NØRGAARDS
FOLKEHØJSKOLE

ELEVSKRIFT 1992

 




Indholdsfortegnelse.

  1. Lederen.
  2. Bestyrelsen for Nørgaards Højskoles Elevforening.
  3. Elevforeningens medlemmer i NH's repræsentantskab.
  4. Love for Nørgaards Højskoles Elevforening.
  5. Formandsberetningen.
  6. Elevforeningens regnskab 1990/1991.
  7. Elevforeningens regnskab 1991/1992.
  8. Præsentation af ny redaktør.
  9. Hilsen til medlemmerne af Elevforeningen.
  10. Grammatik.
  11. Adresseforandring.
  12. Elevstævnet 1993.
  13. Efterlysning .
  14. Ny formand for elevrådet på Nørgaards Højskole.
  15. Den sibiriske nattergal.
  16. Jubularerne til elevstævnet 1993.
  17. Sydslesvigere på Nørgaards Højskole.
  18. Arbejdsløsheden.
  19. Ønskedrøm.
  20. På ferie på Bahamas.
  21. Elevbillede efterårssemester.
  22. Legat og konkurrence.
  23. Jyllandsposten 1957.
  24. Mindeord om Steen Desmorais.
  25. Forklaringer på symboler

 


 


Bøvs.
  Som Redaktører på kontakten vil vi lige komme med en bemærkning til medlemmerne af vor elevforening.
  Det kan godt være, at du syntes at kontakten er lidt tynd ! — Men det har du selv et ansvar for.
  Bladet er jo din mulighed for at holde din kontakt til skolen og gamle elever.
  Fordi du ikke skriver til kontakten har vi ikke så meget at skrive om.
  Du skal vide at alt ALT er velkomment. Skriv det, du går og tænker på, det du går og laver, den oplevelse du har haft på højskolen, det en eller anden har sagt, brok og ros alt er godt nok.

  Du Skal Adressere dit indlæg til

Johnny Thomsen
Tårnvej 277 2. sal
2610 RØDOVRE
TLF.: 31416990


Skriv Skriv Skriv

På Forhånd Tak
Johnny & Arne





 

Bestyrelsen for Nørgaards Højskoles Elevforening
Formand:
Alis Enghardt Christiansen
Lundhøjvej 9, Everdrup
4733 Tappernøje
53 76 40 96
Næstformand:
Lajla Strüssmann
Bernadottevej 18, 1. Tv.
6270 Tønder
Kasserer:
Dorthe Christensen
Runddyssen 157
9230 Svenstrup
98 38 90 38
Sekretær:
Jens Brandenborg Hansen
Vordingborggade 6f, lejl. 42
2100 København Ø
35 26 09 11
Medlem:
Arne Schubert Andersen
Bredgade 14, 428
6000 Kolding
75 50 36 03
Medlem:
Thyge Herthoni Hansen
Podevej l, Lov
4700 Næstved
53 76 12 30
Medlem:
Gitte Rønning
Østrevej 38
8210 Århus V.
86 15 06 58


 

  1. suppleant:
    Johannes „Mikkel“ Skjold
    Dongvej 5
    5854 Gislev
    62 29 11 52
  2. suppleant:
    Betina Schmidt
    Barkmølegade 6a, st. tv.
    6200 Aabenraa
    Arbejdstlf.:74 64 13 88
  3. suppleant:
    (Johnny Eske Thomsen
    Tårnvej
    2610 Rødovre)


 

Elevforeningens medlemmer i Nørgaards Højskoles repræsentantskab:


Steen Desmorais
Forbindelsesvejen 121
9400 Nørresundby
98 17 87 78
(næstformand i højskolens bestyrelse)

Anne Lise Balling
Søborgvej 13,
Floutrup,
7870 Roslev
97 59 63 10
(valgt til højskolens bestyrelse)

og

Alis Enghardt Christiansen,
Lundhøjvej 9, Everdrup
4733 Tappernøje
53 76 40 96

Lone de Blanck
Landevejen 57
5882 Vejstrup.



Lajla Strüssmann
Bernadottevej 18, 1. Tv.
6270 Tønder
.

  1. suppleant til repræsentantskabet:
    Dorthe Christensen
    Runddyssen 157
    9230 Svenstrup
    98 38 90 38

  2. suppleant til repræsentantskabet:
    Johannes „Mikkel“ Skjold
    Dongvej 5
    5854 Gislev
    62 29 11 52


 

Love for Nørgaards
Højskoles elevforening.

§1.:
Foreningens formål er at holde forbindelsen mellem skolen og tidligere elever samt evt. at yde bistand til disse.
   Som medlemmer kan optages tidligere og nuværende elever og funktionærer ved skolen.

§1a.:
Som medlemmer kan også optages deltagere fra Nørgaards Højskoles feriekurser, når disse mindst 3 gange har været sommerkursister på højskolen.

§2.:
Elevmøde afholdes 1 gang årligt.

§3.:
Generalforsamling afholdes sammen med elevmødet.
Dagsordenen skal omfatte:
1) Valg af dirigent.
2) Formanden aflægger beretning, som stilles til godkendelse.
3) Regnskab aflægges og stilles til godkendelse.
4) Behandling af indkomne forslag.
5) Valg af bestyrelse, revisorer og suppleanter.
6) Eventuelt.
Forslag til lovændringer skal være formanden i hænde senest 2 måneder før generalforsamlingen, idet forslagene skal indgå i den udsendte dagsorden for at kunne vedtages.

§4.:
Lovændringer kræver tilslutning fra 2/3 af de stemmeberettigede ved generalforsamlingen.

§5.:
Kontingentet fastsættes hvert år ved generalforsamlingen.

§6.:
Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen. 4 afgår på ulige og 3 på lige år efter tur.
   Der vælges 2 revisorer, 2 suppleanter for revisorerne og 3 suppleanter til bestyrelsen, alle for l år ad gangen.
   Bestyrelsen konstituerer sig selv.

§6a.:
Bestyrelsen vælger hvert år 5 repræsentanter til skolens repræsentantskab, eventuelle repræsentanter som er indvalgt i skolens bestyrelse genvælges. Genvalg af medlemmer af skolens bestyrelse kan kun undlades med generalforsamlingens tilslutning som ved lovændringerjfr. §4.
   Endvidere vælges 2 suppleanter, en 1. suppleant og en 2. suppleant. Alle valg er for 1 år ad gangen.

§7.:
Bestyrelsen er beslutningsdygtig efter bemyndigelse ved den årlige generalforsamling.

§8.:
Der udsendes et elevskrift hvert år til jul.

§9.:
Hvis foreningen opløses, tilfalder de økonomiske midler Nørgaards Højskole.


 


FORmandsberetningen FOR Nørgaards HØJSKOLE ELiVFOREning
VED
ALIS ENGHARD CHRISTIANSEN

  Betyrelsen for Nørgaards Højskoles Elevforening har i det forløbne år afholdt i alt 6 bestyrelsesmøder. Disse møder har desværre været præget af, at vi har oplevet den største personudskiftning bestyrelsen nogensinde har været udsat for. I årets løb har i alt 3 bestyrelsesmedlemmer — en efter en — valgt at frasige sig deres bestyrelsesposter. Et så stort frafald har naturligvis og uundgåeligt haft en negativ indflydelse på resultatet af bestyrelsens arbejde.
  Det første bestyrelsesmedlem, som trådte tilbage, var Poul Erik Andersen. Få måneder efter sidste generalforsamling meddelte Poul Erik bestyrelsen, at han på grund af arbejdsmæssige forhold ikke så sig i stand til at deltage i bestyrelsesarbejde fremover.
  I februar meddelte Johnny Eske Thomsen, at han følte rejserne mellem København og Bjerringbro som en stor belastning — for hans i forvejen svage ryg — til at han fortsat kunne deltage i bestyrelsesmøderne. På den baggrund valgte Johnny helt at forlade bestyrelsen. Det sidste medlem, der har forladt bestyrelsen, er Gitte Rønning. Gitte var fra begyndelsen et meget engageret og idealistisk bestyrelsesmedlem, der ikke sagde nej til at påtage sig en opgave. Vi kan i dag konstatere, at vi siden marts måned ikke har kunnet få forbindelse med Gitte. Vi har utallige gange skrevet til Gitte og ringet til hende uden, at det har været muligt at genskabe kontakten. Vi ved ikke hvad grunden til Gittes optræden er, men vi må formode, at hun har nogle personlige problemer, der gør, at hun handler som hun har gjort i denne sag. Et lydbillede af bestyrelsen kunne være: et symfoniorkester hvor strygerne er gået. Det er klart, at en så stor åreladning af generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer har gjort det vanskeligt at få et kontinuerligt bestyrelsesarbejde etableret, og det store frafald får også indflydelse på næste års arbejde. Det er således, at Johnnys bestyrelsesmandat udløber i denne weekend, hvorimod Gittes og Poul Eriks mandater først udløber om et år. Det betyder, at to af de suppleanter, vi senere skal vælge til den nye bestyrelse, får fast plads i bestyrelsen i stedet for Poul Erik og Gitte.
  Som tidligere nævnt har disse personfrafald vanskeliggjort bestyrelsesarbejdet, og det har i høj grad berøvet bestyrelsen en del af de ressourcer, vi ellers kunne have brugt på den del af elevforeningens arbejde I, som medlemmer, direkte oplever, nemlig vore arrangementer og Elevskriftet Kontakten.
  Den 2. november sidste år afviklede vi for første gang Elevforeningens Højskoledag med Johannes Møllehave og Ole Juul som foredragsholdere. Jeg tror roligt jeg kan sige, at vi både havde en sjov og spændende eftermiddag. Efter aftale med højskolen var arrangementet åbent for Bjerringbros indbyggere, og der var stor tilslutning fra både elevforeningen og fra lokalforeningen.
  Vi vil gerne gøre det til en tradition, at vi den ene gang om året giver alle tidligere elever fra Nørgaards Højskole lejlighed til igen at møde højskolen — ikke bare som den fysiske ramme højskolen er — men også som det miljø — mennesker, et foredrag eller en fortælling og sidst men ikke mindst højskolesangbogen er med til at skabe.
  Højskoledagen i 1992 afvikles den 7. november, og vi har i år fået Troels Kløvedal til at komme og fortælle om et af sine spændende togter til Sydøstasien. Vi håber, at vi ser jer alle igen på denne dag.
  I december udsendte vi „Elevskriftet Kontakten“. Jeg træder vist ikke nogen over tæerne ved at konstatere, at elevskriftet i de seneste år har ført en omtumlet og ret usikker tilværelse, og at de foreløbige udgaver af Elevskriftet Kontakten har været af varierende omfang og kvalitet.
  Det helt store problem er, og har altid været, at få samlet den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til at skrive og redigere bladet, og 1991–udgaven var ingen undtagelse. Peder Erik Tiinm og Johnny Eske Thomsen havde påtaget sig redaktørhvervet, og de skulle sammen med en journalist, og eventuelt også et emneugehold fra højskolen, fremstille elevskriftet i emneugen i efteråret. Vi havde aftalt med højskolen, at elevskriftet skulle fremstilles i samarbejde med en journalist i et forsøg på at højne kvaliteten. Vi skulle dog igennem mange forviklinger inden. Tingene faldt dog langt om længe på plads, men det skyldes først og fremmest en stor indsats fra Hanne Halkjærs side. Elevskriftet Kontakten 1991 blev færdigskrevet og det blev som sagt udsendt i december sammen med højskolens årsskrift.
  Hvordan 1992–udgaven vil blive fremstillet ved vi ikke endnu — ja det er måske et spørgsmål om der i det hele taget kommer en 1992–udgave. Hverken den afgående amputerede bestyrelse, eller den nye bestyrelse har kræfter og overskud til alene at påtage sig arbejdet, og Ole Juul har meddelt os, at der ikke vil blive oprettet et emneugehold med mindre at 12 elever melder sig. Jeg bliver derfor nødt til at anmode generalforsamlingens tilkendegivelse eller anbefaling til den nye bestyrelse om, hvorledes den skal håndtere situationen omkring Elevskriftet Kontakten. Hvis den nødvendige kvalificerede arbejdskraft ikke fremskaffes vil der ikke blive udsendt et elevskrift i år.
  Elevstævnet i år adskiller sig ikke væsentligt fra stævnet sidste år. Dog er der en mindre ændring på musiksiden. Vi har ikke råd til et navn som Erik Grip hvert år, der vil derfor kun være et orkester til at underholde her i salen i aften, og det er en gammel bekendt — nemlig Rockexpressen. Altså stedet for de danselystne. Til gengæld gør vi mere ud af underholdningen i pejsestuen, hvor vi i år har fået bandet Nødorkestret til at underholde. Nødorkestret spiller meget varieret musik som er værd at lytte til og synge med på. Så er du aktiv sanger eller en god lytter er pejsestuen et godt sted at opholde sig i aften.
  Vore intentioner med elevstævnet er at skabe en fest med musik og underholdning i tilknytning til den årlige generalforsamling.
  Vi har ved tidligere elevstævner heldigvis været forskånet for uheldige episoder som for eksempel hærværk. Sidste år skete der dog det, at brandalarmen blev aktiveret søndag morgen. Om det var en elevstævnedeltager eller en højskoleelev, der udløste alarmen, ved vi ikke, men jeg synes, der er al mulig grund til at indskærpe, at vi alle er gæster her på højskolen i denne weekend, og jeg forventer, at alle opfører sig som gæster — således, at vi kan afvikle elevstævnet på en for både elevforeningen og højskolen værdig måde.
  Det er disse tre hovedelementer, som jeg kort har gennemgået — nemlig højskoledagen, Elevskriftet Kontakten og elevstævnet her i september, der i de sidste år har været det elevforeningen satsede på. Vi mener, at det er det maksimale, elevforeningen er i stand til at gabe over. Vi har tidligere sammen med skolen i februar/marts haft et lille arrangement for de elever, der forlod højskolen ved juletid, og vi har også tidligere forsøgt os med arrangementer i sommerferien. Ingen af disse arrangementer har været på programmet i år, og jeg tror ikke de kommer det fremover.
  Sådan som jeg ser det, så står Nørgaards Højskoles Elevforening ved en skillevej. Hvis vi fortsat vil bevare den relativt store indflydelse, elevforeningen har og en årrække har haft på Nørgaards Højskolens udvikling, og hvis elevforeningen fortsat vil udsende et elevskrift, og arrangere elevstævne og højskoledag, så kræver det, at bestyrelsen sammensættes af en personkreds, der både har viljen og evnerne til at indgå i en bestyrelse. Viljen skal være der — viljen til at være med til at lave højskole, men også evnerne skal være der — evnerne til at kunne formulere sig i skrift og tale, træffe beslutninger indgå og overholde aftaler, på alle måder fremstå som troværdig.
  Hvis generalforsamlingen i dag ikke formår at få sammensat en sådan bestyrelse, kan man frygte, at elevforeningsarbejdet fortsat vil være præget af de seneste års ustabilitet, og jeg er bange for, at elevforeningen så langsomt vil svinde ind og visne. Hvis det sker, så vil vores — og det vil sige alle tidligere elevers indflydelse på Nørgaards Højskole fremtid helt sikkert også forsvinde, og det synes jeg ville være et tab. Et tab for elevforeningen, men først og fremmest et tab for Nørgaards Højskole.

