at jeg »skulle tage hensyn til mine børn«, og jeg syntes, at det var lige det jeg gjorde. Vi bor i dag i naturen og har nogle fantastiske naboer, som altid har tid til en snak. Børnene er glade for skolen og trives ude på landet, og de siger, at det er det bedste sted, de har boet indtil dato.
     Jeg har endnu ikke fundet et arbejde, men er glad for at have min uddannelse som regnskabs–merkonom i baghånden, men jeg tror på, at jeg en dag finder et nyt stå–sted. Kunne vi ikke prøve at kombinere arbejde og kunsten at lære sig selv at kende, så folk ikke bare er noget i kraft af deres arbejde, men også har en personlighed?
     Det er ikke dine meninger, men dine handlinger der gør livet godt.

Anne Lise Balling
elev 1982, efterår
(lige indvalgt i elevforeningens bestyrelse)

 


 

Dagligdag på højskolen.

Skolens fødselsdag. Jørgen og Olav fortæller om da de var på højskole i sommeren 1955.
Skolens fødselsdag. Jørgen og Olav fortæller om da de var på højskole i sommeren 1955.

Skolens fødselsdag. Jørgen og Olav fortæller om da de var på højskole i sommeren 1955.

 
 
Sammenspil i solen.
Sammenspil i solen.
Sammenspil i solen.

 
 
Pastor Rønnest, Bjerring fortæller om Nigeria..
Pastor Rønnest, Bjerring fortæller om Nigeria.

Pastor Rønnest, Bjerring fortæller om Nigeria.

 
 
Gruppearbejde.
Gruppearbejde.
Gruppearbejde.

 
 
Ninas opslagstavle er fyldt med kort fra gamle elever og lærere, der er på rejse.
Ninas opslagstavle er fyldt med kort fra gamle elever og lærere, der er på rejse.

Ninas opslagstavle er fyldt med kort fra gamle elever og lærere, der er på rejse.

 
 
Nina er forlængst gået over til ETB (Elektronisk Tekstbehandling).
Nina er forlængst gået over til ETB (Elektronisk Tekstbehandling).
Nina er forlængst gået over til ETB (Elektronisk Tekstbehandling).

 
 
Jørgen som direktør i »Lejemorderen« af Benny Andersen.
Jørgen som direktør i »Lejemorderen« af Benny Andersen.
Jørgen som direktør i »Lejemorderen« af Benny Andersen.

 
 
Styrketræning.
Styrketræning.

Styrketræning.

 


 

Beretning fra Elevforeningens generalforsamling — september 1984.

Efter at Benny Kastrup var blevet valgt som dirigent, blev der budt en særlig velkomst til 20 års–jubilarerne. Derefter aflagde formanden beretning.
     Da der er gået l½ år siden sidste generalforsamling, og den sidste beretning blev givet af den forrige formand, har der været nok at tage fat på. Vi indledte allerede i august 1983 med en tema–weekend, som efter alles mening var en succes, derfor var det til stor ærgrelse i bestyrelsen, at der ikke var tilmeldinger nok i år. Dette har givet anledning til nogen drøftelse i bestyrelsen, og vi er blevet enige om, at det måske skyldtes annonceringen, hvilket vi vil prøve at få ændret, — vi er nemlig enige om at det skal gentages.
     Elevforeningens bestyrelse havde møde i november 83. På dagsordenen stod f.eks.: stof til elevskrift, økonomi, forårselevstævne. Endvidere blev der talt en del om muligheden for at lave en temauge. Dette var et resultat af omtalte elevweekend. Der var blevet nedsat et udvalg, som skulle undersøge muligheden for at lave en sådan uge. Udvalget havde barslet med et oplæg, som vi diskuterede på mødet. Til stor beklagelse måtte bestyrelsen tage afstand fra forslaget, på grund af en uheldig formulering. Vi har derfor bedt udvalget om at ændre dette, og så vidt vides i skrivende stund, vil det være annonceret i elevskriftet.
     Angående forårselevstævnet, som også blev drøftet på mødet i november, drejer det sig ene og alene om de elever som forlader skolen ved juletid. Erfaringen har vist, at mange elever vender tilbage til skolen på besøg efter et par måneder. Dette stævne er så arrangeret for at imødekomme disse. Arrangementet er lavet sådan, at det hovedsagelig er skolens elever der laver fest, og at elevforeningen kun er fødselshjælper.
     De tilbagemeldinger, som vi har fået fra sidste elevhold, har givet basis for at prøve igen i 1985. Stævnet vil efter al sandsynlighed blive den 22. februar 1985, idet det nuværende elevråd har tiltrådt arrangementet.
     På bestyrelsesmødet i foråret, som blev afholdt temmelig sent på grund af mit arbejde, var der en livlig debat. Der var forskellige punkter på dagsordenen, hvoraf det vigtigste var planlægning af elevstævne

 
Elevforeningens formand Søren Ørholst hejser flaget søndag morgen.
Elevforeningens formand Søren Ørholst hejser flaget søndag morgen.
Elevforeningens formand Søren Ørholst hejser flaget søndag morgen.

 
og generalforsamling. Vi nåede ikke at blive færdige og måtte mødes igen efter sommerferien. På dette møde faldt så endelig de sidste brikker på plads, og vi havde et færdigt program til elevstævnet 84.
     Fra repræsentantskabet gav Sten Desmorais et kort referat om byggeplaner og økonomi. Det drejede sig mest om de nye lærerboliger, som skal bygges, og udvidelsen af pejsestuen.
     Til »eventuelt« havde Henning Wichmann et forslag om en skitur for gamle elever, og Poul Erik Andersen kom med et forslag om en temauge for handicappede. Begge forslag er i elevforeningens regi, og hvis de bliver til noget, vil de være annonceret her i elevskriftet.
     Af hensyn til arrangørerne, ville det nok være en god idé om man, hvis man har tænkt sig at deltage, tilmeldte sig hurtigt. Det er altid godt at gøre det, før det er for sent.
     Som I nok kan læse ud af dette referat, har det været et meget levende år, som jeg synes har været spændende og glædeligt, især når man ser alle de glade ansigter ved elevstævnet.
     Jeg håber, at det nye år vil være lige så spændende for os alle. I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt nyt år.

Søren Ørholst

 


 

Bestyrelsen for Nørgaards Højskoles Elevforening.