  Arne Garbøl afløser Jørgen som kontaktlærer. Jeg vil på bestyrelsens vegne byde dig velkommen, vi ser frem til et godt og positivt samarbejde. Til sidst en hilsen fra Lone de Blanck og Michael Winther med tak for bryllupshilsnen fra elevforeningen. Til slut vil jeg takke Ole Juul, lærerne og det praktiske personale — særlig Jesper, Ruben og Hans Christian — for et godt samarbejde.
  Også en stor tak til den resterende del af bestyrelsen — Thyge, Jesper, Dorthe og Laila — for deres store indsats.
  Til sidst også en tak til elevforeningens repræsentanter i højskolens repræsentantskab og bestyrelse for jeres indsats i årets løb.


 


 


Sammendrag af
Elevforeningens
regnskab 1990/1991.

INDTÆGTER:
Overførte beholdninger 1989/1990:
Kontanter822,10 
Unibank 5150145048,21 
Unibank 50127719,64 
Unibank 700103920.669,88 
Unibank 620625.738,10 
4000 kr. 10% obl. k. 983.920,00 
Præmieobligationer100,00 
Girokonto23.276,82 
Kontingent gl. år4.030,00    82.624,75
Kontingent 13.365,00
Inbetaling elevstævne 23.360,00
Gave Bjerringbro kommune 700,00
Renter på giro 697,01
Renter bank 1.467,46
Afkast af obligationer 400,00
Salg af øl, vin, sodavand 18.262,98
Kursændring obligationer 80,00
   
  141.957,20
  

UDGIFTER:
Beholdninger at overføre til 1991/1992:
Køb af øl, vand, vin 8.361,45
Udgifter elevmøde 7.827,49
Elevstævne afregnet med skolen 18.815,00
Kørselsgodtgørelse til bestyrelsesmøder          11.472,64
Porto 14.324,75
Bogtrykker 4.654,30
Depotgebyr 59,26
Gaver til Fisker, Framming og Liengaard 1.141,00
Elevbillede 664,90
Bidrag til „Gudar“ 500,00
Udgifter i alt: 68.284,39
Unibank 51501447.400,71 
Unibank 50127719,69 
Unibank 700103913.019,25 
Unibank 62062.088,85 
Præmieobligationer100,00 
4.000 kr. 10 % obligationer kurs 1004.000,00 
Giro6.408,56 
Kontant635,75    73.672,81
  
  141.957,20
  




Sammendrag af
Elevforeningens
regnskab 1991/1992.

INDTÆGTER:
Overførte beholdninger 1990/1991:
Kontanter635,75 
Unibank 51501447.400,71 
Unibank 50127719,69 
Unibank 700103913.019,25 
Unibank 62062.088,85 
4000 kr. 10% obl. k. 1004.000,00 
Præmieobligationer100,00 
Girokonto6.408,56   73.672,81
Kontingent  16.980,00
Inbetaling elevstævne og Højskoledag 26.507,00
Renter på giro 165,62
Renter bank 828,16
Afkast af obligationer 400,00
Salg af øl, vin, sodavand 24.420,00
Øreafrunding 3,47
   
  142.977,06
  

UDGIFTER:
Beholdninger at overføre til 1992/1993:
Køb af øl, vand, vin 10.656,39
Udgifter Elevstævne 20.926,80
Udgifter Højskoledag 8.316,20
Elevstævne afregnet med skolen 12.961,25
Kørselsgodtgørelse til bestyrelsesmøder          12.733,15
Porto 6.945,00
Depotgebyr 67,22
Gaver & blomster 1.217,00
Pengekass & skifteramme 196,00
Arte 675,00
Udgifter i alt: 67.791,39
Unibank 51501431.995,33 
Unibank 5012771.629,74 
Unibank 700103911.629,94 
Unibank 62063.992,23 
Præmieobligationer100,00 
4.000 kr. 10 % obligationer kurs 1004.000,00 
Giro14.801,65 
Kontant2,50    67.791,39
  
  142.977,06
  




Elevstævnet den 26/27 september
... et referat.

  Mellem kl. 1300 og 1430 ankom elevstævnets deltagere til højskolen.
  Efter Indledende knus, kram og vilde hej–råb kunne selve generalforsamlingen begynde. Vores allesammens Alis bød pænt velkommen, og Per Pedersen blev valgt som dirigent. Herefter blev dagsordenen gennemgået:
  1. Valg af dirigent.
  2. Formanden aflægger beretning, som stilles til godkendelse.
  3. Kassereren aflægger regnskab, som stilles til godkendelse.
  4. Fastsættelse af kontingent.
  5. Behandling af indkomne forslag.
  6. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år og 3 suppleanter for 1 år.
  7. Følgende medlemmer er på valg:
  8. Valg af 2 revisorer og 2 suppleanter, alle for 1 år.
  9. På valg er:
  10. Eventuelt.

  Dernæst aflagde Alis på bedste vis sin formandsberetning, som blev godkendt uden modstemmer. Alis stillede bl.a. „Elevskriftet Kontakten“ til diskussion. Hun spurgte om det var pga. manglende interesse for bladet, at der ikke var kommet nogen indlæg til årets udgave fra de „almindelige“ medlemmer, og som eneste kommentar sagde Betina, at det ville være synd, hvis bladet blev droppet. Dernæst var det kassererens tur til at fremlægge. Dorthe gennemgik regnskabet og efter en enkelt kommentar angående rejseomkostninger blev det også godkendt. Revisorerne havde forud for generalforsamlingen godkendt regnskabet. Dernæst blev kontingentbeløbet drøftet, og efter den siddende bestyrelses forslag vedtog generalforsamlingen, at beløbet skulle forblive 60 kr. Der var ingen indkomne forslag, så det punkt var hurtigt overstået. Så var det tid til valgene. Følgende stillede op: Alis, Dorthe, Jens, Johannes, Betina og Arne. Alis, Dorthe og Jens blev valgt direkte ind i bestyrelsen og Johannes, Betina og Arne blev suppleanter. Bestyrelsen konstituerede sig dagen efter som følger:

Formand : Alis Enghard Christiansen
Næstformand: Laila Strüssmann
Kasserer : DortheChristensen
Sekretær (ny) Jens Brandenborg–Hansen
Medlem: Thyge Herthoni Hansen
Medlem: Gitte Rønning
Medlem (ny): Arne Schubert Andersen
1. supp (ny): Johannes (Mikkel) Skjold
2. supp. (ny): Betina Schmidt
Kontaktlære (ny): Arne Garbøl

  Under punktet eventuelt blev Jørgen Nørgaard spurgt om, hvorfor Elevforeningens penge i banken ikke gav større afkast, og han svarede, at pengene stod sikkert, trygt og roligt på en konto, hvor de trak små, men sikre renter.
  Jørgen blev i op til flere omgange takket for sin indsats i elevforeningsøjemed, og man håbede og regnede med, at Arne Garbøl blev en lige så god efterfølger.
  Der blev serveret kaffe/te og kage til generalforsamlingen, og højskolesangbogen kom naturligvis også i brug. Alt i alt en god og lovende generalforsamling.

På bestyrelsens vegne
Arne S. A.


 


Jeg hedder Arne.
  l weekenden den 26/27 september blev der afholdt elevstævne på Nørgaards Højskole. Som nybagt gammel elev (marts til juni 1992) regnede jeg med at skulle møde alle de mennesker, der havde været på højskole sammen med mig. Skuffelsen var derfor stor, da mange af dem, jeg gerne ville have mødt, ikke kom til stævnet. Hen på aftenen faldt jeg i snak med en elev, der havde 10–årsjubilæum, og det hjalp på humøret. Han sagde b.a., at de der virkeligt havde nydt opholdet på NH, var mødt til stævnet, mens de der blot havde været på NH, var blevet hjemme og det er der faktisk noget rigtigt i, for alle fremmødte til stævnet var glade. Og morede sig og det var faktisk en ualmindelig god og hyggelig fest, selv uden dem, jeg havde håbet at se, men ikke fik at se. Derfor denne besked til alle dem, der ikke kom: l gik glip af en oplevelse af de helt store.
  Hele stævnet indledtes med en generalforsamling, som havde stor tilslutning fra især de ældre medlemmer af elevforeningen, de yngre medlemmer viste sig først til festen senere på dagen. Der opstod problemer, da der skulle vælges folk til bestyrelsen. Efter en tid fandt man dog seks, der ville stille op, og da der netop var brug for seks nye til bestyrelsen, var det kun et spørgsmål om, hvem der skulle vælges direkte til bestyrelsen, og hvem der skulle være suppleanter. Jeg blev en lykkelig 1.suppleant, hvilket vil sige, at jeg, grundet det store frafald i bestyrelsen, faktisk er fungerende bestyrelsesmedlem. Dagen efter holdt vi det første bestyrelsesmøde, og der fandt vi ud af, at jeg skulle repræsentere bestyrelsen i fremstillingen af „Elevskriftet Kontakten“, og dermed blev jeg medredaktør.
  Det vil sikkert interessere nogle, hvem jeg i grunden er. Jer kom til verden i 1971, derefter boede jeg i Sydslesvig de næste 16 år, senere kom jeg på Gymnasiet i Åbenrå, aftjente min værnepligt i Haderslev for at ende på Nørgaards Højskole. Da jeg tog hjem fra højskolen i juni, regnede jeg egentligt ikke med, at jeg skulle bruge særligt meget mere tid på højskolen. Men det skulle være anderledes.



 


Hilsen til medlemmerne af Elevforeningen.
  Endnu et år er gået — nyheder er blevet til historie, som efterfølgende skal bibringe os forståelse af fremtiden. 1992 har for Nørgaards Højskole været et godt år. Aldrig tidligere i højskoleris historie har aktiviteterne været større end tilfældet i indeværende år.
  Den store aktivitet har medført, at vi på skolen har haft mulighed for en fortsættelse af det omfattende renoveringsarbejde omkring værelser og værelsesgange, således at vi nu kun mangler at modernisere „Løbehjulet“ i højskolens kælderetage.
  Om „Årets gang i 1992“ med sorger, glæder og oplevelser, skal jeg ikke her gentage, hvad der allerede kan læses i højskolens årsskrift for 1992, men et enkelt forhold skal dog fremhæves i relation til højskolens Elevforening.
  Kulturminister Grethe Rostbøl varslede i det tidlige forår ønske om at fremsætte et nyt lovforslag i forbindelse med en revision af højskoleloven. Arbejdet med lovudkastet, de obligatoriske høringsrunder er nu overstået — og netop nu, hvor I læser disse linier — har lovforslaget været til behandling i Folketinget. Et vigtigt afsnit i det nye lovforslag omhandler højskolernes bagland. For Nørgaards Højskole har Elevforeningen altid stået som en væsentlig del af vores bagland sammen med'Bjerringbro Højskoleforening. Behovet for et styrket bagland bliver ikke mindre i de kommende år, hvor vi jo klart ved, at antallet af unge i en ungdomsårgang vil falde med helt op til 33% i forhold til det antal unge, som i dag indgår i en ungdomsårgang. Den logiske konsekvens vil være, at med faldet i antal af unge vil konkurrencen mellem de enkelte højskoler blive skærpet, men ikke nok med det — vi må endvidere påregne hård konkurrence fra erhvervsskoler, AMU–Centre, Dag– og produktionsskoler, VUC–centre m.m.
  Blandt andet derfor bemærkningerne om betydningen af et velfungerende bagland for Nørgaards Højskole. Vi håber, at I — som „gamle NH'er“ — fortsat og måske oven i købet med øget styrke, vil være medvirkende til at udbrede kendskab til Nørgaards Højskole. Under alle omstændigheder en varm TAK til de af jer, som allerede har formidlet kontakt mellem højskolen og nuværende eller kommende elever.
  På Elevforeningens generalforsamling blev det oplyst, at Jørgen Nørgaard efter adskillige år som højskolens kontaktperson til Elevforeningen, havde besluttet at overdrage denne vigtige post til højskolelærer Arne Garbøl. En stor tak til JN for de mange frivillige arbejdstimer, der er brugt på Elevforeningsarbejdet og ikke mindst hans indsats omkring planlægning og afvikling af det årlige elevstævne. Velkommen til Arne Garbøl — tak for dit tilsagn om at tage over efter Jørgen Nørgaard og vore bedste ønsker for dit fremtidige samarbejde med Elevforeningen.
  Til Elevforeningens bestyrelse og ikke mindst til foreningens forkvinde Alis Christiansen skal der også lyde en varrn tak for samarbejdet og jeres aldrig svigtende interesse for Nørgaards Højskole. Vore bedste og inderligste ønsker for jeres fortsatte bestyrelsesarbejde.
  1992 var i det mindste på to områder et slags jubilæumsår for Nørgaards Højskole. For 25 år siden — 1967 — traf højskolens grundlæggere Johanne og Arne Nørgaard m.fl. beslutningen om, at Nørgaards Højskole skulle flytte fra Hadsten og til Bjerringbro. Den 3..sept. 1972 — altså for 20 år siden — blev det første elevhold modtaget på den nybyggede højskole i Bjerringbro. Det var nyheder dengang i henholdsvis 1967 og 1972 og i dag vigtige datoer i historien bag Nørgaards Højskole. Vi bygger videre på historien og ikke mindst i dyb respekt for de holdninger og tanker, som helt tilbage i 1955 var udgangspunktet for skolens oprettelse.
  Med disse bemærkninger, vil vi alle på Nørgaards Højskole ønske samtlige medlemmer af Elevforeningen en rigtig glædelig jul samt et sundt og lykkeligt 1993.

Gitte & Ole Juul
forstanderpar.


 


GRAMMATIK.
Vi starter med lås,
der i flertal er låse,
men flertal af gås er gæs
ikke gåse !
Vi taler om fod.
Er der fler' si'r vi fødder,
men skønt vi si'r flod,
vi aldrig si'r flødder.
Er der en, er det den,
er der to, si'r man disse,
Hvorfor fa'n hedder pen
så–pluralt–ikke pisse ?
Af flertal af mand
er mænd–ikke mænder
er svært at forstå,
når en tand bli'r til tænder.
Skønt flertal af and
som bekendt hedder ænder,
så hører man aldrig at spand
bil'r til spænder.
  
En anden mærkværdighed er her til lands: i tredje person er det han, ham og hans. Er det så sund logik–ja, derom spø'r jeg kuns, man ikke om damer si'r hun, hum og huns? At synge i datid på dansk hedder sang, men gynge's imperfektum er ikke gang. Og hvem kan forstå, hvorfor springe er sprang, når bringe det ikke i datid er brang? Korrekt hedder datid af bringe jo bragte, hvor er så logikken, når man siger bagte, på basis af infinitiven at bage?
  Et andet eksempel: Det hedder „at tage“ Det bøjes til datid ved, at man si'r tog. Sku' bage ikke i datid gi' bog? Når bringe er bragte sku' bagte vær' binge, men så målte ragte vær' datid af ringe, og ragte det findes på dansk faktisk ikke .....derfor må vi hel're la spøgsmålet ligge!


 


ADRESSEFORANDRING med mere.
   Kære medlemmer af elevforeningen:
  Jeg har en bøn til jer om, at l ved girokortindbetalingen (giro 5 05 36 25, hvis l har mistet jeres girokort) ikke påfører en midlertidig ferieadresse, men jeres faste adresse. l er kodet ind på vores EDB–anlæg, og jeg skal holde det ajour — også med vedvarende adresseændringer. Jeg kan opfatte en ferieadresse som udtryk for en vedvarende flytning.

Med venlig hilsen
Jeres kasserer


Elevstævne 1993.
  Afsæt allerede nu weekenden d. 25.—26. september til det årlige elevstævne på NH. Vi er allerede nu igang med at engagere diverse underholdere og musikere. Men for at elevstævnet skal blive godt,
  håber vi, at netop DU møder op.

Med venlig hilsen
Elevforeningens bestyrelse.


Efterlysning.
  30—50 mennesker fra efteråret 1984 og foråret 1985 savnes.
  Ved elevstævnet i september, hvor vi normalt er det størst fremmødte hold, var vi i år kun ca 8–10 stykker.
  Hvor var i henne..? Har borte taget jer..?
  Kom næste år — Det er meget frustrerende at være i underskud for knus, klem, klap og hej'er.
  HUSK: Sidste weekend i september hører højskolen til.

Med håbet om snarligt gensyn
Ole „Arthzur“ Lindhardt


 


Nuværende elev skriver.


  LIDT OM MIG SELV:
  JEG HEDER JØRGEN VALENTIN, ER 25 ÅR, GÅR PÅ NØRGAARDS HØJSKOLE FOR AT FÅ EN 10.KLASSE, DA JEG IKKE KUNNE FÅ EN LÆREPLADS.
  SOM NYVALGT FORMAND FOR ELEVRÅDET PÅ NØRGAARDS HØJSKOLE, BLEV JEG OPFORDRET AF GAMLE ELEVER TIL AT SKRIVE LIDT OM, HVAD JEG SOM PRIVAT PERSON SYNES OM AT GÅ PÅ NØRGAARDS HØJSKOLE. DETTE HAR JEG VALGT AT GØRE SÅLEDES: SØNDAG D. 16/8 ANKOMMER JEG TIL SKOLEN, OG BLIVER MODTAGET AF EN SMILENDE FORSTANDER SAMMEN MED DENNES KONE. GIK IND PÅ KONTORET OG FIK MIN NØGLE UDLEVERET. FANDT MIT VÆRELSE NEDE PÅ „KNALLERTEN“. SÅ VAR DER FOREDRAG l SALEN OM SKOLENS BAGGRUND OG SÅDAN NOGET. DAGEN EFTER BLIV VI IGEN SAMLET OVRE l FORDRAGSSALEN, OG DER BLEV RETNINGSLINIERNE LIGESOM LAGT UD. DER BLEV TALT TIL OS PÅ EN SÅDAN MÅDE, AT JEG FIK DEN OPFATTELSE, AT HER VAR VIRKELIG MANGE PROBLEMER. NÅ.
  MEN TIDEN SNEGLER SIG AFSTED. OM AFTENEN SKER DER RENT UD SAGT IKKE EN SKID, MED MINDRE VI SELV GØR NOGET FOR DET. SÅDAN ER DET STADIGVÆK. DET SKAL DOG SIGES, AT DET ER ET MINDRETAL AF LÆRERNE, DER ER SKIDE GODE TIL AT FÅ DERES VAGTER TIL AT KØRE, FORSTÅET PÅ DEN MÅDE, AT NOGLE TAGER EN GUITAR MED OG SIDDER OG SYNGER SAMMEN MED ELEVERNE, DET ER PÅ DISSE DAGE, AT MAN SPORER HØJSKOLEÅNDEN l DE GAMLE KROGE.
  JEG SYNES SELV, DER SKER EN DEL PÅ SKOLEN NU. DET ER ER VORES EGEN SKYLD, MEN DER KUNNE GODT SKE MERE. VI HAR FÅET BEVILLIGET 3000 KR TIL INDKØB AF FORSKELLIGE TING SÅSOM INDKØB AF BADMINTONSKETJSERE, BORDTENNISBAT, POOLKUGLER. SÅ DE FLESTE AF DISSE FORANDRINGER HAR VI SELV STÅET FOR. MEN NU NOK OM DET. SKOLENS INDRETNING SYNES JEG OGSÅ ER KEDELIG, DER ER IKKE ET ELEVRUM SOM SÅDAN. DET HELE BESTÅR AF KLASSELOKALER, MÅSKE KOMMER DENNE FORANDRING SENERE, HVEM VED. JEG VIL GØRE ALT, HVAD JEG KAN FOR AT FORANDRE SKOLEN, MENS JEG GÅ HER.
  SOM ELEV KAN JEG GODT LIDE AT GÅ HER. VI HAR ET GODT KAMMERATSKAB, ELEVERNE IMELLEM. SKOLENS FACILITETER ER OGSÅ GODE, SÅSOM COMPUTER–RUM, RADIO/TV–RUM OG SVØMMESAL. JA, DET ER FAKTISK EN LÆKKER SKOLE MED EN MASSE FACILITETER.