Bestyrelsen konstituterede sig således:

Formand:
 

 
Søren Ørholst
Svendborgvej 15, 5762 V. Skerninge
tlf.: (09) 24 36 08
(Representantskabsmedlem)
Næstformand:
 

Per Pedersen
Kantorvænget 6, nr. 120, 8240 Risskov
(Representantskabsmedlem)
Sekretær:
 

 
Anne–Lise Balling
Søborgvej 13, Floutrup, 7880 Roslev
tlf.: (06) 59 63 10
(Representantskabsmedlem)
Kasserer:
 

Jørgen Nørgård
Dr. Larsensvej l, 8370 Hadsten
tlf.: (06) 98 02 33
Medlemmer:
 
 
 
Bent Jensen
Gudrunsvej 8, 8 th., 8220 Brabrand
tlf.: (06) 25 26 19
(1. supleant til rep.)
  Poul Erik Andersen
Svendborgvej 13A, Ollerup, 5762 V. Skerninge
tlf.: (09) 24 34 69
(2. suppleant til rep.)
  Bo Feldthaus
Oehlenschlægersgade 28, 6400 Sønderborg
tlf.: (04) 43 08 41
  Mikkel Kirkegaard
Store Karlsmindevej 49, 3390 Hundested
(1. suppleant)
  Britta Papsø Nielsen
Godthåbsvej 7, 9230 Svenstrup
tlf.: (08) 38 05 79
(2. suppleant)
  Jørgen Madsen
Langgade 15, Vivild, 8961 Allingåbro
(3. suppleant)




 
Else får tak og blomster efter 12 år som kasserer i elevforeningen. Benny var ordstyrer.
Else får tak og blomster efter 12 år som kasserer i elevforeningen. Benny var ordstyrer.
Else får tak og blomster efter 12 år som kasserer i elevforeningen. Benny var ordstyrer.

 
Elevstævnet 1985, vil blive tilrettelagt således, at det kommer til at ligge den sidste weekend i september.
     Baggrunden for at lægge det på dette tidspunkt, er den store tilstrømning der var i år. Afsæt allerede på nuværende tidspunkt weekenden den 28. og 29. september.
     Programmet om elevweekend er uændret, blot skal datoen for weekenden ændres til 12. — 13. og 14. juli 1985, og datoen for sidste tilmelding ændres til den 30. april 1985.


Til skolens repræsentantskab har bestyrelsen valgt:

Sten Desmorais
Werner Schösler
Søren Ørholst
Per Pedersen
Anne–Lise Balling

De to sidste er indtrådt i stedet for Mads Nielsen og Kjeld Nielsen.

Elevforeningens bestyrelse

 


 

Mere fra elevforeningen.

Vi har i det sidste år forsøgt på flere områder at udvide elevforeningens aktiviteter, og dette indslag er et af resultaterne af dette. Vi vil hvert år gennem disse spalter give vores medlemmer en fornemmelse af og et indblik i, hvad der rører sig i bestyrelsen. Der bliver i løbet af et år diskuteret utallige ting, som medlemmerne hidtil ikke har fået noget kendskab til, men som vi mener er meget vigtigt at de får.
     Et emne som har været på dagsordenen de sidste par gange er elevskriftet. Vi er enige om, at elevskriftet indeholder for lidt om elevforeningen, målt i forhold til Nørgaards Højskole og dens lærerstab. Dette forhold kunne i sig selv let løses, idet der ikke er noget som hindrer os i at disponere over lige så mange sider i elevskriftet som Nørgaards Højskole gør, men problemet er, at vi ikke har noget at sætte i stedet. Vi mangler materiale i almindelighed, og vi mangler materiale fra vores medlemmer i særdeleshed. Vi vil derfor opfordre jer til at sende

 
Højskolebandet »KJAB« underholder.
Højskolebandet »KJAB« underholder.
Højskolebandet »KJAB« underholder.

 
 

20–års jubilarer.
20–års jubilarer.
20–års jubilarer.

 
de indlæg til os, hvis I føler at I har noget som kan anvendes til elevskriftet. I samme forbindelse vil vi også opfordre jer til at komme med forslag til hvordan elevskriftet kan gøres bedre og mere interessant.
     Sidste år lykkedes det os at få gennemført et weekendarrangement, med ca. 30 deltagere, omkring et tema. Forløbet af temaweekenden kan man læse om i sidste års elevskrift. Arrangementet opfatter vi som en glædelig nyskabelse i elevforeningen, og vi tror fortsat på, at det kan blive en årlig tilbagevendende begivenhed. Det på trods af, at vi til vores store skuffelse har måttet konstatere, at det ikke har været muligt at gennemføre arrangementet i år på grund af for få tilmeldinger. Det har så medført mange overvejelser i bestyrelsen angående annoncering af arrangementet.
     Der er sideløbende med vores arbejde med temaweekenden foregået et udvalgsarbejde angående gennemførelse af en temauge. Initiativtagerne til det sidste arrangement er en gruppe uden for elevforeningens bestyrelse, men da en temauge skal afvikles i elevforeningens regi, er bestyrelsen efterhånden blevet inddraget i beslutningsprocessen. Det blev hurtigt klart, at begge arrangementer ikke kan gennemføres, og valget har derfor stået som et valg mellem enten temauge eller temaweekend. Argumentet for at vi har valgt at nøjes med at gennemføre temaweekenden er, at vi ikke mener, at tiden er moden til at gennemføre et arrangement af en uges varighed. Vi tror ikke, at der på nuværende tidspunkt er det nødvendige antal medlemmer som kan påregnes at ville deltage. Det er så muligt, at temaweekenden i løbet af nogle år kan udvikle sig og måske engang blive til en temauge.
     Et emne som vi har berørt indtil flere gange i løbet af året er foreningens økonomi. Den finansielle situation giver os ikke ret meget spillerum til at trække på kræfter udefra i forbindelse med f.eks. elevstævnet. Til elevstævnet i år brugte vi meget tid på at diskutere, om vi skulle forsøge at engagere en musiker, visesanger eller foredragsholder, men vi nåede til den erkendelse, at vi ikke havde råd.
     En mulig løsning på det økonomiske lavvande er en kontingentforhøjelse. Vi har imidlertid ikke ønsket at benytte denne mulighed, idet en meget stor del af medlemmerne er ikke aktive. Selvfølgelig skal disse medlemmer også være med til at betale for foreningens drift, men vi har alligevel fundet det rigtigst, at det er de medlemmer, der benytter foreningen og deltager i arrangementerne, der må yde lidt mere. Vi har derfor besluttet, at der i fremtiden skal opkræves et deltagergebyr på 10 kr. I den forbindelse glædede det os meget, at mange fulgte vores opfordring i forbindelse med elevstævnet og indbetalte 10 kr. ekstra.
     Det er denne indbetaling der nu bliver obligatorisk... o.s.v. — o.s.v.
     Der er nok mere der kan skrives om, jeg har bare ikke tid, vi skal have driftsøkonomi nu.