JØRGEN VALENTIN





 


Den Sibiriske Nattergal.

Den sibiriske nattergal fløj op mod solen.
Så højt den fløj, at den til sidst frøs til is.
Den faldt ned på den flade tundra,
hvor den sibiriske ko kom forbi.
Koen tabte en kokasse, der begravede den stlvfrosne fugl.
Inde i kokassen var der lunt, så nattergalen tøede op,
strakte hals og begyndte at synge.
Det hørte den sibiriske kat fra sit skjul
den sprang til, hev nattergalen op og slugte den !



  Historien har fire moraler:

Men det kan være svært at lade være.


 


Jubilarer 1993.

Fra 1958:
Else Kjær Jensen, Østergade 20, 9550 Mariager
Anton Rosendahl Larsen, Hadbjergvej 14 D 1., 8370 Hadsten


Fra 1963:
Erik Hansen, Nellikeløkken, 3700 Rønne
Mary Jensen, Lufthavnsvej 7, Feldballe, 8410 Rønde
Knud Verner Kræmmer, Slettebjerget B, Ny Hammersholt, 3400 Hillerød
Erik Remme Larsen, Østergade 11, 7480 Vildbjerg
Birgit Mortensen, Eriksvej 16, 9000 Aalborg
Ivar Nielsen, Østre Allé 40, 6650 Brørup
Hanne Letager Pedersen, Jernaldervej 221A, 8210 Århus V.
Poul V. Thøgersen, ukendt


Fra 1968:
Jørgen Drøsher Hansen, Voldgade 5, Kælderen, 7620 Lemvig

Fra 1973:
Kim Nielsen, Damagervej 26, 8260 Viby J.
Susanne G. Pedersen, Åvænget l, 5853 Ørbæk


Fra 1978:
Jan Berregrav, Brunebjerg 32, 3400 Hillerød
Ellen Bjørvik, Brorsonvej 2, 8850 Bjerringbro
Alis Enghardt Christiansen, Lundhøjvej 9, Everdrup, 4733 Tappernøje
Peter Emil Frederiksen, Thulevej 42 V, 9210 Aalnorg SØ.
Geert Grauslund, ukendt
Niels Jørgen Hviid, Lektorvej 91, 9000 Aalborg
Hanne K. Rappel, Prangervej 178 l TV, Sønderparken, 7000 Fredericia
Lars Erik Larsen, Skyumvej 138, 7755 Bedsted, Thy
Jørgen Madsen, Rougsøvej 257, Udbyhøj, 8950 Ørsted
Birgit Marxen, Råhøjparken 31, 8260 Viby J.
Ove Mosbæk, Nørregade 30, 9640 Farsø
Lisbeth Petersen, Leonora Christinasvej 35, 7430 Ikast
Else Rygaard, Lindåvej 9, Krajbjerg, 8541 Skødstrup
Bodil Thuelund, ukendt


Fra 1983:
Eydbjøg Abrahamsen, 490276, Strendur/ Færøerne
Claus Bo Adolphsen, Stridsgyden 9 Vejle, 5672 Broby
Poul Erik S. Andersen, ukendt
Kirsten Christensen, Sallingvej 7 Salling, 9670 Løgstør
Otto Cnota, Carolinelundsvej 9, 8700 Horsens
Joan Fabricius, ukendt
Karen Marie Frederiksen, Egelunden 27, 6700 Esbjerg
Henning øgendahl Hansen, Overdamsvej 13, 2970 Hørsholm
John Sloth Hansen, Egelunden 27, 6700 Esbjerg
Peter Bang Jacobsen, ukendt
Bente Drost Jensen, Nørregade 4 A 1., 8283 Hinnerup
Hanne Maria Jensen, Horsøparken 22 st. tv,, 9500 Hobro
Jens Erik Jensen, ukendt
Jørgen Bonde Jensen, Dr. Holstvej 38, 1. Lejl. 61, 8239 Aabyhøj
Lars Folkmar Johansen, Hans Knudsens Plads l B 762, 2100 København Ø
Michael Johansen, Bæverbo 22, 2665 Vallensbæk
Per B. Jørgensen, Prangervej 176 ST. MF., 7000 Fredericia
Kia Iben Koen, Stengårdsvej 8, 5.TH, 6705 Esbjerg
Flemming Kristensen, Norringholm 409, 8260 Viby J.
Keld K. Kristensen, Kirkegade 11, 2., 8900 Randers
Elna Larsen, Reventlowsvej 38, 1., 8260 Viby J.
Torben O. Larsen, Kochsvej 15 H, 2. th, 3600 Frederikssund
Erling Laursen, Vordevej 24, 8831 Løgstrup
Claus Lund, østre Kirkevej 42, 7400 Herning
Jørgen Boelsmand Madsen, Langgade 15, Vivild, 8961 Allingåbro
Brian Møller, Finlandsgade 12, 1. th., 9000 Aalborg
Gitte Fruensgaard Møller, Skelbakken 11, 9320 Hjallerup
Sigrid Møller, Odhøjvej 10, 8800 Viborg
Hans Jørgen Nielsen, Genvej 6, Kragelund, 8723 Løsning
Jens Hemming Nielsen, Københavnsvej 66 F, VR.46, 4000 Roskilde
Jytte Vad Nielsen, Saltholmvej 6, 2. th., 6705 Esbjerg Ø
Laila Nielsen, 8900 Randers
Arne Odgaard, ukendt
Marianne Olsen, Tvedvangen 1, st. th., 2730 Herlev
Poul Overgaard, Sjællandsgade 87, 3.th, 9000 Aalborg
Windie Pedersen, Overdamsvej 13, 2970 Hørsholm
Ida og Peter Pilgaard, Hammersvej 2, 7700 Thisted
Sven Erik Pinstrup, Grønjordskollegiet, vr. 6415, 2300 København S.
Else Lindholm Poulsen, Linnemannsgade 16, 2. tv., 7100 Tørring
Lars Rørby, Arendahlsvej 177, 8600 Silkeborg
Bodil H. Schoubye, Hjortsvangvej 9, Åle, 7160 Tørring
Palle Seehagen, Bjergegade 38, 2., 7000 Fredericia
Eva Søgaard, Fjældevænget 112, 8210 Århus V.
Anna–Marie Sørensen, Fuglsangvej 4, 9400 Nr. Sundby
Marianne Volden Sørensen, Boldingvej 13, 6752 Glejbjérg
Pia Møller Thosen, Røde Kro 56, 5600 Fåborg


Fra 1988:
Ruben Aars–Nielsen, Værebrovej 52, 3. 3, 2880 Bagsværd
Jens Chr. Andersen, Byvej 25 Hjerpsted, 6280 Højer
Liselotte Andersen, Brattingbjerg 16A, Linde, 7500 Holstebro
Hans Jakob Bagge, Klintevej 110, Keldby, 4780 Stege
Ove Nielsen Buchmark, Kirkegade 9, 1. sal, 7330 Brande
Benny Egebjerg Christensen, Nørremarken 11, 7330 Brande
Hans Henrik Christensen, Kantorvænget 7, Lej.153, 8240 Risskov
Mona Christensen, Hammerum Hovedgade 34, 7400 Herning
Poul Christensen, Jernbanegade 13, 7330 Brande
Per Damm, Kirkealle 21, 6510 Gram
Mohsen Dia Jaafar, Flintemarken 23 5. th, 2950 Vedbæk
Halgurd Duhuki, ukendt
Heidi Eriksen, Dalgas Alle 127, 2. th., 7800 Skive
Søren Fabricius, Gudrunsvej 5, Lejl. 21, 8220 Århus
Sigrid Fleckner, Søborghovedvej 128 B, 2860 Søborg
Erik Friis, Enghavevej 158, 1. th., 2450 København SV.
Per Gervig, Romsøvænget 6, 5000 Odense C.
Birgit Grønmar, Prinsessegade 85A, 7000 Fredericia
Anette Hald, ukendt
Eydgerd Hansen, Grandtofteparken 310, 2750 Ballerup
Henrik Munk Hansen, Fårupparken 30, 7000 Nykøbing Mors
Ludvig Hansen, Hundeejland B 1146, 3950 Egedesminde
Niels Hansen, Grandtofteparken 310, 2750 Ballerup
Per Reinhardt Hansen, Bråskowej 20, 8783 Hornsyld
Hanne Helledie, Hratvej 27, 7330 Brande
Morten Hundahl, Bjerregaardsvej 29, 7700 Thisted
Dorte Hoffmann Jensen, Bredgade 12, 2. th., 5592 Ejby
Henrik Jensen, ukendt
Karen–Grethe Bigum Jensen, Pilevej 46, Laurbjerg, 8770 Langå
Keld Jensen, ukendt
Keld Jensen, Holstebrovej 91, Hee, 6950 Ringkøbing
Dorthe Annette Jessen, H. Stillingsvej 72, 8900 Randers
Carsten A. Johansen, Lillegade 10, 5474 Veflinge
Helle Jørgensen, ukendt
Tina Jørgensen, Bregentvedvej 55, 4690 Haslev
Conni Merethe Kirkedal, ukendt
Olaf Kirkholm, ukendt
Charlotte Skøde Kristensen, Bæksgårdvej 10, 7323 Give
Liselotte Lethager Kristensen, Stenaldervej 3 st. th., 8220 Brabrand
Rune Kristensen, Kærshøjsvej 16, 8600 Silkeborg
Lotte Kristiansen, ukendt
Leif Kusch, Thuresensgade 33 D, 3. tv, 5000 Odense
Gitte Kynde, Langerhusevej 18, 7673 Haboøre
Charlotte Laursen, Søndergade 1, Haverslev, 9510 Arden
Benny List, Rønneallé 10, 8722 Hedensted
Anja Bouet Lodberg, Pileallé 14, 9940 Bymm Læsø
Karl Otto Madsen, Spættevej 5, Kølvrå, 7470 Karup
Lars Benny Matzeit, Vøvelholmvej 33, 9620 Ålestrup
Rikke Meyer, Blishønevej 9, Godthåb, 9230 Svenstrup
Inge Tove Mortensen, Gudrunsvej 72, 2.TH., 8220 Brabrand
Villy Mortensen, Bøgelundsvej 7A, 6920 Videbæk
Brigitte Mullitsgaard, Listedvej 50, 1. tv., 2770 Kastrup
Charlotte Møgelmose, ukendt
Dorthe Solveig Nielsen, ukendt
Flemming Nielsen, Søndergade 154, 5591 Gelsted
Jan Nielsen, ukendt
Jette Birgitte Nielsen, Platanvej 73 st. mf., 8900 Randers
Tina østergren Nielsen, Dalbynedervej 14, 8970 Havndal
Niels Olsen, Spobjergvej 8, v. 2, 8220 Brabrand
Johnny Pedersen, Herningvej 15, 1. tv., 6950 Ringkøbing
Kim Preben Pedersen, ukendt
Mona Pedersen, Tebbestrupvej 172, 8900 Randers
Cita Poulsen, Nørreskowej 167, 8382 Hinnerup
Hans Jørgen Poulsen, ukendt
Debby Rasmusen, ukendt
Jan Rasmussen, Grenåvej 657, 8541 Skødstrup
Peter Rasmussen, Jasrninvej 13, 8500 Grenå
Michael Riis, C. Svenstrupsvej 8, 8500 Grenå
Connie Sejersen, Løvenholm 49, 8963 Auning
Karen Skovbæk, Svanegårdsvej 2, 4734 Allerslev
Ole Skovgård Peyersen, Sorgenfrigårdsvej 73, 2. tv., 2800 Lyngby
Marianne Skriver, Den danske Husflidshøjskole, 5300 Kerteminde
Anja Sørensen, Plantagevej 60, 7000 Fredericia
Kirsten Østergård Sørensen, Nørregade 3, 8723 Løsning
Søren Lund Sørensen, Blåkjærsvej 15, 7000 Fredericia
Susan Unwin, Tuborgvej 267, 3.tv., 2400 København NV