Med venlig hilsen
Per


 
Flaget hejses i regnvejr søndag morgen.
Flaget hejses i regnvejr søndag morgen.
Flaget hejses i regnvejr søndag morgen.

 

 

 

Ved Benny Kristensens død.

I skolens foredragssal samledes skolens elever og personale den 19. september 1984, for at mindes Benny Bruunsgaard Kristensen, som samme dag var afgået ved døden på hospitalet i Århus.

Kjær udtalte:
Som en følge af sin sygdom, epilepsi, og de deraf følgende anfald, som i dette tilfælde medførte sprængninger af blodkar og blodsamling i hjernen, blev Benny indlagt på hospitalet for at gennemgå en operation. Sjældne og uheldige omstændigheder var årsagen til Bennys alt for tidlige bortgang.
     Livet er for enhver af os kort, de timer der går, kommer ikke igen, glem ikke at lukke dine sanser op og se på det liv, der rører sig omkring dig, ja også vort eget liv er der grund til at være opmærksomme på.
     Benny brugte sig selv, sine evner og sanser, han var som højskoleelev engageret i sprog, historie, musik, boldspil og svømning. Han var en god kammerat.
     I samtalen glemte Benny heller ikke at fortælle om sit hjem i Skive, som betød meget for ham. Hans dejlige hjem i Skive med søskende, som havde et nært familieforhold, hans kammerater i Skive var værdier, som betød meget for ham.
     Vi, der er her, må ikke glemme, at Benny alligevel valgte at bruge højskoleopholdet til et samvær her på højskolen. Der er ledelys i det, Benny efterlod sig her på højskolen.
     Efter sangen »Den signede dag« genoptog alle dagligdagen.

Fra Bennys forældre:
Vi vil gerne sige tak til elever og lærere for deltagelse ved Bennys bisættelse.
     Tak for de tre kranse, en fra Nørgaards Højskole, en fra kammeraterne og en fra »Kareten«. Vi var glade på Bennys vegne for de uger, han havde på Nørgaards Højskole. Vi ved, han var glad for at være der, han havde fundet gode kammerater, han havde lyst og gåpåmod, men også hos jer blev hans virke alt for kort.

 


 

12 år som kasserer
i elevforeningen.

Ved generalforsamlingen i 1984 fratrådte jeg, efter eget ønske, som kasserer efter at have bestridt denne post i 12 år, altså netop den periode Nørgaards Højskole har haft hjemme i Bjerringbro. Jeg afløste Fritz Nielsen, der havde haft kassererjobbet fra 1964
     Jeg har kigget lidt på regnskaberne for de sidste 20 år. I den periode er kontingentet steget fra 4 kr. til 50 kr. pr. år, men den betalende medlemsskare er forblevet uændret på 4—500.
     Elevforeningen har dog i de senere år betalt og udsendt 700 elevskrifter, idet vi forærer det elevhold, der er på skolen i december et eksemplar uden at udlevere et girokort til kontingentbetaling. Det følger først året efter sammen med et nyt elevskrift. Her var måske et sparetip til den nye bestyrelse. Det viser sig nemlig, at en ret stor del af denne gruppe aldrig betaler kontingent og således får to gratis elevskrifter til ca. 20 kr. pr. stk. Det elevhold, der starter i januar får normalt ikke udleveret elevskrift fra året før, men indgår den følgende december på lige fod med de øvrige medlemmer og får elevskrift samt girokort tilsendt.
     Hvad har jeg som kasserer haft at tage mig til i de 12 år udover at bogføre kontingent og sende breve til medlemmerne?
     I 1973 holdt højskolen sit første familiekursus på elevforeningens initiativ. Der deltog ca. 60 personer, hvoraf ca. en fjerdedel var tidligere elever, altså en meget fin opbakning. På de senere familiekurser har der kun deltaget et par tidligere elever. Samme år bød elevmødet på bal og øl i Bjerringbro. En tradition, der fremover aldrig er svigtet og som har givet et pænt overskud hvert år, men naturligvis også en del arbejde til bestyrelsen (og pedellerne). Vi har ikke altid så meget tid til at snakke med gæsterne som ønskeligt. Der er altid et eller andet, der lige skal ordnes.
     I 8 år havde jeg også redaktørjobbet vedr. elevskriftet, men bad mig fritaget for dette i 1980, hvis jeg skulle genopstilles. Dette arbejde blev overtaget af Gerda Skovmand Madsen, sidste år dog af Benny Kastrup Hansen og i år er det Olav Liengaard der tager sig af at samle og redigere stoffet samt læse korrektur.
     Igennem et par år forsøgte elevforeningen at afprøve et nyt initiativ:

 

 
en lille gruppe, 25—30 personer, på tværs af årgangene skulle mødes en weekend og drøfte et fælles emne, selv lave mad, rydde op o.s.v. Arrangementet vandt tilslutning i 1983, ikke i 1984. Der forsøges igen i 1985.
     Februar 1984 holdtes for første gang en elev–weekend, beregnet for de elever, der forlod skolen i december 1983. Der var fin tilslutning, god stemning. Weekenden gennemførtes i samarbejde med elevholdet forår 1984.
     Der påtænkes et lignende arrangement i 1985, hvis der er opbakning hos de implicerede elever.
     Som det vist fremgår af ovennævnte, har elevforeningen forsøgt at skabe bedre kontakt til eleverne på skolen, et problem, der har været berørt mange gange i årenes løb. Hver gang er der sat et eller andet i gang, men et nyt hold elever finder tilsyneladende stadig, at de ved for lidt om elevforeningen. Jeg tror, det er et uløseligt problem, idet der til daglig sker så meget på skolen, at ørerne ikke er åbne for orientering om en forening, der ikke daglig sætter sit præg på skolen. Først umiddelbart før et elevstævne eller andet arrangement, skærpes opmærksomheden og spørgsmålene kommer: Hvad er det for en forening? Hvad skal alle de mennesker med vores skole?
     Et andet tilbagevendende problem er tidspunktet for afholdelse af det årlige elevmøde. Denne diskussion vil jeg ikke tage op her, men blot citere, hvad der i 1975 blev ført til protokols efter diskussion på generalforsamlingen. »Der var fremsat forslag om at flytte elevmødet til et tidspunkt, hvor der ikke er elever på skolen. Forslaget blev imødegået fra flere sider med den begrundelse, at netop samspillet mellem de gamle og nye elever, er væsentlig for foreningens virke« (citat slut). — Jeg er helt enig.
     Som min sidste kasserer–handling vil jeg på elevforeningens vegne takke for de mange frivillige bidrag, der kom ind i forbindelse med dette års elevmøde.
     I øvrigt glæder jeg mig til at mødes med jer næste år, uden at have alle de pligter, der har hvilet på mig i 12 år — mere eller mindre tungt!

Else Skovbo Jensen

 


 

Friluftsliv.


 
 
Opgaveløb for alle i Bjerring Egeskov.
Opgaveløb for alle i Bjerring Egeskov.
Opgaveløb for alle i Bjerring Egeskov.

 
 
Sommeren er kommet.
Sommeren er kommet.

Sommeren er kommet.

 
 
I gårdhaven.
I gårdhaven.
I gårdhaven.

 
 
Bo og andre overnattede i snehuler.
Bo og andre overnattede i snehuler.

Bo og andre overnattede i snehuler.

 
 
På »overlevelsestur« i Norge.
På »overlevelsestur« i Norge.

På »overlevelsestur« i Norge.

 


 

Sammendrag af
Elevforeningens
regnskab 1983/84.

INDTÆGTER:
Beholdning overført fra 1982/1983:  
Bank 51501–42.636,98 
Bank 700103–911.280,93 
Præmieobligationer100,00 
5.000 kr. 10 % obligationer, kurs 793.950,00 
Giro820,26 
Kontant271,35    19.059,52
Medlemskontingent 20.190,60
Renter på giro 9,04
Renter på 51501–4 122,38
Renter på 700103–9 1.189,79
Tilskud fra Bjerringbro kommune 200,00
Salg af øl, vin, sodavand 6.510,35
Salg af badges 357,00
Andel af overskud ved fest, februar 1984 1.507,85
Renter af 5.000 kr. 10% obligationer               500,00
   
  49.646,53
  

UDGIFTER:
Legat til 2 elever 500,00
Honorar Per Højholt 1.200,00
Vin 765,90
Tuborg og Carlsberg 3.183,70
Disc–jockey 1983 1.430,80
Navneskilte, kort, kartotekskasser 172,80
Kørselsgodtgørelse til bestyrelsesmøder          3.479,00
Girokort 641,11
Frimærker 5.080,00
Depotgebyr 100,50
Gaver, blomster, kranse 705,00
700 stk. elevskrifter 12.908,00
At overføre til 1983/84:  
Giro301,09 
Bank 51501–43.616,71 
Bank 700103–910.970,72 
Præmieobligationer100,00 
5.000 kr. 10 % obligationer kurs 753.750,00 
Kontant541,20    19.279,72
  
  49.446,53
Kurstab fra 79 til 75 200,00
  
  49.646,53
  


Regnskabet er revideret, bilagene kontrolleret, beholdningerne findes i overensstemmelse med regnskabet. Intet fundet at bemærke.
     Bjerringbro, den 25. september 1984.
          N. C. Danhøj.                       Estrid Lynnerup

 



 

Medlemmer af repræsentantskabet ved Nørgaards Højskole, Bjerringbro

BJERRINGBRO HØJSKOLEFORENING
Karen Grimsbjerg,
Brogade 16,
8850 Bjerringbro.

Gårdejer
Jørgen Kristensen,
Gullev Byvej,
8850 Bjerringbro.

Kedelpasser
Arthur Thornberg Nielsen,
Angelkær 9,
8850 Bjerringbro.

Prokurist
Søren Hansen,
Konvalvej 6,
8850 Bjerringbro.

Gårdejer
Vagn Vestergaard,
Gullev,
8850 Bjerringbro.



Suppleanter:
Gunvor Johansen,
Kirketoftvej 11,
8850 Bjerringbro.

Tage Vingborg,
Krattet, Hjermind,
8850 Bjerringbro.

Konsulent
H. P. Nielsen,
Angelkærvej 10,
8850 Bjerringbro.

BJERRINGBRO KOMMUNE
Overlærer
Bent Kornbæk,
Nørrehedevej 38,
Tange,
8850 Bjerringbro.

Borgmester
Viggo Raaby,
Wahlstedtvej 7,
8850 Bjerringbro.

Skoleinspektør
Hans Kr. Didriksen,
Egekrattet 4,
8850 Bjerringbro.


KOMMUNEFORENINGEN I VIBORG AMT
Gårdejer
Anker Tang Sørensen,
Hindbjergvej 19,
Hindbjerg,
8620 Kjellerup.


KOMMUNEFORENINGEN I ÅRHUS AMT
Byrådsmedlem
Jens Verner Madsen,
Hobrovej 6,
9550 Mariager.

NØRGAARDS HØJSKOLES ELEVFORENING
Per Pedersen,
Kantorvænget 6, nr. 120,
8240 Risskov.

Fuldmægtig
Steen Desmorais,
Frank Rygaardsvej 8, 1. th.
9400 Nr. Sundby.


Anne–Lise Balling,
Søborgvej 13,
Floutrup,
7880 Roslev.

Revisor
Werner Schøsler,
Hovedgaden 77,
Hostrup,
6100 Haderslev.

Søren Ørholt,
Den Frie Lærerskole i Ollerup,
5762 V. Skerninge.


Suppleanter:
Bent Jensen,
Gudrunsvej 8, 3.,
8220 Brabrand

Poul Erik Andersen,
Svendborgvej 13 A,
5762 V. Skerninge.

VANFØREFONDEN
Amtsborgmester
P. E. Eriksen,
Brogade 13,
8850 Bjerringbro.

Landsformand
Erik Knudsen,
Hans Knudsens Plads 1, 10.,
2100 København Ø.


SAMFUNDET FOR HJEMMET FOR VANFØRE
Oluf Lauth,
Dølbyvej 157,
7800 Skive.

Økonomichef
Stanley Nielsen,
Constantiavej 7,
2960 Rungsted Kyst.

 


LANDSFORENINGEN AF VANFØRE
Erhvervschef
Leif Bjørvik,
Brorsonsvej 2,
8850 Bjerringbro.


DANSKE FOLKEDANSERE OG
SPILLEMANDSKREDSEN
Manny Mikkelsen,
Den Frie Lærerskole i Ollerup,
5762 V. Skerninge.

Jørn Heltoft,
H. Giersingallé 17,
8270 Højbjerg.