 


Sydslesvigere på Nøraaards Høiskole
  Hele eventyret begyndte tilbage i 1988, da lederen for Ansgar Børnehave i Slesvig, Sydslesvig, henvendte sig til Jørgen Nørgaard.
  Jørgen og en flok elever fra NH havde været i Sydslesvig lidt forinden for at besøge de danske årsmøder, og under dette besøg, havde de boet i Ansgarbørnehaven. Lederen Anke Werner stod med nogle forældre, der gerne ville bruge noget af en sommerferie på at lære noget om dansk sprog og kultur.
  Jørgen Nørgaard der, pga. fem år i Sydslesvig havde stor interesse i det danske mindretal, tog straks fat på arbejdet med at få disse forældre afsat.
  De første kontakter gik til Kalø sproghøjskole, som dog kun havde begrænset interesse. De forlangte nemlig at sydslesvigerne talte en smule dansk i forvejen, og det kunne godt være et problem, idet en del af de interesserede sydslesvigere, ikke kunne spor dansk hjemmefra.
  Dernæst henvendte Jørgen sig til Jaruplund Højskole, som jo ligger i Sydslesvig, men der ville man ikke undervise i dansk på et så elementært plan som det, Jørgen spurgte efter.
  Til slut var der derfor kun én højskole tilbage, nemlig vores allesammens Nørgaards Højskole. På en eller anden måde skulle arrangementet betales. Så derfor henvendte man sig til undervisningsministeriet. Her fik man den besked at sålænge mindst 51% af eleverne på et hold er danske statsborgere, bliver der ydet støtte. Det krav kunne sydslesvigerne ikke opfylde, da de fleste sydslesvigere har tysk pas. Det ville Jørgen ikke finde sig i, så derfor begyndte han at skrive breve til undervisningsministeriet, hvori han b.a. gjorde opmærksom på, hvad en venstrestatsminister havde sagt en gang i 20'erne: „I skal ikke blive glemt“. Det hører med til historien, at undervisningsministeriet netop på ansøgningstidspunktet var domineret af venstrefolk. Efter en tid kom så den glædelige meddelelse, at det var blevet besluttet at yde tilskud til sydslesvigere, der havde bopæl mellem den nuværende grænse og Ejderen.
  Det første hold af sydslesvigske højskoleelever kom til NH i sommeren 1990. Der var kun 8 forældre og 9 børn, der havde meldt sig, og de pressede Jørgen for et svar, om de skulle reservere deres sommerferie, eller om de skulle finde på noget mere almindeligt. Jørgen gik til Ole Juul for at få tilsagn om at kurset kunne gennemføres på NH, og efter en del snak frem og tilbage gik Ole med til at prøve med et hold sydslesvigere. Med glæde sendte Jørgen denne besked ned over grænsen. Og se, straks begyndte holdet at vokse og efter blot 14 dage var holdet på hele 28 personer.
  I Tyskland er der mulighed for at få noget, der hedder „Bildungsurlaub“ — dvs uddannelsesferie. Folk har mulighed for at få fri fra arbejde uden at miste noget i løn for at videreuddanne sig. Dette forhold har man udnyttet til at få flere sydslesvigere samt folk fra resten af Tyskland op på højskolen for at lære noget om danskheden.
  Det var et krav, at højskolen blev godkendt som uddannelsessted af undervisningsministerierne i de enkelte tyske forbundslande. Dette har betydet, at j Nørgaards Højskole faktisk har en rekord. Som; første danske højskole blev den godkendt af et tysk forbundsland, og det var Slesvig–Hostens undervisningsministerium. Således blev højskolens muligheder for at få elever udvidet fra at dække området fra Skagen til Ejderen til at dække helt ned til Elben.
  I 1991 blev udbudet udvidet til to sommerkurser på hver 14 dage og disse var begge store succes'er med henholdsvis 40 og 50 voksne deltagere. Vel begyndt på året 1992, gjorde man virkelig noget ved sagen, og derfor besluttede man sig for at have otte 14–dageskurser fordelt over hele året. I begyndelsen af marts startede det første hold, andet hold blev aflyst pga for få deltagere, tredje hold blev en kanonsucces, fjerde havde lige præcist nok deltagere, femte og sjette var de almindelige sommerkurser med fin tilslutning. I forbindelse med disse sommerferiekurser var der ligesom de andre år en børnepasningsordning, hvilket var med til at skabe succesen. Femte og sjette holdt blev gennemført med et passende antal deltagere, så alt i alt må man sige, at idéen med at hente sydslesvigere til Bjerringbro er en bragende succes.



 


Aktuelt brev bragt i 1977. Arbejdsløsheden.
  Arbejdsløsheden er blevet et uhyggeligt begreb. Hvor går vi hen i Danmark?
  l løbet af de sidste 10–15 år har vi fået jetfly, motorveje, store højhuse, store moderne hospitaler, de store varehuse og bank– og forsikrings–paladser.
  Hver fjerde dansker fik bil og næsten alle fik et kostbart TV–apparat. Alt det skete uden, at vi fik mulighed for at diskutere, om det var det, vi skulle bruge vor rigdom til. Men vi har mulighed for at bestemme, hvordan vort land skal se ud i fremtiden.
  Om Danmark skal blive vesteuropæisk superstat, eller om vi skal søge et frit samarbejde med de øvrige nordiske lande. Vi bestemmer, om væksten skal omformes til vækst i kvalitet.
  Vi må have et samfund, hvor vi kan udvikle en teknik, hvor der er brug for mennesket, idet vi giver os selv mulighed for i hast at udvikle vores evner og i fællesskab udføre det arbejde, der er nødvendigt for en rimelig tilværelse.

God jul og godt nytår!
Niels Olsen
(efterårssemestret 1975)




 


ØNSKEDRØM.
Regionale Grupper:
  Mit ønske om de såkaldte „Regionale Grupper“ skal ses i lyset af elevforeningens PARAGRAF 1: om foreningens formål om at holde forbindelse mellem skolen og tidligere elever og funktionærer.
  Rammerne om de „Regionale Grupper“ skal være formelle, så man ved hvor og hvornår, man kan mødes/forsamles. Indholdet af møderne kunne så være af mere eller mindre formel karakter. Medlemmerne af elevforeningen kan derved lære hinanden at kende.
  Man kan lave studiegrupper, arrangere udflugter m.m. Musikalske venner kunne finde hinanden, og sammen lave noget, der kunne vises til elevstævnerne.
  Der er også mulighed, for at man kunne finde ud af transport sammen tii elevstævnerne. Mit håb rned etablering af disse grupper, er at skabe nogle rammer for tidligere elever af N.H. som kan få møderne til at foregå i en rigtig Folkehøiskoleånd. Altså skal de „Regionale Grupper“ ikke være et alternativ eller en konkurrent til den nuværende form, som elevforeningen har, men et supplement til de få arrangementer, vi har kræfter til at få op at stå i elevforeningen regi.

Med venlig hilsen
Thyge Herthoni Hansen
Bestyrelsemedlem


 


Mødekalender.
Landsdelselevmødet i Sønderjylland.
Kristi Himmelfartsdag den 7. maj
hos Harald og Anna (Kobberø) Andersen,
„Vestergård“, Skovby pr, Hovslund.


Elevmødet 1964.
Lørdag og søndag den 20. og 21. juni (lørdag og søndag før St. Hans).


Kom rigtig mange!


Elevmødet på Fyn.
Søndag den 27. september
hos lærer Hans Jørgen Schmidt–Hansen,
Espe skole, pr. Espe.


Elevmødet på Sjælland.
Søndag den 11. oktober
hos Else Lykke Nielsen, Gisselfeldt pr. Bråby.
(nær Haslev).


Efterårsmødet. 16., 17. og 18. okt. — fredag, tørdag og søndag.
Alle disse møder glæder vi os til.


Vi håber, at alle, der læser dette, hver især vil gøre sit til,
at vi træffes så mange som overhovedet muligt
ved de forskellige fester og arrangementer.

På godt gensyn!
Inga og Poul Grosbøl.

 



 
På ferie på Bahamas.
Jeg har været på Bahamas.