REPRÆSENTANTSKABET VED SELVSUPPLERING
Søren Pedersen,
Mosegaard,
Hjermind,
8850 Bjerringbro.

Forstander
Niels Aage Bjerre,
Skive Handelsskole,
7800 Skive.

Medlem af folketinget
Anders Fogh Rasmussen,
Vestervænget 16,
8832 Skals.


Suppleanter:
Chr. P. Jensen,
Sahl,
8850 Bjerringbro.

Erik Holm,
Houlkærvej 28,
8800 Viborg.

Ruth Krogh,
Bøgevænget 38,
7800 Skive.

 



BESTYRELSEN FOR NØRGAARDS HØJSKOLE
Vagn Vestergaard
(formand).
Steen Desmorais
(næstformand).
P. E. Eriksen.
Søren Ørholst.
Viggo Raaby.
Arthur T. Nielsen.
Jørgen Kristensen.

Suppleanter:
Mads Nielsen.
Werner Schøsler.
Karen Grimsbjerg.
Søren Hansen.

 

 


 

Elevmødet
september 1984.

Lærerne opførte »Lejemorderen« af Benny Andersen.
Lærerne opførte »Lejemorderen« af Benny Andersen.

 
 
Morgensang og flaghejsning.
Morgensang og flaghejsning.
Morgensang og flaghejsning.

 
 



 
 
Kjær, Vagn Vestergaard og Fisker planter skolens nye skilt.
Kjær, Vagn Vestergaard og Fisker planter skolens nye skilt.

Kjær, Vagn Vestergaard og Fisker planter skolens nye skilt.

 


 

Jørgen Nørgaard.
Jørgen Nørgaard.



Legatmulighed.

Da nu afdøde højskolelærer Ejner Bløcher i 1975 ophørte at arbejde på Nørgaards Højskole og gik over i rækken af pensionister, forærede han Nørgaards Højskoles Elevforening 5.000 kr. i obligationer. Renten af disse, årligt 500 kr., uddeles til tidligere elever der deltager i et af de kurser højskolen arrangerer i sommertiden.
     Kunne du tænke dig at deltage i et af de kurser, men synes du ikke helt har råd, send da en ansøgning om at få del i legatpengene. Du kan højst få 500 kr. og mindst 250 kr.
     Send din ansøgning inden 1. maj 1985. Anfør hvornår du var elev på højskolen og hvilket kursus, du har tilmeldt dig, evt. vil tilmelde dig.
     Ansøgningen stiles til Elevforeningen, Nørgaards Højskole.

Jørgen Nørgaard

 


 

Sommerkursus.

DU indbydes herved til SOMMERKURSUS '85 på NØRGAARDS HØJSKOLE. Kurset ligger fra søndag d. 28. 7. til lørdag middag d. 3. 8.

Formålet:
— er at møde gamle højskoleelever. Du skal stå sammen med dem, arbejde med forskellige kreative og mindre kreative emner — f. eks. dramatik, dilettant, idræt, vildmarksliv, madlavning, rengøring, medierne, formning; herunder batik, plantefarvning, vævning m.m. samt foredrag, debatter og diskussioner.

»Vær kreativ«.
Det er ikke bare falsk reklame, eller et billigt slogan. Nej, kurset er lagt an på det personlige initiativ. Dette skal være drivkraften gennem hele kurset, der så har uanede muligheder for den enkelte.
     Der vil ikke være »ansatte« lærere på skolen, så mange ting skal vi selv klare. Selv maden vil blive en del af den daglige »højskole«. Til alle »fag/emner« vil der være et fast oplæg, som man så kan vælge at bruge, eller ikke.

 

 
»Dit initiativ«.
Da du i høj grad selv skal være med til at planlægge og køre kurset, så er det også naturligt, at du er med til at bestemme, hvilke emner vi skal bruge. Derfor — har du nogle gode idéer, emner, planer eller andet, så må du hjertens gerne sende os et brev, hvori du forklarer netop dine ønsker. Derefter kontakter vi dig.

Pris:
Kurset kommer til at koste 499,– (med forbehold for mindre ændr.).

Tilskud:
Se i elevskriftet under legat.

Kurset afholdes i Elevforeningens regi.

Med venlig hilsen

Poul Overgård
Nørregade 24
9000 Ålborg
  Lis Jørgensen
Holmstruphøjvej 113
8210 Århus V.

Vedr. generelle informationer kan begge kontaktes.

Nedenstående kupon skal være os i hænde senest d. 31 jan. 1985


 

 

 


 

Idrætsuge på
Nørgaards Højskole.

29. 7. — 3. 8. 1985
(begge dage inkl.)


Idéen med denne uge er at lave et TEMA omkring handicappedes muligheder inden for idrætsverdenen, samt at afprøve nogle af de muligheder der findes, uden at det skal være for konkurrencepræget; derudover at genopleve ånden på en højskole, da det jo er tidligere elever, der igennem elevforeningen har mulighed for at kunne deltage i dette kursus. Deltagerantallet kan max. være på 125 personer, som skal bo på tomands–stuer, da højskolen i tidsrummet har sommerferie.
     Ugen vil forløbe på den måde, at vi i fællesskab både skal dyrke idræt i svømmehallen, motionssalen, samt på idrætspladsen, afhængig af vejret. Der vil blive taget højde for evt. kørestole, gangbesværede m.m.. Ellers vil der være forskellige oplæg, som vi i fællesskab skal drøfte.

 

 
Der vil blive plads til jeres ønsker.

Foreløbig dagsprogram:
(Endeligt vil blive udsendt efter tilmeldingsfristens udløb 1. jan. 1985).
Morgenmad kl. 800 — 900.
Formiddag kl. 900 — 1200: Foredrag/oplæg og debat i grupper
Middagsmad kl. 1200 — 1300
Eftermiddag kl. 1500 — 1730: Idrætsaktiviteter
Aftensmad kl. 1730 — 1830
Aften: Hyggesnak, højskolesangbog m.m..

Kursusgebyr vil blive 800 kr. hvoraf 200 kr. skal indbetales i depositum sammen med tilmeldingsblanket senest 1. januar 1985. De 600 kr. skal betales ved ankomsten mandag middag den 29. juli. Du vil i løbet af foråret få fremsendt deltagerliste til brug ved fællestransport.
     Øvrige oplysninger kan indhentes hos kursusleder P. E. Andersen, D.F.L., Ollerup, 5762 V. Skerninge, tlf. (09) 24 34 69 bedst efter kl. 15.30 hverdage.

BLKT. sendes til skolen hurtigst muligt inden den 1. januar 1985.

Poul Erik S. Andersen



 

 


 

Program 1984—85
Nørgaards Højskole.

Torsdag den 22. nov. 1984 kl. 2000.

Forfatter Knud Sørensen
holder foredrag om det landlige Danmark. Egne digte.
Snak om fremtidsperspektiver.

Uge 48 — dato oplyses i dagspressen.

Niels Hausgaard
optræder med sang og musik.

Torsdag den 6. dec. 1984 kl. 2000.

Sangaften
med tidl. forstander Aksel Nielsen og Søren Elkjær.

Torsdag den 10. jan. 1985 kl. 2000.

Folkemusik
v/ Hugo Nørregaard og Steen Hattesen.

Torsdag den 7. feb. 1985.

Hjemstavnsaften
v/ N. C. Danhøj.

Fredag den 22. feb. 1985 kl. 2000.

Oplæsning m. v.
v/ Carl Scharnberg og Peter Abrahamsen.

Søndag den 24. marts 1985 kl. 2000.

Skuespiller Erik Mørk
v/ Det kgl. Teater læser op af H. C. Andersen.

25. marts — 29. marts 1985.

Spil–sammen–uge
v/ Olav Liengaard.

 


 

Hovedplan 1985.

  1. Personalemøde for ansatte, der deltager indføringsugen. Mødested: spisesalen kl. 0830.
  2. Elevankomst fra kl. 1300—1500.
  3. Personalemøde i klasseværelse 3.
  4. Planlægningsmøde — 1986–budget.
  5. Fastelavnsfest for alle.
  6. Repræsentantskabsmøde.
  7. Symfonitræf.
  8. Indføringshold.
  9. Spil sammen uge.
  10. Spillemandstræf.
  11. Lærerudtalelser færdige.
  12. Bestyrelsesmøde.
  13. Åbent hus dag.
  14. Forældredag.
  15. Rengøring — fælles.
  16. Afslutningsfest.
  17. Sidste skoledag.
  18. Forbeholdt rengøring.
  19. Folkedanserkursus I
    fra lørdag den 22. 6. kl. 1500
    til søndag den 30. 6. kl. 1000
  20. Familiekursus fra søndag den 30. 6. kl. 1500 til søndag den 7. 7. kl. 1000.
  21. Amerikanerkursus I
    fra søndag den 7. 7. kl. 1800
    til lørdag den 13. 7. kl. 1000 (max. 50).
  22. Amerikanerkursus II
    fra søndag den 14. 7. kl. 1800
    til lørdag den 20. 7. kl. 1000 (max. 50).
  23. Folkedanserkursus II
    fra lørdag den 20. 7. kl. 1500
    til søndag den 28. 7. kl. 1000.
  24. Friuge — elevforeningen — uden personale.
  25. Symfonikursus
    fra lørdag den 3. 8. kl. 1400
    til søndag den 11. 8. kl. 1000.
  26. Udlejet
    fra lørdag den 17. 8. kl. 1300
    til søndag den 18. 8. kl. 1100.
  27. Personaleudflugt.
  28. Pædagogiske/planlægningsdage
    12.—13.—14. august og afsluttende personalemøde.
  29. Elevankomst fra kl. 1500—1800.
  30. Generalforsamling i Foreningen af Folkehøjskoler den 23.— 24.—25. august.
  31. Elevstævne.
  32. Efterårsferie.
  33. Dragtkursus fra søndag den 13. 10. kl 1500 til lørdag den 19. 10. kl. 1400.
  34. Oktoberelever.
  35. Fødselsdagsfest for højskolen.
  36. Elevafslutning.
  37. Personalemøde fra kl. 1100—1500. Afslutning kl. 1800.
  38. Fælles personalekursus.

 


 

Elevfortegnelse
forårssemesteret 1984.

1. række fra venstre:
Raisnia Afshim, København
Erik F. Andersen, Thisted
John Andersen, Købe
Kim Andersen, København
Per Carl Andersen, Odense
Johannes L. Andersen, Skanderborg
Lene S. Andersen, Nyborg
Ilse Andreasen, Bramming
Lars Baileby, Hjørring
Mariann Bjerregaard, Viborg
Rene Bæk, København
Hanne Christensen, Allerød
Lone D. Christensen, Løkken–Vrå
Frank Christiansen, Århus
Lars Christiansen, Brønderslev
Anne R. Dall, Odense
Teddy Dufour, Rønne
Hans Eg, Thisted


2. række fra venstre:
Hanne Elgaard, Kolding
Pia Eriksen, København
Jonna Faber, Gedved
Inger M. Frandsen (ikke med på billedet)
Lene Frandsen, Esbjerg
Jeannette A. Frederiksen, Randers
Birgitte Halberg — Andreas, Hedensted
Dianna Hancy, Støvring
Tina Hangaard, Mors
Bente Hansen, Odense
Bjarne Hansen, Odense
Britta Hansen, Nr. Snede
Elis Merete Hansen, Søndersø
Knud Steen Hansen, Marstal
Lars Hansen, Skagen
Lars K. Hansen, Nordborg
Leif G. Hansen, Korsør


3. række fra venstre:
Lene Hansen, Helsingør
Sussie Hansen, Illulissat
Peter Hansen, Søndersø
Finn Hartvigsen, Horsens
Louise Heidensleben, Hørsholm
Palle Hejslet, Hjørring
Dorte Henriksen, Dianalund
Ann–Lis Herrlin, Sydfalster
Michael Holm, Århus
Anne Christine Hovgaard, København
Gitte Hyldig, Struer
Bo M. Jacobsen, Rougsø
Niels Jacobsen, Horsens
Peter Jacobsen, Nr. Alslev
Hans Jannen, Grindsted
Bente Drost Jensen, Hinnerup
Else Anny Jensen, Sakskøbing
Ib Jensen, Odense


4. række fra venstre:
Keld Jensen, Sæby
Kristian Jensen, Århus
Lars Bo Jensen, Viborg
Per Johansen, Purhus
Per L. Johansen, Thisted
Irene Skov Jørgensen, Rødovre
Jan Erik Jørgensen, Randers
Susanne Jørgensen, Viborg
 
 
 
 
 
 
 
Erling S. Kahl, Bramming
Mikkel P. Kirkegaard, Hundested
Charlotte Kristensen, Helsingør
Anne Lise Kaa, Fjerritslev
Birgitte O. Larsen–Camilla, Hvidebæk
Birret Larsen, Ålborg
Dorte Dam Larsen, Aulum–Haderup
Jette B. Larsen, Viborg