  På alletiders drømmeferie langs øerne. Endda udenfor enhver sommerferiesæson. Men man er nærmest nødt til at rejse til Bahamas udenfor sommerferiesæsonen, fordi man ellers kan risikere at opleve orkansæsonen på meget nært hold.
  Min kæreste, Michael (som jeg i øvrigt nu er blevet gift med.....), og jeg sad i begyndelsen af januar 1992, og prøvede at udarbejde et budget for hele 1992. Vi opdagede, at april og oktober ville blive nogle frygtelig dyre måneder for os med urimeligt store udgifter til alt muligt, og for sjov sagde jeg til Michael, at vi burde rejse væk i de måneder.
  Michael har i København været med til at bygge en katamaran, „LUNA“, som skulle sejle under meget varmere himmelstrøg end de danske. Michael har i kortere og længere perioder sejlet rundt i Caribien. Vi har mange gange talt om, at jeg skulle komme til båden på et tidspunkt, men eftersom jeg altid har sommerferie på det „forkerte“ tidspunkt, i al fald i forhold til ferier på båd på de kanter af jordkloden, så er det aldrig før blevet til noget.
  Båden havde været lejet ud til en dansker i 3–4 måneder, og pludselig viste det sig, at han ville stoppe sin rejse på „LUNA“ i Georgetown på Bahamas. Men båden ville ligge der allerede fra midt i marts måned, så ....... Vi satte os med kalenderen, tegnebogen og telefonrøret og planlagde en drømmeferie. Telefonrøret blev benyttet til at spørge om lov til at låne penge af vores forældre, for som før nævnt, havde vi slet ikke råd til den slags udskejelser.
  Jeg er lærer på en friskole på Sy'fyn, og hvis vi kunne arrangere noget med min skole, kunne vi komme afsted i forbindelse med påskeferien, som på vores skole, strakte sig over en hel uge, og det betød, at jeg kun skulle tage fri 12 skoledage for, at vi kunne være væk i 3 uger sammen. Michael ville blive på båden i 2 uger efter min hjemrejse for at sejle den til Florida, hvor den skulle ligge i orkansæsonen. Heldigvis var min skole forstående overfor os. Så vi kunne den 7. april rejse til København for at købe dykkerudstyr til mig og for at overnatte hos mine forældre.
  Onsdag den 8. april lettede et Lufthansa–fly kl. 1020 fra Kastrup Lufthavn med kurs mod Frankfurt, hvor vi skulle slå et par timer ihjel inden den 9 timer og 50 minutter lange flyvetur til Miami Lufthavn. Jeg elsker at flyve, og det var flot som sædvanligt at se „det hele“ lidt fra oven. I Miami lejede vi en bil og kørte nordpå til forstaden Fort Lauderdale, hvor vi ville finde et billigt hotel. Michael havde et år tidligere boet på et billigt, men udmærket hotel for bøsser, og vi fandt det efter nogen tids søgen. Receptionisten spurgte os ved indskrivningen, om vi var klar over, at det var et hotel for bøsser. Det sagde vi ja til, og spurgte, om det gjorde noget, at vi ikke var bøsser. Det var selvfølgelig helt OK, men han ville bare sikre sig, at vi ikke blev „forskrækkede“ eller lignende. Det var OK med os, så vi fik et sæt nøgler, gik op med bagagen og straks ned på gaden for at gå en tur langs stranden i den lune aften — kun med t–shirt og lange bukser.
  Lækkert med den varme. Så var det ellers bare op for at få et velfortjent bad og en ligeså velfortjent lur.
  Næste morgen kørte vi rundt og rundt i Fort Lauderdale for at finde et bestemt flyselskab, hvorfra Michael kunne skaffe billige billetter til flyturen til Georgetown i det sydlige Bahamas. Fort Lauderdale er rimelig stor, og det er ikke altid let at forstå de vejledninger, som man får af de indfødte, fordi når de siger „kør ned til næste blok“ eller „næste vej“, så kan der være 1 km ned til den vej, som de mener. Man skal ikke altid regne de 4–5 småveje, som man møder inden den „næste blok/vej“, med. Men vi fandt dog langt om længe flyselskabet. Vi havde planer om at nå at se Miami Beach m.m., inden afrejsen fra Florida, men pludseligt viste det sig, at vi kunne få et fly 4 timer senere fra Miami. Vi blev rådet til at handle ind i Fort Lauderdale, fordi madvarer er meget dyre i Bahamas. Vi handlede stort ind, og fik fat i det petroleum, som vi nødvendigvis skulle medbringe fra USA, fordi vi ikke kunne være sikre på at finde petroleum på øerne. Det var noget af et show at skaffe petroleum. De første mange steder, vi spurgte efter det, havde de ikke petroleum. Endelig fandt vi et sted med petroleum. De havde blot ikke noget at sælge det i. Det stod på tankanlæg ved siden af benzinstanderne. Så måtte vi finde en forretning, hvor vi kunne købe en dunk.

  Så gik det ellers afsted mod Miami. Vi kørte ad 3–4–5–6–sporet motorvej, men man må ikke køre særlig hurtig på vejene derovre, så vi sad med hjertet oppe i halsen af spænding over, om vi ville nå det fly. Jeg blev sat af med al bagagen, mens Michael drønede af sted for at aflevere bilen. Jeg skulle så fragte al bagagen op til Airways International. I den ellers overordentlig lækre lufthavn har man ikke bagagevogne til udlejning, så det var en hel farce at se på mig. Jeg var glad for, at der ikke var optagelser til „Skjult kamera“........ Jeg var nemlig i den lykkelige situation at være gravid i 15. uge, så derfor måtte jeg selvfølgelig ikke bære så voldsomt meget, så jeg fragtede al bagagen ved at skubbe det på gulvtæppet i små etaper.
  Michael nåede at fare vild med bilen, så han kom hæsblæsende i sidste øjeblik, men vi kom da afsted til den rigtige gate og stod pludselig ved et lille fly med plads til en pilot og 9 passagerer. Al bagagen skulle være ude i vingerne i nogle meget små rum, og piloten, som allerede på det tidspunkt virkede kuleskør og fjollet, kravlede rundt som en anden abe på vingerne for at arrangere bagagen korrekt. Vi blev anbragt inde i flyet, Den ene af de mandlige passagerer var lidt større end gennemsnittet, så han fyldte for 2 passagerer, og vi var derfor kun 8 passagerer. Vi havde alle den herligste udsigt, man kan tænke sig. Store vinduer — i forhold til flyet til Miami — og flyhøjden var ikke stor, så vi kunne selvfølgeligt se hele Miami Lufthavn, de snorlige gader, den kæmpemæssige by og de mange 100 forskellige nuancer af blåt, grønt, turkis vand. Det var så flot......... Jeg kunne godt se, at der var noget at glæde sig til.
  Vi mellemlandede på en af de små øer for at sætte de øvrige 6 passagerer af, og det var lidt komisk, fordi der på iufthavnsbygningen (som for at jeg kan illustrere størrelsen nok kan sammenlignes med størrelsen på gymnastiksalen på højskolen) sad et skilt: „Rock Sound International Airport, Eleuthera, Bahamas“. Jeg spekulerede på, om der var andre lufthavne på øen, når dette var den internationale.
  Vi nåede til øen Great Exumas, og lufthavnen lå ca, 17 km fra byen Georgetown, og eneste transportmulighed til byen var taxa. 21$ fattigere nåede vi til Georgetown, hvor vi pludselig kunne se LUNA ligge ca. 100 m fra molen med Dannebrog let svajende i vinden. Michael lavede et lille stripteasenummer, tog mod til sig (i nogle minutter), sprang i vandet og svømmede ud til LUNA for at hente gummibåden (dinghyen) for at komme til molen efter bagagen og lillemor her. Vi var klar over, at der ikke var nogen motor til gummibåden, fordi den var blevet stjålet under udlejning, men vi vidste ikke, at der ikke var „rigtige“ årer til den. Og heller ikke, at det ikke var altid, at man kunne få pumpen til at virke, når man altså endelig havde fundet pumpen. Heldigvis var der en englænder på en nabobåd, der så, at vi vist havde problemer, eftersom jeg stadig stod på molen med al bagagen, og Michael fo'r forvirret rundt på LUNA for at finde det ene og det andet. Bagagen og jeg blev derfor hentet af englænderen.
  Vi lå i Georgetown i mere end en uge, men det var sandelig ikke med vores bedste vilje. Det viste sig nemlig, da vi ellers var ved at være klar til at tage afsted derfra, at der kom et for årstiden meget unormalt uvejr ind over øerne. Og vinden var i den ganske forkerte retning, så vi blev nødt til at ligge i havnen og bare vente. Vi lyttede hver morgen spændt på VHF'en for at høre vejrudsigten og de andre interessante meldinger, men det så sort ud i mange dage. Georgetown havde vi efterhånden set i alle dens hjørner, så nu måtte der gerne ske noget nyt. Vi havde nået at sejle over til en ø ½ times sejlads fra Georgetown, og derovre kunne man bade, og ved at gå over bakkekammen på øen, kunne man se ud på det åbne Atlanterhav. Det var et flot syn. Bølgerne var ret seje på den side af øen, så jeg var kun på soppetur. Jeg skulle ikke nyde noget af at blive trukket væk af bølgerne.

  Vi mødte selvfølgelig en masse mennesker, flest amerikanere, og en aften tog vi afsted på bustur med 11 andre sejlere. Vi blev hentet af en bus og kørt til Fischerman Inn, som var en restaurant på nordspidsen af øen Grant Exuma. Vejene på øen har på ingen måde lov til at blive sammenlignet med danske veje, og det er lige før, at jeg tør sige, at chaufførens kørsel ikke må sammenlignes med normal kørsel. Mens vi kørte i den bus, var jeg alvorligt bange for, at mit barn ville sige „Tak for den tid, vi har haft sammen, lillemor. Nu smutter jeg.....“ Jeg sad nærmest og holdt fast om maven, der endnu ikke var så stor, at jeg vidste, om det var barn eller „almindelig“ mave, jeg holdt fast i. Om muligt blev hjemturen endnu værre. Det var i en meget dårligere affjedret bus, og det værste ved det hele var, at jeg nu var klar over, hvor lang hjemturen ville være. Det var en utrolig lettelse at stige ud af bussen i Georgetown og trods alt have en fornemmelse, at der var vist stadig et foster derinde. Jeg havde siddet og sagt til mig selv under hjemturen, at hvis det blev derinde, så ville der ikke være fare for, at jeg ville miste barnet under resten af graviditeten.
  Vores rejse blev pludseligt lidt anderledes end planlagt. Vi ville sejle op langs øerne på vestsiden af dem, hvor vejret og vandet er væsentlig mere roligt end på østsiden. Undervejs ville vi komme til øer som i enhver bounty–reklame, og dér ville vi så blive liggende i nogen tid. Men på grund af de mange dages ufrivillige ventetid i Georgetown, kunne vi se, at der ikke ville være nok dage på bounty–øerne.
  Men endeligt den 19. april sagde vejrudsigten OK til os, så vi sejlede ud på det store vand, og selvfølgelig nåede jeg at blive søsyg. Det var nok en kombination af for lidt væske, bagende sol og for høje bølger til min psyke. Men da jeg først havde brækket mig, drukket noget vand og sundet mig lidt, så gik det fint på resten af ferien. Vi nåede frem til en rigtig bounty–ø, hvor vi lagde os for anker ca. 200 meter fra kysten. Næste morgen sejlede vi ind til øen i dinghyen. Michael kravlede op i en kokospalme for at plukke nogle kokosnødder, så jeg kunne smage den friske mælk fra de grønne kokosnødder. Men ak, han fik ikke nogle nødder med sig ned, fordi han gled på stammen, inden han var nået helt til tops, og det resulterede i et par slemme hudafskrabninger på armene og på ryggen. Men vi fandt et par pæne konkylier, som kunne pynte på båden på resten af sejlturen. Der var i øvrigt nogle meget effektive tyveri–værn i græsset i kokosplantagen. Vi var dog alligevel for ivrige, så vi ignorerede tyveri–værnene. Det var nogle små stjernedimser, som satte sig fast i strømper, sko og hår. Da vi nåede ud til båden, ville jeg fjerne frøene fra mine strømper. Der var 137 dimser på den ene strømpe. Og de var drilske. Jeg fjernede dem med en gaffel, fordi fingrene ikke kunne klare at bare tage dem væk.
  Jeg elsker at få breve og postkort, men jeg er ikke altid så god til at tage mig tid til at skrive til hverdag, så når jeg er på ferie, så skriver jeg altid en frygtelig masse breve og kort til familie, venner og bekendte. Nu havde jeg jo også meget at skrive hjem om. Ferie med min kæreste på nogle så lækre øer og med barn i maven. Det var der ikke mange, der vidste noget om, så det var herligt at skrive til nær og fjern.
  Efter nogle dages sejlads kom vi til Staniel Cay, hvor der var nogle huler, hvor man kan dykke. Der er engang blevet optaget scener til James Bond–film, og det var i de huler, at jeg skulle have min dykkerdebut. Det var så underligt at stå ved siden af dinghyen for at tage dykkerfødderne på, mens små zebrafisk nærmest kom hen til os for at „snuse“ til os. Og det var ganske enkelt fantastisk at dykke med snorkel og dykkerbriller første gang. Vandet var fuldstændig klart, og man kunne se langt, langt væk. Turen ind til hulen var spændende. Det kildede i maven at skulle ind og rundt om „hjørnet“, fordi hvad var der mon på den anden side?
  Vi blev i Staniel Cay et par dage, så vi kunne få os et par ture mere ind i grotten. Det bedste tidspunkt var ved lavvande, fordi så skulle man ikke så langt ned for at komme ind i hulen. Og jeg var endnu ikke helt tryg ved at gå for langt ned, så.......
  Fra Staniel Cay sejlede vi til Sampson Cay, hvor vi blev mødt af en flyver med vandski på. Den var ved at lette, da vi sejlede ind i havneområdet. Der var 3 huse i den havn, og de 3 huse lignede grangivelig husene fra Kardemommeby. Jeg kunne lige se teaterstykket for mig. Sjovt at komme til at tænke på Kardemommeby så langt væk hjemmefra. Inde ved molen blev vi modtaget af en nurseshark, som Michael mente, blev fodret, fordi den ellers ikke ville være på så lavt vand. Den er ganske ufarlig for mennesker, da den er vegetar. Den var meget sløv i sin bevægelser.

  Fra Sampson Cay sejlede vi til bounty–øen over alle bounty–øerne. Desværre er det ikke til at gengive farverne i sådan et blad som „Kontakten“, men der var bare SÅ flot. Fuldstændig klart vand og det reneste sand i hele verden. Vi kunne se nye nuancer af de i forvejen allesteder sete grønne, turkise og blå nuancer. Vi havde sejlet „Luna“ på grund med vilje, så Michael kunne reparere en skade på Luna, som var blevet lavet under udlejningen.
  Under hele ferien har vi set mange rokke, som har ligget meget tæt ved Luna. De bevæger sig meget smukt i vandet. Rolige bevægelser, som alligevel giver et meget pænt tempo. De er imponerende store. Vi havde prøvet at fiske nogle gange, men man skulle passe på, fordi det var ikke tilladt at fiske tæt ved kysten.
  Vi sejlede videre til Bell Island, hvor vi mødte en båd, som vi kendte fra Georgetown. Vi havde været på restauranten på nordspidsen af Great Exuma med Dick og Janet. På både har man — lærte jeg — en tradition for at drikke en „sundowner“, så vi blev inviteret over på deres til en sådan. Nu er Luna på ingen måde en luxusliner. Der er en vindmølle på båden, og vindmøllen forsyner Luna med strøm nok til at køre VHF'en, nogle små lamper og en bilradio. Der er ingen overflødig luxus på den båd. Vi har selvfølgelig set mange store og smarte både på ferien, og Dick og Janet havde skam også en af de smartere både. Det var ret sjovt at opleve den slags både. Dick og Janet sad og fortalte om problemerne med besøg af deres datter og svigersøn, der åbenbart ikke kunne lære, at Dick og Janet ikke var interesserede i sko indenfor på båden. Jeg havde netop trådt med sko på deres kahytdæk og tænkte selvfølgelig straks: „Ups, den var vist nok også til mig, den dér“. På Luna var der ikke så strenge regler om det ene og det andet, så her skulle man pludselig til at tænke lidt mere over de pæne manerer.
  Efter endnu et par dage nåede vi til Warderick Wells Cay, som er en naturpark, hvor man har ansat et ungt par (han (Lester) er indfødt fra hovedstaden Nassau, og hun (Miranda) er englænder, der efter et år som ung pige i huset i Nassau forelskede sig i Lester, giftede sig med ham og bosatte sig hernede). De skal sørge for at fodre nogle af dyrene af(!) og ellers holde åben butik i naturparken og sørge for at have opgaver klar til turisterne.
  Vi kom til „Happy hour“ i bygningerne ved naturparken, og dér mødte vi et engelsk par, der havde 7½ år tilbage af deres tur. De var igang med deres 3. rejseår. De regner med at nå jorden rundt for de penge, som de har tjent ved hårdt arbejde og ved at sælge hans lejlighed i London. Sikke et liv. De fortalte, at de havde ski med ombord, fordi måske ville de pludselig lande et sted, hvor der var den slags muligheder....... Wauwww.
  Vi mødte nogle amerikanere, som var på lynferie på en luxusbåd, hvor de blev vartet op i alle ender og kanter. Det kunne vi se, fordi vi lå lige ved siden af deres båd. Jeg blev ret glad og stolt, da en af de amerikanske herrer fra den båd kom hen for at spørge mig, om jeg ventede mig. Det havde han nemlig påstået overfor sin kone, da han havde set mig stå og klippe Michael på dækket af vores båd. Herligt at høre, at det nu kan ses. Jeg havde efterhånden også en idé om, at jeg kunne mærke spark eller lignende derindefra. Jeg var ellers ved at få kunder ved samme lejlighed, fordi den herre syntes, at Michael var blevet klippet ganske nydeligt. Jeg takkede selvfølgelig pænt. Michael var vist ikke helt (her mangler noget tekst i „Elevskriftet Kontakten“!)

  Indsejlingen til Nassau var ikke særlig pæn, fordi der lå store bunker af gammelt jern i vandet. Solnedgangen pyntede dog lidt på det hele. Nu ligger der dog ikke kun gammelt jern i vandet dernede. Michael tabte på mystisk vis sit ellers meget lækre ur i vandet, da vi sejlede ind til Nassau by. Vi så ikke, at det røg i vandet, men det må det have gjort, fordi det var væk, da vi nåede ind i havneområdet, og det havde ligget på kahytlåget.
  I Nassau blev vi pludseligt mindet om, hvor tæt vi var på Amerika. Der var igen bil–larm, musik i høje toner, sirener fra udrykninger m.m.m.m.m. Og pludselig var der mange mennesker i nærheden. Nu havde vi kun været os to/tre og nogle steder nogle sejlere, som vi kunne være sammen med, hvis vi havde lyst. Her var alting hektisk igen. Vi var pludselig glade for, at vi ikke havde haft så god tid, som vi først havde håbet på, fordi vi havde haft planer om i givet fald at tage nogle dage tidligere til Nassau. Men det var vi glade for at undgå nu.

  Vi gik på fin restaurant for at spise en afskedsmiddag. Næste dag skulle jeg med et fly til Miami, og Michael skulle prøve at finde nogle folk til at sejle med ham til Florida, så han ikke skulle være alene på det store vand. Nassau var ikke nogen charmerende by, og jeg følte mig overhovedet ikke tryg ved at gå i gaderne om aftenen.
  Fredag den 1. maj om eftermiddagen gik vi så til lufthavnen med min bagage. Vi var trætte i fødderne, og ømme, fordi vi havde travet hele byen rundt om formiddagen, og der var varmt, alt for varmt. Så vi gik på bare fødder, indtil det var for varmt at gå på den varme asfalt, og så tog vi sko på, indtil vi var ved at få vabler, og så skoene af igen, og skoene på igen osv..... Heldigvis kom vi op at køre med en indfødt det sidste stykke ud til lufthavnen.
  Det var en trist stund at skulle sige farvel til hinanden efter, at have været på farten sammen i 3 uger i alle døgnets 24 timer. Og ekstra trist for mig at vide, at han måske skulle sejle alene helt over til det store Amerika. Men der havde været en herlig ferie.
  Det eneste lyspunkt, der var ved at skulle hjem, var, at jeg mandag formiddag skulle til scanning og se, hvor stor min bebs var. Jeg skulle scannes for at fastsætte fødselstidspunktet mere nøjagtigt. Min fødselstermin havde nemlig været sat til 8. august eller 27. september, men der var yderst stor sandsynlighed for, at det ville blive 27. september.

********


  Nu kan jeg så fortælle, at det blev et septemberbarn. Mads er født den 24. september, kl. 0544 på Svendborg Sygehus. Og selvom min ferie på Bahamas var utrolig skøn, og selvom Michaels og mit bryllup den 15. august var en herlig begivenhed, så er der ikke noget, som kan måle sig med at føde en fin og velskabt søn på 3600 gram og 50 cm. Det er ikke noget, der kan overgås af en flyvetur til næsten den anden side af jordkloden...... Eller „en tur op ad kirkegulvet“..........

  1992 har været et meget begivenhedsrigt år for mig. Nu skal der lidt mere ro over feltet, så vi kan nyde Mads og huset her i Vejstrup.

Lone de Blanck

 



 
Elevbillede forår 1991:

 



 
LEGATMULIGHED.
  Da nu afdøde højskolelærer Ejner Bløcher i 1975 ophørte at arbejde på Nørgaards Højskole og gik over i rækken af pensionister, forærede han Nørgaards højskoles Elevforening 5.000 kr. i obligationer. Renten af disse, årligt 500 kr, uddeles til tidligere elever, der deltager i et af de kurser, højskolen arrangerer i sommertiden. Kunne du tænke dig at deltage i et af de kurser, men synes du ikke helt har råd, send da en ansøgning om at få del i legatpengene. Du kan højst få 600 kr. og mindst 250 kr. Send din ansøgning inden 1. maj 1993. Anfør hvornår du var elev på højskolen og hvilket kursus, du har tilmeldt dig, evt. vil tilmelde dig.
  Ansøgningen stiles til
Elevforeningen,
Nørgaards højskole,
8850 Bjerringbro.

 



 
Logo–konkurrence.
  Elevforeningen trænger til et nyt logo. I den anledning har vi valgt at udskrive en konkurrence blandt nuværende og tidligere højskoleelever. Logoet skal være enkelt, men altsigende. Det skal kunne bruges som brevhoved og som plakatmotiv. Find på et motiv, der fortæller om elevforeningen og dens tilknytning til højskolen. Ingen konkurrence uden præmie — og vi mener det alvorligt. — Præmien er ikke 100 kr. heller ikke 250 kr., den er faktiskt på hele 500 kr. og billetten til næste elevstævne.

 


 


De finder Vejen tilbage til en normal Tilværelse.

Særtryk af Jyllands–Posten 22, Setember 1957.


  Paa Nørgaards højskole i Hadsten faar de erhvervshæmmede en ny Start.
  For adskillige unge Mennesker er et Højskoleophold blevet et af deres Livs store Oplevelser. Eleverne fra Hadsten har det paa samme Maade, men i endnu højere grad, fordi Højskolen for dem er blevet Vejen tilbage til en normal Tilværelse i Samfundet.
  For to Aar siden begyndte Forstander Nørgaard sit Arbejde i Hadsten for erhvervshæmmede. Det skete indirekte som følge af en ondartet Astma, som bevirkede, at Forstanderen, der dengang var Højskolelærer i Ryslinge, tog sin Afsked. I den Arbejdspause, som han ufrivilligt var tvunget ud i, fostredes Tanken om at starte et Arbejde til gavn for andre som paa Grund af Sygdom eller Invaliditet var tvunget bort fra deres Arbejde. Mange var interesseret, og for to Aar siden kunne man begynde den nye Højskolevirksomhed paa Hadsten Haandværkerhøjskolens Anneks, som var lejet til Formaalet. Nu, fire Semestre efter, kan man se de første resultater af denne Virksomhed,

  50 pct. tilbage til Erhvervslivet.
  Skolen begyndte i 1955 med 35 Elever. Næste Aar var Tallet steget til 45 i hvert af de to Semestre, og i Aar har man haft 55 Elever, og et lignende Antal indtegnet til Vinterens Skole. Undervisningsvirksomheden strækker sig over Perioder paa 5 Maaneder, og Elever, som egner sig, faar i alt et Skoleophold paa 10 Maaneder. I denne Periode faar de en solid og alsidig Uddannelse i Kontorfag: Maskinskrivning, Bogføring, Korrespondance, dobbelt Bogholderi, Stenografi og Engelsk m.v.. I løbet af de første fem Maaneder føres Eleverne frem til Handelsmedhjælperniveauet i Hovedfagende, og de Elever, som forsætter, naar frem til et Standpunkt, som l store Træk svare til Handelseksamen. Med de Elever, som forlader Skolen med Udgangen af denne Maaned, har i alt 141 besøgt den, og heraf har 62 faaet Beskeftigelse, mens 25 forsætte endnu et halvt Aar. Dvs. at godt 50 pct. andbringes i Erhvervslivet. Det er tørre Tal, men bagved Tallene skjuler sig Menneskeskæbner og Samfundsproblemer.