5. række fra venstre:
Kennet Larsen, Morsø
Bjarne Laugesen, Skanderborg
Sanne N. Laursen, Gedved
Michael Lonsdale, Thisted
Gunnar Lundgreen, (ikke med på billedet)
Bo Yde Madsen, Varde
Gitte Madsen, Dragsholm
Kirsten Martens, Ålborg
Alf Eli Meinerts, Esbjerg
Karsten Middelboe, Værløse
Pia B. Mikkelsen, Århus
Ole Mogensen, Ålborg
Jytte Morsing, Sydthy


6. række fra venstre:
Heidi Neergaard, Randers
Khoa Tuan Nguyen, Ålborg
Puch Hung Nguyen, Ålborg
Allan B. Nielsen, Grindsted
Anne Aalund Nielsen, Ejby
Birthe Nielsen, Esbjerg
Birgitte M. Nielsen, Sydthy
Gert Nielsen, Hellerup
John Nielsen, Års
Loa Nielsen, København
Per Nielsen, Hedensted
Per L. Nielsen, Karup


7. række fra venstre:
Steen F. Nielsen, Århus
Thyge Å. Nikolaisen, Sønderhald
Issam Hassoon Nsayit, København
Christian Nørbæk, Ebeltoft
Finn Nørgaard, København
Anne Marie Nørmark, Ringkøbing
Helle S. Olsen, Århus
Poul B. Olsen, Ringkøbing
Samuel Olsen, Egedesminde
Tina M. Olsen, Vordingborg
Gitte B. Pedersen, Hillerød
Lene Pedersen, Ålborg


8. række fra venstre:
Lene H. Pedersen, Vordingborg
Michael Pedersen, Søllerød
Jens Ole Peis, Ålborg
Birgit Petersen, Holstebro


De følgende 9 er personale:
Estrid Lynnerup
Torben Krogh
Johannes Fisker
Sørine Kjær
Aksel Kjær
Nina Haldrup
Niels Chr. Danhøj
Jørgen Nørgård
Benny Kastrup Hansen



Heidi F. Petersen, Skanderborg
Lise–Lotte Petersen, Hobro
Ngoc Toan Pham, Ålborg
Kim Sanh Phan, Lyngby–Taarbæk


9. række fra venstre:Bente Poulsen, Dronninglund
Stefan Radant, Ry
Dianne Rasmussen, Aakirkeby
Helle Rasmussen, København
Poul Rasmussen, Otterup


de følgende 8 er personale:
Hanne Halkjær
Bente Stougård
Else Skovbo Jensen
Birgit Framming
Bente Stamp
Olav Liengård
Knud Madsen
Henning Wickmann



Henrik Schebye, Søllerød
Peter Alex Scholtz, Odense
Klaus Semsen, Århus
Ole Sivertsen, Silkeborg
Anette Cecilie Sørensen, Århus


10. række fra venstre:
Helle G. Sørensen, Frederikshavn
Jeff Sørensen, (ikke med på billedet)
Ole Sørensen, Albertslund
Steen Sørensen, Ålborg
Torben Sørensen, Vejle
Hanne E. Toftstrup, Sæby
Lisbeth Thomsen, Hinnerup
Trille Thornberg — Maria, Frederiksborg
Maria Thornberg


De følgende 5 er personale:
Søren Elkjær
Svend Kjærgård
Bent Pedersen
Lis Fink
Karen Brix Jensen



Susanne B. Thorup, Them
Mette D. Thuesen, Fredericia
Annie Tommerup — Ralph, Karup
Ralph Tommerup


1. række fra venstre:
Anni B. Tonagel, Høje–Taastrup
Svend Walther, List
Eva Wolff, Viborg
Erik Øgendahl, Lemvig
Steffan Østergaard, Ringsted


De sidste 9 er personale:
Lis Rasmussen
Merethe Stamp
Vivi Doktor
Krista Levring
Johanne Levring
Dorethe Madsen
Lilly Olsen
Marianne Riis Olsen
Grethe Elkjær

 
 

 


 

Elevfortegnelse
efterårssemesteret 1984.

1. række fra venstre:
Eva Michele Allon, København
Annette Bo Andersen, København
Birthe V. Andersen, Bramsnæs
Torben Andersen, Nyborg
Max Stig Bangsheim, Aarhus
Bente S. Bendixen, Esbjerg
Søren Steffen Birkbak, Karup
Poul Bjerre, Skive
Bettina Bliksted, Hanstholm
Helge Anders Blok, Hedensted
Annette Bøgh, Sæby
Eva Børgesen, Gentofte
Dorthe Christensen, Aalborg
Jette R. Christensen, Purhus
Per Slot Christensen, Ringkøbing
Torben Christensen, Lyngby
Anker E. Christiansen, Fakse
Ellen Christiansen, Brædstrup


2. række fra venstre:
Torben Dalgaard, København
Jonna Faber, Gedved
Lisa Flanagan, U.S.A.
Susanne Frandsen, Skive
Alex Fuglsang, København
Rios Ghayasuddin, Aarhus
Henriette Graver, Give
Gert Hansen, Sorø
Lotte Weber Hansen, Løgstør
Morten Bohne Hansen, Sorø
Per Rosenberg Hansen, Bov
Susanne L. Hansen, Brædstrup
Thyge Hansen, Fladså
Margit Sørensen Helbo, Ebeltoft
Jens Henriksen, Aalborg
Ketty Henriksen, Hinnerup
Annette Jensen, Holsted


3. række fra venstre:
Hans Jørgen Jensen, Herning
Jane Grønbæk Jensen, Egvad
Jette Jensen, Holstebro
Johnny Jensen, Frederikshavn
Lise–Lotte L. Jensen, Aalborg
Lone Rothmann Jensen, Hobro
Mogens Højgrd. Jensen, Silkeborg
Rene Jensen, Rødovre
Lars With Jespersen, København
Helle M. Johannesen, Egvad
Marianne Johansen, Randers
Per Lindgrd. Johansen, Thisted
Per Stampe Johansen, Purhus
Ivan S. Jørgensen, Esbjerg
Laila D. Jørgensen, Esbjerg
Jesper Kallehauge, Haderslev
Mariann Kjeldsen, Grenaa
Jette Kjærsgaard, Herning


4. række fra venstre:
Birgitte Kold, Gladsaxe
Mona Krejbjerg, Spøttrup
Ilse Kristensen, Lemvig
Niels. J. Kristensen, Pandrup
Peter Kryger, København
Arno Larsen, Arden
Britta E. N. Larsen, Hjørring
Helle V. Larsen, (ikke med på billedet)
Rene Sønderg. Larsen, Skørping  
 
 
 
 
 
 
Diana Lauridsen, Give
Poul H. Lauritsen, Mariager
Ole Lindhard, Aarhus
Leif Lorenzen, Aarhus
Frands G. Lundgren, Randers
     (ikke med på billedet)
Alice Lutes, Odense
Thanh Hung Luu, Aarhus
Høgni Mikkelsen, København
Susanne S. Mogensen, Aarhus
Henning Myrthue, Møldrup


5. række fra venstre:
Yvonne Lund Møller, Haderslev
Linda Nelin, Solrød
Benny Nielsen, Herning
Dorte Nielsen, Egvad
Ejvind Garde Nielsen, Haslev
Frank Ingolf Nielsen, Tørring–Uldum
Helle Nielsen, Aalborg
Johannes Bo Nielsen, Stenlille
Karen Inger Nielsen, Allinge
Kristian Nielsen, Skive
Lise–Lotte D. Nielsen, Hammel
Lone Hummelg. Nielsen, Billund


6. række fra venstre:
Poul Nielsen, Aalborg
Valborg Nielsen, Holstebro
Tonny Nissen, Esbjerg
Pungsteng Njri, Nykøbing F.
Kjeld Nybro, Bogense
Sussie Ormstrup, Aalborg
Alex Pedersen, Aarhus
Boris Falk Pedersen, København
Marian Pedersen, Herning
Mogens Pedersen, Aalborg


7. række fra venstre:
Peder E. G. Pedersen, Vejle
Torben Pereszlenyi, Herning
Hanne Petersen, Tølløse
Jette Petersen, Tjele
Peter Bo D. Petersen, Randers
Trine J. Ramsgård, Skive
Inge J. Rasmussen, Odder
Lotte Rasmussen, Børkop
Poul Rasmussen, Otterup
Dorte Rath, Brønderslev


8. række fra venstre:
Iben Merete Rerup, Odder
Anita Ringsing, Gladsaxe
Tony Rostov, Vejle
Else Simonsen, Viborg


De følgende 9 er personale:
Svend Kjærgaard
Torben Krogh
Johannes Fisker
Sørine Kjær
Aksel Kjær
Nina Haldrup
Danhøj
Jørgen Nørgaard
Benny Kastberg Hansen



Lynge Sindalsen, Dronningborg
Jette Stefansen, Silkeborg
Bo Spangsb. Storgaard, Aarhus
Laila Strussmann, Nordborg
9. række fra venstre:
Erik Svarrer, Esbjerg
Trude Svendsen, Lier, Norge
Lene M. Søndergaard, Sundsøre
Lis N. Søndergaard, Tørring–Uldum
Anette C. Sørensen, Aarhus


De følgende 10 er personale:
Bente Stamp
Hanne Halkjær
Søren Elkjær
Else Skovbo Jensen
Birgit Framming
Olav Liengaard
Birthe Stougaard
Henning Wichmann
Knud Madsen
Lis Fink



Bente Sørensen, Aarhus
Birgit Sørensen, Sæby
Jan Krogsgr. Sørensen, Thisted


10. række fra venstre:
Karin Kofoed Sørensen, Allinge–Gudhjem
Mette Teijken, Odense
Jesper Therkildsen, Midtdjurs
Hanne E. Thoftstrup, Sæby


De følgende 4 er personale:
Bent Pedersen
Anders Ahrens
Jens Chr. Petersen
Vagn Jørgensen



Anette Boye Thomsen, Herning
Ole Thomsen, Midtdjurs
Carsten Østergaard, Herlev
Ulla B. J. Østergaard, Randers


11. række fra venstre:
Alle personale:
Merete Stamp
Lis Rasmussen
Vivi Doktor
Johanne Graversen
Krista Levring
Marianne Riis
Rasmussen
Eli Laursen
Dorethe Madsen
Lilly Olsen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 


 

Love for Nørgaards
Højskoles elevforening.

§1.:
Foreningens formål er at holde forbindelsen mellem skolen og tidligere elever vedlige samt evt. at yde bistand til disse.
   Som medlemmer kan optages tidligere og nuværende elever og funktionærer ved skolen.

§1a.:
Som medlemmer kan også optages deltagere fra Nørgaards Højskoles feriekurser, når disse mindst 3 gange har været sommerkursister på højskolen.

§2.:
Elevmøde afholdes 1 gang årligt.

§3.:
Generalforsamling afholdes sammen med elevmødet.
Dagsordenen skal omfatte:
1) Valg af dirigent.
2) Formanden aflægger beretning, som stilles til godkendelse.
3) Regnskab aflægges og stilles til godkendelse.
4) Behandling af indkomne forslag.
5) Valg af bestyrelse, revisorer og suppleanter.
6) Eventuelt.
Forslag til lovændringer skal være formanden i hænde senest 2 måneder før generalforsamlingen, idet forslagene skal indgå i den udsendte dagsorden for at kunne vedtages.

§4.:
Lovændringer kræver tilslutning fra 2/3 af de stemmeberettigede på generalforsamlingen.

§5.:
Kontingentet fastsættes hvert år ved generalforsamlingen.

§6.:
Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen. 4 afgår på ulige og 3 på lige år efter tur.
   Der vælges 2 revisorer, 2 suppleanter for revisorerne og 3 suppleanter til bestyrelsen, alle for l år ad gangen.
   Bestyrelsen konstituerer sig selv.

§6a.:
Bestyrelsen vælger hvert år 5 repræsentanter til skolens repræsentantskabm eventuelle repræsentanter som er indvalgt i skolens bestyrelse genvælges. Genvalg af medlemmer af skolens bestyrelse kan kun undlades med generalforsamlingens tilslutning som ved lovændringerjfr. §4.
   Endvidere vælges 2 suppleanter, en 1. suppleant og en 2. suppleant.

§7.:
Bestyrelsen er beslutningsdygtig efter bemyndigelse ved den årlige generalforsamling.

§8.:
Der udsendes et elevskrift hvert år til jul.

§9.:
Hvis foreningen opløses, tilfalder de økonomiske midler Nørgaards Højskole.

 

 


 

Udgivet af Nørgaards Højskole.
Redaktion ved: Olav Liengård i samarbejde med elevforeningens bestyrelse.
Forsidetegning: Poul Nielsen
Billeder: Elever og lærere på højskolen samt Midtjyllands Avis.
Lay–out, sats og tryk: Bjerringbro Avis