  Kæmper for sin Eksistens.
  Hver Elev har sit Problem, som Forstander Nøregaard efter bedste Evne søger at løse. Den Forstaaelse, som jeg møder hos private Firmaer, hjælper mig ogsaa meget siger Forstanderen. Man har alt for ofte mødt Tendensen til at gøre den Erhvervshæmmede til paria i Erhvervslivet, men det er der ingen Grund til. Den Erhvervshæmmede kæmper for sin Eksistens frem over og er som Regel uhyre pligtopfyldende, bange for ikke at gøre sit Arbejde tilstrækkeligt godt og indstillet paa at blive i den Stilling, som han eller hun har fundet. Det er den slags Egenskaber, de fleste Virksomheder sætter pris paa. De vil ganske naturligt gerne beholde deres med Arbejder, naar disse er kommet ind i Arbejdet og er blevet dygtige paa deres Plads. Som regel ordnes det jo ogsaa saadan, at Eleverne herfra begynder med en mindre Løn, indtil de har vist, at de er i stand til at tjene mere — og som sagt baade rent Menneskeligt og Samfundsmæssigt betyder denne Tilbagevenden til Erhvervslivet saa meget, at vi forsætter med frisk mod ansporet af de første Aars gode Resultater. Nogle Eksempler vil maaske allerbedst forklare nogle af de Problemer, man arbejder med.

  Glæder sig.
  Fra 1. Oktober har den 21 aarige Jørgen Vils Pedersen, Roslev i Salling, faaet Ansættelse paa Fabers Persiennefabrik i Ryslinge. Jeg ville havet været Gartner fortæller Jørgen Vils Pedersen, men egnede mig ikke til det paa Grund af Sygdom. Saa fik jeg Præliminæreksamen i Rønde, fik nogen Handelsuddannelse og er nu her for at dygtiggøre mig i Kontorfag. Jeg lider af Rystelammelse, og det har generet mig meget, fordi jeg daarligt kan skrive i Haanden. Maskiner — Skrivemaskiner og Regnemaskiner kan jeg imidlertid udmærket betjene, og jeg glæder mig til at faa en Chance. Ogsaa Chr. Henningsen fra Rask Mølle haaber paa en Chance. Han var Husmand, men blev for et par Aar siden angrebet af en Gigtlidelse og kunne ikke selv klare Arbejdet paa Landbruget. I en lang Sygdomsperiode passede fru Henningsen det, men nu har Familien opgivet og har solgt Ejendommen, mens Chr. Henningsen gennemgaar en kort og grundig Uddannelse i Hadsten. Jeg har ikke kunnet faa Invaliderente, fortæller han, man haaber paa at faa Støtte gennem Folkeforsikringsloven paragraf 60, og saa er det Hensigten at købe en eller anden lille Forretning, som jeg kan passe, men alle Pengene skulle helst ikke være gaaet, inden jeg kan komme i gang. Jeg var nød til at gøre Springet, for der er nu ikke meget ved at have et lille Landbrug, naar man ikke selv kan passe det.

  Slaaet ud af Sukkersyge.
  En Landmandssøn fra Brønderslevegnen fik en alvorlig Sukkersyge, saa han ikke kunne taale haardt legemligt Arbejde. Han blev derefter uddannet til Kontorassistent, men Arbejdet medførte, at han ustandselig skiftede Kost og Sovested, og det kunne han ikke taale. Han kom til Nørgaards Højskole og fik en Kontoruddannelse, og har nu faaet en Stilling paa et Revisionskontor i en stor Østjydsk by. Til at begynde med var han ved at opgive det Hele — gjorde det forsaavidt ogsaa, men kom atter i gang og føler sig nu rustet til at tage fat igen paa lige Fod med andre. Blandt de Elever, der nu slutter deres Skoleophold, er Frøken Jytte Sørensen fra Høgsholt ved Vejle, som i faa Ord fortæller, hvordan det er gaaet hende. — I sin tid var jeg paa Kontor i et Aars Tid, saa blev jeg Syg, og for tre Aar siden maatte jeg gennem en Nyreoperation. De første Aar maatte jeg helt opgive at arbejde, men nu føler jeg mig rask nok til at begynde igen. Jeg syntes imidlertid, at min Kontoruddannelse var mangelfuld — eller retter sagt, det var den, og saa hørte jeg om Skolen her. Nu har jeg faaet Stilling paa Palsgaard ved Juelsminde. Til at begynde med skal jeg ikke have saa stor en Løn, men allerede til Nytaar er det Meningen, at jeg skal have saa meget, at Invaliderenten helt falder bort.

  Mindreværdskomplekser forsvinder,
  Den 34–aarige Søren Hansen fra Gundersted ved Nibe var kolonial–kommis. I 1944 blev han syg og fik at vide, at han ikke mere ville kunne taale haardt legemligt Arbejde. Efter nogle Aar i tvungen Uvirksomhed — paa grund af Sygdommen — kom han til Hadsten for at blive Omskolet, og i næste Maaned begynder han som Revisorassistent i Herning.

  Samfundet sparer Penge.
  50 pet. af Eleverne paa Nørgaards Højskole er kommet dertil paa eget Initiativ paa Grund af et eller andet Handicap. Resten er henvist fra Hospitaler, Socialrådgiver, Arbejdsanvisningskontorer og Invalideretten. I nogle Tilfælde betales Opholdet af Invaliderrettens Oplæringskonto, i nogle tilfælde ydes Statsstøtte som til almindeligt Højskoleopholdet, i andre Kommunehjælp, mens atter andre selv betaler. Under alle Omstændigheder er det Penge, som gives godt ud. Mennesker bliver gladere og faar en ny Tilværelse bygget op, og Samfundet spare Penge i form af Invaliderente. Allered nu kan man henvise til tidligere Elever, som har opgivet deres Invaliderente eller faaet den nedsat, fordi de nu er i stand til at klare sig selv. Det hele lyder nemt og ligetil, men slet saa let er det nu ikke. Problemerne er individuelle og kræver en individuel Løsning. Der maa tages baade mentale og fysiske Hensyn. Frøken Hanne Volquartzen fra Møgeltønder skal ogsaa til Herningegnen. Hun har faaet Stilling paa Kontoret paa en Trikotagefabrik i Hammerum efter at have været syg i otte Aar af en Eksemlidelse. — Jeg havde de usleste Nerver, fortæller Frøken Volquartzen, da jeg kom her, og syntes ikke, at Tilværelsen var noget værd. Nu er jeg oven paa med Stilling og det Hele, og jeg glæder mig. Hvor har det stor Betydning for saadan nogle som os atter ar komme ud i Livet og Arbejdet. Mindreværdskomplekser, som man saa let kommer i Besiddelse af, forsvinder her. Hvor har denne Skole haft stor Menneskelig Betydning for mig.

 



 
MINDEORD.

  Nørgaards Højskoles Elevforening har med sorg modtaget meddelelsen om Steen Desmorais' død.
  Elevforeningen har mistet en nær ven, og en af foreningens markante personligheder er borte.
  Gennem mere end 20 år har Steen været engageret i elevforeningens arbejde, og i årene fra 1973 til 1983 var han tillige formand for foreningen. Steens engagement byggede på en aldrig svigtende tro på elevforeningens betydning for tidligere elever og for højskolen.
  Sidste gang vi mødte Steen var ved efterårets generalforsamling. Han var da tydeligt mærket af sin sygdom, men han havde alligevel kræfter og overskud til at deltage. Vi oplevede endnu engang et af Steens indtrængende debatindlæg, hvori han med udgangspunkt i sin indsigt og sin erfaring forklarede vigtigheden af, at højskolen har et aktivt og stabilt bagland i elevforeningen.
  Vi vil huske Steen som en engageret, pligtopfyldende og hjælpsom person, der hele tiden bevarede en stærk tro på de højskoleværdier, han lærte af Arne Nørgaard. Med Steens død er den sidste Hadstenelev, der var aktiv i elevforeningens valgte organer, borte, men Steens indsats som repræsentant for Nørgaards Højskoles Elevforening vil altid blive husket.

På vegne af Nørgaards Højskoles Elevforening
Alis Enghardt Christiansen.





  Søndag den 15. november døde Steen Desmorais 46 år gammel.
  Steen havde gennem en længere periode været alvorligt syg med opslidende behandlinger til følge. I sidste uge blev han ramt af en lungebetændelse, og langsomt forværredes hans tilstand.
  Steen var elev på et af de første elevhold på Nørgaards Højskole i Hadsten. Hans interesse for højskolen resulterede i formandshvervet for Elevforeningen, og siden blev Steen medlem af højskolens repræsentantskab og efterfølgende bestyrelse, hvor han til sin død repræsenterede tidligere elever. Gennem bestyrelsesarbejdet lærte vi Steen at kende som en markant person og med en enestående flid, loyalitet og aldrig svigtende interesse, når talen drejede sig om Nørgaards Højskole. Hans evner og personlighed måtte man dybt respektere.

  Vore tanker og dybe medfølelse går nu til Ulla og den nærmeste familie udtrykt ved :

Ære være Steen Desmorais' minde.

Ole Juul.

 



 
Forklaring på symboler.Symboler.
  Lige som de gamle vikinger indhuggede runer og helleristninger i klippesiderne, således har vi her forsøgt i deres stil at sige noget om denne skole. Som motiverne er historiske, er skolen det også. I øverste hjørne til højre har vi den ældste form for vort flag, et kors i ringen. Symbolet på tro og evighed. Jeg mindes den kloge forstander for Sveriges største arbejderhøjskole, Alf Ahlberg, der engang sagde: En kultur fødes med sin religion og går under med den.
  Midt i billedet finder vi skibet — vikingeskibet — havets betvinger. For vikingen var det vel nok symbolet på handling og kamp, for os er det snarest billedet på menneskelivets sejlads mellem de levendes land og de dødes rige, således som kirkeskibene også er det, som de hænger under de ærværdige gamle hvælvinger. Det er den samme symbolik, vi møder i oldtidens langdysse såvel som i kirkebygningens udformning i hovedskib og sideskibe.
  Øverst til venstre er et mærkeligt dobbeltsymbol, der findes på mange svenske helleristninger: Hesten og ankeret. Ankeret er håbets tegn, hesten var i den hedenske mytologi det væsen, der førte solskiven over himmelbuen. Hrymfakse, der hver morgen ved Dellings porte henter den nye dags sol. Håbet knyttes vel hertil, at vi ønsker, at der vil være mange dage for os østpå endnu.

Arne Nørgaard